Bruger:Palnatoke/Miljøordbog/Semikolonsepareret

Hej, du er kommet her for at finde betydningen af ordet Bruger:Palnatoke/Miljøordbog/Semikolonsepareret. I DICTIOUS finder du ikke kun alle ordbogens betydninger af ordet Bruger:Palnatoke/Miljøordbog/Semikolonsepareret, men du lærer også om dets etymologi, dets karakteristika og hvordan man siger Bruger:Palnatoke/Miljøordbog/Semikolonsepareret i ental og flertal. Alt, hvad du har brug for at vide om ordet Bruger:Palnatoke/Miljøordbog/Semikolonsepareret, er her. Definitionen af ordet Bruger:Palnatoke/Miljøordbog/Semikolonsepareret vil hjælpe dig med at være mere præcis og korrekt, når du taler eller skriver dine tekster. Når du kender definitionen afBruger:Palnatoke/Miljøordbog/Semikolonsepareret og definitionen af andre ord, beriger du dit ordforråd og får flere og bedre sproglige ressourcer.

ID;KILDE;Term;Engelskterm;Definition;Nydefinition;Forslag_til_definition;Kommentar 1030;Miljøordbog;Enzym;Enzyme;Stoffer, oftest organiske, som regulerer - fremmer eller hæmmer - en biokemisk proces ved at tage del i processen uden selv at blive forbrugt ved processen (katalysator*). I alle levende organismer deltager enzymer i et hvert led af stofskifteprocesserne.;"Protein, der øger hastigheden af en kemisk proces ved spaltning eller dannelse af kemiske forbindelser uden selv at deltage i den kemiske proces. En proces der tager del i processen uden selv at blive forbrugt ved processen (katalysator*). I alle levende organismer deltager enzymer i et hvert led af stofskifteprocesserne.";; 1699;Miljøordbog;Risikovurdering;Risk assessment;Risikovurderinger er i forbindelse med jord- og grundvandsforureninger en vurdering af de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser af en forurening. Formålet med risikovurderingerne er at afklare, om de er behov for afværgeforanstaltninger*, monitering* eller rådgivning*. Se spredningsvej*.;;Vurdering af hvor stor en risiko en organisme eller et kemisk stof eller arbejdet med en/et sådan(t) kan have. Industri og myndigheder taler ofte om vurdering af sikkerhed.; 952;Miljøordbog;Detergent;Detergent;"Vaskemidler; i reglen menes syntetiske, men i grunden er sæber også detergenter. De er overfladeaktive stoffer. Der findes tusinder forskellige, de vigtigste er anion*-detergenter, hvor den aktive gruppe er negativt ladet.";;"Vaskemidler; i reglen menes syntetiske, men i grunden er sæber også detergenter. Fællesbetegnelse for vaskeaktive stoffer, der nedsætter vandets overfladespænding. Omfatter alle slags tensider*, herunder sæbe. Stabiliserer emulgering, og muliggør mobilisering af hydrofobe* stoffer i vand. Detergenter anvendes bl.a. som vaske- og rensemidler. I kemisk henseende minder detergenter meget om emulgatorer*. Der findes tusinder forskellige, de vigtigste er anion*-detergenter, hvor den aktive gruppe er negativt ladet. Ved udledning til miljøet kan visse detergenter have toksiske effekter på organismer."; 684;KMS;UTM;UTM;Universal Transverse Mercator. Todimensionalt koordinatsystem der dækker jorden mellem 84N og 80S, hvor jorden er opdelt i 60 zoner, der hver dækker 6. Zonerne regnes fra vest mod øst startende ved 180 meridianen. Akserne i koordinatsystemet er placeret således at koordinatværdierne altid er positive. N-aksen (N: northing*) er sammenfaldende med ækvator, og E-aksen (E: easting*) er placeret 500 km vest for zonernes midtmeridian, og parallel med denne. Danmark er dækket af zone 32 og 33. UTM-net er bl.a. påtrykt følgende kort fra Kort og Matrikelstyrelsen: Danmark 1:25 000, Danmark 1:50 000, Danmark 1:100 000, Danmark 1:500 000 og Danmark 1:750 000.;;Universal Transverse Mercator. Todimensionalt koordinatsystem der dækker jorden mellem 84N og 80S, hvor jorden er opdelt i 60 zoner, der hver dækker 6. Zonerne regnes fra vest mod øst startende ved 180 meridianen. Akserne i koordinatsystemet er placeret således at koordinatværdierne altid er positive. N-aksen (N: northing*) er sammenfaldende med ækvator, og E-aksen (E: easting*) er placeret 500 km vest for zonernes midtmeridian, og parallel med denne. Note: Danmark er dækket af zone 32 og 33. UTM-net er bl.a. påtrykt følgende kort fra Kort og Matrikelstyrelsen: Danmark 1:25 000, Danmark 1:50 000, Danmark 1:100 000, Danmark 1:500 000 og Danmark 1:750 000. UTM-net benyttes ved eentydig stedplacering af f.eks. vandboringer, spildevandsudledninger etc. Nettet er retliniet, og linierne skærer hinanden i rette vinkler på kortet. Linieafstanden er tilpasset metersystemet, f.eks. 4 cm-kort 1:25.000 - linieafstand 1 km.;UTM og UTM-net er skrevet sammen 1016;Miljøordbog;Emission;Emission;Udsendelse/udledning af forurenende stoffer i fast, flydende eller gasformig tilstand. Eksempel: Den vægtmængde svovldioxid, der udsendes fra en skorsten, målt f.eks. i kg pr. time.;;Udslip til luft.; 1645;Miljøordbog;Pulp;Pulp;Træmasse, frugtmasse.;;Træmasse, frugtmasse. Opslemning af papirfibre i vand, eventuelt også indeholdende fyldstoffer, lim og farver. Pulpen er den opslemning, der bliver doceret til papirmaskinen ved papirproduktionen.; 1877;Miljøordbog;Total kulbrinter;;Identificerede kulbrinter kan sammenlignes med f.eks. et jordkvalitetskriterium*, se benzin*, gasolie*, terpentin*, petroleum*, BTEX*, Styren* og PAH*. Mange kulbrinter er naturstoffer, hvilket ind i mellem kan give falsk positive prøver, hvis analysemetoden ikke er meget specifik, f.eks. GC-MS-SIM*.;;Totale mængde kulbrinter, herunder benzin*, gasolie*, terpentin*, petroleum*, BTEX*, Styren* og PAH*. Identificerede kulbrinter kan sammenlignes med f.eks. et jordkvalitetskriterium*. Mange kulbrinter er naturstoffer.; 720;Miljøordbog;Additiv;Additive;Tilsætningsstof.;;Tilsætningsstof / hjælpestof. Et stof som tilsættes en blanding for at ændre/forbedre egenskaberne for blandingen. Et additiv kan også tilsættes for at modvirke uønskede egenskaber. Et additiv tilsættes i små mængder.; 827;Miljøordbog;Beluftning;Aeration;Tilledning af luft (med fri ilt) til den aerobe* proces i et biologisk rensningsanlæg*. I et biologisk filter* bliver spildevandet luftet ved at over- eller nedrisle mellem filtrets dele. I aktivslamanlæg* beluftes spildevandet* enten fra overfladen ved forskellige metoder, f.eks. Iuftindpiskning, eller fra bunden med luftindblæsning gennem diffusor*.;;Tilledning af luft (med fri ilt) til den aerobe* proces i et biologisk rensningsanlæg*. I et biologisk filter* bliver spildevandet luftet ved at over- eller nedrisle mellem filtrets dele. I aktivslamanlæg* beluftes spildevandet* enten fra overfladen ved forskellige metoder, f.eks. Iuftindpiskning, eller fra bunden med luftindblæsning gennem diffusor*. Når spildevand beluftes, fremmes mikroorganismernes* nedbrydning af organisk* materiale/stoffer. (græsk aer: luft).; 1441;Miljøordbog;Methæmoglobinæmi;;"Sygdom, ses ved forgiftninger med f.eks. kaliumklorat og nitrit. I blodet dannes methæmoglobin i stedet for oxyhæmoglobin. Methæmoglobin kan ikke fraspalte ilt på samme måde som oxyhæmoglobin, og methæmoglobin forstyrrer derfor ilttransporten i organismen. Drikkevand, hvis hygiejniske tilstand er ringe, og hvor nitratindholdet er højere end 150 mg/l, kan forårsage methæmoglobin i spædbørns blod - ""blue babies"".";;Sygdom, der dannes ved forgiftninger med f.eks. kaliumklorat og nitrit. I blodet dannes methæmoglobin* i stedet for oxyhæmoglobin*.; 1875;Miljøordbog;Topografi;Topography;Beskrivelse af et områdes terræn-, dyrknings og bebyggelsesforhold.;;Spredning af luftforurening er kraftigt påvirket af de topografiske forhold. Der er f.eks. stor forskel på spredningsforholdene i et dalområde og i fladt terræn. Beskrivelse af et områdes terræn-, dyrknings og bebyggelsesforhold.; 1838;Miljøordbog;Svovldioxid;Sulphur dioxide;SO2 dannes blandt andet ved iltning af jernmalme. Svovlilte er en agressiv luftart, som kan bruges til blegning. I visse industriområder sendes der så meget svovlilte ud i luften, at dette opløst i regnvand gør dette surt.;;"SO2 dannes blandt andet ved iltning af jernmalme. Svovldioxid er en agressiv luftart, som kan bruges til blegning. I visse industriområder sendes der så meget svovldioxid ud i luften, at dette opløst i regnvand gør dette surt. SO2 dannes bl.a. ved forbrænding af svovl i fossile brændsler og giver herved anledning til forsuring af luften og nedbøren. I de industrialiserede lande er problemet på vej mod en løsning gennem rensning af brændsler og røgafkast."; 805;Miljøordbog;Autotrof;Autotrophic;Selvnærende organismer, der kan udnytte sollys som energikilde ved opbygning af organisk stof ud fra uorganiske forbindelser, jfr. heterotrof*.;;Selvnærende organismer, der kan udnytte sollys som energikilde ved opbygning af organisk stof ud fra uorganiske forbindelser, jfr. heterotrof*. En autotrof organisme ernærer sig ved hjælp af fotosyntese. Fotosyntese er den proces hvorved planter omdanner vand og kuldioxid til organisk materiale og ilt ved hjælp af solens energi.; 1287;Miljøordbog;Kajakprøvetager;;Sedimentoptager bestående af et rør, som ved hjælp af vægte synker passende ned i sedimentet. Med en prop lukkes rørets øverste del og en intakt sedimentprøve kan nu optages (se sediment).;;Sedimentoptager bestående af et rør, som ved hjælp af vægte synker passende ned i sedimentet. Med en prop lukkes rørets øverste del og en intakt sedimentprøve kan nu optages (se sediment). Kajakprøvetageren anvendes bl.a. til kvantitativ prøvetagning af smådyrfaunaen på mudder- og sandbund i søer.; 828;Miljøordbog;Diatomeer;Diatom;Bundlevende kiselalger på og i sedimentet*.;;Se kiselalger*.; 1511;Miljøordbog;Nitratbakterier;Nitrate oxidising bacteria;Nitrosomonas, Nitrococcos henholdsvis nitrobacter. Disse bakterier er autotrofe*, dvs. de kan opbygge organisk stof af uorganisk stof ligesom grønne planter. De bruger dog ikke lysenergi til processen, men kemisk energi, som de får ved iltning af uorganisk stof.;;Se Ammoniumoxiderende bakterier*; 1068;Miljøordbog;Flokkulering;Flocculation;Som rensningsmetode bruges flokkulering til at fjerne meget små forurenende partikler fra vand. Partiklerne er så små, at de ikke lader sig bundfælde selv ved forlænget bundfældning. Partiklerne kaldes kolloider. Flokkulering vil sige dannelse af flokke, fremtvinges ved at vandet f.eks. pH* justeres således, at de tilstedeværende metalioner* bringes på en uopløselig form, hvorved de udfældes. Kolloiderne optages i disse udfældede hydroxidflokke. Findes der ikke tilstrækkeligt med metalioner i vandet tilsættes trivalente* metalioner som Al+++ og Fe+++ og pH* justeres. Derefter tilsættes overfladeaktive stoffer, der får flokkene til at samle sig således at de kan udskilles enten ved bundfældning eller ved flotation*.;;"Proces med organisk forbindelse, der får partikler til at klumpe sig sammen. Som rensningsmetode bruges flokkulering til at fjerne meget små forurenende partikler fra vand. Partiklerne er så små, at de ikke lader sig bundfælde selv ved forlænget bundfældning. Partiklerne kaldes kolloider."; 2892;Landbrug1;Vandmiljøplan II;;Politisk aftale om reduktion af landbrugets kvælstofudledning. URL: www.mst.dk/handling;;Politisk aftale om reduktion af landbrugets kvælstofudledning. URL: www.mst.dk/handling. Vandmiljøplan II blev vedtaget i 1998. Kravet til reduktion af kvælstofudledning på 50% blev fastholdt, men fristen for målopfyldelse blev forlænget til udgangen af 2003. Kravet til industri, renseanlæg m.v. var opfyldt i begyndelsen agf 1990'erne, hvorfor VMP II alene er rettet mod landbruget. Tiltagene overfor landbruget består af en bred vifte af virkemidler. En gruppe af tiltag er rettet mod gødningsanvendelsen (strammere harmonikrav, øget krav til udnyttelse af husdyrgødsning, nedsatte gødningsnormer, krav om øget dyrkning af efterafgrøder, forbedret fodringpraksis) mens en anden gruppe af tiltag er rettet mod arealanvendelsen (retablering af vådområder, skovrejsning, økologisk jordbrug og miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger indenfor de særlig følsomme landbrugsområder (SFL)). Planen indebærer at der skal foretages en midtvejsevaluering i 2000 og en slut evaluering i 2003.; 2647;MAR-samlet;Nonylphenol;Nonylphenole;Vaskeaktivt stof der kan holde det fangede snavs i vandfasen.;;Organisk kemisk stof bestående af en phenol-ring med en alifatisk* sidekæde. Indgår i kemiske forbindelser der anvendes som non-ioniske* overfladeaktive stoffer (nonylphenolethoxylater). Disse nedbrydes under iltfrie betingelser til nonylphenol. Nonylphenolethoxylaterne har været brugt i vaskemidler, men er på listen over uønskede stoffer på grund af hormonforstyrrende* virkning.; 1512;Miljøordbog;Nitrifikation;Nitrification;"Omdannelse af ammoniak* til plantenæringsstoffet nitrat ved hjælp af bakterier, ""nitritbakterier*"" og ""nitratbakterier*"". Processen foregår i to trin, og kræver god ilttilførsel: 1. ""Nitritbakterier"" ilter ammoniak (NH3) til nitrit* (NO2-) 2. ""Nitratbakterier"" ilter nitrit (NO2-) til nitrat* (NO3-).";;"Omdannelse af ammoniak* til plantenæringsstoffet nitrat ved hjælp af bakterier, nitrit* og nitrat oxiderende bakterier. Processen foregår i to trin, og kræver god ilttilførsel: 1. Nitrit oxiderende bakterier ilter ammoniak (NH3) til nitrit* (NO2-) 2. Nitrat oxiderende bakterier ilter nitrit (NO2-) til nitrat* (NO3-)."; 1357;Miljøordbog;Kvælstof;Nitrogen;Grundstof. Kemisk betegnelse for nitrogen, N*. Forekommer som luftart, N2, og udgør størstedelen af atmosfærisk (se atmosfæren) luft. Visse jordbakterier (f.eks. Azotobacter) er i stand til at binde kvælstof fra atmosfæren. Kvælstof bliver derved tilgængeligt for højere plantearter. Kvælstof indgår i salte*, som f.eks. nitrat eller ammoniumsalte*, og findes i proteiner* i alle levende organismer.;;Nitrogen, N*, grundstof, vigtigt næringsstof for planter, livsnødvendige for alle levende organismer. Forekommer som luftart, N2, og udgør omkring 80% atmosfæren*. Visse jordbakterier (f.eks. Azotobacter) er i stand til at binde kvælstof fra atmosfæren. Kvælstof bliver derved tilgængeligt for højere plantearter. Kvælstof indgår i salte*, som f.eks. nitrat* eller ammoniumsalte*, og findes i proteiner* i alle levende organismer.; 1514;Miljøordbog;Nitrobacter;Nitrobacteria;"""Nitratbakterie""*, som ilter ammoniak* til nitrit*.";;Nitrit oxiderende bakterie*, ilter nitrit* til nitrat* i nitrifikationens* andet trin.Nitrobacter repræsenterer den mest velbeskrevne slægt. Andre slægter er Nitrospina og Nitrococcus.; 1515;Miljøordbog;Nitrosomonas;Nitrosomonas;"""Nitritbakterie""*, som ilter nitrit til nitrat*.";;Nitratoxiderende bakterie*, ilter ammoniak* til nitrit* der er det føste trin i nitrifikationen*. Nitrosomonas repræsenterer den mest velbeskrevne slægt. Andre slægter er Nitrosococcus, Nitrosospira, Nitrosolobus.; 2880;Landbrug2;Udnyttelse af husdyrgødning;Requirement to utilise nitrogen in animal manure;Lovmæssige krav om hvor stor en del af kvælstoffet i husdyrgødningen der skal medregnes i gødningsregnskabet.;;"Lovmæssige krav om hvor stor en del af kvælstoffet i husdyrgødningen der skal medregnes i gødningsregnskabet. Husdyrgødning indeholder dels en uorganisk, dels en organisk del. Kvælstoffet i den uorganiske del er umiddelbart tilgængelig for planterne og regnes for at have samme effekt som handelsgødningskvælstof. Kvælstoffet i den organiske del frigives over en længere periode ved omsætning af det organsike materiale. Herved vil en del af dette kvælstof også vil blive tilgængeæligt for plantevækst. Udtrykket ""udnyttelse af husdyrgødning"" angiver det lovmæssige krav om hvor stor en del af kvælstoffet i husdyrgødningen, der samlet set skal regnes for at kunne erstatte handelsgødningskvælstof, dvs. hvor stor en andel der skal medregnes i gødningsregnskabet."; 1118;Miljøordbog;Fødekæde;Food chain;"Række af organismer, hvor hver enkelt lever af den foregående og selv er føde for den næstfølgende. Herved kan stof vandre og i nogle tilfælde koncentreres mere og mere op gennem kæden, da det ikke omsættes undervejs, men blot går videre. Primærproduktionens* binding af energi fra solen (fotosyntese*) giver energi til fødekæden, men opbruges i 3.-4. led. Kredsløbet indeholder nedbryderled, som fører organiske stoffer fra døde dyr og planter tilbage som mineralske stoffer i vandet og skaffer forudsætninger for, at spillet kan begynde igen - biodansen. Eksempel på fødekæde: Primærproduktion: Phytoplankton*. 1. forbrugsled: Zooplankton*. 2. forbrugsled: Mindre fisk (sild, makrel og lignende). 3. forbrugsled: Rovfisk (gedder og lignende). 4. forbrugsled: Mennesket, rovfugle og lignende. Se også økosystem*.";;Kæde af organismer, hvorigennem kemisk energi og føde føres gennem økosystemet fra primærproducenterne til de største byttedyr: F.eks. fra marint økosystem: alger -> ciliater -> krebsdyr ->fisk -> sæler. Kredsløbet indeholder nedbryderled, som fører organiske stoffer fra døde dyr og planter tilbage som mineralske stoffer i vandet og skaffer forudsætninger for, at spillet kan begynde igen - biodansen. Se også økosystem*.; 1385;Miljøordbog;Lobelia sø;;Klarvandet, næringsfattig søtype (oligotrof*) med et lille indhold af bikarbonat* i vandet og en karakteristisk vegetation af grundskudsplanter, bl.a. Lobelia dortmanna (tvepibet lobelia).;;Klarvandet, næringsfattig søtype (oligotrof*) med et lille indhold af bikarbonat* i vandet og en karakteristisk vegetation af grundskudsplanter, bl.a. Lobelia dortmanna (tvepibet lobelia). Søerne er på internationalt plan enestående og er medtaget under EF-Habitatdirektivet.; 98;KMS;Buffer;Buffer;Geometrisk objekt de indeholder alle de direkte positioner hvis afstand fra et givet objekt er mindre end eller lig med en given afstand. Dannelse af buffere benyttes indenfor GIS primært til at undersøge om noget ligger indenfor en given afstand fra et geografisk objekt. Det kunne f.eks. være en undersøgelse af antallet af mennesker, der bor mindre end 5 km fra Kastrup Lufthavn.;;"Kemisk stof med stor evne til at modstå ændringer i ph*. Bruges også i overført betydning. Geometrisk objekt der indeholder alle de direkte positioner hvis afstand fra et givet objekt er mindre end eller lig med en given afstand. Dannelse af buffere benyttes indenfor GIS primært til at undersøge om noget ligger indenfor en given afstand fra et geografisk objekt. Det kunne f.eks. være en undersøgelse af antallet af mennesker, der bor mindre end 5 km fra Kastrup Lufthavn."; 1510;Miljøordbog;Nitrat;Nitrate;"Kemisk formel: NO3-*. Kvælstofforbindelse; kan dannes ved oxidation* af ammoniak* eller ammonium*. Nitrat er et næringssalt*, der kan være en begrænsende faktor for algevækst.";;"Kemisk formel: NO3-*. Kvælstofforbindelse; kan dannes ved oxidation* af ammoniak* eller ammonium*, letopløselig i vand. Vigtigt næringsstof og den kemiske form planter optager det meste af deres kvælstof i. Nitrat er saltet af salpetersyre."; 773;Miljøordbog;Ammoniak;Ammonia;(NH3), luftart, som er meget letopløselig i vand. Ved nedbrydning af kvælstoflholdige organiske* stoffer, f.eks. protein*, kan der dannes ammoniak. Afhængig af pH*-forholdene kan ammoniak blive giftigt for fisk. Dette sker ved voksende pH-værdier (stærkt basisk).;;"Kemisk forbindelse bestående af kvælstof og brint (NH3). Fordamper let; kan opløses i vand og giver da ammonium (NH4+)*. Det er en kemisk forbindelse mellem kvælstof og brint. Ammoniak har en meget kraftig lugt, som kendes fra salmiakspiritus. (NH3), luftart, som er meget letopløselig i vand. Ved nedbrydning af kvælstof holdig organiske* stoffer, f.eks. protein*, kan der dannes ammoniak. Afhængig af pH*-forholdene kan ammoniak blive giftigt for fisk. Dette sker ved voksende pH-værdier (stærkt basisk)."; 2600;MAR-27;Mikroskop;Microscope;Instrument, hvormed man kan forstørre mange gange. Et lysmikroskop forstørrer typisk 50 til 1000 gange. Et epifluorescensmikroskop giver samme forstørrelser, men der bruges et specielt lys og cellestrukturer fluorescerer med særlige farver. Derved kan vigtige karakterer gøres tydeligere. Scanning- og elektronmikroskoper giver forstørrelser på mange tusinde gange. I det første ses organismerne tredimensionelt på grund af mikroskopets store dybdeskarphed.;;Instrument, hvormed man kan forstørre mange gange. Et lysmikroskop forstørrer typisk 50 til 1000 gange;forklaringen delt op i tre forklaringer i stedet for 1. Epiflourescens, scanning elektromikroskop er blevet til selvstændige opslag. 1413;Miljøordbog;Marginaljorder;Marginal (poor) arable soils;I en landbrugsfaglig terminologi de jorder, der vil udgå af produktionen, fordi det ikke længere kan betale sig at dyrke dem.;;I en landbrugsfaglig terminologi er de jorder, der stadig dyrkes, men som ikke længere er rentable at dyrke; 1574;Miljøordbog;PAH;PAH;Polycykliske Aromatiske Hydrocarboner. Polyaromatiske kulbrinter* indeholder stabile ringsystemer, f.eks. benzo(a)pyren. Visse PAH er kræftfremkaldende. Kommer fra trafik og fyringsanlæg og findes i visse former for tjære.;;Gruppe af organiske* aromatiske* stoffer, som også kaldes PAH. At de er polycykliske betyder, at de er opbygget af flere (typisk 2-6) ringstukturer af kulstoffer, som er C-atomer arrangeret i aromatiske ringe. De polycykliske aromater er en naturlig del af råolie og kul, og de ender i miljøet ved forbrænding, for eksempel fra olie- og kulfyrede forbrændingsanlæg og i udstødningsgasser. Mange PAH’er er svære at nedbryde i miljøet (persistente), og forureninger med stofferne findes på grunde, hvor der for eksempel har ligget gasværker, asfaltfabrikker, træimprægneringsvirksomheder eller tjærepladser (for fiskegarn), fordi stofferne er spildt direkte på jorden. Mange PAH’er kan være kræftfremkaldende.; 1094;Miljøordbog;Fosfor;Phosphorus;Fosfor er et grundstof, der er nødvendigt for alle levende organismer. Indgår i mange af organismens stoffer, f.eks. knoglevæv, nukleinsyre, adenosintrifosfat, som er et nødvendigt led i energiomsætningen etc. I husspildevand* findes fosforforbindelser i toiletaffald og i vaskemidler. Har betydning som næringssalt* ved eutrofiering* af søer. Kan fjernes ved kemisk rensning.;;Grundstoffet fosfor, som kemisk betegnes P, indgår f.eks. i fosfat*. Fosfor er nødvendigt for alle levende organismer. Indgår i mange af organismens stoffer, f.eks. knoglevæv, nukleinsyre, adenosintrifosfat, som er et nødvendigt led i energiomsætningen etc. I husspildevand* findes fosforforbindelser i toiletaffald og i vaskemidler. Har betydning som næringssalt* ved eutrofiering* af søer. Kan fjernes ved kemisk rensning.; 1278;Miljøordbog;Jod;Iodine;Jod-131 udsender beta- og gammastråler. Halveringstid: 8 dage. Dannes i atomreaktorer. Spædbørn er særligt følsomme over for jodisotopen, der kan forekomme i mælk og grønsager. Jod optages specielt i skjoldbruskkirtlen. Strålingsdosis kan mindskes ved forebyggende indtagelse af jodtabletter. Kuren kan imidlertid kun anbefales, såfremt der virkelig er sandsynlighed for skadelige stråledoser fra jod. Grundstoffet er i større mængder giftigt, og tabletterne kan give bivirkninger. Biologisk halveringstid: 139 dage.;;"Grundstof, et halogen*. Jod optages specielt i skjoldbruskkirtlen. Jod-131 udsender beta- og gammastråler. Halveringstid: 8 dage. Dannes i atomreaktorer. Spædbørn er særligt følsomme over for jod-131, der kan forekomme i mælk og grønsager. Strålingsdosis kan mindskes ved forebyggende indtagelse af jodtabletter. Kuren kan imidlertid kun anbefales, såfremt der virkelig er sandsynlighed for skadelige stråledoser fra jod. Grundstoffet er i større mængder giftigt, og tabletterne kan give bivirkninger. Biologisk halveringstid: 139 dage."; 1348;Miljøordbog;Krypton;Crypton;Krypton-85 udsender beta- og gammastråler. Halveringstid: 10,7 år. Opstår i store mængder i atomreaktorer. Er kemisk inaktiv og derfor kun af begrænset biologisk betydning.;;Grundstof nr. 36, Kr, gas med kogepunkt – 153 ºC. Den radioaktive isotop Krypton-85 udsender beta- og gammastråler. Halveringstid: 10,7 år. Opstår i store mængder i atomreaktorer. Er kemisk inaktiv og derfor kun af begrænset biologisk betydning.; 278;KMS;GPS;GPS;Global Positioning System. Et satellit baseret positioneringssystem. Oprindeligt opbygget af det amerikanske militær, men nu tilgængelig til civile formål. GPS benyttes bl.a. til navigation samt til opmåling. Til positionering skal der benyttes signal fra mindst fire satellitter. De satellitter, der benyttes til GPS, er sendt op specielt med det formål at skulle anvendes til positionering. Der er p.t. cirka 24 satellitter i kredsløb omkring jorden i 6 forskellige omløbsniveauer i ca. 20000 km højde med en omløbshastighed på 12 timer.;;"Geografisk PositionsSystem. System, der giver nøjagtig positionsangivelse, f.eks. i UMT-koordinater. Et satellit baseret positioneringssystem. Oprindeligt opbygget af det amerikanske militær, men nu tilgængelig til civile formål. GPS benyttes bl.a. til navigation samt til opmåling. Til positionering skal der benyttes signal fra mindst fire satellitter. De satellitter, der benyttes til GPS, er sendt op specielt med det formål at skulle anvendes til positionering. Der er p.t. cirka 24 satellitter i kredsløb omkring jorden i 6 forskellige omløbsniveauer i ca. 20000 km højde med en omløbshastighed på 12 timer.";Hvornår? måske skal antallet (24 satelliter) tages ud. 3171;Miljøordbog;Fthalat;Phthalate;Phthalater er plastblødgørere, der ikke er naturligt forekommende i miljøet. DEHP er et meget benyttet plastblødgøringsmiddel i PVC.;;Fthalater er en gruppe af stoffer, f.eks. dibutylfthalat, der især bruges som plastblødgører. Det er påvist at fthlater kan have hormonforstyrrende effekter hos hvirveldyr. Phthalater mistænkes for at være kræftfremkaldende og for at kunne skade evnen til at få børn. Forbrænding af PVC medfører blandt andet udledning af saltsyre (HCl) og risiko for dannelse af dioxin. HCl medvirker til forsuring af omgivelserne.; 835;Miljøordbog;Betamesosaprob;Beta mesosaprobic;"Ret svagt forurenet, se saprobiesystemet* (græsk: mesos = ""som er i midten"").";;Forældet; 9005;sns;Strandeng;Salt marsh/meadow;Relativt flade, lavtliggende, mere eller mindre saltvandspåvirkede og kystnære arealer med en naturlig vegetation bestående af græsser, halvgræsser og urter som danner mere eller mindre sammenhængende grønsvær. Den lave plantevækst er i de fleste tilfælde et resultat af græsning og høslet.;;En strandeng er et lavtliggende, saltvandspåvirket, vegetationsdækket areal fortrinsvis langs beskyttede havkyster. Strandengens vegetation består af græsagtige arter og andre urter der alle tåler salt og fugt. Planterne danner et mere eller mindre sammenhængende dække af varierende højde og består både af lavtvoksende, engagtig vegetation (salteng) og rørsump.; 2022;Miljøordbog;Metanogen;;Methandannende. Bruges både om redox-tilstand og om bakterier.;;En som danner metan. Bruges både om redox-tilstand og om bakterier.; 1364;Miljøordbog;Lammehaler;;En sammenvoksning af bakterier*, svampe og encellede dyr, som danner synlige formationer i én stærkt forurenet recipient*, hvor der er mulighed for, at lammehalerne kan sidde fast. Indikerer forureningsgrad IV - polysaprob* zone i vandløb.;;"En sammenvoksning af bakterier*, svampe, encellede dyr m.m., som danner synlige "" totter"" i vandløb som er kraftigt forurenede med organisk stof. Lammehalerne sidder på sten, planter og andre faste substrater. De udvikles især om vinteren, men er idag et særsyn i danske vandløb. Lammehaler har tidligere været brugt som indikation for forureningsgrad IV - polysaprob* zone i vandløb."; 942;Miljøordbog;Deletion;Deletion;Begrebet deletion omfatter de tilfælde, hvor gensplejsning har fundet anvendelse til fremstilling af en organisme eller celle, der kun adskiller sig fra den oprindelige ved, at dele af dens arvemasse mangler.;;En mutation, hvor der sker tab af en del af et DNA-mplekyle (kromosom). Kan opstå ved (spontan) mutationer ved gensplejsning. Gensplejsning til fremstilling af en organisme eller celle, der kun adskiller sig fra den oprindelige ved, at dele af dens arvemasse mangler. Kommer af delete=slette.; 1315;Miljøordbog;Klorerede kulbrinter;Chlorinated Hydrocarbons;En gruppe stoffer, bekæmpelsesmidler mod skadedyr og ukrudt, som indeholder klor, kulstof og brint. DDT* og PCB* er klorerede kulbrinter. Se også insekticider*.;;En gruppe af organiske stoffer der indeholder klor, f.eks. PCB*. PCB dannes ikke naturligt, men er siden først i dette århundrede blevet fremstillet i industrien, dog ikke i Danmark. PCB er bioakkumulerbart, dvs. at det opkoncentreres gennem fødekæden. På grund af dets kemiske stabilitet er det meget svært nedbrydeligt i naturen.; 762;Miljøordbog;Alge;Algae;En- eller flercellet, primitiv sporeplante. Phytoplankton* = planteplankton = planktonalger er mikroskopiske alger, der driver omkring i vandmasserne.;;En- eller flercellet, primitiv sporeplante. Samlebetegnelse for en række forholdsvis primitive planter, hvoraf de fleste lever i vand. Deres væv er ikke er organiseret i rødder, stængel og blade. Gruppen alger indeholder meget forskellige arter, der spænder lige fra de store blomsterplantelignende bladtangarter som f.eks. fingertang over små trådformede arter som f.eks. rødtot og hindeformede arter som rørhinde til mikroskopiske, encellede planktonalger som f.eks. furealger.Phytoplankton* = planteplankton = planktonalger er mikroskopiske alger, der driver omkring i vandmasserne.; 1907;Miljøordbog;Tørstof;Dry matter;Den mængde stof, som bliver tilbage efter inddampning af en vand-, sediment*- eller slamprøve* ved 103º C. Anvendes ved bestemmelse af glødetab*.;;Den mængde stof, som bliver tilbage efter inddampning af en vand-, sediment*- slam* eller jordprøve. Inddampning af prøven sker rutinemæssigt over 12 timer ved 104º C. Ofte udtrykkes et resultat pr. gram tørvægt/tørstof for at kunne sammenligne resultater på tværs af hinanden. En tørstofbestemmelse er desuden første skridt i bestemmelsen af prøvens organiske indhold udtrykt som et glødetab*.; 1987;Miljøordbog;EC50;EC50;Effektkoncentration: Den koncentration af stoffet som giver effekt på halvdelen af forsøgsdyrene.;;"Den koncentration af et stof, hvor 50 % af organismerne udviser en bestemt effekt. EC = Effective Concentration. EC50 er den koncentration, hvor 50% af individerne i en population af dyr, planter eller mikroorganismer påvirkes over en længere periode, f.eks. i væksten, evnen til at få afkom eller andre variable Effektkoncentration: Den koncentration af stoffet som giver effekt på halvdelen af forsøgsdyrene."; 1314;Miljøordbog;Kloning;Cloning;Tilførsel af nyt genetisk materiale til en celle som efterfølgende deler sig i to eller flere identiske celler*. Ukønnet formering.;;Deling af celler* i 2 eller flere identiske celler. Ukønnet formering. Det er muligt at klone forskellige organismer i laboratoriet, f.eks. fåret Dolly. Kloning af bakterier og svampe bruges ofte i forbindelse med gensplejsning af højere organismer.; 139;KMS;Datamodel;Data model;Beskrivelse på det logiske niveau over hvordan data er organiseret i en database*. Data modeller benytter logiske begreber som objekter, deres egenskaber og deres indbyrdes afhængigheder.;;"Datamodellering kan defineres på følgende måde: - processen ved at designe en database, som fokuserer på at identificere og organisere data logisk og fysisk. En datamodel er produktet af en datamodellering.

Datamodeller kan opdeles i flere niveauer:

- konceptuelle datamodeller er en idealisering af den verden man ønsker at beskrive. - konceptuelle datamodeller beskriver hvilke objektklasser og identiteter der findes, samt hvilke relationer/associatiobner der er imellem disse. - konceptuelle datamodeller er uafhængige af den senere implementering.

- logiske datamodeller forbereder den konceptuelle model til implementering. - den logiske model er afhængig af arkitektur (f.eks. objekt-orienteret eller relationel database), men uafhængig af platform og software. - den logiske model specificere f.eks. tabeller og nøgler som kan implementeres i relationelle databaser.

- den fysiske datamodel beskriver hvorledes data indekseres og lagres internt - fysiske datamodeller er specifikke for en given arkitektur og platform (f.eks. Oracle relationel database)."; 1725;Miljøordbog;Saprobiesystemet;;Biologisk klassifikation af vandløbs forureningsgrad*, saprobiegrad. Systemet bygger på mikroorganismers* og bunddyrs forskellige krav til de økologiske* forhold i vandløb. Metoden anvendes af amterne i deres tilsyn med vandløb. Systemet har fire hovedgrader: 1) oligosaprob* - praktisk taget uforurenet. 2) beta-mesosaprob* - ret svagt forurenet, 3) alfa-mesosaprob* - ret stærkt forurenet. 4) polysaprob* - overordentlig stærkt forurenet. (Saphros = rådden, bios = liv).;;Biologisk klassifikation af vandløbs forureningsgrad*, saprobiegrad. Systemet bygger på mikroorganismers* og smådyr (insekter, krebsdyr, snegle, muslinger, orme m.m.) forskellige krav til iltforholdene i vandløb. Metoden er udviklet i Centraleuropa og har undergået en række ændringer gennem årene. I Danmark har Saprobiesystemet dannet udgangspunkt i forbindelse med amternes tilsyn i perioden 1970-98. Se landbrugsministeriets vejledning*. Systemet har i Danmark udelukkende været baseret på anvendelsen af smådyr og har næsten udelukkende været anvendt som en feltbaseret metode. Saprobiesystemet har fire hovedgrader: forureningsgrad I, oligosaprob* - praktisk taget uforurenet. Forureningsgrad II, beta-mesosaprob* - ret svagt forurenet. Forureningsgrad III, alfa-mesosaprob* - ret stærkt forurene og forureningsgrad IV, polysaprob* - overordentlig stærkt forurenet. (Saphros = rådden, bios = liv).; 836;Miljøordbog;BI5;BI5;Fem-døgns biokemisk iltforbrug. Det antal milligram ilt pr. Iiter, som en vandprøves mikroorganismer* forbruger i en fem-døgns periode til biokemisk iltning af det organiske* stof i vandet. BI5 er et udtryk for mængden af organisk stof, som kan omsættes ved naturlige aerobe* processer.;;Biologisk iltforbrug på fem døgn, et mål for mængden af organisk stof. Det antal milligram ilt pr. Iiter, som en vandprøves mikroorganismer* forbruger i en fem-døgns periode til iltning af det organiske* stof i vandet. BI5 er et udtryk for mængden af organisk stof, som kan omsættes ved naturlige aerobe* processer.; 943;Miljøordbog;Denitrifikation;Denitrification;Bakteriel omdannelse af nitrat, NO3-, til kvælstoffilter eller frit kvælstof, NO, N2-, henholdsvis NO2, normalt under iltfrie forhold og under samtidig iltning af organisk stof. Bakterierne kaldes denitrificerende bakterier, og disse er i stand til at tage ilten fra, d.v.s. reducere nitrat, hvorved kvælstof frigøres. Den modsatte proces, nitrifikation, er iltkrævende.;;"Biologisk eller kemisk omdannelse af nitrat til frit kvælstof (N2). Proces, hvorved nitrat* (NO3 –) omdannes til frit kvælstof (N2) og evt. lattergas (N2O), der begge er luftformige og derfor vil fordampe væk. Processen udføres af bestemte bakterier i tilfælde, hvor der er iltmangel. Bakterierne kaldes denitrificerende bakterier, og disse er i stand til at tage ilten fra, d.v.s. reducere nitrat, hvorved kvælstof frigøres. Den modsatte proces, nitrifikation, er iltkrævende."; 1613;Miljøordbog;Polysaprob;Polysaprobe;"Vedrørende vandløb: Stærkt forurenet, forrådnende; den kraftigst forurenede type vandløb, se saprobiesystemet*. (Græsk: poly = meget, mange og sapros = rådden).";;"Betegnelsen benyttes om stærkt forurenede strækninger af vandløb. Udtrykket betyder stærkt forurenet, forrådnende; den kraftigst forurenede type vandløb, se saprobiesystemet*. (Græsk: poly = meget, mange og sapros = rådden)."; 2352;KMS;Funktion;Function;De funktioner en organisme kan udføre i et samfund. Det kan være de forskellige organiske stoffer, de omsætter, samt de stoffer de fikserer, mineraliserer eller ilter. Regel der forbinder en feature type med en anden unik feature type. Proces i et edb-program der udfører en eller flere operationer. Processen kaldes fra enten et hovedprogram, eller en anden funktion. Resultatet returneres til det kaldende hovedprogram/funktion.;;1)De funktioner en organisme kan udføre i et samfund. Det kan være de forskellige organiske stoffer, de omsætter, samt de stoffer de fikserer, mineraliserer eller ilter. 2) Regel der forbinder en feature type med en anden unik feature type. Proces i et edb-program der udfører en eller flere operationer. Processen kaldes fra enten et hovedprogram, eller en anden funktion. Resultatet returneres til det kaldende hovedprogram/funktion.; 1057;Miljøordbog;Filter;Filter;Vedrørende spildevandsrensning: Plast- eller stenfilter (søjle), som spildevandet* passerer gennem. Biologisk filter*. Vedrørende vandforsyning: Det perforerede stykke i en boring, hvor grundvandet* kan trænge ind i boringen. Omgives ofte af en gruskastning. Benyttes også som betegnelse for sandfilter til vandrensning.;;"1) Vedrørende spildevandsrensning: Plast- eller stenfilter (søjle), som spildevandet* passerer gennem. Biologisk filter*. Vedrørende vandforsyning: Det perforerede stykke i en boring, hvor grundvandet* kan trænge ind i boringen. Omgives ofte af en gruskastning. Benyttes også som betegnelse for sandfilter til vandrensning. 2) vedrørende luftrensning; posefilter til tilbageholdelse af partikler (f.eks. støv, sprøjtestøv)."; 488;KMS;Opløsning;Resolution;Udtrykker størrelsen af det mindste objekt, der kan afbilledes i et digitalt datasæt. Begrebet anvendes oftest i forbindelse med en rasterdatamodel hvor opløseligheden af en raster svarer til størrelsen af cellen i den virkelig verden. F.eks. opløseligheden af et remote sensing billede kan være 10m, hvilket betyder, at hver pixel i billedet har en størrelse på 10m * 10m. Stiger opløseligheden betyder det, at de objekter der kan identificeres i den virkelige verden, bliver mindre. Samtidig stiger kravet til lager- og regnekapacitet, og data bliver dyrere at indsamle.;;1) Udtrykker størrelsen af det mindste objekt, der kan afbilledes i et digitalt datasæt. 2) En væske hvori et stof er fuldstændigt opløst, typisk på ion*form. F.eks. kogesalt i vand.; 1069;Miljøordbog;Flotation;Flotation;1) Rensningsprincip, hvor opslemmet materiale ved hjælp af luftbobler tvinges til at stige op til en væskeoverflade. 2) Industriel proces, der bruges til at adskille mineraler. Visse mineraler bliver gjort vandskyende, og de hæfter sig på kunstigt frembragt skum, der bliver skummet fra de ikke vandskyende mineraler.;;1) Rensningsprincip, hvor opslemmet materiale ved hjælp af luftbobler tvinges til at stige op til en væskeoverflade. 2) Industriel proces, der bruges til at adskille mineraler. Visse mineraler bliver gjort vandskyende, og de hæfter sig på kunstigt frembragt skum, der bliver skummet fra de ikke vandskyende mineraler.; 1956;Miljøordbog;Vektor;Vector;Inden for genteknologi forstås ved en vektor en bærer, som er i stand til at tilføre nukleinsyremolekyler til en vært eller en organisme - oftest et insekt - som er i stand til at overføre et patogen fra en værtsplante til en anden.;;1) Inden for genteknologi forstås ved en vektor en bærer, som er i stand til at overføre gener fra en organisme til en anden, f.eks. et plasmid* eller en virus* 2) bærer af sygdomme, f.eks. et insekt som er i stand til at overføre en sygdomskim fra en plante til en anden.; 800;Miljøordbog;Atom;Atom;Den mindste del af et (grund)stof.;;?; 2124;MAR - 30;Biocid;Biocide;"Bekæmpelsesmiddel til ikke-landbrugsmæssige formål. Anvendes f.eks. i rengøringsmidler med desinficerende virkning, i træbeskyttelsesmidler, i myggemidler, i tekstiler, i maling og antibegroningsmidler, i smøreolie og i rottebekæmpelsesmidler.";;?; 1811;Miljøordbog;Stripping;Stripping/desorption;"En proces, hvor en komponent overgår fra at være opløst i vand til at være på gasfase. Stripping kaldes kaldes også desorption eller udblæsning. 1) Processen indgår ofte i rensning af grundvand forurenet med flygtige, ikke-vandblandbare komponenter, se NAPL*. 2) Bruges bl.a. til at rense ammoniak* fra vand. Ammoniak er som luftart opløselig i vand i henhold til dens partialtryk. Dette kan anvendes til at fjerne ammoniakken fra vand, idet vandet bringes i kontakt med en tilstrækkelig mængde ammoniakfri luft.";;" Bruges bl.a. til at rense ammoniak* fra vand. Ammoniak er som luftart opløselig i vand i henhold til dens partialtryk. Dette kan anvendes til at fjerne ammoniakken fra vand, idet vandet bringes i kontakt med en tilstrækkelig mængde ammoniakfri luft. Denne proces kaldes også desorption eller udblæsning."; 121;KMS;Dansk Normal Nul;;Vertikal geodætisk reference udfra hvilken alle højder i Danmark beregnes.;;;Århus Domkirke? 1886;Miljøordbog;Transport af spildevand;;Sker i ledningsanlæg i jorden. Spildevandet* transporteres ved hjælp af gravitation, dvs. fald på ledningerne i strømmens retning, eventuelt suppleret med pumpestationer undervejs. Man kan også bruge tryk eller vakuum, men det anvendes kun i begrænset omfang. I særlige tilfælde kan spildevandet opsamles og oplagres og transporteres i tankvogn. Konventionelle kloakanlæg kan være udført som fællessystem* (enstrenget) eller som separatsystem* (to-strenget), hvor spildevand og regnvand føres i hvert sit ledningssystem.;;;vil nogen slå op på det? 806;Miljøordbog;Avanceret rensning;;Hermed menes normalt metoder til rensning af overflade*- og spildevand*, hvorved vandet får en renhed* stort set svarende til råvand* i vandforsyningen. Af metoder kan nævnes omvendt osmose*, ultrafiltrering*, ionbytning* og destillation*.;;;ultrafiltrering 2042;Miljøordbog;Fugacitetsprincippet;;"For en forurening som ikke forekommer i fri fase gælder, at forureningskomponenterne kan findes i tre faser: I luftform i poreluften, opløst i porevandet og bundet til jordpartiklerne.

Fugacitetsprincippet beskriver principperne for, hvordan man kan beregne forureningens fordeling på de tre faser. Princippet i beregningen er, at man ud fra mætningskoncentrationerne i luft og vand samt fordelingsforholdet imellem vand og jordpartikler beregner jordens maksimale kapacitet for forureningskomponenter, dvs. hvor meget forurening der kan være i faserne lige før der kommer fri fase. Den relative fordeling af forurening i jord, porevand og poreluftluft kan herefter relativt nemt beregnes. Det antages, at fordelingsforholdet mellem de tre faser er det samme ved lavere koncentrationsforhold.

I sin simpleste udgave forudsætter ligevægtsberegninger efter fugacitetsprincippet, at der er stationære forhold, at forureningskomponenter i luftfasen opfører sig som ideelle gasser og at forureningskomponenter i vandfasen opfører sig som en ideelt fortyndet opløsning. Der findes dog modeller som kan tage højde for at der ikke er indtruffet ligevægt, og at der sker omsætning/eller transport af stof, samt at der ikke er tale om ideale gasser, hvilket vil sige at forureningens enkeltkomponenter kan påvirke hinanden i luftfasen f.eks. ved at kunne opløses i hinanden eller ved at reagere kemisk.";;;ud? 286;KMS;Grundkort;Base map;Indeholder alle de basale topografiske og kartografiske informationer over et givet område. Kortet danner grundlag for udledning og produktioner af alle andre kort i en målestok, der er mindre end grundkortets. I en GIS-database bliver kortet benyttet som reference og indeksering af andre informationer. F.eks. Kort & Matrikelstyrelsens* grundkort er TOP10DK.;;;TOP10DK. (selvstændigt opslag 1460;Miljøordbog;MKLE;;Miljø- og LevnedsmiddelKontrolEnhederne;;;tilføjes noget 1916;Miljøordbog;Udsprøjtning;Spreading;Bortskaffelsesmetode for visse typer spildevand*. Spildevand kan udsprøjtes på f.eks. marker det meste af året. Kun i frostperioder kan denne måde at bortskaffe spildevand på skabe problemer - bortset fra, at det må sikres, at spildevandet ikke indeholder smittekim og stoffer, som uhensigtsmæssigt ophobes i planter eller stoffer, som ved nedsivning* til grundvandet* kan gøre skade der. Der skal endvidere tages hensyn til eventuel lugt eller aerosolgener*. Derfor er der med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven givet snævre regler for udsprøjtning af spildevand. Tilladelse skal søges hos amtsrådet. Spildevand fra kartoffelmelsfabrikker og mejerier tillades f.eks. udsprøjtet.;;;stadig lovligt? 527;KMS;Projektion;Projection;Se kortprojektion*, arealtro projektion*, ortogonal projektion*, cylinder projektion*, konform projektion*.;;;Skal den ud? 500;KMS;Overflødig term;Obsolete term;Term der ikke længere er i almindelig brug;;;Skal den så med hvis den er overflødig 1556;Miljøordbog;ORC;ORC;Oxygen Releasing Compounds. Magnesium peroxid, der langsomt opløses i vand, og derved frigiver ilt. Bruges ved in-situ oxidation*.;;;ORC hvordan kan det blive til in situ oxidation? 1847;Miljøordbog;Særligt forurenende virksomhed;Most potentially polluting industries;Virksomheder, som er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, og som nævnes i miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 85 af 8. marts 1985, samt seneste revision nr. 68 af 24. januar 1989.;;;opdateres 1490;Miljøordbog;Møddingssaftbeholder;;Beholder, hvor der tilledes møddingssaft og evt. ensilagesaft*.;;;opdateres 1702;Miljøordbog;Rodzoneanlæg;Reedbed (wastewater treatment) system;Lavteknologisk* rensningsanlæg*, hvor spildevand* ledes gennem et areal, hvor der er plantet en række vandplanter. Mikroorganismerne* i jordlegemet nedbryder spildevandets organiske* stof. Kvælstof omdannes* og fosfor* samt eventuelle tungmetaller bindes. Vandplanternes rødder transporterer ilt til processerne. Renseanlægstypen er under indkøring/afprøvning i Danmark.;;;opdateres 1284;Knud;Jura;Jurassic;Geologisk periode. Det tidsrum i jordens historie, som ligger mellem triasperioden* som sluttede for ca. 203 mio. år siden og kridtperioden*, der begyndte for 135 mio. år siden. Opkaldt efter fransk bjergkæde.;;;ny forklaring 3084;JCP;Genteknologiloven;;;;;ny forklaring 1347;Knud;Kridt;Cretacious;Geologisk periode. Det tidsrum i jordens historie, som ligger mellem juraperioden* som sluttede for ca. 135 mio. år siden og tertiærperioden*, der begyndte for 65 ca. mio. år siden. Navnet hentyder til at aflejringer fra perioden for der meste består af kalk eller kridt.;;;mangler forklaring 1349;Knud;Kul;Carbon;Geologisk periode. Det tidsrum i jordens historie, som ligger mellem devonperioden* for ca. 355 mio. år siden og permperioden*, der begyndte for ca. 295 mio. år siden. Navnet antyder at vigtige forekomster af stenkul findes i dette tidsrum.;;;mangler forklaring 1865;Miljøordbog;Tilsyn;Inspection;Amtsrådene fører i medfør af miljøbeskyttelseslovens §55 tilsyn med forureningstilstanden i vandløb, søer og de kystnære dele af søterritoriet. Amtsrådene foretager endvidere i samarbejde med kommunalbestyrelserne en kortlægning af henholdsvis støjforureningen i landområderne og af luftforureningen, herunder forureningskilderne. I medfør af vandforsyningsloven skal amtsrådene som regionale grundvandsansvarlige myndigheder udarbejde vandindvindingsplaner. Der er ikke fastsat egentlige bestemmelser om kortlægning af forureningsforhold vedr. jorden.;;;Kortere og mere principielt 666;KMS;Transformation;Transformation;1) Omdannelse, der ikke nødvendigvis er en nedbrydning eller mineralisering. 2) Matematisk konvertering af koordinater fra ét koordinatsystem til et andet. F.eks. konvertering af koordinater der er opgivet i UTM zone 32 over til System34 Jylland.;;;Illustration 3231;JCP;Konjugation;Conjugation;Udveksling af DNA ved fysisk kontakt mellem bakterier. Visse arter danner ved konjugationen en sexpilus*, et langt rør som forbinder de donor- og modtagercellen.;;;Illustration 3233;JCP;Transduktion;Transduction;Overførsel af genetisk materiale (DNA el. RNA) via virus.;;;Illustration 1502;Miljøordbog;NEPS;NEPS;North European Pipeline Sytem. NEPS består af en ca. 650 km lang rørledning, der løber ned gennem Jylland. Udover de 650 km rørledning består systemet af 15 pumpestationer og ca. 85 større og mindre lagertanke. Der er etableret indtag i forbindelse med almindelige havne f.eks. Hundested og Esbjerg, Lyngsbæk Bro i Ebeltoft Vig og et indtag til søs, hvor tankskibe kan losse og laste.;;;Hvad er det? 1319;Miljøordbog;Knapceller;;Knapceller anvendes i høreapparater, fotoapparater m.m., og der findes 4 forskellige slags (kviksølv, zink-luft, sølvoxid og lithium). Zinkluft- og sølvoxid-knapceller indeholder ca. 1% kviksølv. Lithiumknapceller indeholder ikke tungmetaller, men er desværre endnu relativt dyre at fremstille.;;;holder den stadig? 1911;Miljøordbog;Udledningstilladelse;Discharge permit;Tilladelse til udledning af spildevand* til vandløb, søer eller havet kan gives af byråd/kommunalbestyrelse eller amtsråd efter reglerne i miljøministeriets bekendtgørelse* nr. 174 af 29. marts 1974. I udledningstilladelsen kan fastsættes særlige vilkår for spildevandsudledningen, herunder grænse for spildevandsmængde og stofindhold.;;;holder den stadig? 1301;Miljøordbog;Kemisk rensning;;"Rensningsmetode, som ofte anvendes i forbindelse med mekanisk-biologisk* rensning for også at fjerne næringssaltet* fosfat, som kun i ringe grad fjernes i biologiske processer (ca. 20%). Processen kan foregå før, efter eller samtidigt med den biologiske rensning; kaldet henholdsvis forfældning eller direkte fældning* (hvis biologisk* udelades), efterfældning* og simultanfældning*. Et kemikalium tilsættes spildevandet* og danner uopløselige forbindelser med fosfatet. Derefter følger flokkulering* og sedimentation (se sediment) eller flotation* til at fjerne de uopløselige stoffer fra vandet. Fældning anvendes også i forbindelse med industrispildevand* til fjernelse af f.eks. tunge metaller og protein. Se også fældning*.";;;Holder den forklaring stadig 1746;Miljøordbog;Septictank;Septic tank;Lille rensningsanlæg, hvor der sker en anaerob* nedbrydning af organisk* stof. Afløbsvand fra septictank er ikke rent. Det afledes oftest til sivebrønd* eller sivedræn*. Ved nedsivningen* i jorden sørger jordens bakterier for en vis videre nedbrydning af det organiske* materiale i afløbsvandet. Slam* bundfældes* i tanken og skal 1-2 gange årligt suges væk.;;;holder den forklarin stadig 11918;Leksikon;Jordskælv;;Jordskælv er en rystelse i jorden opstået ved et pludseligt brud på en geologisk forkastning. Størrelsen af jordskælv måles på en arbitrær skala , Richterskalaen*, ganske som stjerners størrelse i astronomi.;;;Henvise til KMS forklaring 1508;Miljøordbog;Nikkelkadmiumbatterier;Nickel-Cadmium batteries;Nikkel-kadmium-batterier anvendes bl.a. i bærbart videoudstyr m.m. De indeholder ca. 18% kadmium, og har en lang levetid, da de kan genoplades 500-1.000 gange. De er derfor at foretrække fremfor traditionelle batterier, hvor batteriforbruget er stort.;;;Gælder det stadig? 1367;Miljøordbog;Landvæsensret;;"Fælles betegnelse forlandvæsensnævn, landvæsenskommission og overlandvæsenskommission. Myndighedssystem med deltagelse af personer udpeget blandt amtsråds- og kommunalbestyrelsesmedlemmer. Tidligere administrerede landvæsensretterne sager efter bl.a. vandløbs- og vandforsyningsloven. Mange af disse opgaver er i dag henlagt til amtsråds- og kommunalbestyrelsers administration.";;;Gælder den stadig? 1091;Miljøordbog;Forureningsgrad;Level of pollution;Ved angivelse af, i hvor høj grad et vandløb er forurenet med biologisk nedbrydeligt organisk stof, anvendes en skala, I-IV, hvor I betyder praktisk taget uforurenet, II betyder ret svagt forurenet, III betyder ret kraftigt forurenet, og IV betyder overordentligt kraftigt forurenet (se desuden saprobiesystemet).;;;Gælder den stadig 1422;Miljøordbog;Max timeforbrug;;Den største vandmængde, som et vandværks forbrugere bruger på en time. Kan beregnes som max. døgnforbruget divideret med 24 og ganget med en faktor ft.;;;ft. hvad er det? 426;KMS;Matrikel-info;;En gratis service, der indeholder alle aktuelle oplysninger fra matrikelregistere. Her kan du f.eks. hente registerinformationer vedrørende de enkelt matriklenumre samt oplysninger om forurenede grunde, standbeskyttelse, klitfredning og stormfaldstilskud;;;fra KMS? 761;Miljøordbog;Alfamesosaprob;;"Ret stærkt forurenet, se saprobiesystemet* (græsk: mesos = ""som er i midten"").";;;forældet? 1462;Miljøordbog;MLK;;Miljø- og LevnedsmiddelKontrollen.;;;forældet? 1664;Miljøordbog;Recipientgrænseværdi;;Grænse eller interval for en given parameter, som karakteriserer krav til recipientkvalitet*. Se i øvrigt grænseværdi.;;;Forældet 1665;Miljøordbog;Recipient-kvalitet;Recipient quality;Er recipientens* fysiske, kemiske og biologiske tilstand, f.eks. vandkvalitet*, sedimentkvalitet og arten/antallet af de organismer, der lever i recipienten.;;;Forældet 1666;Miljøordbog;Recipient-kvalitetsmålsætning;Setting of quality targets for recipient;Målsætning for de enkelte recipienters* anvendelighed til forskellige formål, f.eks. badevand, fiskevand. Målsætningen udarbejdes af amtsrådene i samarbejde med byrådene/kommunalbestyrelserne, hvorefter amtsrådene fastsætter de kvalitetskrav, der er nødvendige for at opfylde målsætningen.;;;Forældet 1721;Miljøordbog;Samletank;Collection tank;Betegnelse for tank eller beholder, der anvendes til opsamling af spildevand* gennem en periode. Samletanke kan anvendes i områder, der ikke er kloakerede, og hvor der ikke gives tilladelse til nedsivning* af spildevandet i jorden. Eventuelt kan flere husstande være fælles om en samletank. Med passende mellemrum skal tanken tømmes af en slamsuger, som bringer spildevandet til et rensningsanlæg. Man skal søge særlig tilladelse til at etablere samletank.;;;forældet 23;KMS;Akkumuleret søjlediagram;Stacked bar chart;Søjlediagram der viser flere variable summeret dvs. stablet oven på hinanden. F.eks. antallet af drenge og piger der er født et givent år (se fig. nedenfor).;;;figur? 42;KMS;Areal;Surface;Lukket, kontinuert 2-dimensional geometrisk grundelement der er afgrænset af en ydre grænse. Der kan være indre grænser, men disse må ikke skære den ydre. F.eks. En ø har et areal, hvor den ydre grænse er kystlinien, på denne ø kan der godt være en eller flere søer som ikke skal regnes med til øens landareal.;;;figur? 91;KMS;Bladinddeling;;Systematisk inddeling af et kortværk i mindre dele. De danske kortblade er opdelt i centimeterkort, hvor hvert 1 cm kort består af fire 2 cm kort der igen består af fire 4 cm kort. 1 cm kortbladene betegnes med et fire cifret tal (f.eks. 1315). 2 cm kortbladene får tilføjet et rommertal mellem I og IV (f.eks. 1315 IV). 4 cm kortene tilføjes yderligere forkortelsen for et verdenshjørne (f.eks. 1315 IV SV).;;;figur? 105;KMS;Centroidepunkt;Centroid;Centerpunktet i polygon. Punktet kan findes på flere måder, enten som et massemidtpunkt, beregnet matematisk eller brugerdefineret. Centroidepunktet er imidlertid altid placeret inde i polygonet men ikke nødvendigvis i polygonets tyngdepunkt. Et centroidepunkt benyttes ofte til at knytte attributinformationer til et areal.;;;figur? 659;KMS;Topografisk kort;Topographic map;Kort som beskriver terrænets højdeforhold, landskabelige forhold samt bebyggelse, veje, administrative grænser og ligende. Kort & Matrikelstyrelsens kort i 1:25000 er f.eks. topografiske kort.;;;figur, er de ikke solgt kort i 1:25000 28;KMS;Amt;County;Sekundærkommune. Lokalt forvaltningsområder med selvstyre på en række områder og som fører tilsyn med primærkommunerne. Danmark er inddelt i 14 amter samt Københavns og Frederiksberg Kommuner, der både har status af amt og primærkommuner. Blandt amternes forvaltningsområder kan nævnes hospitalsvæsen, gymnasier og HF, regionplanlægning, samfærdsel og tilsyn med forurenende virksomheder.;;;figur henvisning 150;KMS;Delareal;;Del af et geografisk område. F.eks. en kommune er den del af et amt.;;;figur 186;KMS;Ekstrapolation;;Forlænger viden ud over hvad data danner grundlag for.;;;figur 327;KMS;Interpolation;Interpolation;Beregning af en funktionsværdi som ligger inden for et givet interval af kendte observationsværdier. Beregningen er foretaget på baggrund af disse værdier.;;;Figur 344;KMS;Kegle projektion;Conical projection, conic projection;Kortprojektion hvor jorden afbildes over på en kegle der omskriver eller skære gennem referenceellipsoiden = geodætisk ellipsoide*.;;;Figur 374;KMS;Kortbladsnummer;;Det enkelte kortblad* får tildelt et nummer der gør det nemmere at referere til dem senere.;;;figur 418;KMS;Lukket enhed;Closure;Samling af den indre og afgrænsningen af et topologisk eller geometrisk objekt.;;;figur 494;KMS;Ortogonal projektion;;Vandrette skæringer med terrænet nedfældet (projiceret) vinkelret på det vandrette plan. Der er i virkeligheden ikke tale om en kortprojektion, men om en geometrisk operation.;;;figur 502;KMS;Overlæg;Overlay;Et lag af data der repræsenterer en del af gensidigt udelukkede men relaterede attributter*. Hvert lag er defineret af en given attribut. Et overlæg kan opfattes som et lag i en lagkage, hvor alt det der ikke er en del af et aktuelt tema er gennemsigtig.;;;figur 534;KMS;Quadtree;Quadtree;Teknik til at komprimere rasterdata. Træstruktur hvor alle ikke afsluttende knuder har præcis 4 underknuder. Princippet er en rekursiv opdeling af ikke-homogene kvadrater af pixels i fire lige store kvadranter. Opdelingen fortsætter indtil der er homogenitet, eller den maksimale dybde af træet er nået. Hver kvadrat modsvares af en knude i træet.;;;figur 556;KMS;Relationsdatabase;Relational Database;Data lagres på en måde i en database, så data kan anvendes uafhængigt at alle andre data i databasen. Det der binder data sammen i databasen er relationer. Brugerne kan søge i en relationel database uden at vide hvordan informationerne er organiseret internt i databasen. Data er dog altid lagret i tabeller. F.eks. har man en database med navn og adresse på en række personer, kan man i en relationsdatabase lagre navn, vejnavn, husnummer og postnummer i en tabel, i en anden tabel kan man så lagre postnummer, postdistrikt og bynavn. Relationen mellem de to tabeller er postnummer. Man behøver således kun at indtaste navn, vejnavn, nummer på vejen og postnummer i den første tabel for at have den fulde adresse, hvis den anden tabel er intakt.;;;Figur 567;KMS;Ring;Ring;Ordnet sæt af forbundne kanter der tilsammen udgør et endimensional lukket ikke krydsende element.;;;figur 578;KMS;Sammensat kurve;Composite curve;Sekvens af kurver der er dannet således at alle kurveslutpunkter er startpunkt for den næste kurve. Det gælder naturligvis ikke for sidste i sekvensen. En sammensat kurve har alle en kurves egenskaber.;;;figur 618;KMS;Startknude;;Forbundet knude der starter en kant (se fig. til slutknude*).;;;figur 660;KMS;Topologi;Topology;Egenskaber ved geometriske objekter der definerer de relative relationer mellem rumlige elementer herunder naboskab, hvordan de forbindes og hvilke objekter der indeholder hvilke objekter. Egenskaberne er uafhængige af eventuelle transformationer fra et koordinatsystem til ét andet. Topologi er uafhængig af de geometriske objekters form og størrelse, men afhængig af deres relative placering.;;;figur 696;KMS;Ydre;Exterior;Forskellen mellem universet og et aflukke (se fig.). Begrebet ydre kan anvendes overfor både topologiske og geometriske elementer;;;figur 1420;Miljøordbog;Max døgnforbrug;;Den største vandmængde, som et vandværks forbrugere bruger på et døgn. Kan beregnes som middeldøgnforbruget* ganget med en faktor fd.;;;fd. hvad er det? 446;KMS;Modstand;;Se tærskelværdi.;;;evt. ud? 235;KMS;Geodætisk bredde;Geodetic lalitude;Vinklen mellem ækvitorialplanet og ellipsoidenormalen gennem et givet punkt. Nord regnes som positiv og syd som negativ.;;;ellipsoidenormalen? 106;KMS;CEN TC287;CEN TC287;Comité Européen de Normalisation Technical Commitee 287 for geografisk information. Europæisk standardiseringsorganisation der har til opgave at lave standarder indenfor digital geografisk information. Komiteen er nu dormant, det vil sige uden aktivitet, men uden at være nedlagt.;;;delt i to forklaringer CEN og CEN TC 287 510;KMS;Pixel;Pixel;Sammentrækning af de engelske ord ”picture element”. Den udgør den mindste enhed i et billede eller rasterkort. Cellens facon er ofte et kvadrat men andre former kan forekomme.;;;Cellens = Den enkelt pixel? 3230;JCP;Sexpilus;Sex pilus;Et langt, tyndt rør som visse bakterier danner mellem donor- og modtagercelle ved overførsel af gener mellem celler (konjugation*). Det er usikkert om DNA*’et overføres gennem den lange sexpilus eller den blot benyttes som en slags fangarme.;;;Bør ledsages af skitsetegning som MIMI formentlig kan levere (ellers må den stjæles fra ”Risiko ved gensplejsning”, Munksgaard 1992, s. 63) 863;Miljøordbog;Blyakkumulator;;Startbatteri. Et startbatteri til en personbil indeholder omkring 8 kg bly, 2 kg blyslam og 6 kg fortyndet svovlsyre. Blyakkumulatorerne udgjorde i 1985 cirka 50% af det samlede blyforbrug i Danmark, som var 25.000 tons bly.;;;Burde opdateres 1007;Miljøordbog;Ekstraktfarvetest;;En feltmetode, hvor en jordprøve udrystes med et opløsningsmiddel (pentan, methanol eller dichlormethan). Ekstraktets farvestyrke afspejler forureningskoncentrationen i jordprøven. Der kan være interferens fra indhold af muld eller slagge, benævnt en falsk positiv prøve.;;;Bruger man virkelig stadig det? 918;Miljøordbog;Colibakterier;Bacterium coli;Stor gruppe almindeligt forekommende tarmbakterier. Undersøgelser for colibakterier er et vigtigt led i den hygiejniske bedømmelse af vand. Man skelner mellem de colibakterier, som kun kan dyrkes ved 37º C og Escherichiacoli, som også kan dyrkes ved 44º C og anses som indikatorbakterie for patogene* tarmbakterier (græsk: colon = Tyktarm) stammende fra fækalforurening (se fæces).;;;BMH? 2057;MINI - 33;Agarsubstrat;;Næringsvæske, som kan anvendes til dyrkning af bakterier, og som er stivnet med agar*.;;;Agar 375;KMS;Kortdatabase;;Database* der indeholder kartografiske data på digital form.;;;=digitale kort? 212;KMS;Flyfoto;Arieal photo;Foto optaget fra en flyvemaskine. Der er oftest tale om billeder, der er optaget som lodbilleder med film i storformat og med optik af høj kvalitet. Der kan også være tale om billeder, der er optaget med kameraet pegende skråt til en af siderne I Danmark bliver der, til de fleste formål, optaget flyfoto om foråret. Det sker blandt andet af hensyn til, at vegetationen ikke må være så tæt, at det ikke er muligt af se jordoverfladen. Desuden er atmosfærens indhold af vanddamp ofte også lavest i denne periode.;;;? 1105;Miljøordbog;Fri fase;;Se pandekage* og pool*.;;;? 2711;AM-38;Prospektering;Prospecting;Eftersøgning efter malm. Betegner ofte de indledende efter forsknings aktiviteter.;;;? 126;KMS;Datamedium;Data medium;Materiale i eller på hvilket data kan opbevares, og fra hvilket data igen kan fremskaffes. F.eks. papir, disketter, CD-rom eller magnetbånd.;;; 127;KMS;Dataniveau;Data level;Beskrivelse af en bestemt instans af data;;; 128;KMS;Dataoverførsel;Data transfer;Transport af data mellem systemer. Transporten kan bestå af en fil indeholdende et eller flere datasæt. F.eks: Kommune A sender nye BBR-oplysninger ind til Kort- og Matrikelstyrelsen.;;; 130;KMS;Dataoverførselsmodel;Transfer schema;Begrebsmodel med de regler og operatorer, der benyttes til at overføre geografiske data med tilhørende metadata.;;; 132;KMS;Datafangst;Data capture;Kodning af data. I digital kortlægningssammenhæng inkluderer det digitalisering, direkte måling ved hjælp af elekroniske måleinstrumenter og indtastning af tekst og egenskabsdata.;;; 133;KMS;Dataformat;Format;Se format*.;;; 134;KMS;Dataindsamling;;Se datafangst*.;;; 135;KMS;Datakatalog;Data dictionary;Katalog der indeholder metadata for de data*, der findes i en database*.;;; 136;KMS;Datakomprimering;Data compression, data compaction;Teknik til at reducere pladsbehovet når data skal lagres eller overføres fra en bruger til en anden.;;; 137;KMS;Datakonvertering;Data conversion;Matematisk bearbejdning af data således at disse undergår ændringer, uden at forholdet mellem dem ændres. Man kan f.eks. flytte koordinatobservationer fra et koordinatsystem til et andet (System 34 Jylland til UTM zone 32), ved en sådan flytning vil datas absolutte værdi ændres, men deres indbyrdes afhængighed vil forblive uændret.;;; 138;KMS;Datamanipulationssprog (DML);Data manipulation language (DML);Et sæt af operatorer der gør det muligt af foretage indsættelser, sletninger, søgninger og opdateringer af data i en database. F.eks. SQL.;;; 140;KMS;Dataregistrering;;Se datafangst*.;;; 141;KMS;Datastruktur;Data structure;Logisk arrangement af samhørende data. Eksempler på datastrukturer er tabeller eller poster i en database.;;; 142;KMS;Datasæt;Dataset;Identificerbar samling af data. En navngiven samling af logisk sammenhængende data arrangeret på én¸ forudbestemt måde. F.eks. x, y og z koordinater til beskrivelse af en kommunegrænse udgør tilsammen et datasæt.;;; 143;KMS;Datatype;Data type;Specifikation af et domæneområde med de operationer der er legale i det pågældende domæneområde. Eksempel: Heltal, kommatal, tekststrenge eller dato. Datatyper inkluderer både foruddefinerede typer og brugerdefinerede.;;; 146;KMS;DBMS;DBMS;DataBase Management System. Samling af programmer der tilsammen gør det muligt for en bruger at oprette og vedligeholde en database. DBMS sørger for, at en database bliver struktureret i et standardformat, samt sørger for de nødvendige værktøjer til indlæsning, verifikation, lagring, udtrækning, søgning og manipulation af data. DBMS sørger desuden for, at brugerne kun får lov til at lave de transaktioner på databasen, som de har fået rettigheder til.;;; 148;KMS;Del af datasæt;Subset;En identificerbar del af data indenfor et helt datasæt. F.eks. har man målt vandkvalitet og strømningshastigheden i et vandløb, vil vandkvaliteten være en del af datasættet, da det er en identificerbar del af hele datasættet.;;; 151;KMS;Delaunay-triangel;Delaunay triangle;Trekanter der er bundet sammen i en uregelmæssig trekantsstruktur, således at en omskreven cirkel til en trekant kun indeholder én trekants hjørner.;;; 153;KMS;DEM;DEM;Digital Elevation Model. Se digital højdemodel*.;;; 154;KMS;Deskriptor;Descriptor;Unik beskrivende identifikator. F.eks. Landenavn (Danmark).;;; 155;KMS;DHM;;Digital HøjdeModel*.;;; 156;KMS;Differential backup;Differential backup;Backup (se denne) af alle de filer der er blevet dannet, ændret eller på anden måde åbnet siden sidste total backup.;;; 157;KMS;Differential GPS;Relative positioning;Positionsbestemmelse ved hjælp af satellitter, hvor den relative afstand mellem to eller flere modtagere bestemmes samtidig.;;; 158;KMS;Differential positionering;Differential positioning;Se relativ positionering*.;;; 159;KMS;Digital;;Repræsentation af data som tal på elektronisk form. Alle data i en computer er lagret på digital form.;;; 160;KMS;Digital billedbehandling;;Se billedbehandling*.;;; 161;KMS;Digital fotogrammetri;;Computerstøttet analytisk fotogrammetri*, hvor billedgrundlaget er digitalt. Alle målinger foretages og lagres digitalt.;;; 162;KMS;Digital højdemodel;Digital elevation model, DHM;Digital model af et landskabs højdeforhold. Højdeforholdene er i de fleste tilfælde repræsenteret som punktværdier for højderne. Disse værdier er enten matematisk modelleret, eller baseret på en billedmodel. Digitale højdemodeller er specialtilfælde af digitale terrænmodeller (se denne).;;; 163;KMS;Digital terræn model;Digital terrain model, DTM;En fuld model af jordens overflade. Modellen inkluderer topografiske højder og andre terrænelementer.;;; 164;KMS;Digitale data;;Data lagret som tal.;;; 165;KMS;Digitalisering;Digitizing;At udtrykke noget i tal. Konvertering eller kodning af data fra analog form til digital* form. Digitalisering af kort vil sige, at tegningens indhold omsættes til matematisk beskrivelse, af f.eks. linier og stedkoordinater.;;; 166;KMS;Digitaliseringsbord;Digitising table;Instrument hvorpå man digitaliserer. Digitaliseringsbord anvendes oftest til manuel digitalisering. Processen foregår ved, at man placerer objektet (typisk et kort eller billede) på bordet og med en mus udpeger de punkter, hvor man ønsker af få et koordinatsæt. Disse koordinatsæt lagres derefter digitalt.;;; 167;KMS;Direkte nøgle;;Se primær nøgle*.;;; 168;KMS;Direkte position;Direct position;Position angivet ved hjælp af et ordnet sæt af tal i et positioneringsreferencesystem. Det ordnede sæt af tal kan være koordinater, f.eks. Easting og Northing i UTM koordinater.;;; 169;KMS;Direkte reference;;Placering af et geografisk objekt ved hjælp af koordinater.;;; 170;KMS;Distribueret database;Distributed database;En samling af databaser der for brugeren ser ud som én database. De forskellige databaser er fysisk placeret flere forskellige steder, men hænger sammen gennem et edb-netværk.;;; 171;KMS;DML;DML;Se datamanipulationssprog*.;;; 172;KMS;DNN;;Se Dansk Normal Nul*, det vil sige havoverfladens gennemsnitlige niveau.;;; 173;KMS;Domæne;Domain;Sæt af tilladte værdier en given attribut må antage. F.eks. domænet for måneder på året ligger mellem 1 og 12. Enhver værdi der ligger udenfor dette interval er ulovlig. Domæner benyttes til at definere det interval operatorer og funktioner operer indenfor.;;; 174;KMS;DPI;DPI;Dot Per Inch. Et mål for den grafiske opløsning i en scanner, printer eller skærm. Dot kan også forstås som pixels.;;; 175;KMS;DSFL;;Dansk Selskab for Fotogrammetri *og Landmåling.;;; 176;KMS;DSFL-format;;Dansk de facto standard til udveksling af geografiske data. Standarden er udviklet og vedligeholdt af Dansk Selskab for Fotogrammetri* og Landmåling.;;; 177;KMS;DTM;;Se Digital TerrænModel*.;;; 178;KMS;DXF;DXF;Data Exchange Format. Format til lagring af vektordata. Data lagres som enten ASCII eller binære data. Formatet benyttes af Auto-CAD samt andre CAD produkter, primært ved dataudveksling.;;; 179;KMS;Dybdekurver;Depth contour line;Linier på søkort såvel som på topografiske kort. Linierne går gennem punkter med samme dybde. Der er ofte tale om punktmålinger, hvor der er interpoleret mellem de observerede værdier således, at der kan dannes linier med en bestemt ækvidistance. Typisk en linie for hver 2.5 eller 5 meter.;;; 180;KMS;ED 50;ED 50;European Datum 1950. Fælles europæisk datum defineret i 1950.;;; 181;KMS;Egnethedstest;Capability test;Test der er udviklet med henblik på at afgøre om den aktuelle implementation overholder kriterier der er beskrevet i testformålet.;;; 182;KMS;Ejerlav;;Geografisk afgrænset område, der som regel svarer til en landsby og dens jorde. De tidligere købstæder er opdelt i bygrunde og markjorde. Ejerlav betegnes med navnet på ejerlavet sammensat med navnet på sognet det pågældende ejerlav ligger i (som hovedregel).;;; 183;KMS;Eksekverbar test suite;ETS, executable test suite;Samling af eksekverbare testforløb;;; 184;KMS;Ekstern fil;External file;Fil der er lagret på en måde, som ikke er defineret af en CEN standard for geografisk information.;;; 185;KMS;Ekstra implementationsinformation med hbp test;IXIT, Implementation eXtra Information for Testing;Udtalelse der indeholder alle de informationer der vedrører en implementation og dets korresponderende system under test. Informationerne skal gøre det muligt for dem der udfører testen at afvikle en passende samling af test på implementationen. De ekstra informationer vedrører ofte detaljerne omkring organisationen og lagringen af data i det testende system ligesom der er beskrevet hvordan man tilgår og ændre det testende system.;;; 188;KMS;Ellipsoide højde (h);Ellipsoidal height (h);Et punkts afstand fra den geodætiske ellipsoide, målt langs ellipsoide normalen til punktet. Højder der ligger uden for ellipsoiden regnes for positive, og højder der ligger inden for ellipsoiden er negative.;;; 189;KMS;Endimensionalt geodætisk datum;Unidimensional geodetic datum, one-dimensional datum, vertical datum;Datum* der tjener som reference for definition af et højde-system.;;; 190;KMS;Entitet;Entity;Repræsenterer i datamodeller et objekt fra den virkelige verden.;;; 191;KMS;Erklæring;Predicate;Logisk funktion der kun returnerer sand eller falsk. F.eks. en funktion der skal afgøre byers beliggenhed i landsdele. Den vil returnere sand til at Århus lig-ger i Jylland, men falsk til at Roskilde ligger i Jylland.;;; 192;KMS;EuroGeographic;EuroGeographic;Samarbejdsorganisation for Europas kortlægningsinstitutioner med henblik på at udvikle infrastruktur for europæisk geografisk information.;;; 193;KMS;Fakta;Instance;Navngiven værdi.;;; 194;KMS;Farvekomposit;Colour composite;Farvebillede produceret ved at tildele forskellige farver til hvert af de forskellige bånd som en multispektral scene består af. De forskellige delbilleder vises lagt oven på hinanden som en lagkage.;;; 195;KMS;Feature;Feature;En abstraktion af en fænomen fra den virkelige verden. En feature kan være enten en type eller en instans. Er der tale om en type eller instans skal det fremgå hvilken der er tale om.;;; 196;KMS;Feature attribut;Feature attribute;Egenskab ved en feature*. En feature attribut består af et navn, værdi, datatype og et domæne forbundet med feature attributten. F.eks. En feature attribut kan være navn: farve, værdi: grøn, datatype: tekst og domænværdien: rød, grøn og blå.;;; 197;KMS;Feature katalog;Feature catalogue;Katalog der indeholder definition og beskrivelse af feature* typer, attributter og relationer der optræder i et eller flere geografiske datasæt sammen med de eventuelle feature operationer der eventuelt kan anvendes på en eller flere features der indgår i kataloget.;;; 198;KMS;Feature operation;Feature operation;En operation som alle elementer af en feature* kan udføre F.eks. En operation på feature typen dam er at ændre på vandstanden, således at vandstanden stiger eller falder. Feature operationer danner basis for definitionen af en feature type.;;; 199;KMS;Feature relation;Feature relationship;Forbindelse mellem features*. En feature relation kan enten være som type eller som en instans. Feature relationer bør kun bruges hvor der menes en 1 til 1 relation.;;; 200;KMS;Fejlfindingstest;Falsification test;Test med det formål af finde fejl i en implementation. Hvis der findes fejl i en inplementation, kan man deraf udlede at der ikke er overensstemmelse med den relevante standard. Man kan imidlertid ikke nødvendigvis slutte den anden vej, hvis der ikke findes fejl i implementationen.;;; 201;KMS;Felt;Tile;Del at et datasæt, som definerer et givet geografisk areal. F.eks. et datasæt, der er defineret til at dække Københavns Amt, kan opdeles i kommuner i Københavns Amt. Rødovre kommune er en del af Københavns Amt og vil derfor være et felt i datasættet for Københavns Amt.;;; 202;KMS;Feltarbejde;;Det at arbejde i felten, dvs. udendørs. Se feltkontrol*.;;; 203;KMS;Feltkontrol;;Kontrol i felten af en kortlægning eller klassifikation af remote sensing data. Kortlægningen eller klassifikationen er typisk foregået bag et skrivebord og EDB-skærm.;;; 204;KMS;FGDC;FGDC;Forkortelse for Federal Geographic Data Committee;;; 205;KMS;Fikspunkt;Control point;Betyder fast punkt. Referencepunkt som er målt præcist i forhold til et givet referencesystem. Punktet er markeret med et varigt og stabilt mærke.;;; 206;KMS;Filoverførsel;File transfer;Dataoverførsel ved hjælp af filer gennem et netværk eller ved hjælp af medier, der ikke er forbundet direkte. Som eksempel på netværk kan nævnes Internet. Som eksempel på medier, der ikke er forbundet direkte kan nævnes: CD-Rom eller disketter.;;; 207;KMS;Filtrering;Filtration;Teknik til behandling af digitale billeder. Se højpas filter* og lavpas filter*.;;; 208;KMS;Flade;Face;Todimensional topologisk grundelement som begrænses af en ydre og ingen eller flere indre kanter. Fladens geometriske modstykke er et areal.;;; 210;KMS;Flatbed scanner;Flatbed scanner;Optisk scanner med en flad overflade hvorpå man lægge de dokumenter, der ønskes scannet.;;; 211;KMS;Flow chart;Flow chart;Diagram der med pile og forskellige symboler viser retning og handlinger i en proces. F.eks. kan flow chart benyttes til at vise pendlerstrømmen ind og ud af København.;;; 214;KMS;Flyvehøjde;;Den højde der er fløjet i ved optagelse af enten flyfoto til kortlægning og flyfotogrammetri, eller den højde satellitter flyver i specielt med henblik på indsamling af remote sensing data.;;; 215;KMS;Forbindelsesknude;Connected node;Topologisk grundelement der forbinder to eller flere liniestykker.;;; 216;KMS;Forbundet;Connected;Egenskab ved et geometrisk objekt der angiver at ethvert af to direkte positioner af et objekt kan placeres på en kurve der er beliggende helt inde i objektet. Et topologisk objekt er forbundet kun og kun hvis alle dets geometriske repræsentationer er forbundet.;;; 217;KMS;Forbundet knude;Connected node;Knude der er forbundet til en eller flere kanter.;;; 218;KMS;Forespørgsel;Query;En operation på en database der trækker bestemte informationer ud af et datasæt, uden at ændre indholdet af datasætet. Det er tilladt at danne midlertidige tabeller, som er en kombination af eksisterende tabeller, eller er resultatet af beregninger foretaget på informationer fra eksisterende tabeller.;;; 219;KMS;Foretrukket term;Preferred term;Term der vurderes til at være den primære term for et givet begreb;;; 220;KMS;Forkortelse;Abbreviation;Betegnelse dannet ved udeladelse af ord eller bogstaver fra et længere udtryk der betegner det samme begreb.;;; 221;KMS;Format;Format;Måde systematisk at arrangere data på, således at de kan anvendes i en computer. Det vil sige den logiske eller fysiske struktur for et datasæt i en fil. F.eks. DSFL-format.;;; 223;KMS;Fourieranalyse;Fourier analysis;Metode til at repræsentere tidsserier, geometriske data eller andre former for periodiske data som f.eks. sinus- og cosinusfunktioner.;;; 224;KMS;Fraktal;Fractal;Geometrisk figur med irregulære kurver eller former, i hvilket en given del er identisk med en anden del af figuren, det være sig større eller mindre. Det vil sige fraktaler er uafhængige af størrelsesforholdet. De anvendes bl.a. til beskrivelse af kystlinier.;;; 225;KMS;Fuld opdatering;;Se opdatering*.;;; 226;KMS;Fundamental punkt;Fundamental point;Startpunkt for et todimensionalt terrestrisk netværk hvortil definitionen af datum* er forbundet. Kan kun benyttes i to dimensioner.;;; 228;KMS;Funktionel standard;Functional standard;En eksisterende geografisk informationsstandard der bruges af en international gruppe af data producenter og brugere Eksempel: GDF, S-57 og DIGEST er funktionelle standarder.;;; 229;KMS;Fællesgrænse;Coboundary;Sæt af topologiske egenskaber af en højere topologisk dimension forbundet med et bestemt topologisk objekt, således at dette topologiske objekt er i hver af deres afgrænsninger. Hvis f.eks. to polygoner støder op til hinanden og de har samme omløbsretning siges de at have fællesgrænse. Enhver orienteringsparameter der er forbundet med den ene grænse, vil blive forbundet med den anden.;;; 231;KMS;GDDD;GDDD;Geographic Data Description Directory;;; 232;KMS;Generalisering;Generalisation;Forenkling af indholdet af f.eks. et kort gennem udeladelse, sammenlægning, beliggenhedsjustering eller indførsel af kortsymboler. Formålet med generalisering er at undgå at overlæsse et kort med detaljer, da der er en begrænset mængde plads til rådighed.;;; 233;KMS;Geocentrisk koordinatsystem;Geocentric coordinate system;Koordinatsystem hvor origo er placeret i jordens centrum. Centrum kan f.eks. defineres som massemidtpunkt eller jordens geometriske centrum. Geocentriske koordinatsystemer finder bl.a. anvendelse i GPS* sammenhæng.;;; 234;KMS;Geodæsi;Geodesy;Læren om jordens form og størrelse. Videnskab der arbejder med at bestemme form, dimension, massefordeling og gravitationsfelt på jorden eller dele af jorden.;;; 236;KMS;Geodætisk datum;Geodetic datum;Sæt af parametre og kontrolpunkter der beskriver relationen mellem nulpunktet og orienteringen af de akser der beskriver et koordinatsystem, som er relateret til jorden.;;; 237;KMS;Geodætisk ellipsoide;Geodetic ellipsoid;En ellipsoide, der er blevet fladtrykt som følge af rotation. Den er sædvanligvis valgt således at den følger geoiden* så tæt som muligt, enten globalt eller lokalt. En geodætisk ellipsoide kaldes også reference ellipsoiden eller normal ellipsoiden.;;; 238;KMS;Geodætisk længde;Geodetic longitude;Vinklen mellem nulmeridianplanet og meridianplanet for en givet punkt. Øst regnes som positiv og vest som negativ.;;; 239;KMS;Geodætisk opmåling;;Måling af fysiske og geometriske størrelser med henblik på af bestemme form, dimension, massefordeling og/eller gravitationsfelt på jorden. Dette gælder såvel over som under jordens overflade. Eksempel på geodætisk måling er måling af gravitationsanomalier.;;; 240;KMS;Geodætisk reference system;Geodetic reference system;Komplet referencesystem til positionering af et punkt på jorden. Det inkluderer datum*, koordinatbeskrivelse og eventuelt projektion.;;; 241;KMS;Geodætiske koordinater;Geodetic coordinates;Geodætisk breddegrad og længdegrad, med og uden højde i forhold til ellipsoiden.;;; 242;KMS;Geografisk analyse;Geographic analyze;Undersøgelse af sammenhænge og relationer mellem geografiske objekter. F.eks. en analyse af sammenhæng mellem nedbør, afstrømning og fordampning i et givet område, hvor der i analysen desuden indgår informationer om temperatur, albedo*, højdevariationer og andre geomorfologiske parametre. Se ligeledes rumlig analyse*.;;; 243;KMS;Geografisk bredde;Geographic latitude;Breddegrad. Fællesbetegnelse for geodætisk (oftest) eller astronomisk bredde. Benyttes som regel om bredder målt i grader med jordens ækvator som nul og med angivelse af hvilken halvkugle, der er tale om. F.eks. 25N.;;; 244;KMS;Geografisk database;Geographic database;Database* der indeholder geografiske data.;;; 245;KMS;Geografisk datasæt;Geographic dataset;Samling af geografiske data.;;; 246;KMS;Geografisk information;Geographic information;Information der vedrører fænomener, der ved hjælp af koordinater eller geografisk reference, eksplicit kan relateres til en lokalitet på jorden.;;; 247;KMS;Geografisk informationsservice;Geographic information service;En service der administrerer, transformerer eller præsenterer geografisk information til en gruppe brugerer.;;; 248;KMS;Geografisk Informationssystem;Geographic Information System;Se GIS*.;;; 249;KMS;Geografisk længde;Geographic longitude;Længdegrad. Fællesbetegnelse for geodætisk (oftest) eller astronomisk længde. Benyttes som regel om længder målt i grader, med nulmeridiane der går gennem Greenwich som nul, og med angivelse af hvilken retning i forhold til nulmeridianen. F.eks. 25Ø.;;; 250;KMS;Geografisk matchning;Geographic linkage;Matchning af to eller flere datasæt. Placeringsinformationerne i datasættene er de kriterier der binder dem sammen. F.eks. man har to datasæt, hvor det eneste de har tilfælles er adresserne. For at finde samhørende data i de to datasæt er man nødt til at matche adresserne. Adresserne er samtidigt geografiske referencer*.;;; 251;KMS;Geografisk reference;Geographic identifier;Entydig identifikation af en lokalitet. F.eks. amtsnavn til et større område eller kombinationen af postnummer, vejnavn og husnummer.;;; 252;KMS;Geografisk referencesystem;Geographic identifiers system;Struktureret samling af geografiske referencer* med et fælles tema og format. F.eks. postnumre.;;; 253;KMS;Geografiske data;Geographic data;Informationer der kan læses af en computer, og som har betydning for fænomener der, enten direkte eller indirekte, kan forbindes med en lokalitet relativt i forhold til jorden. Den direkte forbindelse til jorden er ved hjælp af koordinater. Den indirekte forbindelse er ved hjælp af en geografisk reference. Et eksempel på geografiske data er Rundetårn, det kan tildeles et koordinatsæt (direkte forbindelse) eller en postadresse (indirekte forbindelse). Et andet eksempel er antallet af beboere pr. husstand på Rentemestervej.;;; 254;KMS;Geografiske koordinater;Geographic coordinates;Geografisk bredde- og længdegrader, med eller uden højder over havet (se disse).;;; 255;KMS;Geografiske objekter;;Se objekt*.;;; 256;KMS;Geography Markup Language;Geography Markup Language;Se GML*.;;; 258;KMS;Geoide højde;Geoid height;Afstanden mellem geoiden og ellipsoiden, hvor afstande udenfor ellipsoiden regnes som positive og indenfor som negativ.;;; 259;KMS;Geoide model;Geoid model;Matematisk funktion der beskriver geoidens overflade. Den kan enten være lokalt eller globalt dækkende.;;; 261;KMS;Geometri;Geometry;Beskriver egenskaber som form, størrelse og beliggenhed på objekter.;;; 262;KMS;Geometrisk attribut;Geometric attribute;Attribut der beskriver et geografisk objekts geometri*.;;; 263;KMS;Geometrisk grundform;Geometric primitive;Hel eller delvis beskrivelse af den rumlige repræsentation af et objekt ved hjælp af koordinater og matematiske funktioner. Geometriske grundformer består af punkter, linier og arealer.;;; 264;KMS;Geometrisk grænse;Geometric boundary;Grænse der er repræsenteret af flere sæt af geometriske grundelementer der alle hver især har en mindre udbredelse end den samlede udbredelse af det geometriske objekt;;; 265;KMS;Geometrisk korrektion;;Se geometrisk opretning.;;; 266;KMS;Geometrisk opløsning;Geometric resolution;Angiver detaljeringsgrad ved registrering eller gengivelse af geometri. Angives ofte som antal punkter per arealenhed (f.eks. 600dpi (dot per inch)) eller som hvor mange enheder en pixel svarer til på jorden (f.eks. 10*10m).;;; 267;KMS;Geometrisk opretning;Geometric correction;Proces på digitale billeder hvor systematiske og tilfældige geometriske fejl fjernes. Resultatet bliver at billedernes geometriske egenskaber justeres således, at de passer til nogle bestemte geometrisk forhold. Geometrisk opretning finder især sted i forbindelse med behandling af remote sensing billeder.;;; 268;KMS;Geometrisk sammenhæng;Geometric consistency;Logisk sammenhæng der kun tager højde for de geometriske sider af geografisk information.;;; 269;KMS;Geonøgle;;Kobling mellem bygningskarakteristika i BBR og koordinaterne i de tekniske og topografiske kort. En bygning i BBR bliver repræsenteret af et sæt x- og y-koordinater. Der er således en fælles identifikation af bygninger i både kort og register.;;; 270;KMS;Geostationær satellitter;Geostationary satellite;Satellit der befinder sig over det samme sted på jorden konstant. Det vil sige den har samme omløbstid som jorden. Meteosat er en geostationær satellit.;;; 272;KMS;Gitter;Grid;Punkter fordelt således, at de definerer et regulært mønster på en (begrænset) overflade.;;; 273;KMS;Glatning;;Se udjævning*.;;; 274;KMS;Glidende middelværdi;Moving average;Aritmetrisk middelværdi dannet på baggrund af et bestemt antal observationer ud af en observationsserie. Antallet af observationer, der indgår i beregningen af den glidende middelværdi, er mindre end observationsseriens samlede størrelse. Formålet med at gøre det glidende, er at det udjævner uregelmæssige observationer i den serie af observationer, der skal dannes middelværdi over således, at serien bliver mere ”glat”. Glidende middelværdier benyttes f.eks. i forbindelse med udglatning af højdemodeller og analyser af temperaturen ved en given lokalitet over en given periode.;;; 275;KMS;GLONASS;GLONASS;Global Navigation Satellite System. Et satellit baseret positioneringssystem. Oprindeligt opbygget af det sovjetiske militær og nu drevet af den russiske stat. Systemet er tilgængeligt til civile formål. GLONASS benyttes bl.a. til navigation samt til opmåling.;;; 276;KMS;GML;GML;Geography Markup Langauge (GML). En XML dialekt til kodning, transport og lagring af geografisk information. GML inkluderer både rumlige og ikke-rumlige egenskaber ved geografiske data. GML er udviklet og defineret af Open GIS Consortium*.;;; 277;KMS;Godkendt;Pass verdict;Test resultat med hensyn til overensstemmelse. Testresultatet er godkendt;;; 279;KMS;Gradient;Gradient;1) Angiver en forandring af en fysisk, kemisk eller biologisk parameter inden for et givet interval. 2) Gradienten til et punkt på en overflade, er et mål for hældningen på det plan der tangerer overfladen i punktet.;;; 280;KMS;Grafisk overlæg;Graphic overlay;Der lægges flere grafiske lag oven på hinanden, for at danne et nyt grafisk lag med henblik på præsentation. Det grafiske overlæg danner ikke nye objekter, og der forandres ikke nogen attributter i databasen.;;; 281;KMS;Grafisk sprog;Graphical language;Et sprog hvis syntaks udtrykkes ved hjælp af grafiske symboler;;; 283;KMS;Greenwich meridianplanen;Greenwich meridian plane;Meridianplan* der går gennem Greenwich, England. Meridianplanen bliver ofte benyttet som nulmeridianplan.;;; 284;KMS;Ground truth;Ground truth;Information der er indsamlet under feltarbejde med henblik på justering og/eller verifikation af remote sensing* data. F.eks. i forbindelse med arealanvendelseanalyse i et områder, ved hjælp af remote sensing, er der udvalgt et testområde (som er repræsentativt). Testområde besøges for at se hvor god den analyse der er foretaget på remote sensing data er. Engelsk term der også finder anvendelse på dansk.;;; 285;KMS;Grunddata typer;Data type;Enten heltal (integer), kommatal (floating-point) eller karakterer (char). Eksempel på heltal: –1, 0, 10 eller 123. Eksempel på kommatal: –1.234, 0.78 eller 95.4. Eksempel på karakterer: a, A, b, B, # eller §.;;; 287;KMS;Grænseflade;Service interface;Snitflade mellem et system og et andet. F.eks. snitfladen mellem maskine og menneske eller mellem luft og vand.;;; 288;KMS;Gråskala;Grey scale;Opdeling i intervaller af grå nuancer fra hvid til sort. Ofte sker der en opdeling i 256 nuancer, med værdier fra 0 til 255. Sort har værdien 0 og hvid værdien 255.;;; 289;KMS;Gråtone;;Et enkelt interval på gråskalaen, oftest en enkelt værdi, f.eks. 125.;;; 290;KMS;Gummitæppe transformation;Rubber sheeting;Geometrisk transformation af et digitalt billede eller kort. Justeringen foretages ved hjælp af nogle udvalgte koordinater. Topologien mellem punkter og objekter bibeholdes under transformationen.;;; 291;KMS;Halvautomatisk digitalisering;;Digitalisering hvor menneske og maskine støtter hinanden i processen.;;; 292;KMS;Halve lilleakse;Semi-minor axis;Afstanden mellem centret af en ellipsoide og Nord- eller Sydpolen.;;; 293;KMS;Halve storakse;Semi-major axis;Afstanden mellem centret af en ellipsoide og et givet punkt på ækvator. Bliver ofte kaldt ækvatorial radius.;;; 294;KMS;Hardware;Hardware;Udstyr eller del heraf man rent fysisk kan røre ved og som har en speciel anvendelse. F.eks. tastatur eller skærm til en computer.;;; 295;KMS;Harmonisering af begreber;Concept harmonization;Aktivitet der har til formål at reducere eller elininere mindre forskelle mellem to eller flere begreber der allerede er tæt forbundne.;;; 296;KMS;Heltal;;Modsat kommatal. Eksempler på heltal er: -1, 0, 1, 2, 3. Se Grunddata* typer.;;; 297;KMS;Herred;District;Administrativ inddeling af landet fra ældre tid. Herred dannede grundlag for inddeling af landet i retskredse, men bruges ikke mere. Landet var opdelt i 156 herreder.;;; 298;KMS;Hierarkisk matchning;Hierarchical matchning;Kombination af to datasæt som indeholder oplysninger om det samme geografiske område, hvor et objekt i det ene datasæt kan modsvares af flere objekter i det andet datasæt. Objekter i det mindst detaljerede datasæt udgør en delmængde af det mest detaljerede datasæt. F.eks. I det ene datasæt er der oplysninger om at A og B bor på adresse C i det ene datasæt. I det andet datasæt er der oplysninger om at A bor på adresse C, er 35 år gammel og har 2 børn med B. Den hierarkiske matchning ville være hvis man matchede de to datasæt og fik flg. informationer som et datasæt: A og B bor på adressen C, A er 35 år og A og B er forældre til 2 børn.;;; 299;KMS;Histogram;Histogram;Diagram der angiver en frekvensfordeling for en klasseinddelt kontinuert variabel. Diagrammet har karakter af et søjlediagram, hvor længden af de enkelte søjler svarer til frekvensen i de enkelte klasser. Frekvensfordelingen kan i GIS og remote sensing sammenhæng være antallet af pixels i nogle bestemte gråtone intervaller.;;; 300;KMS;Historik;Lineage;Fortegnelse over ændringer, der er foretaget på et datasæt, siden det blev dannet.;;; 301;KMS;Homogenitet;Homogeneity;Tekstuel og kvalitativ beskrivelse af hvor ensartede de forventede eller testede kvalitetsparametre er i et geografisk datasæt.;;; 1;KMS;2D;2D;2-dimensionelle data som kun behandler informationer, hvor der er x og y koordinater.;;; 2;KMS;2.5D;2.5D;3-dimensionelle data som behandler informationer, hvor der er x, y, z koordinater, men kun punktvis. Der er ikke tale om kontinuerte punkter og der kan ikke dannes en differentiabel kurve.;;; 3;KMS;3D;3D;3-dimensionelle data som behandler informationer, hvor der er x, y, z koordinater, men kun punktvis. Det er muligt at danne en funktion, der beskriver kurveforløbet kontinuert og differentiabelt.;;; 4;KMS;7-parametertransformation;Seven-parameter transformation;Tredimensional transformation mellem 2 retvinklede koordinatsystemer. Der bliver ved transformationen taget højde for koordinatsystemernes forskellige skala, placering af origo, akseorientering og koordinatsystemernes orientering i forhold til hinanden.;;; 5;KMS;Absolut orientering;Absolute orientation;Kantbestemmelse og indpasning i planen af en stereomodel i et givet koordinatsystem. Indpasningen gøres ved hjælp af paspunkter, enten med empiriske metoder i et analogt instrument eller med numerisk måling i et analytisk instrument.;;; 6;KMS;Absolut positionsbestemmelse;Absolute positioning;Satellitbaseret positionsbestemmelse direkte i forhold til satellitter;;; 7;KMS;Abstrakt testforløb;Abstract test case;Generaliseret test med henblik på at kunne opfylde nogle bestemte krav. Et abstrakt test forløb danner den formelle basis for at kunne udvikle et udfør bart testforløb. Et eller flere testforløb er samlet i et abstrakt testforløb. Et abstrakt testforløb er uafhængigt af både implementeringen og resultatet. Et abstrakt testforløb skal entydigt kunne afgøre alle mulige observerbare resultater af enten én eller en række af tests.;;; 8;KMS;Abstrakt testmetode;Abstract test method;Metode til at teste en installation, uafhængig af test procedure;;; 9;KMS;Abstrakt testmodul;Abstract test module;Sæt af relaterede testsager. Abstrakte testmoduler kan hænge hierarkisk sammen;;; 10;KMS;Abstrakte datatyper;Abstract data type;Kombination af grunddata typer. F.eks. en kombination af heltal (integer) og kommatal (flydende tal).;;; 11;KMS;Abstraktionseffekt;Abstraction effect;Dårlig datakvalitetsinformation på grund af mangelfuld eller manglende præcision i specifikation af krav til data. Bestemmelse af et kvalitetselement afhænger altid af en præcis datasætspecifikation. Da en specifikation aldrig er helt perfekt skal den tolkes. Forudsætningerne for denne tolkning kaldes abstraktionseffekten.;;; 12;KMS;Additionskonstant;Offset, additive constant;Konstant der skal adderes til observationer, koordinater eller lignende, således af data kommer til at ligge inden for et ønsket område.;;; 13;KMS;Adresse matchning;Address matchning;Geografisk matchning med postadressen som matchningskriterium. Det involverer sædvanligvis en matchning mellem to database filer, hvor den ene indeholder de interessante adresser og den anden en liste med adresser og koordinater.;;; 14;KMS;Adresse (EDB);;Beliggenheden af en blok af computerens hukommelse.;;; 15;KMS;Adresse (GIS);;En unik ikke koordinatbaseret beliggenhedangivelse. F.eks. Solvænget 27, 8000 Århus C;;; 16;KMS;Affin transformation;Affine transformation;To dimensional koordinattransformation mellem to kartesiske koordinatsystemer. Der tages ved transformationsberegningerne hensyn til vinkel- og orienteringsforskelle mellem koordinatakserne i de to systemer, ligesom der tages hensyn til varierende skala i både x og y ledet samt rotation og forskelle i placeringen af origo. Affin transformation finder især anvendelse ved fotogrammetriske målinger og kortdigitaliseringer.;;; 18;KMS;Afvigelse fra vertikalen;Deflection of the vertical;Vinklen mellem det lodrette til et punkt på en geodætisk ellipsoide og gravitationens retning gennem punktet. Når den er 0 er den astronomiske længde og bredde den samme som den geodætiske.;;; 19;KMS;Aggregerede egenskaber;Aggregated attribute;Samling af attributter der behandles som om der kun er tale om en attribut. F.eks. tiden består af en samling af attributter, nemlig time, dag, måned og år, der hver især er selvstændige attributter.;;; 20;KMS;Aggregering;;Sammenlægning af flere objekter til et. F.eks. sammenlægning af alle bygninger, veje, idrætspladser og grønne områder kan tilsammen udgøre en by, hvis en række andre kriterier er opfyldt.;;; 21;KMS;Ajourføring;Update;Modifikation af allerede eksisterende datasæt med hensyn til indtrufne ændringer. F.eks. Man har et datasæt med adresser på en række personer. Flytter en af personerne til en ny adresse, vil en ajourføring indebære at den gamle adresse slettes og den nye tilføjes.;;; 22;KMS;Akkumuleret liniediagram;Area chart;Liniediagram som samtidig viser flere klasser/kategorier således at hver klasse viser et begrænset areal. Dette areal er proportionalt med klassens andel af de summerede klasser. Den øverste kurve viser summen af alle de klasser som indgår i diagrammet (se fig. nedenfor) .;;; 24;KMS;Aktivt remote sensing system;Active system;Remote sensing* system, der udsender stråling mod det objekt, der skal måles på. Derefter registrerer systemet, hvor stor del af den udsendte stråling der reflekteres. F.eks. radar.;;; 25;KMS;Aktive sensorer;;Sensor i et aktivt remote sensing* system.;;; 26;KMS;Alfanumeriske data;Alphanumeric data;Data bestående af bogstaver, tal og/eller symboler.;;; 29;KMS;Amtskommune;County;Se amt*;;; 30;KMS;AM/FM;AM/FM;A utomated M apping and F acility M anagement. EDB-støttet kortfremstilling især ledningsregistrering. Desuden en organisation der afholder konferencer med GIS og EDB-støttet kortfremstilling som temaer.;;; 31;KMS;Analog fotogrammetri;Analogue photogrammetry;Direkte fotogrammetrisk måling af x-, y- og z-koordinater i en tredimensional orienteret stereomodel.;;; 32;KMS;Analoge data;Analog data;Data der repræsenteres af en fysisk størrelse og hvor størrelsen er proportional med data eller en funktion af data. I GIS sammenhæng dækker betegnelsen analoge data ofte over data i form af grafik, billeder eller foto.;;; 33;KMS;Analoge kort;Analog map;Kort der er trykt på en fast medium. Det faste medium kan f.eks. være papir eller plastik. Traditionelt er kort publiceret som analoge kort.;;; 34;KMS;Analytisk fotogrammetri;Analytical photogrammetry;Fotogrammetrisk arbejdsmetode ved hvilken tredimensionale objektkoordinater beregnes ud fra todimensionale billedekoordinater og geometriske sammenhæng.;;; 35;KMS;Analytisk orientering;Analytical orientation;Orientering af et stereobilledpar ved analytisk fotogrammetri.;;; 36;KMS;Ankerpunkt;Fundamental point;Nulpunktet i et todimensionalt terrestrisk netværk, i hvilket datumparametrene er defineret.;;; 37;KMS;Anvendelse;Usage;Kvalitetselement der beskriver hvor et geografisk datasæt, eller dele af et, er blevet anvendt. Det vil sige til hvilket formål data er blevet indsamlet.;;; 39;KMS;Anvendelsesområde model;Application schemae;Begrebsmodel for en given type af applikationer eller gruppe af sammenhørende applikationer.;;; 40;KMS;Applikation;Application;Funktion der behandler og manipulere med data for uderstøtte et eller flere brugerkrav;;; 41;KMS;Applikations model;Application schemae;Begrebsmæssig datamodel for en eller flere applikationer;;; 43;KMS;Arealtro projektion;Equivalent projection, equal-area projection;Kortprojektion hvor alle arealer er afbilledet i samme målestoksforhold.;;; 44;KMS;Arkiv;Archive (navneord);Samling af data. Termen er normalt benyttet om data der er forædlede, statiske eller sjældent benyttes, og derfor arkiveres.;;; 45;KMS;Arkivere;Archive (verbum);Flytte data til arkiv.;;; 46;KMS;Aspekt;Aspect;Vinkel der angiver retningen en given overflade er orienteret i forhold til nord. Angives ofte i grader. F.eks. Overflader der hælder mod øst har aspect på 90.;;; 47;KMS;Astronomisk bredde;Astronomical latitude;Vinklen mellem ækvitorialplanet og lodlinien gennem et givet punkt, hvor nord er positiv.;;; 48;KMS;Astronomisk længde;Astronomical longitude;Vinklen mellem 0-meridianplanet og himmelmeridianplanet i et givet punkt. Himmelmeridianplanet er defineret (ENV 12762, 1998) som den plan der indeholder retningen af polarakserne og gravitationens retning gennem et givet punkt.;;; 49;KMS;Astronomiske koordinater;Astronomical coordinates;Astronomisk længde og bredde til et givet punkt, med eller uden orthometrisk* højde.;;; 50;KMS;Attribut;Attribute;Navnet på et karakteristisk træk eller egenskab ved et objekt, herunder også kvalitetsinformation. En attribut tilhører en bestemt attributtype og har en værdi der ligger inden for det domæne, en given attributtype tillader. Ex månedsnummer, med en værdi der skal ligge mellem 1 og 12.;;; 51;KMS;Attributkobling;Attribute matching;Operation der skaber en logisk forbindelse mellem geografiske objekter og deres attributter.;;; 52;KMS;Attributtype;Attribute type;Type af egenskaber som anvendes af objekter tilhørende en bestemt objekttype. F.eks. måneds-numre eller navn, adresse og telefonnummer.;;; 53;KMS;Autokorrelation;Autocorrelation;Beskriver i hvor høj grad der eksisterer en forbindelse i rum eller tid mellem to eller flere rumlige variable. Det vil sige, at når den ene ændrer værdi vil den/de andre ligeledes ændre værdi. Er ændringen i samme retning er der tale om en positiv autokorrelation, er ændringen i den modsatte retning er der tale om en negativ autokorrelation. Er autokorrelationen mellem variablerne skiftevis positiv og negativ er der periodicitet mellem dem.;;; 54;KMS;Autokovarians;Autocovarians;Se autokorrelation.;;; 55;KMS;Automatisk digitalisering;Automated Digitising;Digitalisering (se digital*) uden en operatørs indgriben under processen.;;; 56;KMS;Azimut;Azimuth;Vinklen i horisontalplanet målt mellem et fast punkt (sædvanligvis nord) og centerpunktet for det betragtede objekt. Målingen foretages som regel i østlig retning.;;; 57;KMS;Azimutal projektion;;Kortprojektion der afbilder i en projektionsplan der tangerer eller skærer referenceellipsoiden. Hvis projektionsplanet tangerer referenceellipsoiden i en af polerne bliver meridianerne afbildet som rette linier, der går ud fra polen med de rigtige indbyrdes vinkler.;;; 58;KMS;Backup;Backup;Proces hvor udvalgte kataloger og filer, af hensyn til datasikkerheden, kopieres over på et andet medium (f.eks. bånd) med henblik på at blive gemt. Backup foretages således, at det bliver muligt at reetablere en given computer med hensyn til data og programmer, hvis de originale filer og kataloger skulle blive beskadiget eller ødelagt.;;; 59;KMS;Backup kopi;Backup copi;Se backup*.;;; 60;KMS;Baggrundsbillede;Background image, static image;Billede der vises, men ikke kan ændres i forbindelse med arbejdet med et forgrundsbillede på en skærm. Finder især anvendelse i forbindelse med computergrafik. F.eks. I forbindelse med digitalisering fra en skærm ligger der et kort som baggrund, og ovenpå dette ligger det digitaliserede tema, som der kan rettes i.;;; 61;KMS;Barometrisk højdemåling;Barometric height measurement;Højdemåling foretaget ved hjælp af barometer. Metoden bygger på, at der er sammenhæng mellem lufttryk og højder, idet lufttrykket aftager med højden.;;; 63;KMS;Basale tests;Basic test;Første duelighedstest der skal afsløre helt klare tilfælde at der ikke er overensstemmelse;;; 64;KMS;Basis standard;Base standard;ISO's standarder indenfor geografisk information (19100 serien) eller andre standarder indenfor informations teknologi ud fra hvilke der kan udvikles en profil;;; 65;KMS;Batymetrisk kort;Bathymetric chart;Kort som viser dybdeforholdene i havet eller søer. Det sker sædvanligvis med enten dybdekurver eller farvetoning.;;; 68;KMS;Begrebs model;Conceptual schema;Model der indeholder beskrivelse, definition af sammenhæng, struktur og regler for hvordan data hænger sammen. Resultatet af at have modelleret sine data. I GIS sammenhæng findes der forskellige modeller, f.eks. geometrimodel og kvalitetsmodel.;;; 69;KMS;Begrebsmæssig formalisme;Conceptual formalism;Sæt af modelbegreber der anvendes til at beskrive en begrebsmodel. Som eksempler kan nævnes UML metamodel eller EXPRESS metamodel Én begrebsmæssig formalisme kan udtrykkes i forskellige modelleringssprog.;;; 70;KMS;Begrebsmæssig modelleringssprog;Conceptual schema language;Formelt sprog der baserer sig på en begrebsmæssig formalisme med henblik på at kunne præsentere begrebsmodeller. Eksempler på begrebsmæssige modelleringssprog er UML, EXPRESS og IDEF1X Et begrebsmæssige modelleringssprog kan enten være grafisk eller bestå af ord. Flere forskellige begrebsmæssige modelleringssprog kan basere sig på den samme begrebsmæssig formalisme.;;; 71;KMS;Begrebssystem;Concept system;Sæt af begreber der er struktueret efter relationerne mellem dem;;; 72;KMS;Beregnet geometri;Computational geometry;Resultatet af en geometrisk operation der på baggrund af en geometrisk repræsentation beregner en ny geometrisk repræsentation. F.eks. Bufferzone* eller beregning af den korteste vej mellem geometriske objekter.;;; 73;KMS;Beregnet topologi;Computational topology;Topologiske* begreber, strukturer og algebra der hjælper, forstærker eller definerer operationer på topologiske objekter. Begrebet anvendes sædvanligvis i forbindelse med beregnet geometri;;; 74;KMS;Beslægtede datasæt;Related dataset;Andre datasæt der muligvis kan have interesse for en bruger. F.eks. en bruger har et datasæt med vindhastigheder fra en given station over en længere periode. I den forbindelse kunne et beslægtet datasæt være vindretningen fra dem samme periode og samme station.;;; 75;KMS;Bidimensional datum (2-dimensional datum, horisont;Bidimensional datum (2-dimensional datum, horizontal datum);Datum* der benyttes til definition af todimensionale koordinater på en overflade. Overfladen kan være projiceret ned på et plan, en reference, ellipsoide eller en vilkårlig overflade der kan anses for at være nulniveauet. For nærværende benyttes regionale geodætiske datums som ED50 som om de er bidimensionale.;;; 76;KMS;Bilineær interpolation;Bilinear interpolation;Interpolationsmetode hvor en pixels værdi bestemmes af pixelværdien af de nærmest omgivende pixels. De pixels som beregningen baseres på vægtes i forhold til afstanden til den nye pixel, det vil sige jo længere væk fra den nye pixel jo lavere vægt får den. Indenfor billedbehandling benyttes bilineær interpolation ved resampling.;;; 77;KMS;Billedanalyse;Image analysis;Analyse af billeddata med henblik på at identificere objekter og strukturer.;;; 78;KMS;Billedbehandling;Image processing;Analyserer, bearbejder, fortolker og viser digitale* billeddata. Inden for remote sensing betyder billedbehandling bl.a. radiometrisk korrektion, geometrisk korrektion, transformation, klassifikation og/eller filtrering. Billedbehandling kræver ofte specialprogrammer og kraftige arbejdsstationer for at kunne håndtere de store datamængder, som billederne typisk består af.;;; 79;KMS;Billedbehandlingsystem;Image processing system;Computerbaseret system til at bearbejde og analysere digitale* billeder.;;; 81;KMS;Billeddata;Image data, imagery data;Data der består af billeder. Billeddata der er indsamlet ved hjælp af remote sensing* teknik betegnes ofte også remote sensing* data eller satellitdata. Den digitale lagring af billeddata er som raster.;;; 82;KMS;Billedkoordinater;Image coordinates;Koordinater i et retvinklet koordinatsystem der ligger over et billede.;;; 83;KMS;Billedkoordinatsystem;Image coordinate system;Koordinatsystem med origo placeret en pixel udenfor billedmatrices, med start i øverste venstre hjørne af matricen. Billedkoordinatsystemer finder især anvendelse indenfor fotogrammetrien og den digitale billedbehandling.;;; 84;KMS;Billedmatrix;;Digitalt billede hvor de enkelte pixels* er placeret i rækker og søjler. De enkelte pixels kan entydigt positioneres ved hjælp af et række- og søjlenummer. Som oftest benyttes et billedekoordinatsystem til at orientere retningen af række- og søjlenumrene.;;; 85;KMS;Billedsegmentering;Image segmentation;Opdeling af et billede i homogene områder. Billedesegmentering benyttes f.eks. som en del af forarbejdet til klassifikation af billeder. Finder især anvendelse indenfor billedbehandling.;;; 86;KMS;Billedmosaik;Photo mosaic;Flere billeder der er sat sammen til et stort billede. De enkelte billeder er optaget på forskellige tidspunkter og er derfor blevet tilpasset hinanden. Billederne er ofte flyfoto eller satellitbilleder.;;; 87;KMS;Billedpunkt;Pixel;Se pixel*.;;; 88;KMS;Billedsegment;Segment;Del af et billede der kan behandles uafhængigt af andre dele af billedet.;;; 89;KMS;Binære rasterdata;Binary raster data;Rasterdata hvor værdien af de enkelte celler kan antage værdien 0 eller 1.;;; 90;KMS;Bladhjørne;;Hjørnet på et kortblad. Hjørnet er der hvor det egentlige kort går over i margenen. Bladhjørnerne er oprettet i et retvinklet koordinatsystem, hvorfor det er muligt at regne sig frem til hvilket områder (i koordinater) et givet kortblad dækker, når man har hjørnekoordinaterne til et vilkårligt kortblad.;;; 92;KMS;Bladoversigt;Sheet index, index map;Oversigts kort der viser kortbladsindelingen.;;; 93;KMS;Blokdiagram;Block diagram;Diagram der perspektivisk afbilleder en del af jordoverfladen, således af de to af siderne er synlige. Benyttes ofte til grafisk at vise geologiske lags placering i forhold til hinanden og disse varierer inden for det område, som blokken dækker.;;; 94;KMS;Boolsk algebra;Boolean algebra;Regler for logiske udtryk hvor variablene kun kan antage to forskellige værdier (oftest 0 eller 1). De operatorer der anvendes til boolsk algebra er AND, OR, XOR og NOT. Boolsk algebra anvendes f.eks. ved søgninger i databaser.;;; 95;KMS;Bordkoordinater;Digitizer coordinate.;Koordinater målt på et digitaliseringsbord.;;; 96;KMS;Bordkoordinatsystem;Digitizer coordinate system;Koordinatsystem på et digitaliseringsbord.;;; 97;KMS;Bredde;Latitude;Vinklen mellem et givet punkt og ækvatorial planet, hvor nord regnes positivt. Se i øvrigt astronomisk bredde, geodætisk bredde og geografisk bredde.;;; 100;KMS;CAD;CAD;Computer Aided Design. Sæt af computerprogrammer der er beregnet til at assistere med at designe et produkt. CAD benyttes normalt til maskin- eller arkitektoniske design, men kan også finde anvendelse ved kortproduktion og som input til GIS. Det er især inden for ledningsregistrering at CAD har fundet anvendelse.;;; 101;KMS;Center meridian;;Meridian der går gennem centret af et givet område.;;; 102;KMS;Centerkoordinat;;Se centroide punkt*.;;; 103;KMS;Centimeterkort;;Kort i en målestok således at 1 kilometer i virkeligheden bliver repræsenteret i kortets målestok med et antal centimeter. I Danmark er der 1, 2 og 4 centimeterkort, svarende til kort i målestok 1:100.000, 1:50.000 og 1:25.000.;;; 104;KMS;Central projektion;Central projection, perspective projection;Afbildning gennem et projektionscentrum hvor rette linier føres over til planen.;;; 107;KMS;CERCO;CERCO;Comité Européen des Responsables de la Cartographie Officielle. En kommite bestående af mere end 30 direktører eller deres stedfortrædere for europæiske kortlægningsinstitutioner. CERCO behandler emner af fælles interesse som f.eks. copyright, fælles europæisk geodæsi og vedligeholdelses af databaser med kortdata.;;; 108;KMS;Char;Char;Se Grunddata typer*.;;; 109;KMS;Choropletkort;Choropleth map;Tematisk kort hvor symboler viser den geografiske fordeling af et tema. Choropletkort anvendes ofte til en vise statistiske informationers fordeling indenfor administrative områder.;;; 111;KMS;Cirkelbue;;Del af en cirkel.;;; 113;KMS;Cirkulær sekvens;Circular sequence;En sekvens der ikke har nogen logisk begyndelse, derfor kan det seneste element i en sekvens altid opfattes som værende det første element i sekvensen;;; 114;KMS;Cluster;Cluster;Sammenstilling af objekter der i større eller mindre grad ligner hinanden, eller som ligger tilstrækkelig nær hinanden til at kunne behandles som en enhed.;;; 115;KMS;Clusteranalyse;Cluster analysis;Analyse af objekter med henblik på inddeling af objekterne i clusters. Clusternanalyse finder anvendelse i forbindelse med uovervåget klassifikation.;;; 116;KMS;COGO;COGO;CO-ordinate GeOmetri. Algoritmer til at håndtere entiteter der er repræsenteret af to og tre dimensionale vektorer, og som er inkluderet i al landmålings-, kortlægnings- og GIS programmel.;;; 117;KMS;Computergrafik;Computer graphics;Metode til ved hjælp af computere at lave, præsentere og håndtere billeder og tegninger.;;; 118;KMS;Cursor;Cursor;Kan være to ting. Enten et stykke hardware eller en SQL-funktion i en database. Hardware: En visuel distinkt markør på en skærm der indikerer, hvor ny tekst vil blive indsat. Cursoren flytter sig efterhånden som teksten bliver skrevet. SQL-funktion: Navngivet kontrolstrukur der benyttes af et program til at pege på en række i en tabel. Funktionen benyttes især når man skal pege på flere rækker i den samme tabel, når nogle bestemte betingelser er opfyldt.;;; 119;KMS;Cylinder projektion;;Kortprojektion hvor jordens kugleflade afbilledes over på en cylinderflade. F.eks.. System 34 og UTM projektionen er cylinderprojektioner.;;; 120;KMS;Dannelseshistorik;Lineage;Kvalitetselement der beskriver, hvordan et geografisk datasæt er dannet. Der indgår følgende informationer: kildemateriale, datoer, grad af forarbejdning og ansvarlig organisation.;;; 122;KMS;Dasymetrisk kort;Dasymetric map;Tematisk kort som ved hjælp af kortsymboler viser et temas geografiske fordeling. De enkelte områders afgrænsning styres af attributværdiernes udbreddelse.;;; 123;KMS;Data;Data;Repræsentation af informationer på en formaliseret måde således at det kan kommunikeres, fortolkes eller bearbejdes enten af mennesker eller Edb-maskiner. F.eks. Serie af temperaturmålinger fra en given målestation.;;; 124;KMS;Datakvalitetselement;Data quality element;Kvantitativ komponent der dokumenterer kvaliteten af et datasæt. Anvendeligheden af et data kvalitetselement i et datasæt afhænger både af datasættets indhold af dets produkts specifikation. Det betyder at alle data elementer ikke nødvendigvis kan anvendes på alle datasæt.;;; 125;KMS;Datakvalitetsoverblikselement;Data quality overview element;En ikke kvantitativ komponent der dokumenterer kvaliteten af et datasæt. Informationer om formål, anvendelse og historik af et datasæt er ikke kvalititativ information.;;; 302;KMS;Hybrid tredimensionalt geodætisk datum;Hybrid tridimensional geodetic datum;Tredimensionalt geodætisk datum* bestående af et horisontalt datum og et vertikalt datum. Disse er defineret af to forskellige overflader.;;; 304;KMS;Hældning;Slope;Mål for vinkelforskellen mellem en overflade og horisontalplanet. Angives i grader eller procent. F.eks. stiger en overflade 2 meter over en distance på 100 m er hældningen på 2% eller 1.15 grader.;;; 305;KMS;Højde;Height;Afstanden mellem et punkt og et punkt på den valgte referenceoverflade langs en linie vinkelret på reference overfladen. Afstande der ligger over referenceoverfladen regnes som positive og under som negative.;;; 306;KMS;Højde kurver;Contour line;Isolinier på topografiske kort. Linierne går gennem punkter med samme højde. Der er ofte tale om punktmålinger, hvor der er interpoleret mellem de observerede værdier således, at der kan dannes linier med en bestemt ækvidistance. Typisk en linie for hver 2.5 eller 5 meter.;;; 307;KMS;Højde over geoiden;;Se geoide* højde.;;; 308;KMS;Højdefikspunkt;Vertical control point;Højdereferencepunkt der har nøjagtigt indmålte koordinater i x-, y- og z-retningen. Disse punkter er desuden markeret med et varigt mærke i marken.;;; 309;KMS;Højdemodel;Elevation model;Landskabsmodel der beskriver højdeforholdene i et givet område.;;; 310;KMS;Højpasfilter;High-pass filter;Filter der anvendes i digital billedbehandling til at forstærke kontrasten lokalt i et billede. Højpasfilter anvendes bl.a. til at fremhæve kanter, f.eks. overgangen mellem to klasser i et klassificeret billede. Et filter af denne type bør først anvendes efter at et givet billede er renset for støj, da støjen også vil blive forstærket.;;; 311;KMS;Identifikator;Identifier;En eller flere attributtyper* som tilsammen entydigt peger på et bestemt objekt. F.eks. Rundetårn eller kombination af et kommunenavn, vejnavn og husnummer peger begge entydigt på et bestemt bygning i landet.;;; 312;KMS;Ideografisk klasseinddeling;Idiographic classification;Klasseinddeling hvor klasserne bestemmes på baggrund af observationsværdiernes fordeling i det givne datasæt. Ved en ideografisk klasseindeling, kan man f.eks. placere klassegrænserne i et datasæt så de svarer til naturlige ændringer i datasættet.;;; 313;KMS;Ikke overensstemmelse;Fail verdict, Non-conformance;Lykkes ikke at opfylde en eller flere af de specificerede krav. Udfald af test om at der ikke er overensstemmelse At der ikke er overensstemmelse kan være enten med hensyn til testformål eller mindst et af overensstemmelses kravene i den eller de relevante standard(er) ikke er opfyldt;;; 315;KMS;Implementation;Implementation;Realisering af en specifikation. I sammenhæng med ISO's geografiske informationsstandarder, ISO 19100 serien, inkluderer en specifikation både tjenester og datasæt;;; 316;KMS;Implementation i overensstemmelse;Conforming implementation;Implementation der opfylder alle de stillede krav;;; 317;KMS;Implementations overensstemmelses udtalelse;ICS, Implementation Conformance Statement;En udtalelse om en specifikation om hvilke valg der er foretaget;;; 318;KMS;Indirekte position;Indirect position;Information om position der er baseret på geografiske identifikatorer i stedet for koordinater. Geografiske identifikatorer er f.eks. postadresser.;;; 319;KMS;Indirekte reference;;Se geografisk reference*.;;; 320;KMS;Information;Information;Bearbejdede data;;; 321;KMS;Informationsmodel;Application schema;Begrebsmodel der formelt beskriver alle de objekttyper og datastrukturer der kræves af en eller flere applikationer. Informationsmodeller består ofte af en grafisk og en tekst del.;;; 322;KMS;Informationssystem;;En samling af data og værktøjer til bearbejdning af data. Der kan være tale om at data er på analog form, f.eks. i form af håndskrevne dokumenter eller dias. Men der kan også være tale om data på digital form, f.eks. som binær kode i en Edb-maskine repræsenterende fænomener i den virkelige verden.;;; 323;KMS;Informix;;Kommerciel producent af relationel database med hovedkvarter i USA og dansk distributør.;;; 324;KMS;Ingress;;Kommerciel producent af relationel database med hovedkvarter i USA og dansk distributør.;;; 325;KMS;Inkremental backup;;Backup* af alle de filer der er blevet dannet, ændret eller på anden måde åbnet siden sidste backup.;;; 326;KMS;Integer;Integer;Heltal. Se også Grunddata typer*.;;; 328;KMS;Intervalskala;Interval scale;Skala som indeles i lige store og kontinuert målbare intervaller, uden et absolut nulpunkt. F.eks. Celsius temperaturskalaen er en intervalskala.;;; 329;KMS;Isoleret knude;Isolated node;Knude der ikke er en del af nogen kant. Et punkt er en isoleret knude.;;; 330;KMS;Isolinie;Isoline, isopleth;Linie der forbinder punkter med samme numeriske værdi til en given egenskab. Det antages desuden at linien går gennem områder med samme værdi. Som eksempel på isolinier kan nævnes højdekurver på et topografisk kort.;;; 331;KMS;Isopletkort;Isopleth map;Tematisk kort med isoliner. Kort der viser fordelingen af en attribut ved hjælp af isoliner. F.eks. højdekurve temaet på et topografisk kort.;;; 332;KMS;ISO/TC211;ISO/TC211;Technical Committee under ISO*. International standardiseringsorganisation der har til opgave at lave standarder indenfor digital geografisk information. Standarderne er specifikke for geografisk information, metoder, værktøj og tjenesteydelser til organisering af data, dataindsamling, dataanalyser, tilgang til data, præsentation og dataoverførsel på digital form mellem forskellige brugere, systemmer og lokaliteter.;;; 333;KMS;Jord observation;Ground truth;Information der er indsamlet under feltarbejde med henblik på justering og/eller verifikation af remote sensing* data. F.eks. i forbindelse med arealanvendelseanalyse i et områder, ved hjælp af remote sensing, er der udvalgt et testområde (som er repræsentativt). Testområde besøges for at se hvor god den analyse der er foretaget på remote sensing data er. Engelsk term der også finder anvendelse på dansk.;;; 334;KMS;Kant;Edge;Endimensionalt topologisk grundform, der er en orienteret forbindelse mellem to knuder, der kan være identiske. Kantens retning kan defineres ved at angive hvilken knude kanten starter og slutter i. Der kan desuden tilknyttes information om hvilket område der ligger til højre, respektive til venstre for kanten.;;; 335;KMS;Kant-knude diagram;Edge-node graph;Diagram der er indlejret i et topologisk kompleks der udelukkende består af kanter og forbundne knuder. Kant-knude diagram er et underkompleks af det kompleks det er indlejret i;;; 336;KMS;Karakterer;;Se Grunddata typer*.;;; 337;KMS;Kardinalitet;Cardinality;Antallet af gange en entitet* indgår i en relation. F.eks. et hus kan have mange beboere og derfor have kardinaliteten 1 til mange.;;; 338;KMS;Kartesisk koordinatsystem;Cartesian coordinate system;Et koordinatsystem, i hvilket x- og y-værdien angiver den horisontale afstand og en eventuel z-værdi som er den vertikale afstand fra origo. Akserne i systemmet er vinkelrette på hinanden. Ethvert punkt i planen er defineret med mindst en x- og en y-koordinat samt eventuelt en z-koordinat.;;; 339;KMS;Kartesiske koordinater;Cartesian coordinates;Koordinater der benytter et kartesisk koordinatsystem som reference.;;; 340;KMS;Kartografi;Cartography;Læren om kortfremstilling. Kortfremstilling er både en videnskab og en kunst. I kartografi indgår planlægning af arbejdet, flyfotografering, feltarbejde, fotogrammetri, redigering af indsamlede data, opdeling af kortet i tematiske farveplaner, læren om symboler og endelig trykning af det færdige kort.;;; 341;KMS;Kartografisk database;Map database;Database* der indeholder digitale kartografiske data, se kartografi*.;;; 342;KMS;Kartografiske data;Cartographic data;Data der er tilpasset til præsentation og/eller fremstilling af kort. Digitale kartografiske data bør ikke kaldes digitale kort, fordi denne benævnelse kan forveksles med benævnelsen digitalt fremstillede kort.;;; 343;KMS;Kartografiske objekter;Cartographic feature;Objekter der kan gengives på et kartografisk kort. Se kartografi*.;;; 345;KMS;Kinematisk positionsbestemmelse;Kinematic positioning;Positionsbestemmelse ved hjælp af GPS hvor modtageren er i bevægelse.;;; 346;KMS;Klasse;Class;Beskrivelse af et sæt af objekter der deler de samme attributter*, operationer, metode, relationer og semantik*. En klasse må bruge et sæt af snitflader til at specificere samlingen af operationer den giver til omgivelserne. Termen blev brugt første gang på denne måde i den generelle teori bag objektorienteret programmering og senere brugt på den samme måde i UML;;; 347;KMS;Klassifikation;Classification;Grupperer objekter i klasser. F.eks. marker kan klassificeres i brakmarker, græsmarker, kort-marker osv.;;; 348;KMS;Klient database;Client database;En database der har brug for informationer fra en anden database.;;; 349;KMS;Klip;Clipping;Grafisk proces hvor linier og symboler beskæres ved kanten af det område, der skal vises.;;; 350;KMS;Knude;Node;Nuldimensional topologisk grundform. Knuder er informationsbærende om topologien i polygoner. Se i øvrigt forbundet knude* og isoleret knude*.;;; 351;KMS;Kodning i klar tekst;Clear text encoding;Kodning af information hvor der kun benyttes én byte (på 8 bit), værdien af byten svarer til karaktererne i ISO 8859-1 karaktersæt.;;; 352;KMS;Kodningsregler;Encoding rules;Regler der definerer mulige datastrukturer, datatyper og symboler der kan benyttes til at repræsentere data.;;; 353;KMS;Kommatal;;Decimaltal som f.eks. 1,238. Modsat heltal. Se grunddata typer*.;;; 354;KMS;Kommune;Municipality;Område der udgør en administrativ enhed og har relativ selvstændig styrelse i forhold til amter og staten. Kommunerne ledes af beboere der er valgt og bosiddende i kommunen. Landet er p.t. opdelt i 273 kommuner.;;; 355;KMS;Kompleks geometri;Geometric complex;Sæt af adskilte geometriske grundelementer hvor afgrænsningen af hver enkelt geometrisk grundelement kan repræsenteres som en samling af andre geometriske grundelementer med en mindre udbredelse inden for det samlede sæt der udgør den komplekse geometri. De geometriske grundelementer i den komplekse geometri er adskilte i den forstand at der ikke er nogen direkte position der er indre til mere end ét geometrisk grundelement.;;; 356;KMS;Kompleks objekt;Complex object;"Et objekt der består af flere objekter, der er af forskellige objekttyper. F.eks. objektet ""by"" består af veje, bygninger, ledninger (el, vand og gas), parker, pladser osv.";;; 357;KMS;Konceptuel model;Conceptual model;Begrebsmodel der beskriver et nøje afgrænset udsnit af verden.;;; 358;KMS;Konform afbildning;Conformal transformation;Afbildning i planet af en flerdimensional flade, hvor vinkler mellem punkter beholder deres oprindelige værdier.;;; 359;KMS;Konform projektion;Conform projection;Kortprojektion hvor vinkler mellem to skærende linier på jorden bliver afbildet over i to linier der skærer hinanden med lige så store vinkler.;;; 360;KMS;Kontinuert kortdatabase;;Se Sømløs kortdatabase*.;;; 361;KMS;Kontrolpunkt;Control point;Punkt i et netværk der kan identificeres enten i data, med et givet x-, y- og z-koordinatsæt og ofte også kendte attributværdier. Data kan være både flyfoto, satallitbilleder eller tabeldata.;;; 362;KMS;Konveks omslutning;Convex hull;Den mindste komplekse omslutning der kan indeholde et givet geometrisk objekt. Med mindste menes det teoretisk mindste og siger således ikke på nogen måde noget om det målte.;;; 363;KMS;Konvekst sæt;Convex set;Geometrisk sæt i hvilket enhver direkte position på et ret liniesegment kan samles med enhver af to direkte positioner i et geometrisk sæt der også er indeholdt i det originale geometriske sæt. Konvekse sæt er simpelt forbundne, det vil sige at de ikke har nogle indre huller og kan derfor normalt betragtes som værende topologisk isomorfe i forhold til en Euklidisk bold af en passende størrelse. Derfor kan overfladen af at sfære betragtes som en geodætisk konveks.;;; 364;KMS;Koordinat dimension;Coordinate dimension;Antallet af målinger eller akser der er nødvendige for at kunne beskrive en position i et koordinatsystem;;; 365;KMS;Koordinat referencesystem;Coordinate reference system;Koordinatsystem der er relateret til et datum i den virkelige verden;;; 366;KMS;Koordinatbaseret positionering;Direct position;Position beskrevet ved hjælp af et enkelt sæt af koordinater inden for et koordinat referencesystem;;; 367;KMS;Koordinater;Coordinates;En sekvens af tal der betegner positionen af et punkt i det N-dimensionale rum. I et koordinat referencesystem skal talen benævnes med en enhed;;; 369;KMS;Koordinatsystem;Coordinate system;System der gør det muligt at bestemme et givet punkt ved hjælp at et talsæt. Talsættet angiver en position i forhold til enten rummet (x, y og z koordinater), en overflade (x og y koordinater) eller en linie (x koordinater). Alt afhængig af om der er tale om et koordinatsystem i 3, 2 eller 1 dimension.;;; 370;KMS;Korrektion;Correction;Værdi der tilføjes for at forandre en observeret eller beregnet værdi. Formålet med en korrektion er at eliminere kendte systematiske fejl. En korrektion kan være en additions- eller multiplikationskonstant. For eksempel i forbindelse med nedbørsmålinger skal den målte nedbør tilføjes en korrektion for at kompensere for diverse kendte fejl.;;; 371;KMS;Korridor;;Se bufferzone*.;;; 372;KMS;Kort;Map;Grafisk præsentation af de fysiske egenskaber ved hele eller dele af jordens (eller andre planeters) overflade i en forudbestemt skala, og med en nærmere specificeret projektion og orientering. Præsentationen kan for eksempel ske ved hjælp af forskellige symboler. De fysiske egenskaber kan være enten naturlige, kunstige eller en kombination. Se Topografiske kort*, Tekniske kort*.;;; 373;KMS;Kortblad;;Del af en systematisk inddeling af et kortværk i mindre dele.;;; 376;KMS;Kortgeneralisering;;Se generalisering*.;;; 377;KMS;Kortmålestok;;Se målestok*.;;; 379;KMS;Kortsymbol;Cartographic symbol;Symbol på et kort der repræsenterer en hændelse eller egenskab. Kortsymboler kan være punkt-, flade- eller liniesymboler.;;; 381;KMS;Kreds;Cycle;Et spatialt geometrisk objekt uden afgrænsning der samtidig afslutter sig selv. Kredse benyttes til at beskrive en afgrænsning, da den ikke har en uendelig udbredelse.;;; 382;KMS;Kriging;Kriging;Interpolationsteknik der tager højde for den stokastiske variation af den spatiale variation. Teknikken er opkaldt efter D.G. Krige.;;; 383;KMS;Kubisk interpolation;Cubic interpolation, cubic convolution;Interpolationsmetode der anvendes indenfor billedbehandling, hvor en pixels værdi beregnes på baggrund af 16 nabopixels. Til beregningen benyttes trediegradspolynomium.;;; 384;KMS;Kulisekort;;Se baggrundsbillede*.;;; 385;KMS;Kurve;Curve;"Én-dimensional geometrisk element der repræsenterer et kontinuert billede af en linie. Afgrænsningen af en kurve er et sæt af punkter i hver ende af kurven. Hvis en kurve er en cirkel er de to endepunkter identiske og kurven opfattes ikke som havende nogen afgrænsning, under forudsætning af at den er topologisk lukket. Det første punkt på kurven kaldes for startpunkt og det sidste punkt kaldes for slutpunkt. Forbindelse mellem kurvestykker er sikret med udtrykket ""et kontinuert billede af en linie"". En topologisk læresætning siger at et kontinuert billede af et forbundet sæt altid er forbundet.";;; 386;KMS;Kurvesegment;Curve segment;Endimensionalt geometrisk objekt anvendt til at repræsentere en kontinuert komponent af en kurve. Ved repræsentationen gøres der brug af homogene interpolations metoder og definitioner. En geometrisk repræsentation af et enkelt kurvesegment er ækvivalent med en kurve*.;;; 387;KMS;Kurvetilpasning;Curve fitting;Tilpasning fra diskrete værdier til en matematisk funktion der beskriver en kurve. Til kurvetilpasning er der en lang række kurvetilpasningsalgoritmer. Disse anvendes oftest sammen med mindste kvadrats metode.;;; 389;KMS;Kvalitetselement;Quality element;Del af de informationer der beskriver kvaliteten af et geografisk datasæt.;;; 390;KMS;Kvalitetsindikator;Quality indicator;En eller flere kvalitetsmålinger der tilsammen indikerer hvor gode kvalitetsparametrene er for et geografisk datasæt.;;; 391;KMS;Kvalitetsmodel;Quality schema;Begrebsmodel for den kvalitetsmæssige side af geografiske data.;;; 392;KMS;Kvalitetsmåling;Quality measure;Definition af de tests, inklusive de eventuelle algoritmer, der udføres på et geografisk datasæt, og de forventede resultater fra disse tests.;;; 393;KMS;Kvalitetsparameter;Quality parameter;Kvantitativ kvalitetsparameter der beskriver hvor godt en del af et geografisk datasæt passer med dets nominelle værdi. Kvalitetsparametre der kan anvendes på alle geografisk data kaldes primære kvalitetsparametre, og de som kun kan anvendes på nogle typer af geografiske data kaldes for sekundære parametre.;;; 394;KMS;Kvantil klasseinddeling;Quantil classification, fractile classification;Ideografisk* klasseindeling* hvor hver klasse indeholder lige mange observationer. F.eks. De forskellige uger består af lige mange dage. Andre eksempler er timer og minutter.;;; 395;KMS;Lagdeling af data;;Geografiske data kan med fordel inddeles i forskellige lag, disse lag kan så af GIS-systemer slås til og fra afhængigt af hvad man ønsker at analysere for eller vise. Lagdeling af data gør det muligt at blande vektor- og rasterdata.;;; 396;KMS;Lagkagediagram;Pie chart, circular chart;Diagram i form af en cirkel, hvor cirklen er inddelt i sektorer. Hver sektor svarer til en klasse og størrelsen af sektoren svarer til klassens størrelse opgjort i procent, eller den relative frekvens.;;; 398;KMS;Land informationssystem;Land Information System;Se LIS*.;;; 400;KMS;Landsat;Landsat;Satellitbaseret remote sensing* system til studier af jordoverfladen. Landsat består af en række satellitter, der alle flyver solsynkront i en højde af ca. 900 km. Satellitterne er opsendt af den Amerikanske Rumfarts Administration (NASA).;;; 402;KMS;Lavpasfilter;Low-pass filter;Filter der anvendes i digital billedbehandling til at fjerne uønskede signaler (fejl i registreringen). Lavpasfilter virker udglattende på et digitalt billede. Det udglatter således også klassifikationsfejl på pixels der ligger på overgangen mellem to klasser. Lavpasfiltre benyttes f.eks. i de tilfælde hvor enkelte pixels har for stor kontrastforskel fra de omgivende pixels.;;; 403;KMS;Legende;;Signaturforklaring*.;;; 404;KMS;Lige-antal-klasseindeling;;Se kvantil klasseinddeling*.;;; 405;KMS;Lineær interpolation;Linear interpolation;Interpolationsmetode der bygger på den antagelse at funktionskurven mellem to kendte punkter kan beskrives ved hjælp af en ret linie. De kendte punkter vil ofte være observationsværdier.;;; 406;KMS;Linie;Line;Begrænset, sammenhængende endimensional geometrisk grundform.;;; 407;KMS;Liniefølger;Line follower;Halvautomatisk digitaliseringsinstrument der følger en line på en analog grafisk flade (f.eks. et trykt landkort). Benyttes i forbindelse med digitalisering. Liniefølger behøver indgriben fra operatøren når f.eks. linier krydser hinanden eller ved start og slut på linier.;;; 408;KMS;LIS;LIS;LandInformationsSystem. Et system til indsamling, lagring, integration, databehandling, analyse og fremvisning af data om jord og dets anvendelse, ejendomsforhold og de juridiske begrænsninger området er underlagt.;;; 409;KMS;Lod;Lot, plot;Særskilt beliggende del af en ejendom. Et matrikelnummer kan bestå af flere lodder.;;; 410;KMS;Lodafvigelse;Deflection of the vertical;Vinklen mellem faldlinien og normalen til ellipsoiden på et givet punkt. Vinklen bliver ofte opgivet i en nord og øst komponent. Er lodafvigelsen 0, er den astronomiske længde og bredde den samme som den geodætiske længde og bredde.;;; 411;KMS;Lodbilleder;;Billeder hvor optikken på kameraet peger lige ned, det vil sige i samme retning som et frithængende lod ville pege.;;; 412;KMS;Logisk konsistens;;Se logisk overensstemmelse.;;; 413;KMS;Logisk overensstemmelse;Logical consistency;Beskriver graden af overensstemmelse mellem et sæt af geografiske data med hensyn til den interne struktur der er angivet i specifikationen af datasættet.;;; 414;KMS;Lokal datum;Local datum;Datum* der tjener som reference i definitionen af lokale kartesiske koordinater*.;;; 415;KMS;Lokale kartesiske koordinater (u, v, w), (u, v);Local cartesian coordinates (u, v, w), (u, v);Kartesiske koordinater* med aksernes origo beliggende i et punkt på jordens overflade. F.eks. System 34.;;; 417;KMS;Lokalt referencesystem;Local reference system;Positioneringsreferencesystem baseret på en horisontal overflade gennem et startpunkt. Den horisontale overflade er i kontrast til en plan dannet ved en kortprojektion. Systemet kan være enten bi- eller tredimensionalt. Sidstnævnte er inklusive højder.;;; 419;KMS;Lukket polygon;;Polygon hvor startpunkt og slutpunkt er identiske, det vil sige at start koordinatsættet er det samme som slut koordinatsættet.;;; 420;KMS;LUT;LUT, Look Up Table;LookUp Table. Tabel der gør det muligt for et EDB-program at konvertere data fra én form til en anden. F.eks. Attributværdier* kan oversættes til farvekoder som kan vises på en EDB-skærm.;;; 421;KMS;Længde;Longitude;Vinklen mellem meridianplanen til et punkt og nul meridianplanen, hvor øst regnes positivt. Se i øvrigt astronomisk, geodætisk og geografisk længde.;;; 422;KMS;Længde enhedssystem;Linear unit system;Enhedssystem til angivelse af længder og afstande. F.eks. Meter.;;; 423;KMS;Markkontrol;;Se feltkontrol*.;;; 424;KMS;Maskning;;Operation i GIS hvor man med visse kriterier udvælger en del af et datasæt til videre bearbejdning og lader resten blive i den stand det er i. Skal man lave en automatisk analyse af arealanvendelse over et område med søer, kan man maske søerne ud således de ikke forstyrer den automatiske analyse.;;; 427;KMS;Maximum-likelihood metode;Maximum likelihood method;Metode til klassifikation af rasterbilleder. Metoden bygger på den antagelse at pixels der tilhører samme klasse vil lægge sig i nærheden af hinanden med hensyn til pixelværdier. På den baggrund kan der opstilles en sandsynlighedsfunktion der beregner hvilken klasse en given pixel tilhører. Metoden kræver at data er normalfordelt.;;; 428;KMS;Meddelelseshåndtering;Message handling;Overførsel af data ved anvendelse af beskeder gennem et EDB-netværk.;;; 429;KMS;MEGRIN;MEGRIN;The Multi-purpose European Ground-Related Information Network. En gruppe bestående af 20 nationale kortlægningsinstitutioner med det formål at imødekomme behovet for fælles europæiske digitale kortdata. MEGRIN er et initiativ fra CERCO*.;;; 430;KMS;Mellemknude;Intermediate node;Forbundne knuder der er sammenfaldende med en kant uden at afslutte denne (se nedenstående).;;; 431;KMS;Meridian;Meridian;Storcirkel på jordens overflade der går gennem polerne. På et kort eller globus er meridianer repræsenteret som længdegrader.;;; 432;KMS;Meridianplan til et punkt;Meridian plane of a point;Plan der består af en nord-sydgående akse og et punkt på denne akse.;;; 433;KMS;Metadata;Metadata;Data om et eller flere geografiske datasæt. Der foretages en definition og beskrivelse af det eller de aktuelle geografiske datasæt. Det vil sige at dataindholdet beskrives, hvilket format data kan leveres i, hvilket område der dækkes, hvor lang tid der er gået med at indsamle data, kvaliteten af data og endelig hvor kan man få fat i data.;;; 434;KMS;Metadata element;Metadata element;Del af metadata der er defineret, identificeret og repræsenteret ved hjælp af et sæt af attributter;;; 2961;JCP;Lodfotos;;Se lodbilleder*.;;; 435;KMS;Metadata model;Metadata schema;Begrebsmodel der beskriver metadata. ISO 19115 Geographic Information - Metadata beskriver en standard for en metadatamodel;;; 436;KMS;Metakvalitet;Metaquality;Data om kvalitetsinformationer.;;; 437;KMS;Meteosat satellit;Meteosat satellite;Satellitprogram, bestående af en række geostationære* satellitter. Meteosat satellitterne er bl.a opsendt som et redskab til at forudsige vejret.;;; 439;KMS;Middelniveau for havoverfladen;Mean sea level (MSL);Gennemsnitligt niveau for havoverfladen uden effekten af periodiske svingninger. Det lokale middelniveau for havoverfladen er som oftest resultatet af målinger, der strækker over meget lang tid.;;; 441;KMS;Mikrobølgeradiometer;Microwave-radiometer;Radiometer* der måler stråling i mikrobølge intervallet. Mikrobølger ligger med en bølgelængde på mellem 0.8 og 1.0 mm.;;; 442;KMS;Mikrobølgeradiometri;Microwave radiometry;Videnskaben og teknikken at måle med et mikrobølgeradiometer*.;;; 443;KMS;Mindste kvadraters metode;Least squares method;Beregningsmetode til udjævning af observationsværdier. Metoden bygger på at summen af kvadratet på differensen mellem den udjævnede og observerede værdi skal være så lille som mulig.;;; 444;KMS;Model;Schema, model;Skematisk afbildning eller struktureret beskrivelse af et system som, på generaliseret form, indeholder elementer eller sammenhænge der antages at være relevante til et bestemt formål. Formålet kan være enten virkeligt eller abstrakt.;;; 445;KMS;Modelkoordinatsystem;Model coordinate system;Lokalt retvinklet tredimensionale koordinatsystem for en stereomodel.;;; 447;KMS;Monokromatisk;Monochromatic;En enkelt bølgelængde, eller et meget smalt bølgelængdeinterval.;;; 448;KMS;Multimedie;Multimedia;Interaktivt præsentationssystem der kombinerer lyd, grafik, video, animation og eventuelt andre typer af hardware.;;; 449;KMS;Multiplikationskonstant;Multiplication factor, multiplication constant;Korrektionskonstant som data skal multipliceres med for at opnå de korrekte værdier.;;; 450;KMS;Multispektral scanning;Multispectral scanning;Scanningsradiometri hvor der registreres i flere bølgelængdeintervaller på samme tid. Teknikken giver en høj radiometrisk opløsning og anvender store dele af det elektromagnetiske spektrum. Teknikken finder bl.a. anvendelse i flere satellitter, som f.eks. Landsat og SPOT.;;; 451;KMS;Multispektrale registreringer;;Registrering af elektromagnetisk stråling i flere forskellige bølgelængdeområder af det elektromagnetiske spektrum.;;; 452;KMS;Multitemporal analyse;Multitemporal analysis;Analyse af billeder med det samme motiv, men som er optaget på forskellige tidspunkter. Finder især anvendelse inden for fotogrammetrien og remote sensing.;;; 453;KMS;Mus;Mouse;Pegeredskab med en eller flere knapper som med hånden føres over en jævn overflade, og hvor den relative flytning påvirker cursorens placering på en EDB-skærm.;;; 454;KMS;Mønstergenkendelse;Pattern reconigtion;Automatisk identifikation og klassifikation af objekter i digitale billeder.;;; 455;KMS;Målefejl;;Differens mellem en målt værdi og den værdi der anses for at være den sande værdi. Målefejl er summen af alle de fejl der kan forekomme i forbindelse med en måling, det vil sige både grove fejl, tilfældige fejl og systematiske fejl.;;; 457;KMS;Målestok;Rule, measure;Se målestoksforhold*.;;; 458;KMS;Målestoksforhold;Map scale;Forholdet mellem en afstand på et kort og den tilsvarende afstand på jorden. Ofte bliver den vist på et kort grafisk, og/eller som et forholdstal (f.eks. 1:25000). Målestoksforholdet 1:25000 betyder at 1 cm på kortet svarer til 25000 cm på jorden.;;; 459;KMS;Måling;Measurement;Sekvens af operationer der har som formål at bestemme værdien af en parameter. En måling består af følgende operationer: Forberedelse, observation, beregning og kontrol af at værdien ligger inden for det tilladte interval.;;; 460;KMS;Netværk;Network;Netværk kan være enten et topologisk/geometrisk netværk eller et Edb-netværk. Topologisk/geometrisk netværk er et system af rumlige eller funktionelt sammenhængende objekter. F.eks. veje hænger samme i et netværk. Edb-netværk er forbindelsen mellem to eller flere maskiner.;;; 461;KMS;Netværksanalyse;Network analysis;Operation der udføres på geografiske data der er lagret i en topologisk netværksstruktur. Behandler relationer mellem lokaliteter i et netværk. Benyttes til at beregne den bedste rute for at komme fra punkt A til punkt B, eller til at finde den bedste placering af en facilitet i et netværk.;;; 462;KMS;Niveaukurver;;Se højdekurver*.;;; 463;KMS;Nivellement;Levelling;Landmålingsoperation hvor højden af objekter og punkter er bestemt relativt i forhold til et givet datum*.;;; 464;KMS;Nominel værdi;Nominal ground;Teoretisk anskuelse af virkeligheden, som den er defineret i specifikationerne til et geografisk datasæt. Den nominelle værdi er datasættets idelle værdi. Den nominelle værdi og den aktuelt målte værdi sammenlignes for at vurdere kvaliteten af datasættet;;; 465;KMS;Nord (N);Northing (N);Breddekoordinat (y- koordinaten) i en kortprojektion.;;; 466;KMS;Normal ellipsoiden;Normal ellipsoid;Se Geodætisk* ellipsoide.;;; 467;KMS;Normal gravitation;Normal gravity;Absolut værdi af den teoretiske gravitation. Defineret som ækvipotentialet til ellipsoiden gennem et givet punkt.;;; 468;KMS;Normal gravitationsformel;Normal gravity formula;Matematisk beskrivelse af referenceoverfladen til normalgravitationen.;;; 469;KMS;Normalgravitet;Normal gravity;Den absolutte værdi af den teoretiske gravitationskraft, defineret ved hjælp af ækvipotential ellipsoiden til et givet punkt.;;; 470;KMS;NOAA;NOAA;National Oceanic and Atmospheric Administration (U.S.). Organisation der driver en række satellitter til bl.a. meteorologisk brug.;;; 471;KMS;Nul meridian;"Zero meridian plane; zero meridian";Den meridian plan fra hvilket længder er målt. Nul meridianplanen er en halvplan, på den ene side af polaraksen. Nul meridianplanen bliver ofte forkortet til nul meridian, selvom der strengt taget kun er tale om en snitlinie af planen langs en referenceoverflade, f.eks. en ellipsoide.;;; 472;KMS;Nærhedsanalyse;Proximity analysis, proximal analysis;Analyse med det formål at finde de geografiske objekter, der opfylder nogle givne betingelser (f.eks. afstand), der ligger i nærheden af et eller flere geografiske objekter. F.eks. opdeling af en kommune i skoledistrikter, således af børnene kommer til at gå i den nærmeste skole.;;; 473;KMS;Nærmeste nabointerpolation;Nearest neighbour;Rumlig analyse der har til formål at identificere det eller de objekter som geografisk befinder sig nærmest et givet objekt eller et udvalgt punkt i en geografisk datamængde.;;; 475;KMS;Objekt;Object;Fænomen (genstand eller hændelse) fra den virkelige verden. F.eks. trafik udheld, vandløb eller gade.;;; 476;KMS;Objektklasse;Object class;"En samling af objekter* der har fælles struktur og egenskaber. Klasser er organiseret i klassehierarkier. Således kan en klasse være en specialisering (subklasse) af en anden klasse (superklasse). Det betyder at subklassen har sine egne egenskaber som supplement til alle superklassens egenskaber, som den har arvet. F.eks. superklassen ""bygninger"" har som subklasser ""beboelseshuse"" og ""lagerbygninger.""";;; 477;KMS;Objektorienteret database;Object oriented database;Database hvor data er organiseret med udgangspunkt i objekter*, deres attributter* og relationer. Objekter tilhører klasser og arver automatisk klassens egenskaber. Underordnede klasser arver overordnede klassers egenskaber.;;; 478;KMS;Objetkttypekatalog;Object class catalogue, object catalogue, feature code catalogue;Fortegnelse der er en del af en informationsmodel. Et objekttypekatalog definerer modellens typer af objekter*. Objetkttypekataloget kan foruden definitioner f.eks. også indeholde oplysninger om hvilke attributtyper en givet objekttype tilhører, hvilket domæne disse attributtyper tilhører og hvilken sammenhæng der er med andre objekttyper.;;; 479;KMS;Observation;Observation;Del af en måling som udføres af en observatør, med det formål af fremskaffe værdien af en given parameter.;;; 480;KMS;OGC;OGC;Se Open GIS Consortium*.;;; 481;KMS;Omskreven firkant;Bounding XY;Minimums- og maksimumskoordinater, i et givet data-sæt.;;; 482;KMS;Opdatering;Update;Operation der tilføjer eller erstatter data i et datasæt. Der kan være tale om en erstatning af dele af et datasæt (plus/minus opdatering). Der kan også være tale om opdatering af hele datasættet, det vil sige, at det erstattes af et nyt datasæt. I så fald er der tale om en fuld opdatering.;;; 485;KMS;Opdateringsdatasæt;Update set;Datasæt der indeholder data der skal opdateres i en database.;;; 486;KMS;Opdateringsnummer;Update set number;Sekventielt tal og dato i forbindelse med en overførsel af et opdateringsdatasæt. Det sekventielle tal er en fortløbende tæller der angiver hvilket opdateringsdatasæt, der er tale om.;;; 487;KMS;Open GIS Consortium;Open GIS Consortium;Interesseorganisation der som mål har at fremme udviklingen og brugen af åbne systemstandarder og teknikker til behandling af geografiske informationer og beslægtede informationsteknologier. Bliver ofte omtalt med forkortelsen OGC.;;; 489;KMS;Opretning;Rectification;Proces der benyttes til billedbehandling hvor der korrigeres for fejl ved hjælp af beregninger eller justeringer. Fejl i digitale billeder kan være fejl i pixelværdierne, eller vridninger i billedet. Fejl der opstår som følge af, at den platform kameraet/scanneren var placeret i på optagelsestidpunktet ikke lå vandret og akseret.;;; 490;KMS;Oracle;Oracle;Kommerciel relationel databaseproducent med hovedkvarter i USA og dansk distributør.;;; 491;KMS;Orientering;Orientation;Fastslår det korrekte forhold mellem position og nøje definerede punkter. Der kan være tale om orientering i forhold til en kompasretning. Der kan også være tale om orientering i forhold til geografiske objekter, som f.eks. bygninger eller veje.;;; 492;KMS;Orografi;Orography;Læren om højdeforhold.;;; 493;KMS;Ortofoto;Orthophoto;Målestokstro flyvefoto. Flyfoto der er optaget som lodbilleder* og hvor forvanskning som følge af hældning af fotografiapparatet eller terrænhældning er fjernet. Se luftfoto*.;;; 495;KMS;Ortometrisk højde;Orthometric height (Ho);Afstanden fra et punkt til geoiden* målt i tyngdekraftens retning, med højder udenfor geoiden regnet positive.;;; 496;KMS;Overbestemmelse;Redundant observation, redundancy;Observationer eller beregninger der er foretaget udover, hvad der er nødvendigt for entydigt at kunne bestemme størrelsen på en parameter. Overbestemmelse laves for at øge nøjagtigheden og troværdigheden af en observation eller beregning.;;; 497;KMS;Overensstemmelses klausul;Conformance clause;Klausul der definerer hvad der er nødvendigt for at imødekomme de krav der bliver stillet i en standard;;; 498;KMS;Overensstemmelses testrapport;Conformance test report;Rapport fra en overenstemmelsetest. Rapporten indeholder både et detaljeret resultat af testen og en generel opsummering;;; 499;KMS;Overensstemmende;Conformance;Opfyldelse af specifikke krav;;; 501;KMS;Overhøjning;Vertical exaggeration;Skalaen i højden er overdrevet i forhold til den horisontale skala. Hvis højdeskalaen er 1:1000 og den horisontale skala er 1:5000, så er der tale om overhøjning. Formålet er at få højdevariationer til at fremtræde tydeligere end hvis både højdeskalaen og den horisontale skala havde samme målestok. Digitale højdemodeller præsenteres ofte med overhøjning.;;; 503;KMS;Overvåget klassifikation;;Se styret klassifikation*.;;; 504;KMS;Pankromatisk film;Panchromatic-film;Fotografisk film der kun er sensitiv for lys i den synlige del af det elektromagnetiske spektrum.;;; 505;KMS;Pankromatiske billeder;Panchromatic-image;Billeder der er optaget i den synlige del af det elektromagnetiske spektrum. Den synlige del af det elektromagnetiske spektrum er det der kan ses af det menneskelige øje.;;; 506;KMS;Panorering;Panning;Trinløs flytning hen over et billede som er for stort til at kunne vises i sin helhed på et skærm.;;; 507;KMS;Paspunkt;Tic;Kontrolpunkt der anvendes ved koordinat- eller billedtransformation. Paspunkter benyttes bl.a. som støttepunkter ved kortdigitaliseringer.;;; 508;KMS;Passiv remote sensing system;Passive system;Remote sensing system* hvor sensoren måler den elektromagnetisk stråling et givet objekt selv udsender. F.eks. et almindeligt fotografiapperat.;;; 509;KMS;Passiv sensor;;Se passiv remote sensing system*.;;; 511;KMS;Plane koordinater;Plane coordinate;Koordinater på et kort.;;; 512;KMS;Plotter;Plotter;Ydre enhed til en computer der tegner billeder og figurer på papir på baggrund af kommandoer fra computeren. Plottere benytter penne til at tegne med. De kan derfor tegne kontinuerte linier.;;; 513;KMS;Plus/minus opdatering;;Se opdatering*.;;; 514;KMS;Polygon;Polygon;Mangekant. Todimensionalt geometrisk grundelement som er sammenhængende, og består af mere end 2 sider/grænser. I GIS benævnes en mangesidet flade ofte som en polygon.;;; 515;KMS;Polygonoverlæg;Polygon overlay;1. En gruppe af arealer, i et eller flere overlæg*, hvor de enkelte overlæg repræsenterer arealer, der udgør et specielt geografisk tema. F.eks. arealanvendelse, jordbundstyper, matrikler* eller planzoner. 2. Rumlig analyse funktion. Der anvendes boolsk algebra til at kombinere to polygongrænser for at danne et tredje polygon, der repræsenterer enten fælles- eller foreningsmængden af de to første polygoner.;;; 516;KMS;Polynomiumstilpasning;Polynomial fitting;Tilpasning af diskrete værdier til en matematisk funktion. Funktionen beskrives som et polynomium af anden eller højere grad, og beskriver en kurve eller flade. Polynomiumstilpasning anvendes bl.a. til at give et blødere indtryk ved en grafisk visning af højdekurver og højdemodeller. Man skal dog være opmærksom på at polynomiumstilpasning kan give uønskede effekter i form af kurver eller bugtninger, der ikke findes i den oprindelige observationsserie.;;; 517;KMS;Polært koordinatsystem;Polar coordinate system;Koordinatsystem hvor et punkts position (P) angives som afstanden (r) fra polen (origo) og vinklen () mellem en linie tegnet fra polen til punktet og den polære akse.;;; 518;KMS;Positionel nøjagtighed;Positional accuracy;Primær kvalitetsparameter der fortæller noget om nøjagtigheden af den geografiske position i et geografisk datasæt.;;; 519;KMS;Positioneringsreferencesystem;Positional reference system;System til tildeling af numeriske koordinater til en lokalitet på jorden. Systemet kan enten være et geodætisk referencesystem eller et lokalt referencesystem.;;; 520;KMS;Prikkort;Dot map;Kort der ved hjælp af cirkler eller prikker angiver størrelse og beliggenhed for en given hændelse. Størrelsen angives ved hjælp af cirklens størrelse. Befolkningskoncentrationer vises ofte ved hjælp af prikkort.;;; 521;KMS;Primær datafangst;Primary data capture;Se primær dataindsamling*.;;; 522;KMS;Primær dataindsamling;Primary data collection;Indsamling og eventuel konvertering af data som ikke allerede er blevet indsamlet eller generaliseret til et givet formål. De forskellige metoder til dataindsamling inden for GIS-området er bl.a. fotogrammetri, remote sensing og geodætisk målinger. Digitalisering af kort anses ikke for at være primær dataindsamling fordi kortinformationerne allerede er indsamlet.;;; 523;KMS;Primær nøgle;Primary key;Entydig identifikator* til poster i en relationsdatabase. Der kan godt være flere attributter* der kan tjene som entydige identifikatorer. I det tilfælde udvælges en som værende den primære.Man kan f.eks. ikke benytte postnr. i en adresse som primær nøgle, da der til et givet postnr kan knyttes flere adresser. I sådanne et tilfælde vil den primære nøgle være sammensat af postnr, vejnavn, vejnummer og husnr/lejligshednr.;;; 524;KMS;Proces til vurdering af overensstemmelse;Conformance assessment process;Proces til vurdering af overensstemmelse af en implementation i forhold til de krav en standard stiller;;; 526;KMS;Profil;Profile;Sæt af en eller flere basis standarder hvor der er identificeret og valgt en række betingelser, klasser, valgmuligheder og parametre der er nødvendige for at kunne udfører en bestemt funktion. En profil der udledt fra basis standarder eller andre profiler skal være udledt sådan, at der er overensstemmelse med de betingelser der er opstillet i enten basis standarden eller profilerne;;; 528;KMS;Proportional skala;Ratio scale;Skala som inddeles i lige store målbare intervaller, og som har et absolut nulpunkt. F.eks. en almindelig linial eller tommestok er inddelt i en proportional skala.;;; 530;KMS;Punkt;Point;Nuldimensional geometrisk grundform uden nogen udstrækning.;;; 531;KMS;Punktdata;Point data;Data der kan repræsenteres af et punkt*. Det vil sige data er kun repræsentativ for det punkt hvori de måles. F.eks. den geografiske placering af vejrstationer, vandboringer eller trafiktællinger fra et vejkryds.;;; 532;KMS;Punktsymbol;Point symbol;Kortsymbol der repræsenterer en hændelse, der er knyttet til et bestemt punkt. Et punktsymbol angiver ingen information om hverken størrelse eller udbredelse, men kun placering. F.eks. symbol på et kort der angiver placeringen af vandboringer.;;; 533;KMS;Pålidelighed;Reliability;Metakvalitetselement der beskriver sandsynligheden for at kvaliteten af en mindre del at et geografisk datasæt er dækkende for hele datasættet. For kvalitetsmålingers vedkommende angives pålideligheden af statistiske indikatorer, som f.eks. middelværdi og standardafvigelse. Pålideligheden angives også i en forklarende tekst.;;; 535;KMS;Quick-look;Quick-look;Digitale billederne hvor der ikke er foretaget en geometrisk og/eller radiometrisk korrektion, men har en tilstrækkelig kvalitet til at give de fleste brugere den første visuelle information om billedets arealdækning og optagelsenskvalitet. Billeder der produceres enten efterhånden som de modtages eller kort tid efter de er modtaget fra kilden (sensoren). Betegnelsen finder ofte anvendelse i forbindelse med remote sensing billeder.;;; 536;KMS;Radar;Radar;RAdio Direction And Ranging. Aktiv remote sensing* system, der ved hjælp af reflekteret elektromagnetisk stråling kan bestemme form af og afstand til et objekt.;;; 537;KMS;Radians;Radiance;Mål for den energi et objekt udstråler sammen med frekvensfordeling af den pågældende udstråling.;;; 538;KMS;Radiometer;Radiometer;1) Instrument til måling af strålingsenergi. 2) Dansk virksomhed som fremstiller elektroniske måleudstyr til bl.a. laboratorier og hospitaler.;;; 539;KMS;Radiometri;Radiometry;Måling af stråling ved hjælp af radiometer*.;;; 540;KMS;Radiometrisk korrektion;Radiometric correction;Korrektion af målte strålingsværdier som er reflekteret eller udsendt af det/de objekter der måles på. Korrektionen sker på baggrund af kendte fejl i sensoren eller viden om kendte fejl under strålingens vej fra objekt til sensor, det kunne f.eks. være atmosfærens indflydelse.;;; 541;KMS;Radiometrisk opløsning;Radiometric resolution;Antallet af intensitetsniveauer en given sensor er i stand til at registrere. Den stråling en given sensor modtager bliver målt i volt, hvorefter signalet konverteres signalet til en digital værdi. Des flere bit der er til rådighed, des flere intervaller kan det område som sensoren er i stand til at måle indenfor opdeles i. F.eks. 6 bit betyder at intensiteten kan opdeles i 256 niveauer (eller gråtoner), og 12 bit betyder at intensiteten kan opdeles i 4096 niveauer (eller gråtoner).;;; 542;KMS;Ramme;Frame;To- eller tredimensional regulær opdeling af rummet i henhold til et specifikt lokalt referencesystem.;;; 543;KMS;Rand;Boundary;1) Lukket endimensional ikke-skærende element, der afgrænser et areal. F.eks. kommunegrænse. 2) Kanten af en bevoksning ud til et åbent areal. Vækstforholdene - lys, varme, fugtighed osv. - i randen er ofte en mellemform mellem skoven og det åbne land. Ved randen påvirkes træernes vækst, idet de bliver lavere og får kraftigere sidegrene ud mod lyset. Det kaldes randvirkning. Inde i skoven kan der opstå rande, hvis to nabobevoksninger afviger væsentlig i højde.;;; 544;KMS;Raster;Raster;Fysisk eller logisk todimensional struktur med elementerne ordnet i rækker og søjler.;;; 545;KMS;Rasterbillede;Raster image;Billede der er opbygget af, og lagret som raster.;;; 546;KMS;Rasterbånd;Raster band;Todimensional geometrisk grundform med en regelmæssig opdeling af en del af overfladen i et rudemønster.;;; 547;KMS;Rasterdata;Raster-data;Data fra en matrice af søjler og rækker. Hver celle i matricen kan adresseres ved hjælp af koordinater og kan forbindes til en eller flere attributværdier. Koordinaterne er søjle- og rækkenummer. Forbindelsen til attributværdierne foretages oftest ved hjælp af den værdi, der står i den pågældende celle. Har man f.eks. temperaturdata som rasterdata, vil celleværdien være temperaturen.;;; 548;KMS;Rasterisering;Rasterisation;Detektering i en given celle af forekomst af entiteter*, med en given form og størrelse.;;; 550;KMS;RDBMS;(RDBMS) Relational Database Management System;DBMS* der benyttes i relationel database*.;;; 551;KMS;Redundans;Redundancy;Gentagelse(r), f.eks. de samme data er gemt i den samme database flere gange. Der kan også være tale om, at de samme data er gemt på flere databaser indenfor samme organisation.;;; 552;KMS;Reference ellipsoide;Reference ellipsoid;Se Geodætisk ellipsoide.;;; 553;KMS;Reference overflade;Reference surface;Krum overflade på hvilken et givet koordinatsystem er baseret.;;; 555;KMS;Relation;Relation;Organiseret sammenstilling af data der tilfredsstiller bestemte kriterier. F.eks. Til alle matrikelnumrer i Danmark kan der dannes er relation til nogle personer (ejere).;;; 557;KMS;Relativ positionering;Relative positioning;Positionering i forhold til et andet punkt. F.eks. har man koordinaten til et punkt givet ved (100,100) og den flyttes relativt (8,2) bliver den nye absolutte koordinat (108, 102).;;; 559;KMS;Resampling;Resampling;Overførsel af pixelværdier fra et koordinatsystem til et andet koordinatsystem. Denne overførsel involverer ofte også at der ændres opløsning, således at pixelstørellserne ændres.;;; 560;KMS;Resultat af kvalitetsmåling;Quality measurement result;Resultat eller resultater fra kvalitetsmålinger udført på et geografisk datasæt.;;; 561;KMS;Retningsbestemt fast legeme;Directed solid;Retningsbestemt topologisk objekt der repræsenterer forbindelsen mellem et topologisk fast legeme og en af dets orienteringer. Retningsbestemte faste legemer benyttes ved fællesgrænser mellem to eller flere faste legemer til at fastholde de spatiale forbindelser mellem overfladen og det topologiske faste legeme. Orienteringen af et legeme i forhold til overfladen er positiv væk fra legemet og negativ ind mod legemet.;;; 562;KMS;Retningsbestemt kant;Directed edge;Retningsbestemt topologisk* objekt der repræsenterer forbindelsen mellem en kant og en af dens orienteringer. Retningsbestemte kanter benyttes til at afgøre hvad der er højre og venstre side i forhold til en given kant eller hvad der er start*- og slutknude* (se disse).;;; 563;KMS;Retningsbestemt knude;Directed node;"Retningsbestemt objekt der repræsenterer forbindelsen mellem en knude og en af dens orienteringer. Retningsbestemt knude benyttes i fællesgrænse relationer til at vedligeholde de rumlige relationer mellem kanter og knude. Orienteringen af en knude i forhold til en kant er ""+"" for en slutknude* og ""-"" for en startknude*. Denne konvention er konsistent med vektor notationen at ""resultatet = slut - start""";;; 564;KMS;Retningsbestemt overflade;Directed face;Retningsbestemt topologisk* objekt* der repræsenterer forbindelsen mellem en overflade og en af dens orienteringer. Orienteringen af en retningsbestemt overflade, der afgrænses af en retningsbestemt kant, vil være positiv i den retning som kanten peger. Orienteringen af en retningsbestemt overflade der afgrænser et topologisk fast legeme vil pege væk fra legemet. Retningsbestemte overflader benyttes i fællesgrænse relationer til at vedligeholde de spatiale relationer mellem overflade og kant;;; 565;KMS;Retningsbestemt topologisk objekt;Directed topological object;Topologisk objekt der repræsenterer en logisk forbindelse mellem en topologisk grundform og en af dets orienteringer;;; 566;KMS;Revision;Revision;Grundig gennemgang og efterfølgende opdatering af et datasæt, en rapport m.v..;;; 568;KMS;Rumlig analyse;Spatial analysis;Analytisk metode til at undersøge de rumlige forbindelser mellem geografiske objekter, hvor forbindelserne kan være af teoretisk karakter og mere reel karakter. Teknikken kan benyttes til at bestemme den rumlige fordeling af geografiske objekter. Relation mellem to eller flere geografiske objekter, det vil sige placering, nærhed eller orientering af objekterne i rummet.;;; 569;KMS;Rumlig databehandlingssprog (SDML);Spatial data manipulation language;Datamanipulationssprog, hvor der er tilføjet operatorer, der gør det muligt at manipulere rumlige data.;;; 570;KMS;Rumlig model;Spatial schema;Begrebsmæssig model af de rumlige forhold omkring geografiske data. Der er tale om både de geometriske og topologiske forhold.;;; 571;KMS;Rumlige data;Spatial data;Data om beliggenhed, form og relationer mellem geografiske objekter.;;; 572;KMS;Rumligt udsnit;Spatial view;Sæt af forekomster af geometriske og/eller topologiske* grundformer der passer ind i en forud defineret geometrisk eller topologisk model.;;; 573;KMS;Run-length encoding;Run-length encoding, RLE;Teknik til at komprimere raster eller data i gritnet. Komprimeringen resulterer i at data fylder mindre. Data gemmes rækkevis, således at det angives hvilken værdi de efterfølgende celler har.;;; 574;KMS;Rækkefølge;Order;Hvordan data er arrangeret i et datasæt. F.eks. er data sorteret i faldende eller stigende orden.;;; 575;KMS;Samling;Bag;Begrænset, usorteret samling af relaterede enheder (objekter eller værdier på egenskabsdata) der kan gentages. Logisk set er en samling organiseret i par <enhed, værdi>, f.eks. <indbyggere i byer, 759>;;; 576;KMS;Samling af geometriske objekter;Geometric aggregate;Samling af geometriske objekter der ikke har nogen indre struktur;;; 577;KMS;Sammenlægning;Amalgamation/merging;Se aggregering*.;;; 579;KMS;Sammensat legeme;Composite solid;Samling af forbundne legemer der har fællesgrænse. Et sammensat legeme har alle et legemes egenskaber.;;; 580;KMS;Sammensat objekt;Compound object;Objekt der består af flere forskellige objekter af samme type. F.eks. en bebyggelse der består af flere bygninger.;;; 581;KMS;Sammensatte dataelementer;Composite data element;Dataelement der består af to eller flere dataelementer. F.eks. kommune-sognekode er et sammensat dataelement der består af en kommunekode og en sognekode.;;; 582;KMS;Sammensat flade;Composite surface;Samling af forbundne flader der har fællesgrænse. En sammensat flade har alle en flades egenskaber.;;; 583;KMS;Sample;Sample;Prøve, eksempler taget fra et datasæt som værende repræsentative for hele datasættet.;;; 584;KMS;SAR;SAR;Synthetic Aperture Radar. Radar som er i bevægelse. SAR indsamler data til et billede hvor skarpheden er uafhængig af afstanden til objektet. Den har stor rækkevidde fordi de objekter der ligger længst borte fra sensoren, registreres i længere tid end dem der ligger tæt på. Derfor bliver kvaliteten af de indsamlede data lige gode. SAR er et system, der kan anvendes både i flyvemaskiner og ombord i satellitter.;;; 585;KMS;Satellitbillede;Satellite picture;Registreringer er foretaget af en satellit.;;; 586;KMS;Satellitscene;Satellite Scene;Et afgrænset områder der registreres af et satellitbaseret remote sensing system. Det afgrænsede områder er ofte størrelsesmæsigt konstant for de forskellige satellitsystemer. En SPOT scene dækker f.eks. et område på 60*60km. Registreringen sker i en eller flere kanaler (bølgelængdeområder).;;; 587;KMS;Scanning;Scanning;Proces hvor dokumenter automatisk konverteres til rasterformat ved hjælp at enten optiske eller video instrumenter.;;; 588;KMS;Scene;Scene;Se satellitscene*.;;; 589;KMS;SDML;SDML;Se rumlig databehandligssprog*.;;; 590;KMS;Sekventiel fil;Sequential file;Fil læses fra start til slut, det vil sige at data læses i den rækkefølge, de er skrevet.;;; 591;KMS;Semantisk nøjagtighed;Semantic accuracy;Kvalitetsparameter der beskriver nøjagtigheden af den semantiske side af et geografisk datasæt.;;; 592;KMS;Semantisk sammenhæng;Semantic consistency;Logisk sammenhæng der tager højde for den del af en specifikation, der har indflydelse på de semantiske forhold for geografisk information.;;; 593;KMS;Semivarians;Semivariance;Størrelse som beskriver hvordan en attributværdi* i en observationsserie varierer med afstand og retning.;;; 594;KMS;Semivariogram;Semivariogram;Diagram der viser hvordan semivariansen* afhænger af afstanden mellem to observationspunkter.;;; 595;KMS;Sensorblandede billeddata;Multi-sensor image data;Remote sensing* data som består af data fra både multispektrale registreringer og pankromatiske* data. Formålet med sensorblandede billeddata er at opnå både høj (synlig) detaljerigdom fra de pankromatiske billeder, og faglige informationer fra de multispektrale registreringer.;;; 596;KMS;Server database;Server database;Database der forsyner andre databaser med informationer.;;; 597;KMS;Session;Session;En eller flere transaktioner der er sat i drift af en bruger.;;; 598;KMS;Signaturforklaring;Map legend/key;De symboler der anvendes til at markere placeringen af de forskellige objekter på et kortværk. Symbolerne kan være punktsymboler, liniesymboler eller fladesymboler. Det vil sige, de viser hvad der er beliggende på et givet punkt, langs en linie eller hvad et givet områder dækker.;;; 599;KMS;Skriftsprog;Lexical language;Sprog hvis syntaks udtrykkes ved hjælp af symboler der er defineret som en karakterstreng;;; 600;KMS;Slutpunkt;End point;Sidste punkt på en kurve;;; 601;KMS;Slutknude;End node, terminating node;Forbundet knude der afslutter en kant.;;; 602;KMS;Snap;Snapping;Automatisk tilslutning af en markør til nærmeste linie eller punkt. Tilslutningen sker på baggrund af nogle nærmere specificerede kriterier. Formålet med snapning er at få eksakte tilslutninger mellem geometriske elementer. Snap finder f.eks. anvendelse i forbindelse med digitalisering af polygoner, for at lukke disse.;;; 603;KMS;Snaptolerance;Snap tolerance;Kriterium for hvornår der skal snappes (se snap*). Er f.eks. afstanden mellem to punkter mindre end snaptolerancen foretages der snap, ellers ikke.;;; 604;KMS;Snitfladespecifikation;Interface specification;Mekanisme i EXPRESS* sproget til at relatere to modeller til hinanden. EXPRESS sproget er beskrevet i ISO standarden 10303-11:1994.;;; 606;KMS;Solsynkront;Sun-synchronous;En hændelse der sker på samme tidspunkt af døgnet med faste intervaller. F.eks. siges en Landsat satellit at passere solsynkront hvis den passerer henover København kl. 14.21 hver 18. dag.;;; 607;KMS;Sort legeme;Black body;Et objekt (legeme) der absorberer al stråling der rammer det, og som selv udstråler den maksimale strålig ved alle temperaturer. Et sort legeme er en forekomst der kun finder anvendelse i forbindelse med studier af stråling, fordi det giver mulighed for at modellere nogle optimale betingelser.;;; 608;KMS;Spagettidata;Spaghetti Data;Vektordata bestående af en række liniestykker der ikke er topologisk strukturerede eller organiserede efter hvilke objekter de enkelte vektorer tilhører. Spagettidata kan imidlertid være yderst anvendelige, hvis man kun ønsker at vise data som et billede, men ikke ønsker at foretage nogen former for rumlige analyser af data. Ønsker man at foretage rumlige analyser af spagettidata, kan det blive en dyr og langsommelig proces, fordi man i givet fald er nødt til at foretage en organisering af data førend analyserne kan foretages.;;; 609;KMS;Spatial objekt;Spatial object;Element af en type der er defineret i en geometrimodel;;; 610;KMS;Spatiale data;Spatiale data;Se rumlige data.;;; 611;KMS;Spektral opløsning;Spectral resolution;Se radiometrisk opløsning.;;; 612;KMS;Spektral signatur;Spectral signature, spectral response;Refleksions- og emissionsegenskaber hos objekter er afhængig af strålingens bølgelængde og objekternes fysiske egenskaber. Refleksion udtrykkes som procentdel af den indkommende stråling, der reflekteres. Emissionen udtrykkes som forholdet mellem objektets egenstråling og den stråling som et sort legeme ville udstråle under de samme omstændigheder. De fysiske egenskaber er f.eks. overfladeruhed, overfladehældning, bevoksning eller materiale egenskaber (ledningsevne, porøsitet eller vandindhold).;;; 613;KMS;SPOT;SPOT;Système Pour l’Obervation de la Terre. Fransk Satellitbasseret remote sensing* system til observation af jordoverfladen.;;; 614;KMS;Spredning;Dispersion;Variationen af målte værdier omkring middelværdien ved gentagne målinger.;;; 615;KMS;Sprog identifikation;Language identifier;Information i et sprogregister der indikerer hvilket sprog der er benyttet;;; 616;KMS;SQL;SQL;Structured Query Language. Internationalt standardiseret sprog til at definere databasemodeller, samt indsætte, modificere, slette og søge data i en relationel database.;;; 617;KMS;Standardafvigelse;Standard deviation;Mål for spredningen af nogle observationer. Standardafvigelsen beregnes som kvadratroden af variansen*.;;; 619;KMS;Stedfortegnelse;Gazetteer;Samling af geografiske objekter og deres placering. F.eks. et index med gader i en by.;;; 621;KMS;Stereobilleder;Stereoscopic pair, stereopair;To billeder med stereooverdækning.;;; 622;KMS;Stereomodel;Stereoscopic model;På baggrund af et stereobilledpar dannes en, optisk eller numerisk model, der afbilleder virkeligheden. Stereomodellen dannes for en områder hvor de to billeder er orienteret relativt i forhold til hinanden, billederne betragtes med hvert sit øje og opfattes som værende tredimensionale.;;; 623;KMS;Stereooverdækning;;Den del af to billeder der er optaget lige efter hinanden og som lapper over hinanden. Det er kun i det overlappende område, der er tale om stereoverdækning.;;; 624;KMS;Stereopar;Stereopair;Se stereobilleder*.;;; 625;KMS;Strygning;Aspect;En hældende overflades orientering i forhold til nord.;;; 626;KMS;Styret klassifikation;Supervised classification;Metode til klassifikation af multispektarale digitale billeder. Operatøren vælger et antal pixels i hver af de mulige klasser som billedet skal klassificeres i. Ud fra de valgte pixelværdier bliver de resterende pixels tildelt tilhørsforhold til en klasse. Denne tildeling sker automatisk.;;; 629;KMS;System under test;SUT, System Under Test;Computer hardware, software og kommunikations netværk der er krævet for at kunne understøtte en implementation under test;;; 630;KMS;Systematisk fejl;Systematic error;Del af målefejl som ikke er styret af tilfældigheder, men skyldes regelmæssige unøjagtigheder i det systemet der måles på. Fejlen ændrer sig efter et fast mønster når målebetingelserne ændres. Systematiske fejl kan udtrykkes enten ved hjælp af en matematiske funktion eller en konstant.;;; 631;KMS;Søgesprog;Query language;Se SQL.;;; 632;KMS;Sømløs kortdatabase;Seamless map database, continuous map database;Database der indeholder digitale kartografiske kort over et større område. Kortene er gemt således, at de præsenteres som om det er et stort kort, selvom de fysisk er gemt som mindre kortudsnit. Sømløse kortdatabaser tillader brugeren at bevæge sig frit rundt i kortet uden at skulle skifte fra fil til fil. Som eksempel på sømløse kortdatabaser kan nævnes Det Levende Danmarkskort, Danmarks Topografiske Kortværk eller det digitale matrikelkort.;;; 633;KMS;Søopmåling;Seabed measurement;Opmåling af søterritoriet. Opmåling af bundforholdene til havs.;;; 634;KMS;Tekniske kort;;Kort i stor målestok, sædvanligvis i 1:1000. Kortene benyttes som grundkort i kommunerne og er forsynet med højdekurver og de fleste terrængenstande. Det er rammekort* og der anvendes samme kortbladsindeling som benyttes til matrikelkort.;;; 635;KMS;Tekstuel troværdighed;Textual fidelity;Kvalitetsparameter der indikerer hvor korrekt en given tekst er inden i et geografisk datasæt.;;; 636;KMS;Teksturanalyse;Texture analysis;Analyse af et område med henblik på at identificere og afgrænse delområder med samme tekstur.;;; 637;KMS;Telemåling;Remote sensing;Se remote sensing*.;;; 639;KMS;Tematisk nøjagtighed;Thematic accuracy;Nøjagtigheden af en klassifikation eller de tematiske egenskaber i et geografisk datasæt.;;; 640;KMS;Term;Term;Verbal beskrivelse af et generelt begreb indenfor et specifikt emneområde. En term kan indeholde symboler og have flere varianter, f.eks. kan den staves på flere måder.;;; 6715;dep;Faresymboler;;Se Faremærke*.;;; 6716;dep;Røggas-rensningsprodukt;Flue-gas cleaning residues;Når affald forbrændes skal røgen renses for miljøskadelige stoffer som giftgasser og skadelige partikler. Det produkt, der kommer ud af det, kaldes røggasrensningsproduktet. Da røggasrensningsproduktet indeholder miljøskadelige stoffer, skal det deponeres på en særlig losseplads.;;; 6717;dep;Forbrændingsanlæg;;Et forbrændingsanlæg brænder affald. Varmen fra forbrændingen bruges til at producere damp. Dampen bruges til at producere elektricitet og fjernvarme. I Danmark findes der mere end 30 forbrændingsanlæg, der behandler alt det affald, der egner sig til at blive brændt. Det svarer til omkring 25% af alt affaldet i Danmark. Der findes også et specielt forbrændingsanlæg for farligt affald. Det er Kommunekemi i Nyborg.;;; 6719;dep;Grønt affald;;Grønt affald er f.eks. frugt- og grøntsagsrester, kaffegrums, brød, pasta, ris, planter og blomster. Du kan komme det meste af det grønne affald i kompostbunken. I nogle kommuner findes der en særlig skraldespand til det grønne affald.;;; 6720;dep;Chlor;Chlorine;Se klor*.;;; 8566;lpa;Transportcenter;;1) Transporterhvervets lokalisering og tilstedeværelsen af flere transportmidler, samt at der er en vis form for formaliseret samarbejde i centret. Dette begreb knytter sig til særligt udpegede områder. Kilde: ”Transport, infrastruktur og logistik i Jylland/Fyn”, baggrundsnotat, Institut for Transportstudier, udkast 31. marts 2000. 2) Et erhvervsareal med en beliggenhed i infrastrukturen, der gør det attraktivt for lokalisering af transporterhverv. Kilde: Miljøministeriet, Landsplanafdelingen, udkast til sammenfatning, september 2002;;; 8567;lpa;Kompetence;;Faglig og saglig indsigt og kunnen på et bestemt område. Kilde: Politiken Dansk Ordbog, 2000;;; 8568;lpa;Kompetenceklynge;;En gruppe af virksomheder, som via deres indbyrdes relationer skaber fælles kompetencer, der gør dem i stand til at producere med relativt høje præstationer i form af indtjening, indkomst og beskæftigelse. Kilde: ”Kompetenceklynger i dansk erhvervsliv”, Erhvervsfremmestyrelsen, 2001;;; 8569;lpa;Erhvervsklynge;;En fællesbetegnelse for primært regionalt baserede koncentrationer af virksomheder og egentlige kompetenceklynger inden for relevante erhvervssektorer. Kilde: PLS Rambøll Management, august 2002;;; 8570;lpa;Klynge;;Tilfældig ordnet, tæt samlet gruppe af personer, dyr eller større ting. Kilde: Politiken Dansk Ordbog, 2000;;; 8571;lpa;Transportregion;Transport region;Område, der meningsfyldt kan beskrives som sammenhængende ud fra godstransportstrømme. Kilde: PLS Rambøll Management, august 2002;;; 8573;lpa;Godsknudepunkt;;En funktion i godslogistikken. Begrebet knytter sig til demografien og afspejler den overordnede organisering af godsstrømmene. Kilde: ”Transport, infrastruktur og logistik i Jylland/Fyn”, baggrundsnotat, Institut for Transportstudier, udkast 31. marts 2000;;; 8574;lpa;Knudepunkt;;1 ) Et sted hvor flere trafikårer mødes eller skærer hinanden. Kilde: Politiken Dansk Ordbog, 2000. 2 ) Et sted som indtager en vigtig stilling. Kilde: Politiken Dansk Ordbog, 2000;;; 8575;lpa;Center;;Et område hvor flere forretninger, institutioner el. lign. er samlet. Kilde: Politiken Dansk Ordbog, 2000;;; 8576;lpa;Ressourceområde Transport;Transport and allied industries;1) Virksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer mv. Kilde: Erhvervsredegørelse Jylland – Fyn, oktober 2000. 2) Firmaer der transporterer gods og personer for fremmed regning samt firmaer i de tilknyttede specialiserede handels-, rådgivnings- og støtteerhverv. Endvidere firmaer, der producerer og vedligeholder transportinfrastrukturen. Ressourceområdet dækker i vidt omfang værdikæder inden for transport, men relaterer sig derudover bredt til alle andre ressourceområder, hvor der indgår fysisk transport af varer. Kilde: ”Transport – en erhvervsanalyse”, Erhvervs- og Boligstyrelsen, maj 2002;;; 8577;lpa;Ressourceområde;;Omfatter alle produktionsled fra primærproducent over forarbejdning frem til markedsføring og salg Kilde: Erhvervsredegørelse Jylland – Fyn, oktober 2000;;; 8578;lpa;Område;;En større, mere eller mindre tydeligt afgrænset del af et areal el. lign. Kilde: Politiken Dansk Ordbog, 2000;;; 8579;lpa;Kombiterminal;;En terminal for omladning af gods mellem lastbil og bane Kilde: ”Godstransport og kvalitet”, Transportrådet, 1997;;; 8580;lpa;Terminal;Terminal;En større endestation for transportmidler eller for transport af gods, råvarer el. lign. Kilde: Politiken Dansk Ordbog, 2000;;; 8581;lpa;Transportknudepunkt;;1 ) Et område, hvor der foregår en håndtering af godset, der som udgangspunkt øger dets værdi, og eksempelvis gennem konsolidering med andet gods ligeledes er med til at reducere transportomkostningerne og de miljømæssige belastninger. Kilde: TetraPlan, august 2002. 2 ) Et fysisk sted hvor der sker værditilvækst i transportkæden. Værditilvæksten finder sted ved aktiviteter, der knytter sig til logistik ved ombrydning, oplagring af gods samt ved omladning og omlæsning. Kilde: ”Godstransportens knudepunkter i dag”, Institut for Transportstudier 1996. 3 ) Et område med koncentration af gods, transportkapacitet og kompetencer, der udnyttes til at skabe værditilvækst i transportkæden. Værditilvækst fremkommer ved aktiviteter, der knytter sig til logistik ved ombrydning, oplagring af gods samt ved omladning og omlæsning. Aktiviteterne kan foregå indenfor et afgrænset areal eller indenfor et større område. Kilde: Miljøministeriet, Landsplanafdelingen, udkast til sammenfatning september 2002;;; 8736;sns;Moræneaflejring;;Betegnelse for en aflejring dannet af eller i tilknytning til gletscheris. Er usorteret og består af både ler, sand, grus og sten i blanding.;;; 8739;sns;Myremalm;;Brunjernsten eller limonit (Fe2O3 + H2O), ofte blåsort pga. udfældning af mangan-oxider.;;; 8740;sns;Mn-oxider;;Fællesbetegnelse for MnO, MnO2 / Mn(OH)2.;;; 8741;sns;Marsk;;Landskab dannet ved sedimentation (bundfældning) af fine partikler i tidevandszonen.;;; 8742;sns;Lokalitetsklasse;;Arealer hvor skovdyrkningsbetingelserne er forholdsvist ensartede i forhold til træartsvalg og behandlingsform.;;; 8743;sns;Litorina-flade;;Havbund fra Stenalderhavet, der som følge af landhævning befinder sig over nuværende havniveau. Landskabstypen er flad. Opkaldt efter strandsneglen Littorina littorea, som er ledefossil*.;;; 8744;sns;Noduler;Nodules (Manganese nodules);En lille irregulær afrundet konkretion*. Mangan-noduler er almindelige i dårligt drænede jorder.;;; 8745;sns;Landskabstype;;"Bl.a. moræneplateau; moræneflade; småbakket morænelandskab; storbakket morænelandskab; dødislandskab; randmorænelandskab; bakkeø; smeltevandsslette; smeltevandsdal; hævet havbund; marsk; klitter.";;; 8747;sns;Kvartssand;;Sand der næsten udelukkende består af kvarts. Betegnelsen bruges mest om flodaflejringer fra Tertiærtidens* miocæne* periode, der udnyttes som råstof.;;; 8748;sns;Kryoturbationer;;Forstyrrelser i jordbundsprofilet forårsaget af frost-processer. F.eks. iskiler. (af kruos = is).;;; 8749;sns;Konsistens;Consistency;"Graden af fasthed; stivhed; klæbrighed; plasticitet.";;; 8750;sns;Lithologisk skift;;"Skift i udgangsmateriale; f.eks. flyvesand over moræneler.";;; 8751;sns;Prismatisk;Prismatic;Ved prismatisk struktur er aggregaterne søjleformede med skarpe kanter og tydelige flader. Aggregatet er formet omkring en lodret linie.;;; 8752;sns;PTV;Plant Available Water (PAW);Forkortelse for plantetilgængelig vandmængde*.;;; 8753;sns;Pseudogley;Pseudogley;Er jorde der ind imellem er vandmættede - vidnesbyrd herom er striber af grålige/rødbrune farver i jordhorisonterne.;;; 8754;sns;Dræningsklasse;;Angiver jordens dræningstilstand udfra jordens farver i 40 cm´s dybde intervaller. Blå og grå farver tyder på dårlig dræning.;;; 8755;sns;Konkretion;Concretion;Anvendes i forbindelse med gley*- og pseudogleypræg til at beskrive en kemisk udfældning, der har fast konsistens og er konkret. F.eks. mangan-konkretion (Mn-konkretion), der ikke kan nuldres i stykker mellem fingrene.;;; 8756;sns;Reducerende miljø;Reducing environment;Iltfattigt miljø.;;; 8757;sns;Pløjesål;Plough pan;Kompakt lag lige under pløjelaget dannet ved gentagne pløjninger.;;; 8760;sns;Plantetilgængelig vandmængde;Plant available water;Den vandmængde, der maksimalt er til rådighed i jordlagene for planterne. Forkortes PTV og defineres som vandindholdet i mellem visnegrænse og markapacitet. Kaldes populært for jordens vandholdende evne og udtrykkes i %.;;; 8761;sns;Placisk horisont;Placic horizon;Tynd hårdt cementeret horisont (jordlag), bestående af jern eller jern og mangan eller jern, mangan og humus. Horisonten er normalt mellem 2 og 10 mm tyk.;;; 8763;sns;Penetrometermodstand;Penetrometer resistance;Mekanisk modstand. Måles på et penetrometer* i kN/cm2.;;; 8764;sns;Penetrometer;Penetrometer;Instrument til måling af jordens mekaniske modstand mod indtrængning.;;; 8765;sns;Oxiderende miljø;Oxidising environment;Iltrigt miljø, hvor oxidation (iltning) kan foregå.;;; 8766;sns;Reduktion;Reduction;1) Se tilbagegang*. 2) Optagelse af elektroner og fald i oxidationstrin. Involverer oftest organisk materiale, der fungerer som elektronafgiver. De fleste reduktionsprocesser i jordbunden foregår med hjælp fra mikroorganismer.;;; 8767;sns;Harmonikastruktur;;"Siltrige jordprøver kan strækkes og skubbes sammen uden af jordprøven brydes. Kaldes også ""at gimpe"".";;; 8768;sns;Belægninger;Coating;Overflade, pore, sten, der er belagt med et lag. Det kan være ler- eller humusbelægninger i større porer, eller coatninger af jern, aluminium og humus på sandkorn.;;; 8769;sns;Basemætning;;Den brøkdel af den samlede mængde adsorberede kationer (CEC) som udgøres af adsorberede baser (kalium, calcium, natrium, magnesium m.fl.). Måles i %.;;; 8770;sns;Pesticider;Pesticides;Samlet betegnelse for kemiske bekæmpelsesmidler.;;; 8771;sns;Rodzonekapacitet;Rootzone capacity;Forkortes RZK. Udtryk for den mængde vand jorden kan tilbageholde på plantetilgængelig form i rodzonen. Tallet fremkommer ved at gange tykkelse af en horisont med dets PTV-værdi og summere de enkelte horisonters bidrag i rodzonen. Angives i mm vand.;;; 8773;sns;Cementering;;Materialet er sammenkittet af f.eks. jern, aluminium og/eller humus.;;; 8774;sns;Depletion;Depletion;F.eks. Fe-depletion. Anvendes i forbindelse med gley-* og pseudogleypræg til at beskrive en kemisk fjernelse af jern og mangan. F.eks. de grå slirer (streger) i pseudogley*.;;; 8775;sns;Dybdepløjning;;Kaldes også reolpløjning. det er en pløjning så dyb (ned til 80 cm) at muldlaget vendes ned under et dække af mineraljord.;;; 8776;sns;Egenskabskode;;"En kode for en jordtypes skovdyrkningsmæssige egenskaber. Første kode karakteriserer vandforsyningen på en skala fra 1-6. Anden kode karakteriserer næringsstofniveauet på en skala fra 1-4. En eventuel tredje kode bruges til at angive specielle dyrkningsfaktorer som vandstuvning, cementeret al, kompakte lag eller tørv. Svarer til en såkaldt ""lokalitetsklassekode"".";;; 641;KMS;Terminologi register;Term repository;Et sted hvor termer er lagret eller kan genfindes.;;; 642;KMS;Terminologisk post;Terminological record;Struktureret samling af terminologiske data der kun vedrører ét begreb;;; 643;KMS;Termografi;Thermal imagery, thermography;Måling af stråling i den infrarøde del af det elektromagnetiske spektrum.;;; 645;KMS;Terrænskygning;Shaded relief, hill shading, slope shading;Gengivelse af højdeforholdene på et kort, gennem kontinuert variation mellem lysere og mørkere toner af en given farve, med det formål at give indtryk af at lyset kommer fra en lyskilde, der normalt er placeret i det nordvestlige hjørne af kortet.;;; 646;KMS;Tesselering;Tessellation;Opdeling af den todimensionale plan i mindre polygoner, der tilsammen dækker hele planen. Tesselering benyttes til at gøre store datamængder mere overskuelige. Opdeling af et geografisk område kan f.eks. gøres efter geometri eller efter administrative forhold. Som eksempel kan en tesselering af et amt være i kommuner.;;; 647;KMS;Test af overensstemmelse;Conformance testing;Test af et produkt for afgøre i hvor høj grad et givet produkt overholder de opstillede krav for at være i overensstemmelse;;; 648;KMS;Test laboratorium;Testing laboratory;Den organisation der udfører den proces der fører til en vurdering af overensstemmelse;;; 649;KMS;Thiessen-polygon;Thiessen polygon, Voronoi polygon, Dirichlet polygon;Overflade bestående af lukkede polygoner der indeholder et observationspunkt som anses for værende repræsentativ for hele polygonen (se fig. T2).;;; 650;KMS;Tidsmæssig nøjagtighed;Temporal accuracy;Kvalitetsparameter der angiver nøjagtigheden af de tidsafhængige egenskaber af et geografisk datasæt.;;; 651;KMS;Tidsmæssig udbredelse;Temporal extent;Hvor stort et tidsrum et datasæt dækker. Det vil sige hvor mange sekunder, minutter, timer, dage eller år et datasæt dækker. F.eks. de normalværdier der bliver opgivet fra Danmarks Meteorologiske Institut i forbindelse med deres klimastatestik, har en tidsmæssig udbredelse på 30 år.;;; 652;KMS;TIFF;TIFF;Tagged Image File Format. Filformat der anvendes til grafik og anvendes af mange forskellige grafikprogrammer. TIFF filer har typisk tif som extention til filnavnet, f.eks. grafik.tif.;;; 653;KMS;Tilfældige fejl;Random error;Del af målefejl som varierer fra gang til gang en parameter bliver målt. Det forudsættes at målebetingelserne er tæt på identiske fra gang til gang. Tilfældige fejl kan skyldes mange forhold, f.eks. mindre variationer i de procedurer der benyttes ved målingen, eller at forholdene ændres en lille smule omkring selve målingen.;;; 654;KMS;Tilladt term;Admitted term;Term evalueret i forhold til hvor accepteret den er som synonym for en foretrukket term;;; 655;KMS;TIN;;Trianguleret Irregulært Netværk. Metode til at danne en overflade fra punktdata i en vektordatamodel. Overfladen dannes fra en vilkårlig fordeling af punkter. De sættes sammen således, at de danner trekanter, og hvert punkt har en X- og Y-koordinat samt en eller flere attributværdier, f.eks. højden (Z-koordinater). Det er derefter muligt at finde attributværdien* for et vilkårligt punkt via interpolation.;;; 656;KMS;Tjeneste;Service;En funktionalitet en service udbyder (tjeneste udbyder) stiller til rådighed for en bruger grænsegrænseflade;;; 658;KMS;Topografisk database;Topographic database;Database der indeholder informationer om de fysiske egenskaber og grænser på jordens overflade.;;; 661;KMS;Topologisk grundform;Topological primitive;Hel eller delvis beskrivelse af et objekts topologiske forhold. De topologiske grundelementer er knuder, kanter og flader.;;; 662;KMS;Topologisk konsistens;Topological consistency;Logisk sammenhæng der kun tager højde for den del af specifikationen, der påvirker de geometriske og topologiske sider af geografisk information. Sammenhæng dækker her over hvor godt de forskellige topologiske elementer hænger sammen.;;; 663;KMS;Topologisk kontrol;Topological verification, topological validation, topological error checking;Kontrol af rigtigheden af topologien i et geografisk datasæt. Ved topologisk kontrol kontrolleres det f.eks. at alle polygoner er lukkede eller at alle linier i et netværk er forbundet til knuder.;;; 664;KMS;Topologisk sammenhæng;;Se topologisk konsistens*.;;; 665;KMS;Total backup;;Backup*, hvor udvalget er alle kataloger og filer.;;; 667;KMS;Tredimensionalt geodætisk datum;"Tridimensional geodetic datum; threedimensional datum";Datum* der benyttes som reference ved definitionen af tredimensionale koordinater. I øjeblikket behandles geocentriske og geodætiske datums som f.eks. WGS84 som om de er tredimensionale.;;; 668;KMS;Triangulated Irregular Network;Triangulated Irregular Network;Se TIN*.;;; 670;KMS;Tromleplotter;Drum plotter;Plotter hvor mediet, der skal tegnes på, sidder fast på en tromle. Se plotter*.;;; 671;KMS;Troværdighed;Confidence;Metakvalitetselement der beskriver hvor gode kvalitetsinformationerne er. Troværdigheden vil for nogen typer af information angives som en statistisk værdi, middelfejl (standard error) eller confidence interval. For andre typer af informationer vil troværdigheden blive angivet i en forklarende tekst.;;; 672;KMS;Træningsområde;Training area;Udvalgt område af et fly- eller satellitbillede med homogene egenskaber. Området anses for at være repræsentativ for den pågældende region eller terræntype.;;; 673;KMS;Tærskelværdi;Thresshold;"1) Se NOEL*. 2) Begreb der anvendes ved rumlige analyser. Foreteelse der forhindrer bevægelse, på tværs af en grænse under eller over en vis grænseværdi. F.eks. ""en sommerdag"" er en dag med middeltemperatur over 25 grader. Her er tærskelværdien de 25 grader.";;; 674;KMS;Udbredelse;Extent/Distribution;Den rumlige og tidsmæssige afgrænsning af et datasæt. Hvor stort et område (geografisk) dækker et datasæt, eller indenfor hvilket tidsinterval er data indsamlet. Disse to varianter af udbredelse kan naturligvis også kombineres.;;; 675;KMS;Udførbar test tilfælde;Executable test case;Specifik test af en implementation med henblik på at kunne opfylde specielle krav. Et abstrakt testforløb der bliver tilført nogle reelle værdier at teste imod;;; 677;KMS;Udtynding;Thinning;Reducering i en datamængde der følger nogle bestemte regler. Data vil ofte beskrive en linie eller rand. Reglerne kunne være, at man kun medtager start- og slutpunkt på en linie. Alle de punkter der eventuelt ligger derimellem fjernes.;;; 678;KMS;Udvekslingsstruktur;Exchange structure;Computer læsbart format der benyttes til lagring, tilgang, flytning og arkivering af data.;;; 679;KMS;Ukontrolleret klassifikation;Unsupervised classification;Se uovervåget klassifikation*.;;; 680;KMS;Unitær transformation;Unitary transformation;Transformation mellem to retvinklede koordinatsystemer. Ved transformationen tages der hensyn til forskelle mellem placering af origo og hvordan de to systemer er roteret i forhold til hinanden.;;; 681;KMS;Universe of discourse;Universe of discourse;Et udsnit af den virkelige eller hypotiske verden der inkluderer alt af interesse;;; 682;KMS;Uovervåget klassifikation;Unsupervised classification;Klasserne bestemmes ved hjælp af en algoritme, der først finder samlinger af pixels. Dernæst antages det, at hver samling tilhører én klasse. De enkelte klasser udpeges indefor et træningsområde.;;; 683;KMS;Utilstrækkelig afgørelse;Inconclusive verdict;Afgørelse på en test der hverken er godkendt eller ikke godkendt;;; 685;KMS;UTM Zone;UTM Zone;Se UTM*.;;; 687;KMS;Varians;Variance;Mål for spredningen beregnet som summen af kvadraterne på afvigelserne fra middelværdien, divideret med antallet af observationer minus 1.;;; 688;KMS;Vektordata;Vector Data;Data der beskriver objekter ved hjælp af koordinater. I vektordata er de grundlæggende enheder for rumlig information punkter, linier og polygoner. Hver af disse grundlæggende enheder består af et eller flere koordinatsæt, der kan relateres til hinanden. F.eks. en linie består f.eks. af mindst to koordinatsæt (start og slut), og en polygon består af en samling af linier, der relateres til hinanden.;;; 689;KMS;Vektorisering;Vectorization;Konvertering fra en given repræsentation af data til vektordata. I GIS sammenhæng betyder det oftest at data konverteres fra rasterdata til vektordata.;;; 691;KMS;Verifikations test;Verification test;Test der er udviklet til rigoristisk at afprøve om en implementation under test er korrekt;;; 692;KMS;Vertikalt startpunkt;Vertical offset;Højdeforskellen mellem et kontrolpunkt og referenceniveauet (højden 0).;;; 693;KMS;Visibilitetsanalyse;Visibility analysis, viewshed analysis;Analyse der bestemmer hvilke dele at det omgivende landskab, der kan ses fra et givet punkt.;;; 694;KMS;Vægtet aritmetrisk middelværdi;Weighted moving average;Summen af observationsværdierne multipliceret med deres vægt divideret med summen af vægtene.;;; 695;KMS;WGS;WGS;World Geodetic System. Sæt af parametre der tilsammen beskriver jordens størrelse og form. Parametrene er alle defineret med hensyn til jorden massemidpunkt. Det seneste system er fra 1984, derfor kaldet WGS 84.;;; 697;KMS;Ækvidistance;Vertical interval, contour interval;Ens afstand. Det vil i GIS sammenhæng typisk være den vertikale afstand mellem højdekurverne på landjorden eller dybdekurver på sø- eller havbunden.;;; 698;KMS;Ækvidistant klasseinddeling;Equidistant classification;Klasseinddeling hvor alle klasser er lige store, eller har samme klassebredde. Lige store klasser kan f.eks. være at klasse 1 dækker intervallet mellem 0 og 10, klasse 2 mellem 11 og 20, klasse 3 mellem 21 og 30 osv.;;; 699;KMS;Ækvivalent term;Term equivalent;Term i et andet sprog der beskriver det samme begreb;;; 700;KMS;Økort;;Kort hvor kortbillede begrænses af skel, der som regel er administrative grænser.;;; 701;KMS;Øst (E);Easting (E);Længdekoordinat (x- koordinaten) i en kortprojektion. Den østlige retning i en kortprojektion er kun en tilnærmelse til den sande østlige retning.;;; 702;KMS;Åben polygon;Open polygon;Polygon hvor startpunkt og slutpunkt ikke er identiske, det vil sige at startpunktets koordinatsæt ikke er den samme som slutpunktets koordinatsæt.;;; 703;KMS;Åbne systemomgivelser;OSE, open systems environment;En omfattende samling af interfaces, tjenester og formater der understøttes, plus interoperatibilitet set fra brugerens synsvinkel samt flytbarhed af applikationer, data og personale som er specificeret af en informations teknologi standard og profil.;;; 714;Miljøordbog;Absolutfilter;;Støvfilter med meget høj udskilningsgrad (99,9%);;; 715;Miljøordbog;Absorbtionsvarmepumpe;Absorption pump;Varmepumpe*, der indvinder fordampningsenergi.;;; 716;Miljøordbog;Absorption;Absorption;Ved absorption forstås en sugning af et stof i et andet, f.eks. opsugning af en luftart i en væske eller en væske i et fast stof. Ordet absorption anvendes også om opsugning af lyd eller lys (sorbere: suge).;;; 717;Miljøordbog;Absorptionslyddæmper;;Lyddæmper (f.eks. på luftafkast), hvor en del af lyden absorberes i porøst materiale (f.eks. mineraluld).;;; 718;Miljøordbog;Acceptkriteríum;;En fælles betegnelse for alle former for kriterier f.eks. en toksikologisk* grænseværdi, et jordkvalitetskriterium* eller en anden fast værdi givet af den pågældende miljømyndighed.;;; 719;Miljøordbog;ADCP'er;ADCP (Acoustic Doppler Current Profil);(Acoustic Doppler Current Profil). Instrument, som måler hastigheden af partikler i vand samt skibets hastighed over bunden. Herved kan vandets (= partiklernes) hastighed beregnes. Placeres f.eks. i en brønd i skibet.;;; 721;Miljøordbog;Additiv effekt;Cumulative effect;Biologisk kombinationseffekt*, hvor virkningen af forskellige miljøpåvirkninger eller stoffer svarer til summen af de enkelte virkninger.;;; 722;Miljøordbog;ADI;ADI;Acceptabel Daglig Indtagelse. Acceptabel daglig indtagelse af et stof gennem et helt livsforløb. Sundhedsmyndighedernes højeste mål for, hvad man må indtage i maden og i øvrigt gennem munden.;;; 723;Miljøordbog;Adsorption;Adsorption;Optagelse af et stof på overfladen af et andet, jfr. absorption*. Dannet i lighed med absorbere (latin: ad = til, ved og sorbere = suge).;;; 725;Miljøordbog;Aerob;Aerobic;Indeholdende ilt. Kan også betyde iltkrævende/iltforbrugende.;;; 726;Miljøordbog;Aerob slamstabilisering;Aerobic sludge stabilization;Slam* fra spildevandsrensning* mineraliseres under tilførsel af ilt, d.v.s omdannes fra organiske* til uorganiske stoffer. Dette sker ved hjælp af organismer, der kræver luft (ilt) eller i hvert tilfælde ikke ødelægges i luft.;;; 727;Miljøordbog;Aerosol;Aerosol;Luft indeholdende faste eller væskeformige partikler i størrelsesordenen 0,01 - 100 mikrometer*.;;; 728;Miljøordbog;Afdampningskriterium;Evaporation criterion;Den højest acceptable afdampning til ovenstående luft (indeluft og udeluft) fra forurenede grunde.;;; 729;Miljøordbog;Affald;Waste;Materiale, som ejeren ønsker, agter eller er forpligtet til at skille sig af med.;;; 730;Miljøordbog;Affaldsbehandlingsanlæg;Waste processing plant;Kan være forbrændingsanlæg, komposteringsanlæg*, kontrolleret* losseplads eller fyldplads, men også andre anlæg, der etableres i forbindelse med affaldshåndteringen*, f.eks. omlastestation, sorteringsanlæg eller lignende.;;; 731;Miljøordbog;Affaldsdisponering;Depositing of waste;Omfatter aktiviteter i forbindelse med slutbehandlingen af affald*, f.eks. på kontrolleret losseplads, genanvendelse eller forbrænding.;;; 732;Miljøordbog;Affaldsfraktion;Waste fraction;Del af en samlet mængde affald, der er af samme materiale, f.eks. er alt glas en affaldsfraktion.;;; 733;Miljøordbog;Affaldshåndtering;Waste management;Hermed menes samtlige de aktiviteter, der er forbundet med affaldets indsamling hos affaldsproducent, dets transport og eventuel omlastning, behandling på behandlingsanlæg (f.eks. forbrændingsanlæg) samt slutdeponering på kontrolleret losseplads, incl. eventuel sortering og genbrug.;;; 734;Miljøordbog;Affaldsopland;Waste area;Et område bestående af en eller flere kommuner, der er fælles om et eller flere affaldsbehandlingsanlæg*.;;; 735;Miljøordbog;Affinitet;Affinity;Sammenhæng, slægtsskab, stoffers tilbøjelighed til at indgå kemiske forbindelser, f.eks. luftens tilbøjelighed til at optage uorganiske gasser og luftarter, f.eks. kultveilte og svovldioxyd.;;; 736;Miljøordbog;Afgravning af forurening;;En afværgemetode, der indebærer at forurenet jord opgraves, indtil de aftalte acceptkriterier* er nået. I forbindelse med arbejdet er det vigtigt at være opmærksom på stabiliteten af skråninger og nærliggende bygninger, samt om der er behov for grundvandssænkning. Opgravningen afsluttes normalt med udtagning af kontrolprøver. Den opgravede jord køres oftest til rensning på jordrensningsanlæg.;;; 737;Miljøordbog;Afkast;;Skorsten el.lign. hvorfra der udledes luft til omgivelserne.;;; 738;Miljøordbog;Afkasthøjde;;"Den højde, hvor luften forlader en skorsten eller andet luftafkast (f.eks. en ventilationshætte). Udover den rent fysiske afkasthøjde benyttes i beregninger den ""effektive afkasthøjde"", hvor der er korrigeret for skorstenstillæg* og løft*.";;; 739;Miljøordbog;Afskærende ledning;;"Kloakledning, der leder spildevand* fra et samlet område til fjernere beliggende rensningsanlæg eller recipient*. Oprindelig var kloakeringen en afledning af spildevand direkte til nærmeste vandløb. Senere blev afløbssystemet udbygget med en afskærende ledning, for at afskære de direkte udledninger og lede spildevandet til et centralt renseanlæg. Heraf ordet ""afskærende ledning"".";;; 740;Miljøordbog;Afskæring;;Afskæring er en afværgemetode overfor jordforurening, der indebærer, at adgangen til forureningen udelukkes eller reduceres, f.eks. ved udlægning af asfalt, fliser, græs eller barkflis.;;; 741;Miljøordbog;Afskæringskriterium;;Afskæringskriteriet angiver den koncentration af forurening over hvilken, der ved meget følsom arealanvendelse skal ske en total afskæring af adgangen til forureningen, samt hvornår overholdelse af simple forholdsregler (rådgivning*) ikke længere kan reducere eksponeringen til samme niveau som overholdelse af et jordkvalitetskriterium*. Afskæringskriterier er defineret for immobile og tungt nedbrydelige komponenter (visse tungmetaller* og PAH*).;;; 742;Miljøordbog;Afstrømningsområde;Run-off area;Landområde, hvorfra al nedbør strømmer til samme vandløb, sø eller havområde, enten som overfladisk afstrømning eller som grundvandsafstrømning.;;; 743;Miljøordbog;Afsvovling;Desulphurization;Fjernelse af svovlforbindelser fra forskellige brændsler eller røggasser. Der findes processer til afsvovling af forskellige olie- og kultyper. Afsvovling af røggasser kan ske ved våd afsvovling, der giver et slamagtigt restprodukt, og tør afsvovling, der giver et tørt restprodukt.;;; 744;Miljøordbog;Afsværtning;De-inking;"Fjernelse af tryksværte o.l. fra returpapir*; gennemføres normalt ved en fysisk/kemisk behandling af findelt, opslemmet returpapir.";;; 745;Miljøordbog;Afværgefase;Preventive fase;I afværgefasen foretages en detailprojektering og udførelse af afværgeforanstaltningen, som har til formål at begrænse eksponering eller forhindre spredning af forurening i jord, luft og vand. En afværgeforanstaltning kan være rådgivning* til beboerne på en forurenet grund, afskæring*, opgravning* mm.;;; 746;Miljøordbog;Afværgepumpning;;"Oppumpning af forurenet grundvand, som har til formål dels at fjerne forureningen og dels at hindre spredningen i grundvandsmagasinet med henblik på at beskytte grundvands- og drikkevandsinteresser. Det oppumpede vand må eventuelt renses. Metoden benævnes også ""pump and treat"".";;; 747;Miljøordbog;AIP;AIP;Aeronautical Information Publication. AIP Danmark udgives af Statens Luftfartsvæsen og indeholder oplysninger af permanent karakter om forhold på de enkelte offentlige flyvepladser;;; 748;Miljøordbog;Air sparging;Air sparging;"En teknik inden for in situ oprensning*, hvor luft indblæses under grundvandsspejlet. Flygtige LNAPL* og DNAPL*-er overføres herved fra vandfase til gasfase, som med vakuum suges op til overfladen med henblik på rensning, typisk i aktiv kul* filtre. Som en sidegevinst - eller en helt selvstændig proces - kan luftindblæsningen stimulere en biologisk nedbrydning (""biosparging"").";;; 749;Miljøordbog;AIS;AIS;Areal InformationsSystem;;; 750;Miljøordbog;Ajle;Liquid manure;Urin fra husdyrhold, der fra stalde opsamles i beholdere. Ajlen køres i reglen om foråret ud på markerne, hvor det tjener som gødning. På grund af ajlens store indhold af organiske stoffer er ajle i vandløb stærkt iltforbrugende. Ajle har tillige et højt indhold af ammoniak. Udledning af ajle til et vandområde er forbudt, da ajleudledning forringer vandkvaliteten* og i værste tilfælde kan medføre fiskedød. Blandes ofte med fast afføring til gylle*.;;; 751;Miljøordbog;Akkreditere;;Synonym for godkende. Anvendes oftest om laboratoriers eller firmaers godkendelse til udførelse af kontrolopgaver;;; 752;Miljøordbog;Akkrediteret miljøverifikator;;Person eller virksomhed, der er godkendt til at udføre miljøverifikation. Godkendelsen meddeles af et nationalt akkrediteringsorgan, i Danmark. DANAK;;; 753;Miljøordbog;Akkreditering;;Godkendelses- og kontrolordning for analyselaboratorier mv. Akkrediterede laboratorier skal opfylde en række krav, som har til formål at dokumentere, at de leverer den kvalitet, de har ønsket at lade sig akkreditere til. Ordningen administreres af DANAK*.;;; 754;Miljøordbog;Akkumulere;Accumulate;Ophobe, koncentrere. Bruges blandt andet om den ophobning af visse miljøgifte*, der kan ske i fødekædernes* højere led.;;; 755;Miljøordbog;Aktivt kul;Activated carbon;Granulært aktivt kul (GAC) benyttes ved rensning af luft og vand, der er forurenet med organisk stof, f.eks. BTEX, chlorerede opløsningsmidler og pesticider. Rensningen indebærer, at det organiske stof adsorberes til overfladen af aktiv kul partiklerne. Aktiv kul dannes ud fra f.eks. kokosnøddeskal, der efter en speciel behandling er porøst og med en meget stor overflade, i størrelsesordenen 1.000-1.500 m2/g. Aktiv kul kan regenereres ved temperaturer over 900 °C med ringe tab.;;; 756;Miljøordbog;Aktiveret slamanlæg;Activated sludge plant;"Biologisk rensningsanlæg*, hvor spildevandet med såkaldt aktiveret slam luftes (iltes) stærkt. Det aktive slam består af bakterier* og andre encellede mikroorganismer*, som nedbryder spildevandets* organiske* forbindelser under forbrug af ilt. Det aktive slam skilles fra ""det rensede spildevand"" og føres tilbage i anlægget til genanvendelse i renseprocessen. Overskydende slam bringes til stabilisering i en rådnetank* eller i en slamstabiliseringstank*.";;; 758;Miljøordbog;Aktivt slam;Activated sludge;Se aktiveret slamanlæg*.;;; 759;Miljøordbog;Aktuelt forsyningsområde;;Det område et vandværk aktuelt forsyner på et givet tidspunkt.;;; 760;Miljøordbog;Akvifer;;Sammenhængende, grundvandsførende aflejring af sand, grus eller kalk. Kaldes også grundvandsreservoir eller grundvandsmagasin.;;; 763;Miljøordbog;Algicid;Algicide;Stof til bekæmpelse af alger*.;;; 764;Miljøordbog;Alifatiske;Aliphatic;"Alifatiske forbindelser er organiske* forbindelser, der indeholder kæder (evt. med forgreninger) af kulstofatomer; speciel er ""kæden"" et atom (Eleiphar = salve, fedtstof).";;; 765;Miljøordbog;Alkalinitet;Alcalinity;Mål for syreforbrug ved titrering af vand, således at bikarbonat og karbonat omdannes til fri kuldioxid.;;; 766;Miljøordbog;Alkalisk;Alkaline;Basisk, modsat sur. (pH* fra 7 til 14).;;; 767;Miljøordbog;Alkaliske batterier;;Alkaliske batterier anvendes især i ure og båndoptagere og indeholder større mængder kviksølv end brunstensbatterierne* (normalt ca. 0,5%). Der er dog alkaliske batterier med et kviksølvindhold på under 0,025%.;;; 768;Miljøordbog;Allochtont;Allochthonous;Udefra tilført i modsætning til autochtont*.;;; 769;Miljøordbog;ALMA;;Amternes Landskabs-MedArbejdere - medarbejderforening for amts­kommunalt ansatte;;; 770;Miljøordbog;Alment vandforsyningsanlæg;;Vandforsyningsanlæg, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme.;;; 771;Miljøordbog;Amalgamer;Amalgames;Amalgamer er legeringer, der indeholder kviksølv (græsk: malagma = plastisk masse).;;; 772;Miljøordbog;Aminosyrer;Amino-acid;Organiske* syrer, som indeholder aminogrupper (NH2- grupper). De indgår i opbygningen af proteiner. En del aminosyrer er livsnødvendige, da organismen ikke selv kan opbygge dem.;;; 774;Miljøordbog;Ammoniumsalte;Ammonium salts;Salte indeholdende ammonium (NH4+), f.eks. salmiak, som er ammoniumklorid (NH4Cl).;;; 775;Miljøordbog;AMPA;;Simpelt aminosyre-lignende molekyle. Der er flere forskellige kilder: Phosfonater fra vaskemidler, som vi alle bruger i dagligdagen. Produkter til behandling af industrielt vand, der f.eks. anvendes af vandværkerne. Glyfosat, der er aktivstoffet i Roundup;;; 776;Miljøordbog;Anaerob;Anaerobic;Ikke indeholdende ilt. Kan også betyde ikke-iltkrævende. Visse bakterier trives kun uden ilt, og visse kemiske processer foregår kun uden eller med meget lidt ilt.;;; 777;Miljøordbog;Analysestrategi;Analytical strategy;En teknisk-økonomisk optimal strategi, der udfra kendskab til de kendte eller sandsynlige forureningskomponenter* på et areal beskriver omfang og typer af feltanalyser*, testmetoder*, screeningsanalyser* og stofspecifikke analyser. Optimering af analysestrategien sker med udgangspunkt i de til rådighed værende økonomiske midler og prøvetagningsstrategien*.;;; 778;Miljøordbog;Anemometer;Anemometer;Måleinstrument til bestemmelse af lufthastighed;;; 779;Miljøordbog;Anion;Anion;Negativladet ion*. F.eks OH-.;;; 780;Miljøordbog;Anoxisk;Anoxic;Uden tilstedeværelse af fri ilt, O2, men der kan findes kemiske forbindelser, hvorfra ilt kan udnyttes, f.eks. nitrat, NO 3-.;;; 781;Miljøordbog;Antagonistisk effekt;Antagonistic effect;Biologisk kombinationseffekt*, hvor virkningen af forskellige miljøpåvirkninger eller stoffer modvirker hinanden.;;; 782;Miljøordbog;Antibiotikum;Antibiotic;Se Antibiotika*.;;; 783;Miljøordbog;Antioxidant;Anti-oxidant;Antioxidanter (mod iltning) anvendes for at undgå harskning af fedt og olieholdige levnedsmidler. Anvendes også for at undgå f.eks. brunfarvning af skrællede frugter. Brugen af antioxidanter forebygger dannelsen af sundhedsskadelige stoffer i fødevarer.;;; 784;Miljøordbog;Antropogen;;Menneskeskabt.;;; 785;Miljøordbog;Anvendelsesdybde;;Anvendelsesdybden er den dybde (m under terræn), hvor der ved den pågældende arealanvendelse arbejdes med jorden. Som udgangspunkt er anvendelsesdybden ved meget følsom arealanvendelse (f.eks. parcelhushaver og daginstitutioner) 1 meter. Anvendelsesdybden i parkområder er 0,5 m, og 0,25 m hvor et areal er varigt befæstet eller dækket med græs.;;; 786;Miljøordbog;AOX;AOX;Adsorberbare organisk bundne halogener;;; 787;Miljøordbog;APV;;ArbejdsPladsVurdering;;; 788;Miljøordbog;ARF;;AmtsRådsForeningen;;; 789;Miljøordbog;Arkivsøgning;;Indsamling af oplysninger fra arkiver om virksomheder og aktiviteter, som erfaringsmæssigt forurener. Arkivsøgning udføres i forbindelse med kortlægning eller planlægning af en boreundersøgelse. På en typisk opgave søges oplysninger i kommunen byggesags- og miljøsagsarkiv samt det lokalhistoriske arkiv. Arkivsøgning indgår i Orienteringsfasen*.;;; 790;Miljøordbog;Aromater;Aromatic compounds;Stoffer med en eller flere benzenringe* som grundelement. Teknisk fremstilling af aromater kan ske udfra mineralolie eller tjære. Se BTEX* og stenkulstjære*.;;; 791;Miljøordbog;Artesisk;Artesian;Benyttes om grundvand*, der står under tryk.;;; 792;Miljøordbog;Asbest;Asbestos;Mineral i amphibolgruppen. Består af bl.a. magnium, aluminium, jern, calcium og silicium. Har en trådet struktur. Ildfast. Kræftfremkaldende (asbestosis).;;; 793;Miljøordbog;Aske;Ashes;"Forbrændingsrest bestående af brændslets ubrændbare bestanddele. De mindste askepartikler ""flyveaske""* vil følge med røggassen og kan evt. opfanges i filtre. Resten af asken bliver tilbage i forbrændingskammeret.";;; 794;Miljøordbog;Askebjerg;Ash pile;Kunstig bakke af flyveaske*.;;; 795;Miljøordbog;Askedam;Ash pond;Et bassin, hvor størstedelen af flyveasken* gennem kemiske og fysiske reaktioner bindes til andre stoffer og synker til bunds.;;; 796;Miljøordbog;Askeø;Ash island;Kunstig ø af flyveaske*, der af hensyn til det omgivende dyre- og planteliv er skilt fra vandet med spunsvægge* eller lignende.;;; 797;Miljøordbog;Aspirationsanlæg;Aspiration plant;Fælles afsugningsanlæg fra bl.a. transportsystemer på korn- og foderstofvirksomheder.;;; 798;Miljøordbog;AT;;ArbejdsTilsynet.;;; 799;Miljøordbog;Atmosfære;Atmosphere;Luftlaget omkring jorden. (Indeholder 78 % kvælstof, 21 % ilt og 1 % div. stoffer, bl.a. kultveilte). Fysisk forkortelse atm. 1 atm. tryk = 1,033 kg pr. cm2.;;; 802;Miljøordbog;ATV;ATV;Akademiet for de Tekniske Videnskaber;;; 803;Miljøordbog;Auditering;;Revision udført af en ekstern revisor (auditør).;;; 804;Miljøordbog;Autochtont;Autochtonous;Dannet i det betragtede system i modsætning til allochtont*.;;; 807;Miljøordbog;AVJ;;Amternes Videncenter for Jordforurening;;; 808;Miljøordbog;Azofarvestoffer;;En bestemt type syntetiske farvestoffer, hvoraf nogle har sundhedsskadelige virkninger. Azofarvestoffer omfatter bl.a. tartrazin, amarant, sunset yellow. Findes bl.a. i visse former for slik, sodavand m.m.;;; 809;Miljøordbog;Bacharachs metode;;Standardiseret metode til angivelse af røggassens indhold af sodpartikler (sodtal*).;;; 810;Miljøordbog;Bacilbærer;Bacillus/disease carrier;Dyr eller mennesker, hos hvem en vedholdende, men ikke symptomgivende, infektion* i et organ medfører udskillelse af smitstof via udførselsvejene for vedkommende organ, f.eks. med afføring eller urin. Skjulte smitteforløb af lang varighed er almindelige ved infektion med salmonellabakterier* og en række vira (virusbærer).;;; 811;Miljøordbog;Baciludskiller;Bacillus/germ separator;Samme som bacilbærer, men tilstanden er af kortere varighed, idet udskillelsen af smitstof opfattes som en passiv passage. f.eks. gennem tarmsystemet, af smitstof tilført med føden uden at der i organet udvikles nogen selvstændig infektion*.;;; 812;Miljøordbog;Baggrundskoncentration;Background concentration;En baggrundskoncentration angiver det naturlige indhold af stoffer i et bestemt område f.eks. i jord, luft eller vand, uden menneskeskabte ændringer i indholdet af disse stoffer.;;; 813;Miljøordbog;Baggrundsniveau;Background level;"Bruges om det ""naturlige niveau"" for koncentrationen af forskellige stoffer og/eller niveauet af støj, lys, etc.";;; 814;Miljøordbog;Baggrundsstråling;Background radiation;Den allerede eksisterende, naturlige stråling i vores omgivelser. Baggrundsstrålingen stammer dels fra verdensrummet og dels fra naturligt forekommende radioaktive* grundstoffer i jorden og vores eget væv. Den varierer overalt på kloden, alt efter hvor store mængder af de radioaktive grundstoffer, der findes det pågældende sted.;;; 815;Miljøordbog;Bakkeøer;hill islands;Betegnelse anvendt første gang af E. Dalgas midt i forrige århundrede om de større og mindre partier i landskabet, der hæver sig over de omgivende hedesletter*. Bakkeøer består overvejende af sandede moræne*- og smeltevandsaflejringer* fra Saale-istiden*.;;; 816;Miljøordbog;Bakterier;Bacteria;Mikroskopiske, encellede organismer. Blandt bakterierne findes alle de forrådnelsesbakterier og andre, som holder naturens kredsløb i gang. En række af bakterierne er sygdomsfremkaldende.;;; 818;Miljøordbog;Base;Base;En base (et basisk stof) er et stof, der kan neutralisere en syre. pH* i basiske opløsninger er høj (normalt mellem 7 og 14). Se også pH*. Mest kendte basiske stoffer er kalk, soda og natriumhydroxyd.;;; 819;Miljøordbog;Bassinanlæg;Lagoon;Biologisk rensningsanlæg*, der består af store bassiner. I bassinerne foregår aerob* nedbrydning af organisk materiale ved optagelse af ilt fra vandet, bundfældning af slam, og i reglen udrådner slammet på bunden ved anaerobe* processer. Det kan foregå i samme bassin eller i flere forskellige eventuelt med beluftning*, f.eks. iltningstrappe mellem bassiner, og med afløb efter forskellige principper. Beluftningen kan forøge rensningseffekten. Processerne er afhængige af anlæggets dimensioner, temperatur og spildevandets* opholdstid i bassinerne.;;; 820;Miljøordbog;BAT;BAT;Best Available Technique. EU-dokumenter, der beskriver den bedst tilgængelige teknik inden for forskellige brancher. Bruges som grundlag for godkendelser efter IPPC-direktivet.;;; 821;Miljøordbog;Batch process;Batch process;En proces, der ikke er sammenhængende, men foregår portionsvis.;;; 822;Miljøordbog;BAT-notes;BAT-notes;Dokument, der beskriver den bedst tilgængelige teknik, der anvendes i praksis;;; 823;Miljøordbog;Becquerel;Becquerel;Enhed (Bq) for nedbrydningshastighed i et radioaktivt præparat. Angiver mængde af udslip. 1 becquerel svarer til 1 atomkerneomdannelse pr. sekund (1 Bq = 1 henfald pr. sek.). Anvendes enheden curie (ci) fås 1 Bq = 2,7 x 10-11 ci.;;; 824;Miljøordbog;Befæstede arealer;;Arealer, som på grund af anvendelse til veje, bebyggelse m.m. er helt eller delvist uigennemtrængelige for vand. Nedbør, der falder på befæstede arealer, afstrømmer normalt hurtigt i forhold til ikke-befæstede arealer.;;; 825;Miljøordbog;Begrænsende;Limiting;At et næringssalt* virker begrænsende for planternes vækst betyder ikke, at næringssaltet hæmmer væksten, men at det er til stede i så lille en mængde, at væksten hæmmes eller ophører, selvom der er rigeligt af andre næringssalte* til stede.;;; 826;Miljøordbog;Bekendtgørelse;Department order;Regler, der udstedes af en minister med hjemmel i en lov. Bekendtgørelser er bindende og offentliggøres i Lovtidende.;;; 829;Miljøordbog;Bentonit;;Fint ler, der bl.a. benyttes ved forsegling af boringer;;; 830;Miljøordbog;Benzin;Gasoline;Benzin er et letflygtigt brændstof med kogepunktsinterval fra 20-200 °C. Benzin indeholder en blanding af kulbrinter fra C4-C12. Benzin indeholder BTEX*, heraf 1-5 vol-% benzen. Blyholdig benzin har været benyttet i Danmark indtil midt i 1980-erne. Blyfri benzin indeholder additivet* methyl-tert-butylether (MTBE*), der kan være et problem i forhold til grundvand. BTEX-komponenterne kan udgøre et problem i forhold til arealanvendelse og grundvand. Ekstraktionsbenzin (normalt kaldet Renset benzin) hurtigt fordampende alifatisk* opløsningsmiddel, som indeholder bl.a. heptan* og hexan*. Må ikke forveksles med motorbenzin, der i modsætning til ekstraktionsbenzin indeholder aromater*.;;; 831;Miljøordbog;Beredskab;Emergency system;Personer og materiel, der altid kan sættes ind med meget kort varsel og formindske følgerne af en given ulykke.;;; 832;Miljøordbog;Beskygning;Shading;Beplantning med træer/buske på sydsiden af vandløb. Dette hæmmer plantevæksten i vandløbet så behovet for skæring af grøde* mindskes.;;; 833;Miljøordbog;Beskyttelsesområde;Protection area;Vedrørende vandindvinding*:;;; 834;Miljøordbog;Best Practical Means (BPM);Best Practical Means (BPM);Engelsk betegnelse for udslip (emission), der lægges til grund ved fastsættelse af standarder. Der tages hensyn både til tekniske muligheder og økonomiske konsekvenser.;;; 837;Miljøordbog;BI7;BI7;Analog med BI5*, men prøven udføres over syv døgn. Anvendes bl.a. i Norge og Sverige.;;; 838;Miljøordbog;Bikarbonat;Bicarbonate;Hydrogenkarbonat (HCO3-). Salt af kulsyre. I kalkrige områder indeholder vandet store mængder bikarbonat dannet ved opløsning af kalken.;;; 839;Miljøordbog;Bioabsorption;Bioabsorption;Biologisk absorption* finder sted i visse biologiske rensningsanlæg*. I et biologisk filter* absorberes det organiske stof i en biohinde eller film, der sidder på filtrets dele (sten, plastmåtter eller plastkugler).;;; 840;Miljøordbog;Bioakkumulation;Bioaccumulation;eller biokoncentrering. Se akkumulere*. - Direkte bioakkumulation, hvorved optagelse finder sted fra det omgivende medium (vand, luft). - Indirekte bioakkumulation, hvorved optagelse finder sted med føden (via fødekæden*).;;; 841;Miljøordbog;Biodans;;Se fødekæde*.;;; 842;Miljøordbog;Biodisc;;Et præfabrikeret skivefilter-anlæg fremstillet af glasfiberarmeret polyester.;;; 843;Miljøordbog;Biofilter;;Biologisk luftrenseanlæg til fjernelse af lugtstoffer. Filteret består af jord, kompost, lyng, tørv eller andet organisk materiale med naturligt indhold af mikroorganismer, der kan nedbryde lugtstofferne.;;; 844;Miljøordbog;Biogas;Biogas;Metan* fremstillet på basis af organisk materiale, f.eks. husdyrgødning eller spildevandsslam.;;; 845;Miljøordbog;Biogasanlæg;Biogas system;Anlæg, der producerer energi på basis af opsamling og afbrænding af gas fra forrådnelsen af organisk materiale.;;; 846;Miljøordbog;Biologi;Biology;Læren om det levende (græsk: bios = liv, logos = lære).;;; 847;Miljøordbog;Biologisk sandfilteranlæg;;Spildevandsrensningsanlæg, hvor spildevandet* ledes gennem et jordlegeme. Jordbakterier nedbryder spildevandets organiske* stof. I et vist omfang sker der også en denitrifikation*. Fosfor tilbageholdes i varierende grad afhængig af jordens fosforbindingsevne.;;; 848;Miljøordbog;Biologisk filter;Biofilter;Biologisk rensningsmetode*, hvor en fastsiddende mikroflora - filterhuden - bringes i kontakt med spildevandet og dernæst nedbryder de organiske forbindelser i dette under forbrug af ilt.;;; 849;Miljøordbog;Biologisk monitering;;Metode til kortlægning af forurening (f.eks. luftforurening), hvor man registrerer stoffernes skadelige virkninger på planter (f.eks. Iav) eller måler stoflkoncentrationer i planter, der er placeret i det område, der undersøges.;;; 850;Miljøordbog;Biologisk rensning af forurenet jord;;En fælles betegnelse for oprensningsprocesser, der benytter bakterier og svampe til nedbrydning af forureningskomponenter i jord eller grundvand. Oprensningen kan være in-situ*, on-site* eller ex site*. Det er i forbindelse med biologiske processer vigtigt under hele projektet at sikre tilstedeværelsen af tilgængelige næringsstoffer (ilt, kvælstof, fosfor mv.), at sikre at der ikke findes giftige stoffer, samt at de fysiske forhold som vandindhold og pH-værdi* svarer til organismernes behov.;;; 851;Miljøordbog;Biomagnificering;;"I fødekædens enkelte led kan der ske en akkumulering* af miljøgifte, f.eks. tungmetaller eller tungt nedbrydelige forbindelser. Visse dyr har et særligt behov for eller kapacitet til at deponere f.eks. fedt. Herved kan der ske en ""ekstra"" koncentrering af fedtopløselige miljøgifte.";;; 852;Miljøordbog;Biomasse;Biomass;"Vægten af organismer i et bestemt område, enten rumfang eller areal. Levende masse; mængden af levende materiale til et givet tidspunkt i en population* eller i et økosystem*. Kan måles på forskellig måde, f.eks. som levende vægt, tørvægt o.a. Vægten af de organismer, der findes inden for et bestemt område; opgives som vægt pr. rumfangs- eller arealenhed.";;; 853;Miljøordbog;Biomasseaffald;;Affald fra skovbrug, træforarbejdende virksomhed, landbrug, virksom­heder der forarbejder landbrugsprodukter samt brændselspiller og -briketter fremstillet heraf. Bekendtgørelse om biomasseaffald angiver lempelser ved affaldsbehandling for nogle kategorier af biomasseaffald;;; 854;Miljøordbog;Bionedbrydelighed;Biodegradability;"Et kemisk stofs evne til at undergå bionedbrydning (d.v.s. nedbrydes af organismer) - let bionedbrydelig - delvis bionedbrydelig - ikke bionedbrydelig.";;; 855;Miljøordbog;Biosensor;;Se immunoassay*.;;; 856;Miljøordbog;Biosfæren;Biosphere;Den del af jorden og atmosfæren*, hvor der findes levende organismer;;; 857;Miljøordbog;Bioslurping;;En in-situ* teknik der anvendes i forbindelse med forurenet grundvand, hvor opløst fase, fri fase og gasfase oprenses fra én boring samtidig. Se endvidere to-fase-ekstraktion*.;;; 858;Miljøordbog;Bioteknologi;Biotechnology;Anvendelse af biologiske systemer og processer i produktionssammenhænge. F.eks. kan nævnes gæring, hvor mikroorganismer* omdanner substrat (det organismerne lever af) til produkt. Et kendt eksempel er gærsvampes omdannelse af stivelse fra kartofler til sprit.;;; 859;Miljøordbog;Biotop;Biotope;"Naturområde med et karakteristisk plante- og dyreliv. Eksempler er hede, bøgeskov, overdrev. Området afgrænses naturligt af lokalklimaet, jordbundens beskaffenhed, plante- og dyrelivet mm. Se også Økosystem* og Habitat*.";;; 860;Miljøordbog;Bioventilation;;Metoden er en in situ oprensningsteknik*, der indebærer, at man fra et antal filterboringer eller drænstrenge i umættet zone, foretager en kontrolleret ventilation af et jordvolumen ved indblæsning af luft eller ved at påføre et vakuum. Metoden er bedst egnet til SVOC'er*, som kan omsættes biologisk med ilt som oxidationsmiddel. Metoden supplerer ofte vakuumventilation*.;;; 861;Miljøordbog;Blandingslag;Mixing layer;Det lag af atmosfæren, hvor spredning/opblanding af luftforurening normalt vil ske. Højden af blandingslaget afhænger af atmosfærens stabilitet* og varierer dermed gennem døgnet. Betegnes også grænselag.;;; 862;Miljøordbog;Blow-out;Blow-out;Ukontrolleret udstrømning af olie og gas ved olie-gasboring.;;; 864;Miljøordbog;Blyforgiftning;Lead poisoning;Sker gennem lungerne eller via fødeindtagelse. Kan opstå som en erhvervssygdom. Symptomer er blodmangel, afkræftning, lammelser, hallucinationer, knoglesvækkelser m.m.;;; 865;Miljøordbog;Blødt terræn;;Terræn (f.eks. med græs eller anden bevoksning), der ved lydudbredelse over terrænet absorberer* en del af lyden.;;; 866;Miljøordbog;Blødt vand;Soft water;Vand med en lille hårdhedsgrad. Vand, der har fået Ca++ og Mg++ ioner* udskiftet med Na+ ioner, vil være blødt vand. Udskiftningen foregår i blødgøringsanlæg, der reguleres med NaCI (salt) tilsætning. Disse anlæg findes f.eks. i opvaskemaskiner.;;; 867;Miljøordbog;Blågrønalger;Blue-green algae, Cyanobacteria;Er egentligt bakterier med grønkorn og har fået deres navn på grund af deres blågrønne til violette farve. De tilhører den taksonomiske gruppe Cyanophyceae og kaldes også cyanobakterier. Mange blågrønalger indeholder luftrum og kan derfor stige til vandoverfladen og lægge sig som et malingsagtigt, grønt lag (vandblomst). Visse blågrønalger og deres nedbrydningsprodukter kan være giftige.;;; 868;Miljøordbog;BOD;BOD;Biochemical Oxygen Demand, engelsk betegnelse for BI5*;;; 869;Miljøordbog;BOP;;BaggrundsOvervågningsProgram for luftforurening.;;; 870;Miljøordbog;Boredatabank;EDP-listed water bank;Data vedrørende boringers geologiske forhold, (f.eks. i Århus amt ca. 8.000 vandboringer i 1980) indlæst i et edb-system benævnt boredatabanken. I boredatabanken findes alle tilgængelige oplysninger registreret, bl.a. om boringernes geografiske placering, om de gennemborede jordlag og vandtekniske oplysninger, f.eks. om boringernes ydeevne.;;; 871;Miljøordbog;Boremudder;Drilling mud;En række stoffer opblandet med vand, så det får de egenskaber, der ved skylleboringsteknikker er nødvendige for at transportere det materiale, der er boret løs, op til overfladen. Holder aflejringen på plads samt smører og køler borekronen.;;; 872;Miljøordbog;Boreprofil;Drilling profile;En optegning af gennemborede jordlag med signaturer for forskellige jordtyper samt koter for terræn og lagskifter. På boreprofilen angives borestedets adresse, boredato, borefirma og evt. tilsyn. En miljøboreprofil kan desuden indeholde oplysninger om f.eks. PID*-målinger og eventuelle observationer af lugt. Hvis boringen er filtersat indtegnes filterarrangement samt vandspejlskote (+dato herfor). Ved sammenstilling af boreprofiler for nærliggende boringer kan der optegnes geologiske profilsnit.;;; 873;Miljøordbog;Borerapport;Drilling report;Beskrivelse af en udført boring med dybde, jordlag, filterlængde, diameter, ydelse o.a. Udfyldes af brøndboreren.;;; 874;Miljøordbog;Boring;Drilling;Boringer udføres i miljømæssig sammenhæng mhp. dokumentation af forureningsindhold og geologiske forhold. Ved de fleste boremetoder kan der udtages jordprøver, som kan benyttes til måling for forureningskomponenter* og geologisk beskrivelse. Borehullet kan udbygges med filter i umættet zone* mhp. poreluftprøvetagning eller med filter i mættet zone* mhp. grundvandsprøvetagning og pejling af grundvandsspejl*. Valget af boremetode afhænger af adgangsforhold, forventet boredybde, geologiske og hydrogeologiske forhold.;;; 875;Miljøordbog;Boringens aktuelle ydelse;;Den vandmængde i m3 pr. time, boringen kan yde med det eksisterende pumpeanlæg.;;; 876;Miljøordbog;Boringens potentielle ydelse;;Den vandmængde i m3 pr. time, boringen kan yde ved fuld pumpemæssig udbygning. Afhænger både af boringens tekniske konstruktion og det vandførende lags egenskaber.;;; 877;Miljøordbog;Boringskontrol;;Udvidet kemisk analyse af grundvand direkte fra boringen før det ledes til vandbehandling. Kaldes også råvandskontrol.;;; 878;Miljøordbog;Brakvand;Brackish water;Blanding af saltvand og ferskvand som f.eks. Østersøens vand.;;; 879;Miljøordbog;Brundtland rapporten;The Brundtland report;"I 1987 offentliggjordes rapporten ""Vor fælles fremtid"" fra Verdenskommissionen for Miljø og Udvikling, den såkaldte ""Brundtlandrapport"" navngivet efter Norges statsminister Gro Harlem Brundtland, som var formand for kommissionen. Verdenskommissionen, der var politisk uafhængig, bestod af 21 fremtrædende politikere og forskere, og deres centrale konklusion var, at vi skal leve op til princippet om at udvikling bør ske på et bæredygtigt grundlag (se bæredygtig udvikling*).";;; 880;Miljøordbog;Brunstensbatterier;;Brunstensbatterier anvendes især i lygter og radioer og indeholdt tidligere små mængder kviksølv (ca. 0,01%). Der er dog nu kommet kviksølvfri brunstensbatterier på markedet.;;; 881;Miljøordbog;Brændselscelle;;Et “batteri”, der producerer elektrisk strøm ved tilførsel af brint (eller brintholdigt brændsel) og ilt (eller luft);;; 882;Miljøordbog;Brændsels-effekt;Calorific power;Ved et anlægs brændselseffekt forstås den effekt, der tilføres med brændslet ved maksimal kedelbelastning, d.v.s. summen af kedelnettoeffekten og samtlige tab. Brændselseffekten udtrykkes i MW* (= megawatt).;;; 883;Miljøordbog;Brændværdi;Heating value, thermal value;Et mål for den varmemængde, der frigives ved forbrænding. Der skelnes mellem nedre og øvre brændværdi. Den nedre (effektive) brændværdi angiver den varmemængde, der normalt udnyttes i et fyringsanlæg. Den øvre (kalorimetriske) brændværdi inkluderer den varmemængde, der frigives ved kondensation af røggassens indhold af vanddamp.;;; 884;Miljøordbog;Brønd;Well;Vedrørende vandindvinding*: Gravet brønd, normalt med en diameter større end 1 m. Fores med cementrør, i ældre brønde dog også mursten eller kampesten. Dybden oftest ringe, 5-25 m. Anvendes hovedsagelig ved små enkeltvandforsyninger samt ældre, små fællesvandforsyninger. Se emschertank*.;;; 1823;Miljøordbog;Sublimation;Sublimation;Ved en sublimation foregår tilstandsændringerne: Fast - luftformig - fast (uden at der på noget tidspunkt dannes flydende). (Sublimare = hæve, rense).;;; 1824;Miljøordbog;Submers;Submersed;(Undersøisk). Den submerse vegetation er de planter, som vokser på søbunden, men som normalt ikke rager op over vandoverfladen.;;; 1825;Miljøordbog;Substituere;Substitute;Erstatte.;;; 1826;Miljøordbog;Substrat;Substratum/Substrate;"1) Underlag, grundlag; anvendes ofte om de næringsvæsker og lignende, der bruges til at få bakterier, gær m.v. til at vokse, såkaldt næringssubstrat. 2) Medium, som organismerne i naturen lever i eller på, f.eks. sand, mudder, sten, planter. Specielt voksemedium for fasthæftede planter eller dyr. Kan f.eks. være sten, skaller eller andre dyr og planter.";;; 1827;Miljøordbog;Sulfatcyklus;Sulphur cycle;Bakteriel og kemisk omsætning af svovlholdige forbindelser under dannelse af bl.a. svovlbrinte, frit svovl og sulfat. Se svovlbakterier*.;;; 1828;Miljøordbog;Sulfatreduktion;Sulphate reduction;Omdannelse af sulfat til svovlbrinte, bl.a. via sulfatreducerende bakterier.;;; 1829;Miljøordbog;Sulfovaskemidler;Sulphate detergent;Eller sulfosæber, se detergenter*.;;; 1830;Miljøordbog;Surhedsgrad;Acidity (level)/pH factor;Se under pH*.;;; 1831;Miljøordbog;Suspenderet stof;Suspended solid/particle;Partikler og fnug, der enten flyder på eller svæver i vand, og som for størstedelen kan fjernes ved filtrering (forkortes SS*).;;; 1832;Miljøordbog;Suspension;Suspension;"Opslemning; tilstedeværelse af partikler i vand.";;; 1833;Miljøordbog;SVI;SVI;Sludge Volume Index, engelsk udtryk for slamrumfangs-forhold, der udtrykker forholdet mellem bundfældet slam* efter 30 min's. opholdstid og filtrerbare stoffer.;;; 1834;Miljøordbog;Svinebrug;Piggery / Pig farms;Husdyrbrug, hvor mindst 2/3 af dyreenhederne udgøres af svin.;;; 1835;Miljøordbog;SVOC;SVOC;Semi volatile organic compounds. Engelsk udtryk for moderat flygtige organiske komponter.;;; 1836;Miljøordbog;Svovlbakterier;Sulphur bacteria;En gruppe af anaerobe* bakterier*, som kan leve i og udnytte svovlbrinte*, som de kan ilte til svovl, der kan iltes videre til sulfat. Visse svovlbakterier kan leve i stærk svovlsyre.;;; 1837;Miljøordbog;Svovlbrinte;Hydrogen sulphide;H2S er en ildelugtende, giftig luftart, som blandt andet dannes, hvis svovlholdigt organisk* materiale nedbrydes under anaerobe* forhold. Salte* af svovlbrinte kaldes sulfider. Tunge metallers sulfider er mørktfarvede (anløbet sølvtøj).;;; 1840;Miljøordbog;SWMTEP;SWMTEP;System-Wide Medium-Term Environment Programme. FN's miljøprogram på mellemlangt sigt. Se www.unep.org.;;; 1841;Miljøordbog;SxKs-bidrag;;Se IMK-bidrag*.;;; 1843;Miljøordbog;Synergistisk effekt;Synergistic effect;Biologisk kombinationseffekt*, hvor påvirkningen fra flere former for forurening har indbyrdes forstærkende virkning.;;; 1844;Miljøordbog;Synkronmåling;Synchronous measurements;Udførelse af målinger til samme tid på forskellige lokaliteter.;;; 1845;Miljøordbog;Syre;Acid;Stof, der kan afgive en proton (brintkerne, brintion). Se også pH*.;;; 1848;Miljøordbog;TA-Luft;;Den tyske luftvejledning.;;; 1849;Miljøordbog;TBT;TBT;"Tributyltin (TBT) anvendes bl.a. som biocid* i bundmalinger til skibe for at forhindre, at dyr og planter sætter sig som begroning på bunden af skibene, og dermed mindsker sejlhastigheden. Afgivelse fra skibe er den væsentligste kilde til TBT i det marine miljø. Det findes også i mindre mængde i spildevand. I 1991 blev der i Danmark, som i det øvrige EU, indført et forbud mod at anvende TBT-holdig bundmaling til fartøjer mindre end 25 m. For de store skibe er der fra 2003 indført forbud mod ny påsmøring af TBT-holdigt bundmaling og fra 2008 indføres et totalt forbud.

TBT karakteriseres ofte som et af de giftigste stoffer, som mennesket frivilligt har tilført havmiljøet. Stoffet ophobes i fødekæden og nedbrydes langsomt, især under fravær af ilt. Skadeeffekter sker ved koncentrationer ned til 0,001 mikrogram TBT pr. liter vand. Således er kønsudviklingen forstyrret hos visse havsnegle i alle danske farvande.";;; 1850;Miljøordbog;Triklorætylen;Trichloroethylene;"TCE - kaldet ""tri"" - er et flygtigt, kloreret opløsningsmiddel, der benyttes til industriel affedtning f.eks. før en maleproces. Stoffet er tungere end vand, og meget lidt opløseligt. TCE er en af de oftest forekommende grundvandsforureninger i Danmark, og det er et klassisk eksempel på en DNAPL*.";;; 1851;Miljøordbog;TDENL-metoden;;Metode til kontrol af om støjkrav, fastlagt efter DENL-metoden*, er overholdt;;; 1852;Miljøordbog;Teknologipuljen;;En ordning, der har som formål at afprøve og udvikle ny rensnings- og afværgeteknologier på jord- og grundvandsforureningsområdet for at skabe grundlag for at foretage mere effektive oprydninger af forurenede lokaliteter. Teknologipuljen administreres af Miljøstyrelsen efter høring af Depotrådet om programområder og principper. Yderligere oplysninger om emnet findes på Miljøstyrelsens hjemmeside under Tilskudsordninger.;;; 1853;Miljøordbog;TEM;TEM;Transient ElektroMagnetiske sonderinger. Metoden beror på, at der i en leder udsendes en kraftig jævnstrøm, som slukkes brat. Amplituden af det tilbageblevne sekundære magnetfelt indeholder information om jorden ledningsevne. Kan anvendes ved kortlægning af udstrækning og dybde af grundvandsmagasiner. Er velegnet til kortlægning af jordlag dybere end 30 m, og forudsætter tilstedeværelsen af en god elektrisk leder, et lerlag.;;; 1854;Miljøordbog;Temperaturgradient;;Temperaturens ændring med højde over jordoverfladen. Regnes for positiv, hvis temperaturen stiger med højden. Dette betegnes inversion*. Se også stabilitet*.;;; 1855;Miljøordbog;Tensid;;Det vaskeaktive stof i en vaskemiddelblanding. Hårde tensider er svært nedbrydelige, bløde tensider er lettere nedbrydelige.;;; 1856;Miljøordbog;Termisk forurening;;Påvirkning af spildevand* eller recipientvand* ved tilførsel af vand med en væsentlig højere eller lavere temperatur end systemets sædvanlige. Almindeligvis bruges ordet om kølevand fra elproduktion.;;; 1857;Miljøordbog;Termisk løft;;Røgens eller ventilationsluftens ekstra opdrift på grund af, at temperaturen er højere end den omgivende lufts.;;; 1858;Miljøordbog;Termisk rensning;;En ex-site* oprensningsteknik baseret på, at forurenet jord afbrændes. Metoden anvendes f.eks. overfor tjærebelastet jord.;;; 1859;Miljøordbog;Terrænkote;Ground level;Terrænhøjde i meter over normalvandstanden i havet. I GIS sammenhæng er der tale om den kote man kan måle på en terrænoverflade.;;; 1860;Knud;Tertiær;Tertiary;"Geologisk periode. Det tidsrum i jordens historie, som ligger mellem kridtperioden* som sluttede for ca. 65 mio. år siden og kvartærperioden*, der begyndte for ca. 2 mio. år siden. Navnet betyder ""den tredje tid"".";;; 1861;Miljøordbog;Tertiært ler;Tertiary clay;Ler, der er dannet i tertiærtiden*.;;; 1862;Miljøordbog;Tetraetylbly;Tetraethyl lead;Antibankemiddel, der tidligere blev tilsat benzin (blyholdig benzin) til forbrændingsmotorer i Danmark. Fandtes i bilers udstødningsgasser som letflygtige blyforbindelser.;;; 1863;Miljøordbog;Textur;Textur;Jordens sammensætning af f.eks. grovsand, finsand, silt og ler.;;; 1864;Miljøordbog;Tilbagepejling;;Efter stop af pumpen pejles vandstanden i boringen*, indtil vandet er tilbage nær det oprindelige niveau. Evt. foretages tilbagepejlingen i et kortere tidsrum.;;; 1866;Miljøordbog;Timefaktor;Time factor;"Det største timeforbrug på et vandværk kan beregnes som max døgnforbruget divideret med 24 og ganget med en timefaktor. Timefaktoren betegnes ft og ligger typisk mellem 1,5 og 3,0: Qmaks = ft * (Qmaks/24)";;; 1867;Miljøordbog;Tipper;;Opgravet sand, som er flyttet for at f.eks. brunkulsbrydning har kunnet foregå.;;; 885;Miljøordbog;BST;;BedriftsSundhedsTjenesten;;; 886;Miljøordbog;BTEX;BTEX;BTEX er en betegnelse for Benzen, Toluen, Ethylbenzen og Xylener, som er flygtige komponenter, der findes i benzin*, mineraloliebaserede opløsningsmidler* samt stenkulstjære*.;;; 887;Miljøordbog;BTU;BTU;"""British Thermal Unit"". Varmeenhed der specielt anvendes i USA (~ 1,055 kJ).";;; 888;Miljøordbog;Bundbeluftning;;I aktiverede slamanlæg* kan beluftningen* udføres fra overfladen og/eller bunden. Ved bundbeluftning indblæses luften gennem diffusorer* (spredere).;;; 889;Miljøordbog;Bundfældning;Sedimentation;Se sedimentation*.;;; 890;Miljøordbog;Bundprøver;;Havovervågning. Prøver, som udtages ved hjælp af Haps Core, van Veen grab eller lignende udstyr. Oftest bruges prøverne til at undersøge artssammensætning og mængde af bunddyr i havbunden. Desuden kan sedimenttype, struktur og indhold af forskellige stoffer analyseres.;;; 891;Miljøordbog;B-værdier;;Immissionskoncentrationsbidrag* i Miljøstyrelsens vejledning om luftforurening fra virksomheder (B-værdier = Bidragsværdier).;;; 892;Miljøordbog;BWR;BWR;Boiling Water Reactor. Kogevandsreaktor, d.v.s. atomreaktor, der køles og modereres med kogende vand, jvf. PWR*.;;; 893;Miljøordbog;Bygningseffekt;;Et udtryk for en bygnings virkning på spredningen af luften fra et afkast på grund af hvirvelfeltet omkring bygningen.;;; 894;Miljøordbog;Bygningstillæg;;Højdetillæg ved beregning af skorstenshøjder. Skal sikre, at der tages hensyn til forstyrrelse af strømningen omkring høje bygninger nær skorstenen, eller at der ikke opstår høje koncentrationer af skadelige stoffer ved høje bygninger i omegnen.;;; 895;Miljøordbog;Bæredygtig udvikling;Sustainable development;"""Verdenskommissionen for Miljø og Udvikling"" definerer bæredygtig udvikling, som den udvikling, der tilfredsstiller den nuværende generations behov uden at mindske fremtidige generationers muligheder for at tilfredsstille deres behov (se Brundtlandrapporten*).";;; 896;Miljøordbog;Bølgelængde;Wavelength;Bølgelængden hænger sammen med frekvensen*. Høje frekvenser svarer til korte bølgelængder, lave frekvenser (dybe toner) til lange bølgelængder.;;; 897;Miljøordbog;Båndpresse;;Anvendes ved slamafvanding. Slammet* føres mellem to parallelt løbende bånd, og slamvandet presses gennem det ene, som er porøst. Slammet kører videre og skrabes af. Normalt foretages en vis koncentrering af slammet før denne proces.;;; 898;Miljøordbog;C;C;Kemisk betegnelse for kulstof, carbon.;;; 899;Miljøordbog;C14-metoden;;Metoden bygger på den ustabile kulstofisotop* C14, der henfalder under udsendelse af radioaktiv* stråling (ß-stråling). Aflejringer eller oldsager, hvor der findes C14 isotoper kan aldersbestemmes ud fra deres udsendelse af ß-stråling. Ved at tilsætte en vandprøve radioaktivt* 14C - CO2 kan metoden også bruges til måling af planktonalgers* vækst, det vil sige den producerede stofmængde under fotosyntese*. Angives f.eks. i gram kulstof pr. år pr. m2 vandoverflade.;;; 900;Miljøordbog;Ca;Ca;Kemisk betegnelse for calcium, grundstof.;;; 901;Miljøordbog;Carbon;Carbon;"Kul, kulstof (C); se også aktivt kul*.";;; 902;Miljøordbog;Carcinogen;Carcinogen;Kræftfremkaldende.;;; 903;Miljøordbog;Cd;Cd;Kemisk betegnelse for grundstoffet cadmium*. Cadmium er et tungmetal.;;; 904;Miljøordbog;Celle;Cell;En celle er den mindste komplekse del af en organisme. Dyr og planter er opbygget af en eller flere cellerCellen består af en kerne med arvemateriale, som ligger i cellevæsken eller cytoplasma, omgivet af en cellemembran. Blågrønalger og andre bakterier samt arker* har ikke nogen kerne, og arvematerialet ligger frit i cytoplasma.;;; 905;Miljøordbog;Cellehybridisering;;Dannelsen af levende celler med nye kombinationer af genetisk materiale ved sammensmeltning af to eller flere celler.;;; 906;Miljøordbog;Cellulose;Cellulose;Hovedbestanddelen af plantecellers vægge.;;; 907;Miljøordbog;Centrifuge;Centrifuge;"Roterende beholder, hvori centrifugalkraften giver et ""kunstigt"" tyngdefelt som adskiller tungere partikler fra lettere eller væsker med større massefylde fra væsker med mindre massefylde. I vandrensning benyttes centrifugen til at skille olie, emulsioner* eller faste stoffer fra vand. Den kan således bruges til slamafvanding, hvor processen skiller slammet i en fast fase, slamkage, og en flydende fase, rejekt*. Særlige centrifuger anvendes i laboratorierne.";;; 908;Miljøordbog;Certificering;;Bekræftelse fra et uafhængigt organ af, at et indarbejdet styringssystem opfylder kravene i en standard;;; 909;Miljøordbog;CFC;CFC;"CFC er en forkortelse for ChlorFluorCarboner, bedst kendt under handelsnavnet ""Freon*"". CFC er stoffer, der kun indeholder chlor*, fluor* og kulstof* (carbon*). CFC gasserne er ikke-giftige gasser der især bliver anvendt som kølemiddel. Anvendtes tidligere i spraydåser, i køleanlæg, skum etc. og findes stadig i gamle køleanlæg. CFC medfører nedbrydning af stratosfærens ozonlag og bidrager til drivhuseffekten. Forveksles tit med HCFC*, der også indeholder brint (hydrogen*)";;; 910;Miljøordbog;Cirkeldiagram;Circular chart;En metode til kortmæssig afbildning af boreprofiler. De gennemborede jordlag afbildes som vinkeludsnit i koncentriske ringe. Se lagkagediagram*.;;; 911;Miljøordbog;Cirkulære;Circular;Rundskrivelse, skrivelse, der er henvendt til flere om samme sag, som regel fra et ministerium til de underordnede myndigheder, f.eks. fra miljøministeriet til amtsråd og kommunalbestyrelser. Her gives ofte instruktioner på den praktiske fremgangsmåde i behandlingen af sager eller fortolkninger af, hvordan reglerne i lovtekster og bekendtgørelser* praktisk skal forstås.;;; 912;Miljøordbog;Cl;Cl;Kemisk betegnelse for grundstoffet klor, chlor, en luftart.;;; 913;Miljøordbog;Cl. perfringens;Cl. perfringens;Clostridium perfringens. En normal tarmbakterie, der i specielle tilfælde ligesom E.coli* i spildevandskontrol kan anvendes som indikatorbakterie for mulige sygdomsfremkaldende mikroorganismer* i vandet. Cl. perfringens er mere robust end E.coli.*;;; 914;Miljøordbog;Cloroform;;Triklormetan, CHCl3. Farveløs væske med sødlig lugt. Bedøvelsesmiddel.;;; 915;Miljøordbog;Clostridier;;Sporedannende, anaerobe* bakterier, hvoraf nogle forekommer hyppigt i tarmkanal hos dyr og mennesker og i jord og vand. Er vigtige forrådnelsesbakterier. Blandt de patogene* kan nævnes stivkrampebakterien (Cl.tetani) og pølseforgiftningsbakterier (Cl.botulinum), se også Cl. perfringens*.;;; 916;Miljøordbog;CO2;CO2;Se kuldioxid*.;;; 917;Miljøordbog;COD;COD;Chemical Oxygen Demand. Mål for indholdet af organisk stof i vand. Målingen foretages ved at ilte det organiske stof i en prøve med enten kaliumpermanganat eller kaliumdikromat. Målingen giver andre oplysninger om spildevandets* iltforbrug end BI5. Uden nærmere forklaring refererer COD til brug af dikromat.;;; 919;Miljøordbog;Coliform;Coliform;Betegnelse for den slægt af mikroorganismer*, som også E.coli* hører til.;;; 921;Miljøordbog;Cr;Cr;Kemisk betegnelse for grundstoffet krom, chrom, et metal.;;; 922;Miljøordbog;CSCE;CSCE;Konference for sikkerhed og samarbejde i Europa.;;; 923;Miljøordbog;Cu;Cu;Kemisk betegnelse for grundstoffet kobber, cuprum, et metal.;;; 924;Miljøordbog;Cyanid CN;Cyanide;CN-. cyanid-ion, salt af blåsyre, cyanbrinte.meget giftig forbindelse af kulstof og kvælstof. Cyanider har en udstrakt teknisk anvendelse bl.a. ved udvinding af sølv og guld af bjergarter og som komplexbindere i galvaniske bade. Cyanid kan, hvis det påvises i spildevand*, tyde på eventuel tilstedeværelse af industrigifte. I sur* opløsning kan der dannes fri blåsyre, som er yderst giftig.;;; 925;Miljøordbog;Cykliske;;Cykliske forbindelser er organiske forbindelser, der indeholder atomer, som er knyttet sammen i ringe (modsat alifatiske*). (Græsk: kyklikós = kredsrund).;;; 926;Miljøordbog;Cyklofan;;Sammenbygget ventilator og cyklon*. Anvendes til rensning af afkastluften, især i korn- og foderstofvirksomheder (se også ventiklon*).;;; 927;Miljøordbog;Cyklon;Cyclone;Røgrensningsudstyr, hvorved røggas ved hjælp af centrifugalkraften kan renses for partikulære materialer. Udskilningsgraden er stærkt afhængig af partikelstørrelsen. Ved partikelstørrelse på ca. 10 µm kan der opnås en udskillelsesgrad på 80-90 %. Ved mindre partikelstørrelse falder virkningsgraden stærkt.;;; 928;Miljøordbog;Cytostatica;;Affald fra kemoterapi-behandling, både direkte og fra patienter.;;; 929;Miljøordbog;Dambrug;Fish farming;"På land en virksomhed med en række jord- eller betonbassiner, hvori der ""opdrættes"" fisk. Dambrug kan give anledning til forurening ved udledning af f.eks. foderrester, ekskremeneter, antibiotika og ophvirvlet slam fra dammene især i forbindelse med rensning af damme og tilløbskanaler.";;; 930;Miljøordbog;Dampstripning;;En oprensningsmetode for flygtige komponenter, hvor f.eks jorden på et forurenet areal opvarmes med damp. Herved forskydes faseligevægten, således at størstedelen af forureningen går over i gasfasen. Gasfasen opsuges herefter som ved vakuumekstraktion*. Der er tale om en meget energikrævende, men også relativ hurtig oprensningsteknik.;;; 931;Miljøordbog;DAMTEK;;DAMbrugs-ERFAgruppe af TEKnikere fra jyske amter;;; 932;Miljøordbog;DANAK;;Organ under Erhvervs- og Boligstyrelsen, som akkrediterer organisationer til at udføre uvildige undersøgelser og kontrol, www.danak.dk;;; 933;Miljøordbog;DANIDA;DANIDA;Udenrigsministeriets departement for internationalt udviklingssamarbejde, www.um.dk/danida;;; 934;Knud;Danien;Danien;Danien er den ældste del af tertiær tiden eller den nederste del af paleogen perioden. Tidligere sat til den yngste del af kridttiden. Navnet hentyder til at typelokaliteten er beskrevet i Danmark, Stevns Klint. Danientiden varede fra ca. 65 mio. år før nu til ca. 55 mio. år før nu.;;; 935;Miljøordbog;Database;Database;Register med samling af data* om et emne, oftest på edb.;;; 936;Miljøordbog;DAVID;DAVID;Forening for natur- og miljømedarbejdere i amterne;;; 937;Miljøordbog;dB(A);dB(A);Enhed for lydtryk* eller lydeffekt*, hvor der tages højde for det menneskelige øres forskellige følsomhed for lyd med forskellige frekvenser*. Se også decibel*.;;; 939;Miljøordbog;Decibel, dB;Decibel, dB;Logaritmisk enhed for lydtryk* eller lydeffekt*. Ved regning med decibel-enheder skal der tages hensyn til enhedens logaritmiske karakter. Eksempler: 50 dB + 50 dB = 53 dB, 50 dB + 35 dB = 50 dB. Se også dB(A)*.;;; 940;Miljøordbog;Dehalogenering;;Fjernelse af et halogenatom fra et organisk molekyle fra en halogeneret komponent*.;;; 941;Miljøordbog;Dekontaminering;;Afgiftning, d.v.s. foranstaltninger til at fjerne eller uskadeliggøre smitstoffer/giftstoffer.;;; 944;Miljøordbog;DENL-metoden;DENL;Metode til vurdering af flystøj, hvor der tages hensyn til den forskellige genevirkning af støjen på forskellige tidspunkter af døgnet. (DENL = Day-Evening-Night-Level). DENL-enheden har i Danmark afløst den tidligere enhed PNdB.;;; 945;Miljøordbog;Deponi;;Plads for slutopbevaring (deponering) af affald. Et deponi kan således være en kontrolleret losseplads*, kontrolleret fyldplads*, kontrolleret specialdepot* for slam, slamdepot eller slaggedepot.;;; 947;Miljøordbog;Derivat;Derivative;Afledningsprodukt.;;; 948;Miljøordbog;Desalination;Desalination;Afsaltning, f.eks. af havvand.;;; 949;Miljøordbog;Desinfektion;Disinfektion;"Destruktion af (patogene*) mikroorganismer, normalt kemisk. Er der tale om desinfektion af vand, f.eks. vand i en svømmehal, tilsættes så meget klor, at der opstår et overskud af ""frit klor"".";;; 950;Miljøordbog;Destillation;Destillation;Proces, hvori et stof undergår tilstandsændringer fra flydende til luftformig og til flydende igen. Processen kan i nogle tilfælde bruges til vandrensning, idet vandet destilleres og urenhederne bliver tilbage.;;; 951;Miljøordbog;Detektionsgrænse;Detection limit;Den laveste koncentration, det er muligt at måle. En statistisk parameter for måle- og analysemetoder. Hvis indholdet i en prøve ligger over detektionsgrænsen er det overvejende sandsynligt, at indholdet faktisk forekommer. Tæt ved og under detektionsgrænsen stiger sandsynligheden for falsk positive resultater. Det tilstræbes at vælge analysemetoder, hvor detektionsgrænsen højest er 1/10 af accepkriteriet* for for den aktuelle forureningskomponent*.;;; 953;Miljøordbog;Detritus;Detritus;Dødt organisk stof fra planter og dyr. I vandigt miljø som stordetritus (nedfaldne blade o.l.), findetritus og opløst organisk stof.;;; 954;Knud;Devon;Devon;Geologisk tidsperiode i Jordens oldtid (paleozoikum) mellem silurtid og kultid. Fra ca. 395 mio år til ca. 345 mio. før nu. Navnet hentyder til Devonshire i England.;;; 955;Miljøordbog;DFI;;Dansk FaunaIndex.;;; 956;Miljøordbog;Dieselolie;;Se gasolie*.;;; 957;Miljøordbog;Diffus;Diffuse;"Spredt, udbredt, uden samling og system (latin: ""diffundere"" = adsprede, udvide).";;; 958;Miljøordbog;Diffus forurening;;En forureningssituation, hvor forureningskoncentrationen er tilfældigt fordelt, således at der ikke er tale om et punkt-udslip eller et specifikt lag. Diffus forurening kan f.eks. være betinget af vejtrafik og afkast fra en skorsten. I jord kendes diffus forurening som langsomt nedbrydelige eller ikke-nedbrydelige komponenter med lavt damptryk og med en stærk binding til jordpartikler.;;; 959;Miljøordbog;Diffuse kilder;Diffuse sources;Spredte kilder til forurening. Afstrømning fra landbrugsarealer og spildevand fra spredt bebyggelse er diffuse kilder. Fra atmosfæren tilføres forurening diffust med tørt og vådt (sne/regn) nedfald.;;; 960;Miljøordbog;Diffusion;Diffusion;En transport af kemiske stoffer, der er betinget af koncentrationsforskelle. I luft: spredning eller blanding som følge af molekylers egne bevægelser. Ligesom en dråbe farve i et glas vand langsom vil fordele sig til hele glasset.;;; 961;Miljøordbog;Diffusionshæmmende poser;;Plastposer udført af en særlig plastfolie f.eks. nylon af handelsnavnet Rilsan, der benyttes som prøveemballage for jordprøver. Plastfolien skal kunne hindre en hurtig diffusion gennem folien og være kemisk inert overfor de aktuelle forureningskomponenter. Da poserne normalt benyttes ved PID*-måling af jordprøver, er det desuden en fordel, at posen er gennemsigtig, og at plastfolien også kan hindre komponenter i den omgivende luft i at kontaminere prøven.;;; 962;Miljøordbog;Diffusor;;Spredearrangement, der medfører, at spildevand*, der udledes i et vandområde, enten spredes mest muligt eller indlejres i en given vanddybde aflhængig af en eventuel lagdeling i området. En anden type diffusorer anvendes til luftindblæsning på aktiverede slamanlæg*.;;; 963;Miljøordbog;DIF-normer;;Normer, d.v.s. tekniske regler og standarder udgivet af Dansk Ingeniørforening (DIF). På en række områder, f.eks. spildevandsafledning, har DIF's norm-organisation opnået status som noget i retning af en standardiseringsorganisation. Normerne, der er grundigt gennemarbejdede i et bredt samarbejde mellem DIF og offentlige myndigheder såvel som implicerede brancher i den private sektor, har karakter af bindende regler, som man regner med, og som lovgivningen i visse tilfælde ligefrem henviser til.;;; 964;Miljøordbog;Dikromat-metoden;;Se COD*.;;; 965;Miljøordbog;Dioxin;Dioxin;"Dioxinerne omfatter 75 polychlorerede dibenzo-p-dioxiner (PCDD) og 135 polychlorerede dibenzofuraner (PCDF). 12 af dem er meget giftige, og kan bl.a. give fosterskader og fremkalde kræft. De fremstilles ikke kommercielt, men dannes utilsigtet ved forbrændingsprocesser og ved forskellige industrielle processer, når chlor og organiske stoffer er til stede samtidigt. Den vigtigste kilde er affaldsforbrænding. Skovbrande regnes for en naturlig kilde til dioxiner. I 1995-96 blev anslået udledt 45 g dioxin pr. år til luften i Danmark, ca. 75 g blev tilført med luften fra vore nabolande og 175 g blev deponeret som fast affald, bl.a. fra forbrændingsanlæg. Dioxinerne er bundet til partikler, og hovedparten lander på jord, græs og afgrøder eller i vandmiljøet. Dioxinerne nedbrydes meget langsomt i miljøet og ophobes i fedtvævet hos fisk via fødekæderne i vandmiljøet og hos fjerkræ og husdyr via foderet. Mennesker får dioxiner fra fødevarer: I Danmark anslået 1/3 fra fisk, 1/3 fra mejeriprodukter og 1/3 fra kød, fjerkræ og æg. Se TCDD* og PCB*.";;; 966;Miljøordbog;Direkte fældning;;Bundfældning af fosfor ved spildevandsrensning*, hvor kemikalier tilsættes direkte ved eller efter mekanisk rensning. Biologisk rensning* udelades, og man taler da om mekanisk kemisk* rensning.;;; 967;Miljøordbog;Dispersionsvand;Dispersion water;Vand, der i forbindelse med flotation* under tryk (6 til 7 atm.) mættes med luft i en dispersionstank. Når dispersionsvandet derefter ledes ind i flotation*stanken, dannes der på grund af trykreduktionen en mængde små luftbobler. Luftboblerne siges at være dispergeret i vandet (latin: dispergere = adsprede, bortødsle).;;; 968;Miljøordbog;Disponering;Arrangement;Den sidste bortskaffelse i form af deponering, genanvendelse* af affald* eller spredning på jord.;;; 969;Miljøordbog;Dissimilation;Dissimilation;Stoffers nedbrydning i en organisme (latin: dissimilis = gøre ulig). Fordøjelse, frigørelse af energi el. stoffer gennem respirationsproces.;;; 970;Miljøordbog;Dissocieret;Dissociered;"Spaltet i ioner*; f.eks. er ammoniak, NH3 udissocieret, mens ammonium, NH4- optræder i en dissocieret tilstand.";;; 971;Miljøordbog;Distributionsnet;;"Fordelingsnet; net af rør, ledningsnet og lignende, hvorigennem f.eks. gas, damp, vand og elektricitet kan nå frem til brugerne.";;; 972;Miljøordbog;Divalent;Divalent;Ion* med to ladninger (f.eks. Ca++).;;; 973;Miljøordbog;DMI;1) Danish Meteorological Institute, 2) Direct Material Input;1) Danmarks Meteorologiske Institut, en forskningsinstitution i trafikministeriet, www.dmi.dk, 2) Direct Material Input – vægten af alle de materialer, der forekommer som direkte input i en økonomi. Omfatter således indenlandsk udvundne (og benyttede!) råstoffer samt importerede råstoffer, halvfabrikata og produkter.;;; 974;Miljøordbog;DMU;NERI;Danmarks MiljøUndersøgelser*;;; 975;Miljøordbog;DNAPL;DNAPL;Forkortelse for Dense Non Aqueos Phase Liquid, dvs. en væske, der er tungere end vand, og som ikke er blandbar med vand. Eksempel: Tetrachlorethylen (PCE*).;;; 977;Miljøordbog;DOC;DOC;Forkortelse af Dissolved Organic Carbon, opløst organisk kulstof (i vand).;;; 978;Miljøordbog;Donor;Donor;I gensplejsningsteknikken forstås ved donor en celle, en virus, en mikro- eller makroorganisme, hvorfra dele af eller hele nukleinsyremolekyler fjernes og gives til en anden organisme (dona = at give).;;; 980;Miljøordbog;Dosisgrænse;;Grænse for den største mængde af radioaktiv stråling*, som befolkningen/enkeltpersoner må udsættes for enten over en bestemt tid eller i enkelttilfælde. Måles i reglen i rem* eller millirem.;;; 981;Miljøordbog;Dosishastighed;;Påvirkning fra et givet stof pr. tidsenhed.;;; 983;Miljøordbog;Down-wash;Down-wash;Se skorstensnedsug*.;;; 984;Miljøordbog;Drift- og kontrolfase;;I forbindelse med fjernelse af jord- og grundvandsforurening forekommer der ofte en efterfølgende fase hvor der foretages kontroller, som skal dokumentere i hvilken grad målsætningen for oprensningen er nået. Målsætningen (bl.a. acceptkriterium*) defineres i projekteringsfasen*. Kontrolmetoderne og varigheden af fasen afhænger meget af den benyttede oprensningsteknik.;;; 985;Miljøordbog;Drikkevand;Drinking water;Vand, som kan drikkes uden sundhedsfare, og som ikke opfattes ubehageligt på grund af lugt, smag eller udseende. I mange lande kan man definere drikkevand som vand, der opfylder WHO*-standard eller en tilsvarende international eller national standard.;;; 986;Miljøordbog;Drikkevandsinteresser;;"Grundvandsbeskyttelse. I regionplanlægningen er landet opdelt i tre typer område: områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD); områder med drikkevandsinteresser (OD) og områder med begrænsede drikkevandsinteresser.";;; 987;Miljøordbog;Drivhuseffekt;Greenhouse (hothouse) effect;Atmosfærens evne til at tilbagekaste en del af varmestrålingen til jorden. Vanddamp og kuldioxid i atmosfæren virker som glasset i et drivhus. Den kortbølgede stråling, jorden modtager fra solen, går lige igennem, men det meste af den stråling, der reflekteres fra jorden og som er langbølget, kan ikke komme ud. Resultatet er opvarmning. Drivhuseffekten er vigtig for jorden. Uden atmosfæren ville jordoverfladen i gennemsnit være 50° koldere end de nuværende ca. 15°. En forøgelse af drivhuseffekten er derimod et spørgsmål, som optager forskere verden over. Drivhuseffekten påvirkes af atmosfærens indhold af bl.a. kuldioxid*, CFC*, lattergas* og methan*. Øgede udledninger af disse stoffer kan dermed påvirke jordens varmebalance og i løbet af de kommende år give et varmere klima.;;; 988;Miljøordbog;Drænvand;;Grundvand* og nedsivet overfladevand*, der er ledet ind i et bortledningselement, f.eks. et drænrør.;;; 989;Miljøordbog;Dugpunkt;;Den temperatur, hvor et kemisk stof skifter fra luftform til væskeform.;;; 990;Miljøordbog;Dumpning;Dumping;Udsmidning af en portion fast eller flydende affald. F.eks. udhældning eller nedsænkning fra skibe og platforme af spildprodukter på det åbne hav. Se klapning*.;;; 992;Miljøordbog;Dy;;Sedimenttype* med stort humusindhold*.;;; 993;Miljøordbog;Dynamisk løft;;Hastighedsløft. Se kastelængde*.;;; 994;Miljøordbog;Dyreenhed;;"En beregningsenhed, der modsvarer en malkeko af stor race uden opdræt. En beregning der benyttes så alle husdyrarter kan sammenlignes. 1 DE =100 kg kvælstof i husdyrgødningen pr. år.";;; 995;Miljøordbog;Dysefilter;;Se posefilter*.;;; 996;Miljøordbog;Dystrof;;En sø betegnes dystrof, hvis dens vand er brunt på grund af et stort indhold af humusstoffer* normalt tilført fra omgivende skov (tungt nedbrydelige, tørveagtige organiske stoffer). Søvandet er ofte surt*, men kan være neutralt eller basisk ( se pH*), hvis der tilføres kalkholdigt vand. Sedimentet* i dystrofe søer består på de dybeste steder af tørveagtigt mudder (dy)*.;;; 997;Miljøordbog;Døgnfaktor;;Årets største døgnforbrug på et vandværk - max døgnforbruget - kan beregnes som gennemsnitsdøgnforbruget Qmaks ganget med en døgnfaktor. Døgnfaktoren betegnes fd og ligger typisk mellem 1,5 og 4,0 afhængig af forbrugergruppens sammensætning. Qmaks = fd x Qm.;;; 998;Miljøordbog;E.coli;E.coli;Escherichia coli I, fækale bakterier, tarmbakterier, findes i stort tal i menneskers og pattedyrs tyktarm (colon), som de er opkaldt efter. De anses almindeligvis for uskadelige, men når de forekommer i naturen i vand, er det tegn på forurening af vandet med tarmindhold. Colibakterier har i snart hundrede år været anvendt som indikatorer for fækal forurening, og forekomster over visse talværdier er en advarsel mod at anvende vandet som badevand og drikkevand, da der kan være fare for infektion med sygdomsbakterier og virus*.;;; 999;Miljøordbog;EDXRF;EDXRF;Energidispersiv røntgenfluoscens spektrometri findes i en felt- og laboratorieudgave. Begge metoder er screeningsteknikker for tungmetaller, hvor en jordprøve med eller uden en forbehandling beskydes med røntgenstråler. Ved screeningen måles samtidigt for flere almindeligt forekommende tungmetaller. Detektionsgrænsen for kviksølv, molybdæn og cadmium er høj, og metoden benyttes i praksis sjældent til disse metaller. Metodens styrke er især en kort svartid, hvilket gør den særlig egnet ved kontrol med afgravning af forurenet jord eller renjordskontrol*.;;; 1000;Miljøordbog;Effekt;Effect;I energisammenhæng et mål for indfyret energimængde pr. tidsenhed. Angives typisk i enheden Megawalt, MW*.;;; 1001;Miljøordbog;Effektiv skorstenshøjde;;Den højde, der bestemmer røgens spredning fra en skorsten, og som indgår i spredningsberegningerne. Ved beregning af den effektive skorstenshøjde tages hensyn til bygningstillæg*, røgløft* og skorstensnedsug*.;;; 1002;Miljøordbog;Efterfældning;;"Kemisk rensning*; fældningskemikaliet tilsættes efter den mekaniske* og biologiske rensning*.";;; 1003;Miljøordbog;Efterklaring;;Bundfældning af slam* efter de biologiske rensetrin ved biologisk rensning* (sekundær sedimentation).;;; 1004;Miljøordbog;Eksponering;Exposure;En organismes kontakt med et stof over et vist stykke tid. Begrebet finder især anvendelse ved overfladenær forurening. Eksponeringen afspejler et dagligt indtag. Måden hvorpå en forureningskomponent* optages af mennesker, planter eller dyr benævnes eksponeringsvejen (se dette). Eksponeringen afhænger desuden af forureningens tilgængelighed, eksponeringstiden og brugergruppens følsomhed overfor forureningskomponenten. Se Spredningsvej*.;;; 1005;Miljøordbog;Eksponeringstid;;Den tid en organisme eksponeres* for forureningskomponenter*.;;; 1006;Miljøordbog;Eksponeringsvej;;Hvordan et stof kommer ind i organismen. Mennesker kan optage forureningskomponenter* ved at spise eller drikke, ved hudkontakt, indånding af partikler (støv) og indånding af dampe.;;; 1008;Miljøordbog;Ekstraktion;Extraction;Ved en ekstraktion af et stof fra en matrix, f.eks. jord, forstås en behandling med et opløsningsmiddel, hvorved den del af stoffet, der kan opløses, bliver ekstraheret. (Latin: extrahere = udtrække).;;; 1009;Miljøordbog;Elektrofilter;Electrostatic filter;Er et aggregat til røgrensning, der ved hjælp af et elektrisk felt og en ionisering* af støvpartikler kan udskille op til ca. 99 % af røggassers partikulære materiale.;;; 1010;Miljøordbog;Elektrokinetisk jordrensning;;En oprensningsteknik til at fjerne tungmetalforureninger i jord. Ved at lede jævnstrøm gennem den forurenede jord, vandrer metalionerne ud og fanges i en væske mellem særlige membraner. Udstyret består af en række koniske spyd, som sættes ned i jorden og kan anvendes på behandlingsanlæggene, på forureningsstedet, og i visse tilfælde også in-situ*.;;; 1011;Miljøordbog;El-fiskeri;;Metode til fangst af fisk, hvor fiskene midlertidigt lammes ved hjælp af elektrisk strøm fra en generator.;;; 1012;Miljøordbog;Ellogboring;;En hulsnegl boremetode*, hvor der under borearbejdet kan udføres forskellige målinger af jordlagenes fysiske egenskaber, blandt andet jordens elektriske ledningsevne, vandindhold mv. Målingerne kan senere sammenlignes med jordprøver fra de pågældende lag, og samlet set opnås en bredere beskrivelse af de geologiske forhold.;;; 1013;Miljøordbog;Eluat;Eluate;Den væske, der forlader en ion-bytter*, når denne regenereres*.;;; 1014;Miljøordbog;Eluering (regenerering);;Genskabelse af ionbytteres* ionbytningsevne ved at gennemskylle ionbytteren med en væske, der kan bytte de ioner*, der har sat sig på ionbytteren og erstatte dem med de oprindelige ioner.;;; 1015;Miljøordbog;EMAS;EMAS;Eco Management and Audit Scheme. EU's forordning om virksomheders frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision.;;; 1017;Miljøordbog;Emissionsgrænse;;Ved en emissionsgrænse forstås en grænseværdi for emissionen* af et givet stof, som ikke må overskrides. Grænseværdien kan angives som en koncentration (f.eks. mg/m3) eller som total emitteret stofmængde pr. tidsenhed (f.eks. g/s eller kg/h).;;; 1018;Miljøordbog;EMS;EMS;Environmental Management System, miljøstyringssystem;;; 1019;Miljøordbog;Emschertank;Emschertank;"Et mekanisk rensningsanlæg med skrå spjæld, der kan tilbageholde urenhederne; opkaldt efter den tyske ingeniør, Dr. Emscher. (Trixtanke* er opbygget efter Emscherbrøndsystemet).";;; 1020;Miljøordbog;Emulgator;Emulsifier/ Emulsifying agent;Stof, der kan hjælpe til at danne en emulsion* af andre stoffer.;;; 1021;Miljøordbog;Emulsion;Emulsion;Væske, hvori uopløseligt stof (f.eks. olie i vand) er opslemmet. Til brug ved opslemningen anvendes ofte en emulgator*.;;; 1022;Miljøordbog;Endofyt;;Mikroorganisme, der lever i plantevæv uden tilsyneladende at påvirke værtsplanten, men som undertiden på et givet tidspunkt optræder som enten parasit* eller saprofyt*.;;; 1023;Miljøordbog;Endogen;Endogenous;Som virker indefra. Endogene bakterier er bakterier, der formerer sig i organismer, f.eks. tarmbakterier.;;; 1024;Miljøordbog;Enhedsforbrug;;Årsforbruget, som en gennemsnitsforbruger i en bestemt kategori sættes til ved dimensionering eller planlægning af et vandværk. Landbrug kan f.eks. have et enhedsforbrug på 950 m3 pr. år pr. ejendom. I praksis vil vandforbruget på landbrugsejendomme variere meget fra ejendom til ejendom.;;; 1025;Miljøordbog;Enkelt vandforsyningsanlæg;;Forsyner en ejendom med vand.;;; 1026;Miljøordbog;Enkeltforsyninganlæg;;Anlæg, der forsyner en til to husstande, eventuelt med tilhørende erhverv. Typiske eksempler er landbrugsejendomme og landhuse med egen indvinding.;;; 1027;Miljøordbog;Ensilage;Silage;Konserveret, afskåret grønt (roetoppe, majsplanter, græs etc.), der bruges som kreaturfoder. Ensilage skæres om sommeren, konserveres og bruges derefter som foder om vinteren. Ensilagesaft, det vil sige den saft, der siver fra ensilage, vil være stærkt forurenende, hvis det udledes til søer, vandløb og havet. Udledning af ensilagesaft er ulovlig.;;; 1028;Miljøordbog;Ensilagesaftbeholder;Silo;Beholder, hvor der alene tilledes ensilagesaft. Se ensilage*.;;; 1029;Miljøordbog;Enterobakterie;;Tarmbakterie.;;; 1031;Miljøordbog;Eocæn;Eocene;Geologisk tidsepoke. 57 til 37 mio. før nu. Himalaya blev dannet i denne epoke. I Danmark blev moleret dannet.;;; 1033;Miljøordbog;Epilimnion;;Det øverste lag ved en lagdeling*.;;; 1034;Miljøordbog;EPS;EPS;Ekspanderet polystyren. Polystyren opskummes med pentan (en kulbrinte, der er i familie med naturgas) og formes. Kendes fra de lette hvide skumbakker, -kasser og isoleringsplader.;;; 1035;Miljøordbog;ERFA;;ERFAringsudveksling;;; 1037;Miljøordbog;Euryhaline arter;;Arter, der kan tåle et bredt spektrum af saltholdigheder.;;; 1038;Miljøordbog;Eutrof;Eutrophic;Næringsrig. Anvendes især om søer, men for marine områder med en høj organisk produktion af planter, herunder planktonalger*, kan betegnelsen også anvendes.;;; 1039;Miljøordbog;Eutrofiering;Eutrophication;Angivelse af søers tilstand (se desuden oligotrof). En eutrofieret sø er bl.a. kendetegnet ved en høj organisk produktion, et højt indhold af næringssalte* og en artsfattig flora og fauna, hvor en eller få arter dominerer. Eutrofieringstilstanden er ofte et stadium i søers udvikling. På grund af menneskets aktiviteter (f.eks. spildevandsudledning, gødskning, jordbehandling etc.) er mange søers næringssaltudvikling blevet fremskyndet stærkt inden for de sidste 50 år. (Trophos = næring).;;; 1040;Miljøordbog;Ex site rensning;;Behandling af opgravet, forurenet jord på et centralt jordbehandlingsanlæg, se landfarming*. Betegnelsen bruges som modsætning til On site* rensning, hvor den forurenede jord renses på den lokaliet hvor den er gravet op. Skal ikke forveksles med In situ* rensning hvor rensningen af jorden sker uden opgravning.;;; 1041;Miljøordbog;Fanekortlægning;;Horisontal og vertikal måling af udbredelsen af forurening nedstrøms for en fyldplads* eller losseplads*.;;; 1043;Miljøordbog;Fareklasser;;Stoffer og materialer, der medfører risiko, kan praktisk inddeles i fareklasser, d.v.s. grupper med forskellig risiko. I miljømæssig sammenhæng er det rimeligt at nævne giftlovens og bekæmpelsesmiddellovens opdeling af pesticider* og giftstoffer i forskellige fareklasser.;;; 1044;Miljøordbog;Farvetest;Colour test;En testmetode/feltmetode. En prøve, jord eller vand, blandes med analysevæsken, som derefter skifter farve hvis prøven indeholder en type forurening som analysevæsken er reaktiv overfor. Eksempelvis er analysemetoden Sudan IV reaktiv overfor chlorerede opløsningsmidler, og prøven bliver rød. Farvetest anvendes ofte i felten, hvor de giver hurtige resultater, modsat resultater fra laboratorieanalyser som ofte er flere dage undervejs. Farvetest er billige, men ikke så pålidelige som laboratorieanalyser, og de angiver ikke koncentrationer.;;; 1045;Miljøordbog;Fasefordeling;;Ved risikovurdering og ved valg af undersøgelses- og afværgemetode er det vigtigt at kende og forudsige forureningskomponenternes* fasefordeling: Sorberet til jordpartikler, opløst i jordvandet, gasformig i poreluften og i separat (fri) forureningsfase.;;; 1046;Miljøordbog;Faskine;;Stenbrønd eller stenfyldt rende, der er dækket med jord, fliser eller lignende, og hvorigennem vand fra jordoverfladen kan samle sig og derfra sive ned i jorden. Se også nedsivning*. Ordet benyttes også om konstruktioner bestående af pælerækker med risfletning. Tjener til sikring af vandløbs bred og skråning. (Fasces = risknippe).;;; 1047;Miljøordbog;Fe;Fe;Kemisk betegnelse for grundstoffet jern, ferrum, et metal.;;; 1048;Miljøordbog;Fedtudskiller;;Anordning til at fjerne fedt fra spildevand* Fedt er ikke blandbart med vand og har en mindre vægtfylde. Derfor vil det samle sig på overfladen, når vandet er i ro. Fedtudskilleren er en beholder, hvori en spærreanordning afgrænser en del af overfladen fra tilløb og afløb ned til en vis dybde. Fedt og lignende stoffer, der samler sig på overfladen, vil derfor blive holdt tilbage, mens vandet løber videre.;;; 1049;Miljøordbog;Feed Back Monitering;Feed Back Monitering;Havovervågning. Tilbagevendende vurdering af f.eks. gravearbejders indvirkning på nær- og fjernmiljøet. Hvis Feed Back moniteringen viser, at de biologiske forhold forværres, vil det kræve ændringer i graveprogrammet.;;; 1050;Miljøordbog;Feltanalyse;;Feltanalyser er typisk ukomplicerede, hurtige og billige at gennemføre. Feltanalyserne er til gengæld ofte mindre nøjagtige og mindre specifikke. Se også feltundersøgelse*.;;; 1051;Miljøordbog;Feltjournal;;Under udførelse af boringer eller prøvegravninger føres en feltjournal med en foreløbig jordartsbeskrivelse, forureningsbedømmelse, laggrænser, bore-/gravedybde, prøvetagningsdybde og prøvenumre. For filterboringer skal desuden fremgå filtersætning, afpropning, retablering og vandspejlsobservationer. Data indarbejdes f.eks. i et boreprofil*.;;; 1052;Miljøordbog;Fenol;Phenol;"C6H5OH, organisk giftstof; efter tilvænning kan bakteriekulturer benytte fenol som energikilde og derved nedbryde det. Fenol kan være giftigt overfor fisk, alger*, bakterier* m.v. Selv i lave koncentrationer kan fenol give afsmag i fisk.";;; 1053;Miljøordbog;Fermentering;Fermentation;Forgæring. Nedbrydning af stivelse (sukker) til alkohol ved hjælp af enzymer* fra gær.;;; 1054;Miljøordbog;Ferrojern;;Fe++. Jernform, som dannes under iltfri forhold. Opstår når pyrit (FeS2) opløses. Når ferrojern iltes til ferrijern (Fe+++) sker dette f.eks. ved en udfældning som okker*. Denne proces er livstruende for fisk.;;; 1055;Miljøordbog;FID;FID;Et måleinstrument (en detektor) der er generelt egnet til måling af kulbrinter i luft. Detektoren kan indbygges i et bærbart feltinstrument, der benyttes til direkte måling af forureningsdampe i luften, f.eks omkring maskiner eller ved udluftninger fra renserier og lignende. Den kan også være indbygget i gaschromatograf* som anvendes til laboratorieanalyser af kulbrinter, og benævns da GC*-FID.;;; 1056;Miljøordbog;Filamentøse bakterier;;Trådformede bakterier.;;; 1058;Miljøordbog;Filterboring;;Denne type boringer benyttes til udførelse af afværgepumpning* og prøvepumpning*. Som boremetode benyttes slagboring*, skylleboring* eller trykluftboring*.;;; 1059;Miljøordbog;Filterhud;Filter skin;Den bakteriehinde som dannes omkring sten- eller plastmateriale i biologiske filtre. I bakteriehinden findes også andre organismer, f.eks. ciliater, klokkedyr.;;; 1060;Miljøordbog;Filterkapacitet;Filter capacity;Den mængde vand, som et vandværks filtre er i stand til at behandle - målt i m3 pr. time.;;; 1061;Miljøordbog;Filterpresse;;Apparat til at adskille tørstof (f.eks. slam*) og vand. Under et tryk på 5-25 atm. presses vandet ud af slammet gennem en filterdug i en række filterkamre. Vandet, kaldet filtratet, ledes i reglen tilbage til rensningsanlægget, medens slammet, der falder ud som slamkager, når filterkamrene skilles ad, kan komposteres* eller lignende. Benævnes også kammerfilterpresse.;;; 1062;Miljøordbog;Fiskepas;Fish ladder;Se fisketrappe*.;;; 1063;Miljøordbog;Fiskeskjul;Fish refuge;Område i et vandløb, hvor fisk kan skjule sig, f.eks. under grøde*, mellem rødder m.m. I forbindelse med vandløbsrestaurering* oprettes ofte kunstige fiskeskjul.;;; 1064;Miljøordbog;Fisketrappe;Fish ladder;Konstruktion til fiskepassage forbi opstemninger* i vandløb.;;; 1065;Miljøordbog;Fladebelastning;;En belastning af jord og grundvand, som er fordelt over en større flade. Bruges især om pesticider eller gødning i landbruget, som kan være årsag til grundvandsforurening, hvis belastningen er for stor.;;; 1066;Miljøordbog;Fladekilde;;Kilde, hvor forureninger sker fra en større flade - f.eks. lyd fra bygningsfacade. Bruges også om luftforurening, hvor emissionen* sker fra en større flade.;;; 1067;Miljøordbog;Flodemål;;Højdeangivelse, som fastsætter en vandhøjde, f.eks. en øvre højde for et vandspejl ved et stemmeværk (se opstemning).;;; 1070;Miljøordbog;Fluid-bed;Fluid-bed;"Fyringsteknologi, hvor forbrændingen foregår i et lag (en ""bed"") af ubrændbare partikler (sand, aske m.v.), der holdes svævende af en opadgående luftstrøm.";;; 1071;Miljøordbog;Fluorimeter;;Feltudstyr til måling af olie og tjærekomponenter vha. måling af fluroscens fra UV-bestråling. Især aromatiske forbindelser kan detekteres med denne måleteknik. Se aromater*.;;; 1072;Miljøordbog;Flydegrænse;;Flydegrænsen er det vandindhold i procent af tørstofmængden, hvor en jordart går over fra plastisk til flydende form.;;; 1073;Miljøordbog;Flydestoffer;Supernatant materials;Stoffer af forskellig sammensætning, som danner et lag på vandoverfladen: f.eks. olie og fedt.;;; 1074;Miljøordbog;Flyveaske;Fly ash;Ved flyveaske forstås de forbrændingsrester, som transporteres med et kedelanlægs røggasser, og som udskilles i anlæggets elektrofiltre*, cyklonfiltre*, posefiltre* m.v.;;; 1075;Miljøordbog;Forbrugergruppe;;Forbrugerne kan inddeles i grupper. Som typiske eksempler på forbrugergrupper for et vandværk kan nævnes landbrug, enfamiliehuse og industri.;;; 1076;Miljøordbog;Forbrugsperiode;;Den periode, målt i døgn pr. år, en forbrugergruppe* aftager vand. F.eks. er forbrugsperioden forskellig for helårshuse og sommerhuse.;;; 1077;Miljøordbog;Forbrænding af slam;;Behandling, som omdanner det meste af slamtørstoffets organiske dele til luftarter, så kun de ikke-brændbare dele bliver tilbage som slagge*. Slammets vandindhold slippes væk som damp.;;; 1078;Miljøordbog;Forceret udvaskning;;En in-situ oprensningsteknik for grundvand, hvor forureningskomponenterne udvaskes og oppumpes ved en kunstigt forøget vandgennemstrømning. Det oppumpede vand recirkuleres, og før injektion tilsættes eventuelt ilt, næringsstoffer eller detergenter*.;;; 1079;Miljøordbog;Forgasning;Gasification;Proces til omdannelse af faste brændsler (kul, træ, halm) til brændbare gasser (hovedsageligt brint og CO);;; 1080;Miljøordbog;Formuldningstoilet;;Toilet, hvor ekskrementerne omdannes til gødning og/eller muld. I visse standardtyper findes elektriske varmeelementer, der skal forbrænde ekskrementerne til aske.;;; 1081;Miljøordbog;Forsigtighedsprincippet;;Princip til forebyggelse af forurening fra menneskelige aktiviteter, hvor tvivl og usikkerhed kommer miljøet til gode.;;; 1082;Miljøordbog;Forsuring;Acidification;Formindskelse af pH*-værdi. Det forhold, at nedbør, søer og andre vandområder på grund af svovldioxid og NO+*, tilledt fra atmosfæren* får tilført svovlsyre og saltpetersyre med nedbøren, hvilket kan medføre fiskedød. I Danmark har søerne som hovedregel stort kalkoverskud, som kan neutralisere denne syretilførsel. På landjorden sker dannelse af sure miljøer, f.eks. gennem oxidation af svovlkis til svovl syre.;;; 1084;Miljøordbog;Forsyningsevne;;Den mængde vand, et vandværk er i stand til at levere i et givet tidsrum, f.eks. et døgn. Vandværkets forsyningsevne er bl.a. aflhængig af forbrugets variation over døgnet og af vandværkets muligheder for at lagre vand til brug i spidsbelastningsperioder.;;; 1085;Miljøordbog;Forsyningsgrad;;Udtrykker den procentdel af en forbrugergruppe*, f.eks. enfamiliehuse, inden for et vandværks forsyningsområde, der er eller forventes forsynet til et bestemt tidspunkt.;;; 1086;Miljøordbog;Forsyningskrav;;Det krav, der i planlægningen stilles til et vandværks forsyningsevne, for at forbrugerne kan få en tilfredsstillende vandforsyning.;;; 1087;Miljøordbog;Forsyningsområde;;Det område, inden for hvilket et vandforsyningsanlæg* forsyner ejendommene med vand. Fordelingen af vandet sker gennem distributionsnettet*.;;; 1088;Miljøordbog;Forsyningsstruktur;;Et system af vandværker med tilhørende ledningsnet, der varetager eller fremover udbygges til at varetage forsyningen i et område. En forsyningsstruktur kan i planlægningen også omfatte områder, hvor forsyningen vil ske fra enkeltindvindingsanlæg, se enkeltforsyningsanlæg*.;;; 1089;Miljøordbog;Fortyndingszone;Dilution zone;Et område omkring et spildevandsudløb, hvor der sker en fortynding og opblanding af spildevandet* med de omgivende vandmasser (se udledningszone).;;; 1090;Miljøordbog;Forurening;Pollution;Menneskeskabt påvirkning af de naturlige økologiske* forhold i et område.;;; 1092;Miljøordbog;Forureningskomponent;Pollution component;En kemisk, biologisk eller radioaktiv påvirkning, der har en skadelig virkning på mennesker eller miljø.;;; 1093;Miljøordbog;Forureningskortlægning;;En fastlæggelse af det jord- eller grundvandvolumen, hvor forureningskomponenter optræder i forhøjede koncentrationer i forhold til f.eks. jordkvalitetskriterier*, grundvandskvalitetskriterier eller baggrundsniveau. Se også fanekortlægning*.;;; 1096;Miljøordbog;Fotisk lag;;De øvre vandlag, f.eks. i en sø, hvor mængden af lys er tilstrækkelig til, at fotosyntese* kan finde sted. Tykkelsen af det fotiske lag afhænger først og fremmest af vandets klarhed.;;; 1097;Miljøordbog;Fotokemisk smog;;Luftforurening med nedsat sigtbarhed, der stammer fra en kemisk reaktion mellem kulbrinter, kvælstofoxider (NOx) og atmosfærens ilt under indflydelse af sollys. Se også smog*.;;; 1098;Miljøordbog;Fotokemiske oxidanter;;Oxiderede kemiske forbindelser, der dannes i atmosfæren* under indflydelse af sollys, f.eks. ved reaktion mellem kulbrinter og kvælstofoxider.;;; 1100;Miljøordbog;Fraktil;;Måleværdi, hvorunder en angiven brøkdel af målingerne ligger. F.eks. 95% fraktilen.;;; 1101;Miljøordbog;Frasorteringsandel;;En andel af dagrenovationen med ensartet indhold, der sorteres fra til genbrug* og specialanvendelse og ikke forbrændes, f.eks. glas.;;; 1102;Miljøordbog;Frekvens;;1) I økologi: hyppighed. 2) Frekvensen af en lyd er lig antal svingninger pr. sekund. Dybe toner siges at være lavfrekvente (bas), høje toner siges at være højfrekvente (diskant). Frekvens måles i Hz (Hertz).;;; 1103;Miljøordbog;Fremtidigt forsyningsområde;;Det område et vandværk efter planen skal forsyne, når forsyningen er fuldt udbygget. Se også aktuelt forsyningsområde*.;;; 1104;Miljøordbog;Freon;;Handelsnavn på en række inaktive* gasser af kulbrinter* indeholdende fluor, klor, brom eller jod (CFC*). Blev tidligere anvendt som f.eks. som kølemiddel og drivmiddel i spraydåser, men det er nu forbudt i Danmark. Freon driver op i atmosfæren* , fordi det normalt ikke nedbrydes. Når det kommer op i ozonlaget* spaltes det af den ultraviolette stråling og reagerer med ozon* (O3), hvorved lagets beskyttende virkning nedbrydes.;;; 1106;Miljøordbog;Frit magasin;;Et grundvandmagasin, hvor vandets trykniveau ligger i de permeable jordlag, som magasinet, og der er en umættet zone* med luft i en del af porerummene lige over vandet. Se også spændt magasin* og akvifer*.;;; 1107;Miljøordbog;Frit vandspejl;;Betegnelse for et grundvandsreservoir, der har direkte forbindelse til atmosfæren* gennem de overliggende lag, hvilket medfører, at grundvandet* alene er underlagt atmosfærens tryk. Disse betingelser er opfyldt, når de overliggende lag består af grovere partikler, så som sand og grus. Frit grundvand kan let forurnes fra nedsivning*.;;; 1108;Miljøordbog;Frivillig undersøgelse;;En forureningsundersøgelse, der betales af ejeren, brugeren eller køberen af et areal, f.eks. i forbindelse med en handel.;;; 1109;Miljøordbog;Fungicid;;Svampebekæmpelsesmiddel.;;; 1110;Miljøordbog;Fyldjord;;Overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder. Fyldjord fra kortlagte industrier og ældre byområder kan være belastet med forureningskomponenter* og bør derfor underkastes en renjordskontrol*.;;; 1111;Miljøordbog;Fyldplads;;En opfyldning med rene materialer, dvs. uden indhold af dagrenovation og industriaffald (se også losseplads*).;;; 1113;Miljøordbog;Fæces;;Menneskers og dyrs afføring (fækalier).;;; 1114;Miljøordbog;Fældning af fosfor;;Tilførsel af kemikalier (aluminiumsulfat, ferriklorid m.v.) til spildevand*, hvorved opløste fosforsalte omdannes til uopløselige fosforforbindelser, som fælder ud og kan fjernes fra vandet.;;; 1115;Miljøordbog;Fælles vandforsyningsanlæg;;Et vandforsyningsanlæg*, der forsyner flere ejendomme med vand til husholdning- eller erhvervsformål. Benævnelsen anvendes ofte for anlæg, der forsyner fra 3 - 9 husstande (ikke-almene anlæg).;;; 1116;Miljøordbog;Fællessystem;;Kloakeringsprincip, hvor regn- og spildevand* transporteres i fællesledning frem til rensningsanlæg* eller recipient*.;;; 1117;Miljøordbog;Fæopigmenter;;Farvede forbindelser, som dannes ved nedbrydning af klorofyl*.;;; 1119;Miljøordbog;G.I. fixpunkt;;Punkt som Kort- og Matrikelstyrelsen* har indmålt koten* (højden over havoverfladen, DNN*) til.;;; 1120;Miljøordbog;Gasolie;;Gasolie er en fælles betegnelse for diesel og let fyringsolie, der har kogepunktsinterval 170-830 °C og indeholder hovedsagelig kulbrinter fra C10-C26. Forskellen mellem diesel og let fyringsolie består i, at diesel er tilsat additiver for at forbedre brændstofværdien.;;; 1121;Miljøordbog;GC;;Gaschromotagrafi er en af de mest anvendte analysemetoder, ved undersøgelser af forurening. Gaschromatografi er en teknik, hvor den stofblanding der skal analyseres, brændes af ved høj temperatur således at prøven fordamper. Dampen indeholder nu de enkelte stoffer, og de ledes gennem en kolonne. Stofferne bevæger sig ikke gennem kolonnen med samme hastighed, og når de efter flere minutters transport passerer en detektor ved instrumentets udgang, kan de identificeres på den tid de har været undervejs. Detektoren måler også koncentrationen af stofferne.;;; 1122;Miljøordbog;Gcal;Gcal;"Energienhed, der især anvendes som mål for varmeenergi. 1 Gcal = 1 Gigacalorie = 1 milliard cal = 109 cal. 1 cal = 4,187 joule. Se desuden joule.";;; 1123;Miljøordbog;Genanvendelse;;Genbrug*. Fællesbetegnelse for en genanvendelse*, genindvinding* eller genudnyttelse* af materiale.;;; 1124;Miljøordbog;Genanvendelsesgrad;;"Vedrørende f.eks. flasker eller genbrugspapir: Forholdet mellem forbruget af returpapir* som råvare i papirproduktion og den samlede produktion, udtrykt i procent. Genanvendelsesgrad kan også betegne forholdet imellem forbruget af returpapir og det samlede råvareforbrug.";;; 1125;Miljøordbog;Genbrug;;Tingene bruges igen i samme form som oprindeligt (f.eks. skylning og rensning af flasker, der så anvendes igen).;;; 1126;Miljøordbog;Genindvinde;Reclaim;Affaldet anvendes til samme formål som det oprindelige produkt (papiraffald bearbejdes og anvendes til fremstilling af nyt papir).;;; 1127;Miljøordbog;Gennemsigtighed;Transparency, diaphanousness;= sigtdybde i vand. Angiver den maksimale dybde, hvor en hvid cirkulær skive med en diameter på 25 cm (Secchii* skive) netop kan skimtes, når den nedsænkes i vand. Jo flere alger der er i vandet desto mindre bliver sigtedybden.;;; 1128;Miljøordbog;Gensplejsning;Gene splicing;Kunstig overførsel af arvemateriale fra en organisme (donororganismen) til en anden. Arvematerialet kan dog også være kunstigt fremstillet. Arvematerialet indsplejses i modtagerorganismens (værtsorganismen) arvemateriale (DNA*).;;; 1129;Miljøordbog;Genudnyttelse;Recycling;Affaldet anvendes til et andet produkt eller formål end oprindeligt (affald brændes og giver varme, slam anvendes til gødning etc.).;;; 1130;Miljøordbog;Geoelektrik;;Identifikation af jordlag ved brug af elektriske og elektromagnetiske metoder. Baserer sig på forskellen i sedimenttypers evne til at lede elektrisk strøm.;;; 1131;Miljøordbog;Geologisk basisdatakort;;Kort, der viser jordlagenes vertikale og horisontale udbredelse. Udføres i den hydrogeologiske* kortlægning i form af cirkeldiagramkort*.;;; 1132;Miljøordbog;Geologisk model;;En geologisk model udarbejdes for et område ved integration af geologisk information fra boringer og/eller daglokaliteter, foruden geofysiske data og geologisk erfaring. Via modellen tilvejebringes viden om de geologiske lags mulige udbredelse i det betragtede område.;;; 1133;Miljøordbog;Geomorfologi;;Beskrivelse af jordoverfladens form og struktur.;;; 1134;Miljøordbog;Georadar;;En elektromagnetisk målemetode. Metoden benytter sig af, at radiobølger kan trænge ned i jorden, og at lagene vil reflektere en del af energien. Der kan indhentes detaljeret information om geologien til dybder på op til 10 m. Metoden er dog uegnet, når de øverste aflejringer består af ler.;;; 1135;Miljøordbog;GERDA;;Geofysisk RelationsDAtabase;;; 1136;Miljøordbog;GEUS;;Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, www.geus.dk;;; 2941;JCP;Genanvende;;Se genindvinde*.;;; 1137;Miljøordbog;Giftstoffer;;"Stoffer, der i visse - i reglen små - mængder, virker giftigt på organismer, dvs. fremkalder sygdom og død. Man skelner mellem akut giftighed, dvs. at symptomer og død opstår ""med det samme"" og giftighed, der først senere viser sig. Det sidste er naturligvis sværere at påvise - der er her tale om skader på arveanlæg, om kræft, der opstår på længere sigt og lignende. I praksis søger man, blandt andet i lov om gifte og sundhedsfarlige stoffer samt regler efter denne lov at opstille lister over stoffer, man skal passe på, fordi de anses for giftige. Det er vanskeligt at give en præcis forklaring på ordet giftighed, fordi alle stoffer i princippet kan virke giftige på f.eks. mennesker - blot man hurtigt indtager en passende stor portion.";;; 1139;Miljøordbog;Glacialtid;;Istid. Længerevarende tidsinterval med koldt klima og hel eller delvis isdækning af landskabet.;;; 1140;Miljøordbog;Glaukonit;;Jernsilikat. Mineralet er grønt og dannet i havet.;;; 1141;Miljøordbog;Glimmerholdige aflejringer;;Kendetegnes ved et synligt indhold af glimmermineraler. Omfatter glimmerler, -silt og -sand. Aflejringen er dominerende i den vestjyske miocæne* lagserie.;;; 1142;Miljøordbog;GLP;GLP;God laboratorie praksis.;;; 1143;Miljøordbog;Glødetab;Loss om ignition;Et mål for indhold af organisk* stof bestemt som den del af en prøve, der forsvinder ved glødning.;;; 1145;Miljøordbog;Graveprofil;;En optegning af en prøvegravning, jf. boreprofil*.;;; 1146;Miljøordbog;Graveundersøgelse;;Graveundersøgelser er specielt egnede til undersøgelser af fyld på fyldpladser* og lossepladser*, da større emner ikke konstateres ved boringer. Graveundersøgelser er velegnede til afgrænsning og fyldkarakterisering. Gravningerne udføres med rendegraver eller gravemaskiner, idet sidstnævnt er bedst til store dybder og blød bund.;;; 1147;Miljøordbog;Gravimetrisk metode;;Bestemmelse af mængden af partikler opsamlet på et filter ved vejning.;;; 1148;Miljøordbog;GRAVIS;;GRAVeInformationsSystem;;; 1149;Miljøordbog;GRUMO;;Database for Vandmiljøplanens grundvandsovervågning (GRUndvands­MOnitering);;; 1150;Miljøordbog;Grundfjeld;;Granit og gnejs som underlejrer sedimenter. I Skandinavien anvendes betegnelsen grundfjeld om bjergarter, som er dannet i forbindelse med dannelse af bjergkæder i jorden urtid.;;; 1151;Miljøordbog;Grundvand;Ground water;Vand fra nedbør, der er sivet gennem de øvre jordlag og derefter befinder sig i et jordlag med vandfyldte porer ovenover eller mellem vandstandsende lag, f.eks. ler. Grundvand har et meget lavt indhold af organiske* stoffer, men et højere indhold af salte* end overfladevand. Det kan forurenes gennem nedsivning af spildevand*, nitratf* fra landbrug, pesticider* fra landbrug og bymæssig anvendelse, affaldsdepoter m.m. Størstedelen af Danmarks vandforsyning er grundvand. Grundvandet strømmer langsomt til havet og/eller søer og vandløb.;;; 1152;Miljøordbog;Grundvandskemisk basisdatakort;;Kort, der viser grundvandets* kemiske forhold. De vigtigste kemiske komponenter afbildes ofte som cirkeludsnit.;;; 1153;Miljøordbog;Grundvandsmodel;;En model af et grundvandsopland (eller dele heraf), som er baseret på en forsimplet beskrivelse af de hydrogeologiske forhold inden for oplandet.;;; 1154;Miljøordbog;Grundvandsområde;;Et af naturen betinget samlet afstrømningsområde* for grundvand. Begrænses af grundvandskel.;;; 1155;Miljøordbog;Grundvandspejling;;Måling af grundvandspejlets* højde over eller under terræn. Omregnes ofte til meter over havniveau (koter).;;; 1156;Miljøordbog;Grundvandsspejl;;GVS. Grundvandsspejlet er det niveau, som grundvandet vil stige til i en boring. Grundvandspejlets beliggenhed er et udtryk for trykforholdene i grundvandsmagasinet.;;; 1157;Miljøordbog;Grundvandsstand;;Grundvandsspejlets højde over eller under terræn i en boring*. Omregnes ofte til meter over havniveau (kote*). Grundvandspotentiale.;;; 1158;Miljøordbog;GRUVIS;;GRUndVandsInformationsSystem;;; 1159;Miljøordbog;Grænseværdi;Limit value;1) Ved en eller anden værdi af en parameter (variabel) eller i et område af en værdi indtræffer der måske ganske bestemte effekter, f.eks. at visse dyre- eller plantearter ikke længere kan leve. Den koncentration/mængde kan betegnes som en grænseværdi for dyrets/plantens overlevelse. 2) Det højst tilladte indhold af et givet stof i f.eks. fødevarer, drikkevand eller andet. Fastlæggelsen tager hensyn til stoffets giftighed, men praktiske hensyn som målbarhed og økonomi spiller også en rolle. 3) I arbejdsmiljøindsatsen arbejdes der med hygiejniske* grænseværdier, som skal sikre, at mennesker hverken akut eller på længere sigt bliver skadet eller generet.;;; 1160;Miljøordbog;Græsningskæde;;Fødekæde*, som består af grønne planter (primærproducenter*), planteædere (primærkonsumenter), rovdyr, mennesker (sekundærkoncumenter) etc.;;; 1161;Miljøordbog;Grøde;;Betegnelse for plantevækst i vandløb. Grøde kan virke hæmmende for vandafledningen og søges derfor fjernet f.eks. ved grødeskæring, beskygning etc.;;; 1162;Miljøordbog;Grønkorn;Chlorophyll granule;De for planteceller karakteristiske korn, som indeholder klorofyl*. Grønkorn deltager i fotosyntese*, når der er lys, vand*, kuldioxid* og næringssalte* til stede.;;; 1163;Miljøordbog;Grønt regnskab;;Regnskab om miljøbelastning. Et årligt regnskab over en virksomheds ressourceforbrug og miljøbelastning. Skal i henhold til dansk miljølov­givning (fra 1994) indsendes af en række nærmere specificerede virk­somhedstyper. Der stilles minimumskrav til regnskaberne, og de er offentligt tilgængelige;;; 1164;Miljøordbog;Gråt spildevand;;Husspildevand* uden toiletspildevand.;;; 1165;Miljøordbog;Gydebanke;;Område i et vandløb, hvor bunden bestar af små sten (grus) hvori ørred, laks og stalling nedgraver deres æg.;;; 1166;Miljøordbog;Gylle;Liquid manure;Blanding af flydende og fast gødning (urin, fæces* og strøelse) fra husdyrhold.;;; 1167;Miljøordbog;Gytje;Mud;Aflejring af finkornet materiale, hovedsagelig bestående af resterne af planter og dyr.;;; 1168;Miljøordbog;Gødskning;Fertilization;Tilførsel af gødning.;;; 1169;Miljøordbog;H;H;Kemisk betegnelse for grundstoffet brint, hydrogen, en luftart.;;; 1170;Miljøordbog;Habitat;Habitat;Levested. Det område eller sted indenfor en biotop*, hvor en art eller en organisme lever. I vand(løb) kan det være bundvegetation, sten, sand og lignende. Habitat kommer fra latin og betyder egentligt bolig.;;; 1171;Miljøordbog;Halogener;;(Græsk halo = salt og gennan = skabe) omfatter fire grundstoffer, som er specielt tilbøjelige til at danne salte*, nemlig: fluor, klor, brom og jod.;;; 1172;Miljøordbog;Halogeneret komponent;;Kulbrinte med indhold af halogenatomer, dvs. chlor, brom, jod og fluor.;;; 1173;Miljøordbog;Haloner;;Halogenerede kulbrinter. Organiske* forbindelser, der indeholder brint*, kulstof* og halogener* (brom, chlor, fluor, jod). Anvendes i brandslukningsudstyr. Kan ligesom CFC* medvirke til nedbrydning af atmosfærens ozonlag*.;;; 1174;Miljøordbog;Halveringstid;;Den tid det tager før en vis mængde stof er reduceret til halvdelen af den oprindelige;;; 1175;Miljøordbog;Hastighedsløft;;Se kastelængde*.;;; 1177;Miljøordbog;Havdambrug;;Se havbrug*.;;; 1178;Miljøordbog;Headspace;Headspace;Luften over en fast eller væskeformig prøve. Mest udbredt er headspace måling med PID*, der udføres på prøver i diffusionhæmmende poser*. Endvidere benyttes ofte headspace måling af vandprøver i membranglas*, hvorfra en lille luftmængde udtages til analyse med GC*.;;; 1179;Miljøordbog;Heavy fuel;Heavy fuel;Betegnelse for tung fyringsolie. Benyttes til industriel opvarmning f.eks. på gartnerier. Tanke for heavy fuel er opvarmede med damprør for at gøre olien pumpbar.;;; 1180;Miljøordbog;Hedeslette;Moorland plain;Sletteagtig landskabsform bestående af smeltevandssand aflejret foran isen i senglacialtiden. Se glacialtid*.;;; 1182;Miljøordbog;Henry's Lov;;Forholdet mellem et stofs koncentration i gasfase og i vandfase. Henry's lov konstanten udtrykker et stofs tendens til at være på luftform frem for i en vandig opløsning. Jf. fasefordeling*.;;; 1183;Miljøordbog;Herbicider;Herbicides;Ukrudtsbekæmpelsesmidler, plantegifte.;;; 1184;Miljøordbog;Heterotrof;Heterotroph;Organisme, der kræver organisk* kulstof som næring. I modsætning til autotrofe* organismer (planter, alger*), der ved hjælp af sollys selv kan omdanne uorganisk stof til organisk stof (fra græsk: hetero = forskellig og trof = næring). Når organismer optager organisk stof enten i opløst form eller ved at spise andre organismer. Heterotrofe organismer får energi fra det organiske stof.;;; 1185;Miljøordbog;Hg;Hg, mercury;Kemisk betegnelse for grundstoffet kviksølv* (mercurium, hydrargyrum), grundstof, tungt metal, flydende ved normale temperaturer.;;; 1186;Miljøordbog;Historisk redegørelse;;Se orienteringsfasen*.;;; 1187;Miljøordbog;Homogene biprodukter;;Genanvendelige materialer fra industriproduktioner, der uden behandling/sortering kan afsættes til anden produktion;;; 1188;Miljøordbog;Hot spot;Hot spot;En sammenhængende forureninger med væsentligt forhøjede værdier. Hot spot findes oftest tæt på det sted, hvor forureningen er spildt, henlagt eller nedgravet. Af MST vejl 6/98 synes det at fremgå, at der for jord kan tages udgangspunkt i værdier på mindst det dobbelte af jordkvalitetskriteriet.;;; 1189;Miljøordbog;Hulsneglsboring;;Boremetoden er en kontinuert metode, hvor der bores uden optræk. Ved boremetoden kan der sættes filtre, og der kan udtages intakte jordprøver gennem den hule snegl.;;; 1190;Miljøordbog;Humantoksikologi;;Læren om giftvirkninger på mennesker, jf. økotoksikologi*.;;; 1192;Miljøordbog;Husspildevand;;Omfatter spildevand* fra boliger, og sanitetsspildevand (se sanitet*) fra erhvervsvirksomheder, der leder spildevand til kloaknettet i separat ledning.;;; 1193;Miljøordbog;Hvirvelseparator;;Beholder til adskillelse af vand og suspenderet* stof under udnyttelse af vandets egen strømning.;;; 1194;Miljøordbog;Hydraulik;Hydraulics;Den del af teknikken, som drejer sig om vands strømninger i rør og kanaler (græsk: hydor = vand og aulos = rør).;;; 1195;Miljøordbog;Hydrauliske egenskaber;;De egenskaber ved de geologiske lag, der betinger væskers muligheder for at bevæge sig i og omkring laget.;;; 1197;Miljøordbog;Hydrofor;Hydrophore;Trykbeholder, som sikrer et givet vandtryk i et vandforsyningsnet (har samme funktion som et vandtårn).;;; 1198;Miljøordbog;Hydrogen;Hydrogen;Grundstoffet brint, kemisk betegnelse H, en luftart.;;; 1199;Miljøordbog;Hydrogeologi;Hydrogeology;Studiet af grundvand*, herunder dets oprindelse, bevægelse, hvor det findes og dets kvalitet.;;; 1200;Miljøordbog;Hydrogeologisk kortlægning;;Kortlægning af grundvandsforekomster*. Omfatter kortlægning af vandførende* og vandstandsende lag, grundvandsspejlets højdeforhold, de vandførende lags ledningsevne, grundvandets kemiske forhold m.v.;;; 1201;Miljøordbog;Hydrografi;Hydrography;Læren om vandet på jorden (have, søer, floder, gletschere), dets fysiske og kemiske egenskaber. Desuden indgår kortlægningen af havene, søer, floder, havbunden, havdybder, strømme osv.;;; 1202;Miljøordbog;Hydrologi;Hydrology;Læren om vandet og dets kredsløb. Opdeles i hydrogeologi* og hydrografi*.;;; 1203;Miljøordbog;Hydrolyse;Hydrolysis;Proces, hvorved stof omsætter sig med vand, H2O. I organisk* kemi er hydrolyse en proces, hvor stof spaltes under optagelse af vand (græsk: hydro = vand og lysis = opløsning/adskillelse).;;; 1204;Miljøordbog;Hydrometrisk station;;Lokalitet i vandløb eller søer, hvor der løbende foretages vandstandsmåling.;;; 1205;Miljøordbog;Hydrometrisk vinge;;Propel med omdrejningstæller til bestemmelse af strømhastigheden. Kendes strømhastighederne over et givet vandløbstværsnit, kan vandføringen* i dette beregnes.;;; 1206;Miljøordbog;Hygiejne;Sanitation;Sundhedslære, specielt læren om, hvordan man forebygger sygdomme. Hygieia var datter af lægekunstens gud, Asklepios.;;; 1207;Miljøordbog;Hygiejnisering;;Behandling af slam* til uskadeliggørelse af smitstoffer, udført efter en nærmere defineret, kontrolleret metode, f.eks. pasteurisering*, ioniserende bestråling, kompostering* eller oplægning på slambed*. Ved forbrænding opnås normalt en meget effektiv hygiejnisering.;;; 1208;Miljøordbog;Hygiejnisk badevandskvalitet;;Det vil sige, at der stilles krav til den tilladelige mængde af sygdomsfremkaldende bakterier*, virus* m.v. i badevandet, således at infektionsfaren* ved badning er ringe.;;; 1209;Miljøordbog;Hypolimnion;;Vandlaget under det springlag*, der kan optræde i søer. Se lagdeling*.;;; 1211;Miljøordbog;Højdebeholder;;Vandtårn eller beholder i terrænhøjde på højtliggende punkter, hvorfra vandet ved tyngdekraften fordeles til forbrugerne.;;; 1212;Miljøordbog;Højtemperaturaffald;;Slagger* og flyveaske* kaldes med en fælles betegnelse højtemperaturaffald.;;; 1214;Miljøordbog;Høreværn;Earplug, hearing protector;Fællesbetegnelse for ørevat, ørepropper og ørekopper.;;; 1215;Miljøordbog;Håndboring;;Boring med manuelt grej, hvortil der findes flere forskellige boreværktøjer. Håndboring kan være vanskelig udføre til større dybder end 3 à 5 meter under terræn. Boremetoden udføres som regel uden borerør. Prøvekvaliteten kan være dårlig, og krydskontaminering kan let opstå.;;; 1216;Miljøordbog;Hårdhed;;Oprindeligt et udtryk for vandets tilbøjelighed til at udfælde sæbe. Det er først og fremmest kalcium og magnesium, der udfælder sæbe, men også jern kan i visse tilfælde virke fældende. Kalcium og magnesium findes på grund af den kalkholdige undergrund i vand fra de fleste danske vandværker. Vandets indhold af kalcium og magnesium måles almindeligvis i tyske hårdhedsgrader º dH. 1º dH modsvarer 10 mg CaO (= 7,1 mg Ca) pr. 1000 ml vand eller 7,2 mg MgO (4,3 mg Mg) og 12,8 mg FeO (= 10 mg Fe) pr. 1000 ml vand. Den del af vandets hårdhed, der ikke forsvinder ved kogning kaldes blivende hårdhed. Summen af blivende og temporær hårdhed er vandets totale hårdhed.;;; 1217;Miljøordbog;Hårdt terræn;;Terræn (f.eks. asfalt- eller betonoverflade, vand), der ved lydudbredelse giver reflektion* og derved forstærker lyden.;;; 1218;Miljøordbog;Hårdt vand;;"Vand der indeholder Ca++, Mg++, Fe++ eventuelt HCO3--ioner. Er totalhårdheden i ºdH mellem 10-20 betegnes vandet hårdt vand. Over 20 er meget hårdt vand. Hårdhedsgrader mellem 2-5 er blødt vand og mellem 5-10 mellemhårdt vand. Se også hårdhed*.";;; 1219;Miljøordbog;IAEA;IAEA;International Atomic Energy Agency, Den internationale Atomenergikommission.;;; 1220;Miljøordbog;IBPGR;IBPGR;International Board for Plant Genetic Resources . Det internationale råd for plantegenetiske ressourcer.;;; 1221;Miljøordbog;ICC;ICC;Det internationale Handelskammer (International Chamber of Commerce);;; 1223;Miljøordbog;ICP;ICP;Induktiv Coupled Plasma er en analyseteknik, som er velegnet til at måle for flere grundstoffer (tungmetaller*) i samme analyse.;;; 1224;Miljøordbog;IEA;IEA, International Energy Agency;Det internationale Energiagentur. International Energy Agency, www.iea.org.;;; 1225;Miljøordbog;Ilt;Oxygen;Grundstoffet oxygen, kemisk betegnelse O, en luftart. Findes i atmosfæren* som O2.;;; 1226;Miljøordbog;Iltningstrappe;;Supplerende beluftning* af spildevand* i forbindelse med biologisk* rensning. Anvendes f.eks. ved bassinanlæg mellem forskellige bassiner eller efter sekundær* sedimentation ved biologisk filter umiddelbart før udledning til recipient* for at sikre normalt iltindhold i afløbsvandet (ilten er nemlig blevet brugt i de biologiske rensningsprocesser). Bruges også til iltning af drikkevand. Iltningstrappen kan bestå af en serie frie fald, som muliggør indpiskning af luft.;;; 1228;Miljøordbog;ILYD;;EDB-program, udviklet af Lydteknisk Institut til beregning af industristøj efter en fællesnordisk beregningsmetode.;;; 1229;Miljøordbog;Imhoffglas;;"Spidsbundglas; anvendes til måling af bundfældelige* stoffer, ofte på selve rensningsanlægget; opkaldt efter den tyske ingeniør Karl Imhoff. Har form som et kræmmerhus.";;; 1230;Miljøordbog;IMK;;Immissionskoncentration. Angiver normalt indholdet af forurenende stoffer i luft (se immission*).;;; 1231;Miljøordbog;IMK-bidrag;;Det bidrag, som en given virksomhed yder til tilstedeværelsen af forurenende stoffer i atmosfæren*, dvs. til immissionen*. Den enkelte luftforureningskildes maksimalt tilladelige IMK-bidrag anvendes som beregningsværdi ved bestemmelse af skorstenshøjder m.v.;;; 1232;Miljøordbog;Immission;;Bruges som koncentrationsangivelse for en forureningskomponent i omgivelserne. (Modsat emission*). Såfremt der tales om luftforurening forstås tilstedeværelsen ved jordoverfladen - i ca. 11/2 m højde over denne - af forurenende stoffer i fast, flydende eller luftformig tilstand. Immissionen kan f.eks. være den koncentration af svovldioxid*, som kan konstateres i et punkt i omgivelserne. Immissionen kan f.eks. måles i mg/m3 eller (µg/m3.;;; 1233;Miljøordbog;Immobilisering (udfældning, stabilisering mm.);;Ved jordforurening. En afværgeteknik, hvor forurenet jord on-site* eller ex-site* indkapsles. Teknikken kan også indbære en kemisk fiksering (f.eks. med kalk) og en afdækning (f.eks. med asfalt).;;; 1234;Miljøordbog;Immuno testkit;;En semikvantitativ og specifik testmetode baseret på immunoassay teknologi. Testmetoden findes til analyse for olie, PAH, specifikke pesticider* mm. Metoden kan benyttes for jord og vand.;;; 1235;Miljøordbog;Immunoassay;Immunoassay;En teknik, hvor der anvendes antistoffer, der har en høj affinitet for det stof (forureningskomponenten) eller bakterie, virus mv., antistoffet er udviklet til. Analysen udføre ved måling af en farveændring eller ved at måle radioaktivitet eller fluoscens.;;; 1236;Miljøordbog;Impaktion;;Når partikler i luften føres mod overfladen og fæstner sig der.;;; 1237;Miljøordbog;Impermeabel;;Betegnelse anvendt om et lag, der er vandstandsende.;;; 1238;Miljøordbog;Imposex;Imposex;Forstyrrelse hos havsnegle (bl.a. rødkonk, purpursnegl), hvor hunsnegle ved siden af deres normale hunlige kønskarakter udvikler hanlige kønskarakterer (penis, sædleder). Kan fremkaldes af TBT*. Medfører i fremskredne tilfælde dyrenes sterilitet.;;; 1239;Miljøordbog;Impulsstøj;Impulsive noise;Støj, der består af kortvarige impulser - f.eks. støj fra hamren eller skud. Måles med en støjmåler, der er indrettet med meget kort reaktionstid, i enheden dB(imp).;;; 1240;Miljøordbog;In situ;In situ;På stedet.;;; 1241;Miljøordbog;In situ oprensning;;En betegnelse for en række forskellige oprensningsteknikker, der indebærer, at forurenet jord oprenses uden opgravning, og/eller at grundvand oprenses uden oppumpning. (in situ = på stedet).;;; 1242;Miljøordbog;In situ oxidation;In situ oxidation;En in situ* oprensningsteknik, hvor et iltningsmiddel tilføres en grundvandsforurening med henblik på biologisk omsætning. Som iltningsmidler kan f.eks. benyttes iltberiget vand, nitrat, brintperoxid eller permanganat samt et kommercielt produkt som ORC*.;;; 1243;Miljøordbog;In situ vitrifikation;;Se immobilisering*.;;; 1245;Miljøordbog;In vivo;In vivo;"""I live"". Benyttes om forsøg udført direkte på mennesker eller på levende organismer - ""in vivo test"". (modsat in vitro*).";;; 1246;Miljøordbog;Inaktivere;Deactivate;At gøre noget uvirksomt. Ved inaktivering af slam* forstås, at smitstoffer gøres uvirksomme, se hygiejnisering*.;;; 1247;Miljøordbog;Inddampningsrest;;Se tørstof*.;;; 1248;Miljøordbog;Indikatorparameter;;Indikatorparametre, er naturligt forekommende stoffer der kan afsløre en forureningspåvirkning. En pludselig ændring i et grundvandsmagasins naturlig blanding af salte og metaller, kan indikere at grundvandet er blevet forurenet. Parametre som ammonium, NVOC, jern, kalium, mangan, hydrogenkarbonat, chlorid, natrium, magnesium og calcium kan være egnede som indikatorparametre.;;; 1249;Miljøordbog;Indsatsområde;;Et område hvor man skal gøre en indsats. Indsatsområder i relation til Jordforureningsloven er de områder, hvor amterne skal koncentrere deres undersøgelser og afværgeindsats. Disse områder omfatter arealer med følsom arealanvendelse, områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og indvindingsoplande for almene vandforsyningsanlæg.;;; 1250;Miljøordbog;Indsætningsdæmpning;;Den lyddæmpning, der opnås ved montering af en lyddæmper eller opstilling af en skærm.;;; 1251;Miljøordbog;Industrispildevand;;Som betegnelsen siger et fællesudtryk for alt spildevand fra industrivirksomheder. Betegnelsen er dog ikke særligt præcis, fordi der kan være tale om mange slags spildevand. Der er dels sanitært spildevand (dvs. afløb fra håndvaske, kantiner og toiletter), dels eventuelt kølevand, der kan give termisk* forurening og endelig processpildevand, der er indgået i selve fremstillingsprocessen. Herfra kan være tilført eventuelle rester, hjælpestoffer etc.;;; 1252;Miljøordbog;Indvindingskapacitet;;Den maksimale råvandsmængde (se råvand), der kan indvindes fra et vandværks boringer*. Indvindingskapaciteten kan være begrænset enten af boringernes eller råvandspumpernes ydeevne.;;; 1253;Miljøordbog;Inert;Inert;Stof, der ikke er tilbøjeligt til at indgå kemiske forbindelser. Et stof betegnes også som inert, når det ikke ændrer tilstand eller tilbageholdes ved passage gennem jordlag.;;; 1254;Miljøordbog;Inertiløft;;Se hastighedsløft*.;;; 1255;Miljøordbog;Infektion;Infection;Et smitstofs (mikroorganismers) indtrængen og formering i en organismes væv. Pådraget, smitsom sygdom (bakterie, svamp eller virus).;;; 1256;Miljøordbog;Infiltration;Infiltration;Indsivning af drænvand* i et kloaksystem.;;; 1257;Miljøordbog;Infralyd;;"Lyd med frekvenser* under 20 Hz (nedre grænse for det hørbare område). Høje infralydniveauer kan påvirke balancesystemet (give ""søsyge"") og give virkninger i andre dele af kroppen.";;; 1258;Miljøordbog;Inhibitorer;;(= hæmmere). Inhibitorer er overflade- eller rustbeskyttende midler. De tilsættes bl.a. maskinopvaskemidler. Her anvendes ofte natriummetasilikat, idet det også har en basisk effekt. Det har en lokalirriterende og ætsende virkning. Af inhibitorer kan i øvrigt nævnes triethanolamin, som kan irritere øjne, hud og slimhinder, kan fremkalde allergi og kan medvirke til at fremkalde kræft. Benzotriazol kan give irritationer af øjne, hud og slimhinder samt allergi. Thiocarbamid kan være farlig ved indånding og har kræftfremkaldende egenskaber.;;; 1259;Miljøordbog;Initialfortynding;;Den umiddelbare fortynding. Den fortynding med recipientens* vand, der sker i en opstigende spildevandstråle, inden indlejring af spildevandet* i recipienten finder sted. Fortyndingen fremkaldes ved impulsen af det udstrømmende spildevand og af den tæthedsforskel, der måtte være mellem spildevandet og recipientens vand.;;; 1260;Miljøordbog;Inkubator;;"""Rugekasse"", hvor f.eks. bakterier kan vokse ved en bestemt temperatur. Anvendes også om apparat til bestemmelse af planktonalgers primærproduktion*. Apparatet består af et vandbad med termostat og en veldefineret lyskilde.";;; 1261;Miljøordbog;Innovative teknikker;Emerging technology;"""Emerging technology"". En betegnelse, der især dækker over oprensningsteknikker, som er under afprøvning i laboratorie- eller pilotskala og endnu mangler fuldskala dokumentation.";;; 1262;Miljøordbog;Insekticider;Insecticides;"Insektbekæmpelsesmidler; hovedsageligt to grupper af stoffer: 1) Klorerede* kulbrinter, f.eks. DDT* og andre (aldrin og dieldrin m.fl.). Disse stoffer er i små mængder ikke særlig giftige for andre end insekter, men de nedbrydes dårligt i naturen og ophobes derfor i fødekæderne*. 2) En række organiske* fosforsyre-estere, f.eks. bladan (parathion) og malathion. Disse stoffer er mindre stabile, men er langt mere direkte giftige for dyr og mennesker end klorerede kulbrinter. Med disse stoffer er der dog betydelig mindre fare for ophobning i fødekæderne.";;; 1263;Miljøordbog;Interglacialtid;;Tidsinterval med varmt klima mellem to glacialtider* (istider).;;; 1264;Miljøordbog;Interkalibrering;;Sammenligning af måleresultater, fundet på forskellige laboratorier og/eller ved anvendelse af forskellige analysemetoder.;;; 1265;Miljøordbog;Intern rensning;;"En oprensningsmetode, som udnytter naturlige processer som fortynding, fordampning, biologisk nedbrydning, adsorption og kemiske reaktioner til at reducere koncentrationer og mængder af forureningskomponenter i jord og grundvand. Ved at udnytte de naturlige processer - især biologisk nedbrydning - kan man i de aktuelle projekter undlade en aktiv afværgeforanstaltning af en forurening og i stedet dokumentere, at forurening faktisk ikke spreder sig. Synonym med ""natural attenuation"".";;; 1267;Miljøordbog;Invertebrater;Invertebrates;Hvirvelløse dyr, dvs. alle dyr, som ikke er hvirveldyr.;;; 1269;Miljøordbog;Ionbytning;;Ionbytning foregår naturligt mellem vandfasen og den faste jordmatrix, se ionbytter*. Ionbytningen har betydning for indholdet og mobiliteten af calcium, magnesium, natrium, kalium, jern, mangan og ammonium i grundvandet.;;; 1270;Miljøordbog;Ionbytter;;Naturlige eller kunstige stoffer, der har den egenskab at kunne modtage visse ioner* (elektrisk ladede partikler) og afgive andre ioner.;;; 1271;Miljøordbog;IPPC-direktiv;;Integreret forebyggelse af bekæmpelse af forurening (EU-direktiv 1996);;; 1272;Miljøordbog;IR;IR;Infra-rød spektroskopi. En meget anvendt måleteknik, som måler et stofs udsendelse af lys i det infrarøde område, kan bl.a. benyttes i gasmålere for methan.;;; 1273;Miljøordbog;Isopleth kurve;Isopleth curve;Kurve gennem punkter med samme koncentration eller temperatur.;;; 1274;Miljøordbog;Isotoper;Isotopes;Grundstoffer, som har samme plads i det periodiske system, men forskellig atomvægt. (Græsk: isos = lige og topos = plads).De fleste grundstoffer består af blandinger af flere isotoper. F.eks. be står naturligt forekommende jern af 5,82% af isotopen Fe-54, 91,66% af iso to pen Fe-56, 2,19% af isotopen Fe-57 og 0,33% af isotopen Fe-58. Kemisk kan man ikke skelne mellem forskellige isotoper af samme grundstof, dertil anvendes fysiske metoder. Nogle isotoper er stabile og andre, de radioaktive*, er ustabile.;;; 1275;Miljøordbog;IUCN;IUCN;Den internationale union for natur- og ressourcebevarelse.;;; 1276;Miljøordbog;JAGG;;Miljøstyrelsens risikovurderingsmodel, som består af et regneark, der frit kan kopieres fra styrelsens hjemmeside, http://www.mst.dk/affald/02050100.htm;;; 1277;Miljøordbog;Jethætte;;Dobbeltkonisk hætte, der afslutter et luftafkast foroven. Faconen muliggør placering af en indvendig tragt til opsamling og afledning af regnvand. Jethættens vigtigste formål er netop at forhindre regnvand i at trænge ned i afkastrøret, samtidig med at man bevarer hastighedsløftet* ved den opadrettede luftstrøm. Derimod giver jethætten ikke i sig selv nogen forøgelse af kastelængden* i forhold til et normalt aflkastrør med samme mundingsdiameter.;;; 1279;Miljøordbog;Jordkvalitetskriterium;;Jord, der overholder Miljøstyrelsens jordkvalitetskriterier, kan frit benyttes af alle mennesker til den mest følsomme arealanvendelse. Det er ved brugen af disse kriterier vigtigt at notere sig, at overholdelse af jordkvalitetskriterierne ikke automatisk sikrer, at kriterierne for vand og luft også er overholdt.;;; 1280;Miljøordbog;Jordprøvetagning;;Jordprøver fra boringer udtages fra alle gennemborede jordlag, dog mindst én prøve for hver 0,5 boremeter. Ved større dybder - f.eks. dybere end 10 m under terræn - kan afstanden mellem hver prøve evt. nedsættes. Der udtages som regel to sæt prøver, som udføres ved at dele én jordprøve. Hvis der kan være forurening med flygtige komponenter, skal det ene prøvesæt udtages til membranglas* og det andet til diffusionshæmmende poser*. Prøverne udtages som regel direkte fra boresnegle eller -kop (uintakte prøver). Man kan ved flere boremetoder udtage intakte prøver, der giver den bedste prøvekvalitet. Under borearbejde føres altid en feltjournal*, på baggrund af hvilken der optegnes en boreprofil*.;;; 1281;Miljøordbog;Jordtransport;;Flytning af jord fra et kortlagt areal eller offentligt vejareal skal ifølge Anmeldebekendtgørelsen (bek. 675 af 27. juni 2000) forinden anmeldes til kommunalbestyrelsen.;;; 1282;Miljøordbog;Jordvaskning;;En oprensningsmetode, hvor den opgravede jord sorteres og renses i en våd proces (on-site eller ex-site). Metoden kan benyttes overfor forureninger med metal, benzin, olie, tjære og pesticider.;;; 1283;Miljøordbog;Joule;Joule;1 joule = 0,239 cal. Måleenhed for energi (varme) i SI-systemet.;;; 1285;Miljøordbog;K;K;Kemisk betegnelse for grundstoffet kalium, et metal.;;; 1286;Miljøordbog;Kabellyslod;;Elektrisk vandstandsmåler, hvor en lampe tændes, når et lod rører vandet. Dybden til vandspejlet aflæses direkte på målinddelingen på kablet.;;; 1288;Miljøordbog;Kalibrering;;Justering, indstilling, oftest af måleudstyr.;;; 1289;Miljøordbog;Kaliumdikromat;;Kemikalium, der anvendes til at måle spildevandets* kemiske iltforbrug (se COD).;;; 1290;Miljøordbog;Kaliumpermanganattal;;Mål for indhold af organisk* stof i vand. Ved målingen bestemmes, hvor meget organisk stof i vandet, der kan iltes med kaliumpermanganat. Forkortes KIF;;; 1291;Miljøordbog;Kammerfilterpresse;;Se filterpresse*.;;; 1292;Miljøordbog;Kapillaritet;;Kapillariteten betegner opsugningshøjde for vand i et materiale. Kapillarvirkningen i jord skyldes vandets adhæsionskræfter.;;; 1293;Miljøordbog;Kapillær barriere;;Hindring for passage af nedsivende* vand. Opbygget ved en passende kombination af grovkornet materiale (sand og finsand), således at de mindste porer (kapillærer) suger vandet til sig og afgiver vandet til det grovere sand, hvorfra det kan afledes uden at komme i kontakt med det, der beskyttes af den kapillære barriere.;;; 1294;Miljøordbog;Karbonat;Carbonate;Salt af kulsyre. CO3. Karbonater kaldes derfor også kulsure salte. I karbonater er et af kulsyrens brintatomer ombyttet med et metalatom.;;; 1295;Miljøordbog;Kastelængde;;"Et mål for ""hastighedsløftet"" - det bidrag til den effektive afkasthøjde* for skorstene eller luftafkast, der skyldes røgens/luftens hastighed ved udstrømningen. Man skal være opmærksom på, at der i beregningsforskrifter og leverandørspecifikationer opereres med forskellige definitioner på kastelængden, således at en direkte sammenligning ikke altid er mulig.";;; 1296;Miljøordbog;Katalysatorer;;Stoffer, der forøger reaktionshastigheden i en kemisk proces uden selv at indgå eller forbruges i den. I biler bruges i dag katalysatorer, hvor platin og rhodium opvarmes af udstødningsgasserne og herved fremmer delingen af kvælstofilterne* til frit kvælstof og ilt/vand. Tekniske katalysatorer anvendes overalt indenfor industrien, f.eks. på raffinaderier. Enzymer* er også katalysatorer.;;; 1297;Miljøordbog;Katalytisk forbrænding;;Forbrænding, der ved hjælp af en katalysator* foregår ved lave temperaturer, typisk ved 3-400 grader C. Anvendes til rensning af luft for stoffer på gasform.;;; 1298;Miljøordbog;Kation;Cation;Positivladet ion*. F.eks. Brintion, H+.;;; 1299;Miljøordbog;Kemikalieaffaldsdepot;;Losseplads eller tilsvarende f.eks. industriareal, hvor der er henlagt eller nedgravet kemikalieaffald før 1/4 1976.;;; 1300;Miljøordbog;Kemisk ekstraktion;;En jordrensningsmetode, hvor den forurenede jord (typisk tjæreforurening) blandes med et opløsningsmiddel (on-site eller ex-site). Herefter skilles jord og opløsningsmiddel, så forureningen findes opkoncentreret i ekstraktet. Restmængden af opløsningsmiddel i jorden fjernes ved opvarmning. Metodens sidste trin kan også benyttes til rensning af jord belastet med opløsningsmidler.;;; 1302;Miljøordbog;Kemiske produkter;;Ved kemiske produkter forstås såvel opløsninger som faste, flydende eller luftformige blandinger af to eller flere kemiske stoffer.;;; 1303;Miljøordbog;Kemiske stoffer;;Ved kemiske stoffer forstås grundstoffer og deres forbindelser, således som de forekommer naturligt eller industrielt fremstillet.;;; 1304;Miljøordbog;Kemotrof;;Organisme, der får energi gennem iltning af en kemisk forbindelse.;;; 1305;Miljøordbog;Kernenedsmeltning;;Et kernehavari, hvor brændslet i et atomkraftværk smelter. Derved kan der ske udslip af en stor del af de radioaktive* stoffer i reaktorkernen.;;; 1306;Miljøordbog;Kilde;;1) Lokalitet, hvor grundvandet* strømmer frem (bassinkilde, strømkilde og sumpkilde). 2) Oprindelse (årsag) til forurening, f.eks. trafik, landbrug osv.;;; 1307;Miljøordbog;Kildeplads;;Det område, hvor et vandforsyningsanlægs* indvindingsboringer (se boring), er placeret.;;; 1308;Miljøordbog;Kildesortering;;Sortering af husholdningsaffald i husholdningerne, f.eks. i glas, papir, metal etc.;;; 1309;Miljøordbog;Kildestyrke;;En lydkildes udsendte lydeffekt*.;;; 1310;Miljøordbog;Kildetyper;;Kilder til udslip af luftforurening (emission*) er opdelt i punktkilder, fladekilder (eller arealkilder) og fjerne kilder. En punktkilde er et enkelt emissionssted, f.eks. fra et større kedelanlægs skorsten, som udsender en væsentlig forureningsmængde. En fladekilde (eller en arealkilde) er en sammenfatning af alle mindre emissionssteder inden for et areal, f.eks et 500 x 500 m kvadrat. Emissionen omfatter boligområder med egen opvarmning, mindre virksomheder, værksteder, kontorbygninger m.v. samt trafikken. Fjerne kilder er fjerne bysamfund og industriområder, hvis emission tilføres området via vinden. De giver et bidrag til den lokale immission*.;;; 1311;Miljøordbog;Kjeldahlanalyse;;En analyse, der anvendes til bestemmelse af mængden af total nitrogen (kvælstof*), idet alle nitrogenforbindelser nedbrydes til ammonium (NH4+) i sur (se pH*) opløsning ved hjælp af svovlsyre. Nitrit* og nitrat* kommer dog kun med ved tilsætning af reduktionsmiddel.;;; 1312;Miljøordbog;Klapning;;Bortskaffelse af slam*, opgravet bundmateriale, dynd m.m. fra havnebassiner o.l. Det opgravede materiale transporteres i pramme til en nærmere defineret klapplads, hvor materialet slippes og synker til bunds. Klapmateriale kan være en mulig årsag til forurening på grund af indhold af organisk* stof og eventuelle tungmetaller*.;;; 1313;Miljøordbog;Kloakopland;;Et område, inden for hvilket spildevand* samles med henblik på videre transport og behandling.;;; 1316;Miljøordbog;Klorering;;"Desinfektion* af vand med klor*. Der tilsættes i reglen klorgas fra trykbeholdere, klorkalk eller mest almindeligt natriumhypokloritopløsning. I alle disse tilfælde drejer det sig om tilsætning af ""frit klor"". Om dette har den ønskede virkning, aflhænger af vandets sammensætning. Noget af det frie klor vil blive reduceret helt til klorid, men andet vil eventuelt danne forskellige typer af kloraminer med organiske* forbindelser af vandet. Sådanne kloraminer med organiske forbindelser af vandet registreres som ""bundet klor"", der har forskellig, men altid lavere desinficerende virkning end ""frit klor"".";;; 1317;Miljøordbog;Klorofyl;Chlorophyll;Klorofyl er et grønt magnesiumholdigt pigment, der virker som katalysatorer* ved fotosyntesen*. Klorofyl er nødvendig for fotosyntesen og findes derfor i alle fototrofe* organismer. Klorofyl omdanner lysets energi til kemisk energi. Klorofylindholdet anvendes ofte som et mål for mængde af planktonalger* i vand.;;; 1318;Miljøordbog;Klorose;;"Mangel på normal grøn farve; blade eller nåle bliver gulgrønne, gule eller hvide. Skyldes formindsket antal eller nedsat størrelse af kloroplaster, nedbrydning af klorofyl* eller manglende evne til opbygning af klorofyl. Fremkaldes af mangel på næringsstoffer, kulde, lysmangel eller virus*, men kan også være arveligt betinget.";;; 1320;Miljøordbog;Koagulering;;"1. Størkning af æggehvidestoffer; koagulere: løbe sammen, størkne, forårsaget af f.eks. varme eller syre. 2. Den proces, der består i optagelse af kolloider* (bittesmå partikler) på uorganiske forbindelser fra trivalente (se trivalente salte) metaller, der er udskilt i vand, kaldes normalt flokkulering* eller koagulering.";;; 1321;Miljøordbog;Kohæsion;Cohesion;Et materiales sammenhængskraft. For flyveaske* er kohæsionen ret lav og bør regnes til nul medmindre geotekniske undersøgelser dokumenterer højere værdier.;;; 1322;Miljøordbog;Kolloid;;"Opslemning* af meget små partikler, der er så små, at overfladekræfterne spiller en betydelig rolle; de svæver og kan ikke fjernes ved bundfældning*. Man må prøve at gøre partiklerne større, og dette gøres ved flokkulering*.";;; 1323;Miljøordbog;Kombinationseffekt;;Samlet biologisk virkning af flere samtidige påvirkninger. En blanding af stoffer kan have en additiv* effekt (effekten er summen af stoffernes virkning enkeltvis), synergistisk* effekt (en forstærket effekt som er større end en additiv effekt) og en antagonistisk* effekt (Stofferne kan modarbejde hinandens virkning således at effekten er mindre end en additiv effekt);;; 1324;Miljøordbog;Kompaktor;;Betegnelse for en tung entreprenørmaskine, der benyttes ved drift af moderne kontrollerede* lossepladser. Maskinen er forsynet med skraber til udjævning af affald* samt overdækningsmateriale og desuden forsynet med stålhjul med takker. Ved hjælp af disse hjul kan affaldet komprimeres og knuses.;;; 1325;Miljøordbog;Kompleksbindere;;Kompleksbindere tilsættes rengøringsmidler for at binde metalioner, f.eks. jern, og for at blødgøre vandet ved at binde vandets kalk, så der ikke udfældes tungtopløselige kalksæber. Fosfater og NTA er eksempler på kompleksbindere, som for det meste anvendes i maskinopvaskemidler og vaskemidler.;;; 1326;Miljøordbog;Kompostere;Compost;Oplage affald*, hvorved der foregår en aerob* mikrobiel omdannelse (mineralisering*) af organisk* stof til simplere organiske forbindelser, kuldioxid, vand og uorganiske salte*. Kompostering anvendes især til dagrenovation, men på grund af, at kvælstof/kulstof-forholdet er for lille i affald, tilsættes spildevandsslam (se spildevand og slam) for at hæve forholdet til det optimale. Ved komposteringen frembringes et godt jordforbedringsmiddel, såfremt det kan sikres, at hverken slam eller affald indeholder uacceptable mængder af tungmetaller* eller andre miljøgifte*.;;; 1327;Miljøordbog;Komprimatorvogn;;Et lastvognschassis påmonteret særligt opbygget container med komprimeringsaggregat.;;; 1328;Miljøordbog;Kondensat;Condensate;Væskeformet restprodukt, der dannes ved kondensation, f.eks. i fyrings­anlæg;;; 1329;Miljøordbog;Kondensationsanlæg;Condensing plant;Anlæg med varmeveksler*, hvor der afgives varme fra en gasart, der kondenseres, det vil sige fortættes til væske.;;; 1330;Miljøordbog;Kondensdannelse;;Fortætning af vanddamp. Optræder ved aflkøling af vanddamp (typisk i form af dug på vinduesruder).;;; 1331;Miljøordbog;Konditionering;Conditioning;En behandling af slam* ved f.eks. tilsætning af kemikalier for at muliggøre en følgende slamafvanding i filterpresse* eller lignende.;;; 1332;Miljøordbog;Kontamination;Contamination;Besmittelse, forgiftning, forurening.;;; 1333;Miljøordbog;Kontrolleret fyldplads;;Ved fyldplads forstås en deponeringsplads for affald, som ikke eller i meget ringe omfang frembyder en risiko for forurening af grundvand, overfladevand og/eller luft.;;; 1334;Miljøordbog;Kontrolleret hygiejnisering;;Slambehandling i reaktor, som sikrer en temperatur på minimum 70 grader C i minimum 1 time, eller tilsvarende hygiejnisering*.;;; 1335;Miljøordbog;Kontrolleret kompostering;;Kompostering med daglig temperaturmåling, således at alt materiale underkastes en temperatur på minimum 55 grader C i minimum 2 uger.;;; 1336;Miljøordbog;Kontrolleret losseplads;;"En deponeringsplads til modtagelse og deponering af alt affald med undtagelse af risikoaffald fra hospitaler og medicinalindustri samt olie- og kemikalieaffald. Der holdes kontrol med det deponerede affalds påvirkning af omgivelserne, bl.a. ved sikring mod grundvandsforurening (se grundvand*) ved udlægning af tæt bundmembran (se membran*). Kompaktoren*, der komprimerer affaldet, udlægger dagligt overdækningsmateriale, der hindrer skadedyr som måger og rotter samt papirflugt. Pladsen etableres og drives i overensstemmelse med ""Vejledning for placering, indretning og drift af kontrollerede lossepladser"" fra Miljøstyrelsen.";;; 1337;Miljøordbog;Kontrolleret specialdepot for slam;;Plads, der er placeret og indrettet til kun at modtage slam* fra spildevandsanlæg*, og hvor alle miljømæssige forhold er taget i betragtning.;;; 1338;Miljøordbog;Konvektion;Convection;Transport af kemiske stoffer, som kan henføres til massestrøm på grund af trykforskelle. Beregning af konvektivt bidrag til indeluft indgår i Miljøstyrelsens JAGG* model.;;; 1339;Miljøordbog;Korrosion;;Ætsning, opløsning, tæring af materialer (latin: corrodere = ætse, opløse).;;; 1340;Miljøordbog;Kort over undergrunden (prækvartært);;Kort, der viser beliggenheden i meter over eller under havniveau (kote*) for overfladen af de geologiske lag, der ligger under istidsdannelserne (kvartære* lag).;;; 1341;Miljøordbog;Kortlægning af forurenede arealer;;Se vidensniveau*.;;; 1342;Miljøordbog;Kote;Elevation, level;Angivelse af et punkts højde (i meter) over havoverfladen, Dansk Normal Nul (DNN*). Højdekurve.;;; 1343;Miljøordbog;Kraftvarmeværk;;Elproducerende anlæg, hvor en del af den producerede varme (i bl.a. kølevand) benyttes til opvarmning, f.eks. i fjernvarmenet. Værket udnytter derved en større del af brændslets energi end ved ren elproduktion.;;; 1344;Miljøordbog;Kratlusker;;Slang for miljøaktivist. Oprindeligt om aktive miljøfolk, både organiserede græsrødder og uorganiserede aktivister, der overvåger og afslører forurenende virksomheder.;;; 1345;Miljøordbog;Kravværdi;;Et udtryk for de grænser, man beslutter at sætte for forskellige variable i miljøet, f.eks. at vandets indhold af tungmetaller skal være mindre end praktisk måleligt, at der sættes et loft for, hvor meget nedbrydeligt biologisk materiale, der må være pr. Iiter etc. Kravværdierne ses ofte også betegnet som grænseværdier*, svarende til grænsen for, hvor meget (eller af og til hvor lidt), der må være af et stof.;;; 1346;Miljøordbog;Kreosot;;Et træimprægneringsmiddel baseret på stenkulstjære*. Kreosot bruges bl.a. til imprægnering af jernbanesveller og elmaster. Kreostbehandlet træ må ikke i Danmark anvendes indendørs eller på legepladser og lignende.;;; 1350;Miljøordbog;Kulbrinte;Hydrocarbon;Gruppe af organiske* stoffer, som indeholder kulstof og brint (f.eks. benzin). Betegnes også hydrocarboner.;;; 1351;Miljøordbog;Kuldioxid/kultveilte;Carbon dioxide;Kultveilte, CO2, luftart, der udskilles ved ånding, gæring, forrådnelse og forbrænding af kulstofforbindelser. Naturligt forekommende i atmosfæren*. Udnyttes af plantecellernes klorofyl til gennem fotosyntesen* at opbygge sukkerstoffer, kulhydrater*. Forøgelse af atmosfærens indhold af kuldioxid medvirker til drivhuseffekten*.;;; 1352;Miljøordbog;Kulhydrater;Carbonhydrate;Alle sukkerstoffer samt de ikke sødtsmagende lange kæder af sukkermolekyler, stivelse, cellulose, glykogen og andre.;;; 1353;Miljøordbog;Kulstøvfyring;;Fyringsteknik, hvor kullene formales og herefter blæses ind i brænderne på samme måde som ved oliefyring.;;; 1354;Miljøordbog;Kvalitativ;Qualitative;I modsætning til kvantitativ. Ved kvalitative biologiske undersøgelser opgøres, hvilke organismer, der findes, men der foretages ingen vejning, måling eller optælling af organismer.;;; 1355;Miljøordbog;Kvartær;Quarternary;Geologisk periodeangivelse for det yngste afsnit i den geologiske tidsinddeling. Kvartærperioden startede for ca. 2 mill. år siden.Perioden har været præget af mindst 6 glacialtider*.;;; 1356;Miljøordbog;Kvægbrug;Cattle holdings / cattle farms;Husdyrbrug, hvor mindst 2/3 af dyreenhederne* udgøres af kvæg.;;; 1358;Miljøordbog;Kvælstofilter;;Kvælstofoxider. NOX, forbindelser af kvælstof og ilt (NO og NO2), der dannes ved al forbrænding. Kvælstofilter er sundhedsfarlige i høje koncentrationer og kan i atmosfæren omdannes til salpetersyre, der øger nedbørens surhedsgrad*. NOx’er dannes bl.a. ved forbrænding af f.eks. olie, benzin, kul og gas. NOx’er er opløselige i vand eller kan reagere med vandet – eller stoffer i vandet – og omdannes til nitrat.;;; 1359;Miljøordbog;Kølevand;Cooling water;Vand, der anvendes til køling af maskiner og processer i industrien. Kølevandet kan forårsage termisk* forurening, især kølevand fra kraftværker. Stort kølevandsforbrug (grundvand*) søges imødegået ved mellemkøling og recirkulation*.;;; 1360;Miljøordbog;Lagdeling;;I naturlige vande - have, fjorde, søer og langsomt strømmende vandløb - er der mulighed for lagdeling. Denne opstår ved vægtfyldeforskelle i vandmasserne og kan være betinget af temperatur eller saltindhold. Specielt for søer benyttes følgende inddeling: - epilimnion = øverste lag - metalimnion = springlaget - hypolimnion = nederste lag. I havområder skyldes lagdeling af vandmasser normalt forskelle i saltholdighed (salinitet). Se skilleflade*.;;; 1361;Miljøordbog;Lagune;Lagoon;"Spildevandslagune. ""Poleringsbassin"" som placeres som sidste led i mindre biologiske rensningsanlæg. I lagunen findes udplantede vandplanter. I lagunen sker der hovedsageligt en tilbageholdelse af opslemmet stof.";;; 1362;Miljøordbog;Laktose;;Mælkesukker (se også valle*).;;; 1363;Miljøordbog;Laminar strømning;;Den strømningsform, hvor vandet bevæger sig på en roligt flydende måde uden uregelmæssige hvirvler. Laminare strømninger forekommer fortrinsvis ved små strømningshastigheder. Se turbulent strømning*.;;; 1365;Miljøordbog;Landdeponering;;Opbevaring på landjorden.;;; 1366;Miljøordbog;Landfarming;;Betegnelse for en ex-site* jordbehandlingsteknik, der indebærer, at jord udlægges i bunker eller miler med henblik på mikrobiologisk rensning. Jorden tilsættes evt. stoffer, der kan fremme nedbrydningen og bunkerne vendes/luftes med mellemrum. Opsamlet perkolat recirkuleres. Jordrensningen fortsætter, indtil forureningskoncentrationen overholder acceptkriterierne* for slutdeponering, f.eks. som afdækningsjord på lossepladser.;;; 1368;Miljøordbog;LAS;LAS;Lineære AlkylbenzenSulfonater. Bruges som overfladeaktive stoffer i vaske- og rengøringsmidler. Stoffet er på listen over uønskede stoffer fordi det ikke nedbrydes under iltfrie forhold, f.eks. i bundsedimenter eller i spildevandsanlæg. Det er let nedbrydeligt når der er ilt til stede, f.eks. i jord og vand.;;; 1369;Miljøordbog;Latenstid;;Tiden fra en smitteoverførsel og til sygdommen bryder ud.;;; 1370;Miljøordbog;Lattergas;Nitrous oxide;Lattergas, N2O dannes ved forskellige industrielle processer og naturligt bl.a. ved anvendelse af kvælstofholdige gødninger. Siden 1800 er atmosfærens indhold steget fra 270 ppb til 315 ppb. Det har givet et bidrag til den menneskeskabte drivhuseffekt på ca. 5%.;;; 1371;Miljøordbog;Lavpermeabel;;Med lav permeabilitet* (gennemtrængelighed for væsker). Ler er lavpermeabelt i modsætning til sand og grus.;;; 1372;Miljøordbog;Lavteknologianlæg;;Spildevandsrensningsanlæg, der i overvejende grad udnytter naturens egne processer ved biologisk spildevandsrensning og uden kunstig ilttilførsel. Som eksempel kan nævnes biologiske* sandfiltre og rodzoneanlæg*.;;; 1373;Miljøordbog;LD50;LD50;Letal (dødelig) Dosis. Den dosis af et giftigt stof, hvorved halvdelen af forsøgsdyrene dør, mens halvdelen overlever.;;; 1374;Miljøordbog;LE;;Lugtenhed. Den mængde af et lugtende stof, der fordelt i en m3 luft netop når lugttærsklen*.;;; 1375;Miljøordbog;Ledningstab;;Det tab af vand, der finder sted som følge af utætheder i ledningsnettet m.v. Tab kan ikke helt undgås. I et normalt ledningsnet vil tabet være af størrelsesorden 10 % af den udpumpede vandmængde.;;; 1376;Miljøordbog;Lempet målsætning;Eased ecological objectives;I områder i nærheden af spildevandsudledninger og ved lokaliteter med menneskelig aktivitet (f.eks. havne) kan det være nødvendigt at acceptere en vis kulturpåvirkning. For disse kulturpåvirkede områder må derfor fastsættes lempede målsætninger og dertil hørende krav.;;; 1377;Miljøordbog;Limnologi;Limnologi;Egentlig læren om søer. Ordet er udvidet til at omfatte alle ferske vande.;;; 1378;Miljøordbog;Lindan;Lindane;"Stoffet hexachlorcyklohexan er bedst kendt som stoffet ""lindan"" der anvendtes som bekæmpelsesmiddel bl.a. mod bladlus. Lindan er ikke længere tilladt i EU.";;; 1379;Miljøordbog;Liniekilde;;F.eks. en vej eller en jernbanelinje.;;; 1381;Miljøordbog;Littoral;;Betegnelse for lavvandede dele af en sø. Hvis vandet er klart, findes oftest rodfæstede planter udbredt i littoralzonen. I modsætning til profundal*.;;; 1382;Miljøordbog;Littorinahavet;;Stenalderhavet. Betegnelse for et hav, der for omkring 5000 år siden dækkede dele af Danmark.;;; 1384;Miljøordbog;LNAPL;LNAPL;Forkortelse for Light Non Aqueos Phase Liquid, dvs. en væske, der er lettere end vand, og som ikke er blandbar med vand, feks. benzen*.;;; 1386;Miljøordbog;Logaritmisk normalfordeling;;Et sæt værdier siges at være logaritmisk normalfordelte, når logaritmen til de enkelte resultater følger en normalfordeling*.;;; 1387;Miljøordbog;Logging;;Geofysiske målinger af jordarters egenskaber i borehuller. Benyttes ved vurdering af geologiske og hydrogeologiske (se hydrologi) forhold.;;; 1388;Miljøordbog;Lokalisering;;Udpegning af den fysiske placering af behandlingsanlæg ud fra forud fastlagte kriterier som f.eks. miljøkvalitet, trafikbelastning, geografisk beliggenhed m.v.;;; 1389;Miljøordbog;Lokaliseringsboring;;En betegnelse for boringer, der benyttes til afgrænsning af jord- og grundvandsforurening i de øvre jordlag. Som boremetode benyttes oftest tør rotationsboring*, samt håndboring* og rammeboring*.;;; 1390;Miljøordbog;Losseplads;;En opfyldning med en blanding af dagrenovation (husholdningsaffald), industriaffald og fyldjord.;;; 1391;Miljøordbog;Lossepladsgas;;Lossepladsgas består hovedsagelig af luftarterne metan* og kuldioxid, som begge er lugtfri. Gasblandinger som indeholder mellem 5 % og 15 % metan vil udgøre en eksplosionsfare ved opblanding med atmosfærisk luft. Kuldioxid kan i koncentrationer over 7 % være livstruende.;;; 1392;Miljøordbog;Lossepladsmodel;;En redegørelse for en losseplads' historie, opbygning, geometri, afgrænsning og affaldssektioner.;;; 1393;Miljøordbog;Luftforureningsskade på planter, kronisk;;"Ved lavere koncentrationer af skadelige stoffer i atmosfæren over længere perioder, og som især optræder i nogen afstand fra forureningskilden, kan de skadelige stoffer akkumuleres i jord og vegetation; belastningen kan give sig udslag i uspecifikke symptomer som svag misfarvning af blade og nåle, nedsat vækst, tidlig aldring og øget modtagelighed over for andre skadelige påvirkninger.";;; 1394;Miljøordbog;Luftforureningsskade, akut klassisk røgskade på pl;;Ved høje koncentrationer af skadelige stoffer i atmosfæren enten i perioder eller konstant, og som især optræder omkring forureningskilder, kan der opstå blad- og nålenekroser, eller træerne kan gå ud (se nekroser*).;;; 1395;Miljøordbog;Luftfoto;;Der skelnes mellem skråfotos og lodfotos*, hvoraf sidstnævnte benyttes til kortfremstilling. På ortofotos er der foretaget en opretning i forhold kameraets unøjagtigheder i randen. Ortofotos anskaffes i dag på digital form. Ved at kombinere digitale ortofotos med en digital højdemodel kan landskaber visualiseres i 3-D.;;; 1397;Miljøordbog;Luftkvalitetsmodel;;Beregningsmetode, der giver en sammenhæng imellem udsendt forureningsmængde, udsendelsesmåde, vejrforhold og luftkvalitet for et stof. Kaldes ofte for en spredningsmeteorologisk beregning, når der er tale om få kilder.;;; 1398;Miljøordbog;Luftkvalitetsvurdering;;Koncentrationen af forureningskomponenter vurderet i forhold til fastsatte grænseværdier*.;;; 1399;Miljøordbog;Luftning af slam;;Ved slamluftning (se slam*) opnås en biologisk nedbrydning af en del af slammets organiske* indhold. Ved luftning mindst 10-12 døgn omdannes det organiske* stof til kuldioxid* og nitrat* (se også slamstabilisering*).;;; 1400;Miljøordbog;Luftvasker;;"Aggregat til luftrensning, der ved hjælp af væske fjerner støv eller skadelige gasser. Betegnes også ""røgvasker"", ""vådvasker"" eller ""scrubber"".";;; 1401;Miljøordbog;Lugtpanel;;En udvalgt gruppe testpersoner, der benyttes til at vurdere styrken af lugt.;;; 1402;Miljøordbog;Lugttærskel;;Den mindste koncentration af et stof, der kan lugtes. Da vurderingen er subjektiv er der for nogle stoffer meget stor spredning på de værdier, der kan findes i litteraturen.;;; 1403;Miljøordbog;Lydeffekt;;Den effekt, en lydkilde (f.eks. en maskine) udsender i form af lyd. Lydeffekten kan måles i sædvanlige effektenheder (Watt), men angives hyppigst i dB* eller dB(A)*.;;; 1404;Miljøordbog;Lydhastighed;;Lydens udbredelseshastighed i luft er ved normale temperatur- og trykforhold 344 m/s.;;; 1405;Miljøordbog;Lydisolation;;Tilbageholdelse af lyd. En bygningskonstruktion siges at yde en god lydisolation, hvis lyden har vanskeligt ved at forplante sig gennem konstruktionen.;;; 1406;Miljøordbog;Lydspektrum;;Diagram, der viser lydens frekvensfordeling.;;; 1407;Miljøordbog;Lydtryk;;"Et mål for lydens styrke, karakteriseret ved de tryksvingninger, der opfattes af øret eller måles med en mikrofon på en støjmåler. Lydtrykket angives normalt i dB* eller dB(A)*. Betegnes også ofte ""lydniveau"".";;; 1408;Miljøordbog;Løft;;Fællesbetegnelse for hastighedsløft* og termisk løft*.;;; 1409;Miljøordbog;Makroalge;Macroalgae;Alger, der har en sådan størrelse, at de kan ses med det blotte øje, f.eks. brunalger, rødalger og grønalger. Store alger der sædvanligvis er fasthæftet, kaldes også tang.;;; 1410;Miljøordbog;Makrofauna;;Dyr, der er større end 1 mm (orme, insektlarver, pupper, insekter, krebsdyr, bløddyr og andre), og som kan ses med det blotte øje. I modsætning til mikrofauna, som man skal have mikroskop for at kunne se.;;; 1411;Miljøordbog;Makrokonsumenter;;"Store konsumenter; de led i fødekæderne*, der følger efter de autotrofe* organismer, som udfører primærproduktionen*. Makrokonsumenterne er heterotrofe* organismer, i reglen dyr, som lever af andre organismer eller organisk* stof (se også mikrokonsumenter og økosystem).";;; 1412;Miljøordbog;Maks værdi;;Maksimalt tilladelige koncentrationer. Koncentrationsangivelse for gasarter i atmosfæren*. Tabelværdi for de maksimalt tilladelige koncentrationer for 8 timers ophold uden skadelige påvirkninger.;;; 1415;Miljøordbog;Markkapacitet;;Udtrykker jordens evne til at holde på vandet. Når det regner vil vandet pga. tyngdekraften sive ned gennem jorden. Noget vil imidlertid blive fastholdt i de mindste porer i jorden. Den procentdel af vandet som fastholdes kaldes markkapaciteten. Sandjorder har en lav markkapacitet mens lerjorder har en høj markkapacitet.;;; 1416;Miljøordbog;MARPOL;;International konvention om forurening fra skibe (FN's søfartsorganisation).;;; 1417;Miljøordbog;Massestrøm;;Den mængde materiale, der pr. tidsenhed (pr. time eller sekund) strømmer igennem f.eks. et luftafkast (inden evt. rensning). Massestrømmen har betydning for fastsættelse af tilladelige koncentrationer af skadelige stoffer.;;; 1418;Miljøordbog;Matrikelregister;;Et register, der indeholder oplysninger om arealer med jordforurening, de såkaldte kortlagte lokaliteter. Input til registeret leveres af amterne, og systemet administreres af Kort- og Matrikelstyrelsen*.;;; 1419;Miljøordbog;Maunsell farvetabel;;Et farvekort, der benyttes ved farvebeskrivelse af jordprøver.;;; 1421;Miljøordbog;Max døgnproduktion;;Den vandmængde, vandværket maksimalt kan levere, når der tages hensyn til vandværkets tekniske indretning og forbrugets variation over døgnet.;;; 1423;Miljøordbog;mbar;;Enhed for angivelse af tryk (1 atm. = 1013 mbar).;;; 1424;Miljøordbog;MBTU;MBTU;Millioner BTU (106 BTU*).;;; 1425;Miljøordbog;Median;Median;50%-fraktil, d.v.s. halvdelen af værdierne ligger under medianværdien.;;; 1426;Miljøordbog;Medianværdi;;Den værdi, for hvilken det gælder, at 50% af de målte værdier ligger over og 50% ligger under.;;; 1428;Miljøordbog;Mekanisk rensning;;Fjernelse af flydende og opslemmede genstande og partikler fra spildevandet ved sining (rist), sedimentation (bundfældning) eller flotation*.;;; 1429;Miljøordbog;Mekanisk biologisk rensning;;Spildevandet* ledes gennem mekanisk rist og sandfang* til primær sedimentation*. Derefter ledes det til biologisk* filter eller aktiv slam-anlæg (se aktiverede slamanlæg), og så til sekundær* sedimentation. Slammet* behandles for sig. Nogle anlæg kan have forluftning før sedimentation*.;;; 1430;Miljøordbog;Membran (gennemtrængelig);;Hinde - se osmose* og omvendt osmose*.;;; 2971;JCP;G;G;Forkortelse for giga*.;;; 1431;Miljøordbog;Membran (ikke gennemtrængelig);;Lag, f.eks. af ler eller plastic, der helt eller delvis hindrer nedtrængningen af perkolat* fra lossepladsen til de underliggende jordlag.;;; 1432;Miljøordbog;Membranglas;;"Et tætlukkende prøveglas, som benyttes ved udtagning af jordprøver, der efterfølgende skal analyses for flygtige, organiske komponenter. Ofte synonym med ""Red Cap glas"".";;; 1433;Miljøordbog;MEP;MEP;1) Multi elektrode profilering. Ved profileringen udsendes en konstant jævnstrøm i jorden og potentialefaldet måles ved hjælp af to potentialelektroder. Jordens tilsyneladende modstand beregnes herefter ved brug af Ohms lov. Kan anvendes ved kortlægning af dæklagstykkelse og -sammensætning, samt ved kortlægning af grundvandsmagasiner. Indtrængningsdybden er normalt ca. 60 m, den kan variere som følge af de geologiske forhold og den anvendte teknik. 2) Member of European Parlament, medlem af europaparlamentet.;;; 1434;Miljøordbog;Mergel;Marl;Kalkholdigt ler. De huller hvor man har gravet mergel kaldes mergelgrave.;;; 1435;Miljøordbog;Merkaptaner;;Svovlholdige organiske* gasarter, der bl.a. udvikles ved anaerob* bakterievirksomhed*.;;; 1436;Miljøordbog;Mesotrof;Mesotrophic;Mellemstadiet i søers udvikling. Se desuden oligotrof*.;;; 1437;Miljøordbog;Metabolisme;Metabolism;Stofskifte. Betegner de processer, som kroppen udfører på stoffet for evt. at udnytte stoffet som næring, oplagre det eller udskille det. Den væsentligste omsætning foregår ved hjælp af leverenzymer.;;; 1438;Miljøordbog;Metalimnion;Metalimnion;Se lagdeling*.;;; 1439;Miljøordbog;Metalsalte;Metallic salts;En række metaller optræder som mikronæringsstoffer, men større koncentrationer kan være giftige, blandt andet overfor vigtige mikroorganismer*, idet metalsaltene kan hæmme eller standse deres vækst og dermed et biologisk rensningsanlægs funktion. Desuden kan de virke ødelæggende på recipienten* og opkoncentreres i organismer via fødekæder*. De vigtigste i denne forbindelse er kviksølv, cadmium, krom m.v. Cyanider* kan medregnes til stoffer med sådanne virkninger.;;; 1440;Miljøordbog;Metan;Methane (CH4), marsh gas;Kemisk betegnelse CH4, sumpgas eller grubegas. En luftart, som forekommer ved bakteriel nedbrydning af kulstofforbindelser under anaerobe* forhold, blandt andet udrådning*, f.eks. i søbund eller i et spildevandsrensningsanlægs* rådnetank*. Metan er brændbar og udnyttes ofte som brændstof i rensningsanlæg, f.eks. til at sikre en passende temperatur i slamrådneprocessen, oftest over 30ºC, eller til at drive gasmotorer til elfremstilling. Metan kan også produceres i biogasanlæg* på basis af husdyrgødning og organisk affald. Naturgas består også hovedsageligt (ca. 90%) af metan. Metan er også en vigtig drivhusgas. Den dannes blandt andet i drøvtyggeres maver og ved spildevandsrensning i rådnetanke.;;; 1443;Miljøordbog;Mg;Mg;Kemisk betegnelse for magnesium (magnium), grundstof, metal.;;; 1444;Miljøordbog;Middeldøgnforbrug;;"Årsforbruget divideret med forbrugsperioden* i antal døgn pr. år: Qm = Qår/forbrugsperiode Se også: Forbrugsperiode*.";;; 1445;Miljøordbog;Middelværdi;Mean;Normalt menes aritmetisk middelværdi, der er gennemsnittet af samtlige værdier. I visse situationer anvendes geometrisk middelværdi, der er defineret som antilogaritmen til gennemsnittet af logaritmen til samtlige værdier. I tilfælde af logaritmisk normalfordeling er den geometriske middelværdi lig med 50% fraktilen (medianen).;;; 1446;Miljøordbog;Midlingstid;;Den tid en måling omfatter (f.eks. 1 time, 24 timer, 1 år).;;; 1447;Miljøordbog;Mikrogram;Micro gram;Mikrogram. 1 g = 1.000.000 µg.;;; 1448;Miljøordbog;Mikrokonsumenter;;Heterotrofe* organismer, hovedsageligt bakterier og svampe, der nedbryder de organiske* stoffer i død vævsmasse. De optager en del af produkterne og frigør enkle, uorganiske stoffer, der så kan genbruges af primærproducenterne*. Som led i fødekæderne* følger de efter makrokonsumenterne* (se også økosystem).;;; 1449;Miljøordbog;Mikrometer;Micrometer;Mikrometer. 1 µm = 0,001 mm = 0,000001 m.;;; 1450;Miljøordbog;Mikroorganisme;Microorganism;Betegnelse for alle de organismer, der er så små, at de vanskeligt kan ses med det blotte øje, men må betragtes i mikroskop*. Det drejer sig om bakterier* og arker*, mange svampe, mange alger, encellede dyr (protozoer) samt en række flercellede dyr.;;; 1451;Miljøordbog;Miljø;Environment;"Omgivelser. Kommer af fransk, milieu (mi-lieu), der direkte oversat betyder ""midt-i-stedet"".";;; 1452;Miljøordbog;Miljøbeholder;Manure tank;Gylletank.;;; 1453;Miljøordbog;Miljøgifte;Environmental poisons;Bredt udtryk for en række forskellige stoffer, der i princippet kun har det til fælles, at de virker giftigt på dyre- og plantearter i naturen. Der er ofte tale om kemiske forbindelser af tungmetaller, ligesom en række klorerede* kulbrinter (PCB*, DDT* m.v) regnes for miljøgifte. Disse stoffer er vanskeligt nedbrydelige i naturen og ophobes derfor ofte gennem fødekæderne*. Nogle af stofferne er umiddelbart giftige, mens andre først virker, når de er ophobet gennem nogen tid. Ydermere er der i reglen tale om, at blot ret små mængder af disse stoffer kan have kraftige virkninger.;;; 1454;Miljøordbog;Millirem;;Ældre måleenhed for radioaktiv stråling. I stedet for millirem og rem* bruger man nu måleenheden millisievert*. 1 millisievert er lig 100 millirem.;;; 1455;Miljøordbog;Millisievert;;Måleenhed for den strålingsdosis en person udsættes for. Måleenheden tager højde for den forskellige virkning på organismen af forskellige typer stråling. Når stråling rammer levende celler, kan disse beskadiges, og deraf kan følge skade på hele organismen. Millisievert er den nye enhed for strålingsdosis, millirem* den ældre. 1 millisievert er lig 100 millirem. Enhederne forkortes mSv og mrem.;;; 1457;Knud;Miocæn;Miocene;Geologisk periode midt i tertiærtiden. Det tidsrum i jordens historie, som ligger mellem oligocænperioden* de sluttede for ca. 33 mio. år siden og pliocænperioden*, der begyndte for ca. 5 mio. år siden.;;; 1458;Miljøordbog;Misfarvning;;Betegnelsen misfarvning benyttes om jord, blade mv., der ikke har en farve, som er naturlig.;;; 1459;Miljøordbog;MJ;MJ;Megajoule. Varmeenhed (= 239 kcal).;;; 1461;Miljøordbog;MKN;;MiljøKlageNævnet*.;;; 1463;Miljøordbog;Mn;Mn;Kemisk betegnelse for grundstoffet mangan, et metal.;;; 1464;Miljøordbog;Modificeret BI5;;Bestemmelsen af BI5* kan afpasses, således at der i det målte iltforbrug ikke medbestemmes bidrag fra iltning af ammoniak* i prøven. Bestemt således, kaldes det målte iltforbrug for modificeret BI5.;;; 1465;Miljøordbog;Modstrømsbeluftning;;Beluftning* i rensningsanlæg* af aktiv slamtypen, hvor luftningstanken er udformet som en cirkelformet kanal. Spildevandet* bliver beluftet fra bunden ved hjælp af en stationær belufter samt en vandret roterende belufter, der vandrer bassinet rundt og sætter vandet i bevægelse. Vandet strømmer således mod luftboblerne og kommer i intim kontakt med disse, hvorved luftens indhold af ilt bliver fuldt udnyttet. Det er iltindholdet, der er bestemmende for rensningsprocessens effektivitet.;;; 1466;Miljøordbog;Moler;;Aflejring bestående af kiselalger og et underordnet lerindhold.;;; 1467;Miljøordbog;Monitering;;Overvågning*. Undersøgelsesprogrammer til at belyse tilstand i miljø og natur med henblik på at man kan gribe ind og begrænse en forurening eller minimere en påvirkning.;;; 1468;Miljøordbog;Moniteringsprogram;;Et moniteringsprogram / overvågningsprogram er en detaljeret beskrivelse af, hvorledes en registreret, formodet eller mulig forurening skal overvåges. Se monitering*.;;; 1469;Miljøordbog;Moniteringsstrategi;;En moniteringsstrategi indeholder samtlige faser i moniteringsprogrammet*. Strategien bør være opstillet inden moniteringen starter, for at opnå den billigste og mest effektive monitering*.;;; 1470;Miljøordbog;Monokultur;;Udtryk for, at der på et givet sted kun findes en art, en kultur, en population*. Når der et givet sted er et fåtal af arter eller ligefrem en monokultur, er der ofte tale om en situation, der er kraftigt påvirket af mennesker..;;; 1471;Miljøordbog;Montrealprotokollen;Montreal protocol;"International aftale fra 1987 om at beskytte ozonlaget gennem aftaler om at nedsætte forbruget af haloner* og CFC*-gasser (freon) . Er senere blevet skærpet i en række nye aftaler i takt med ny viden om ozonlagsnedbrydende stoffer og muligheden for at udfase dem.";;; 1472;Miljøordbog;Morfologi;Morphology;Læren om former, fysisk udformning. F.eks. organismers former, landskabsformer etc.;;; 1473;Miljøordbog;Morfometri;;Formmåling. Anvendes her om søers fysiske udformning, for eksempel areal, maksimumsdybde og omkreds.;;; 1475;Miljøordbog;Morænelandskab;;Udformet af isen i en istid*. Landskabet fremtræder oftest som store bakker eventuelt med mange dødishuller.;;; 1476;Miljøordbog;Morænemateriale;;Usorteret materiale aflejret af isen. Er materialet sammenhængende i tør tilstand, er der tale om et lerindhold større end 15%, og det kaldes i så fald moræneler.;;; 1477;Miljøordbog;MOUSE-system;;EDB-system til kloakberegninger.;;; 1478;Miljøordbog;MasseSpektrometri;;En analysemetode til identifikation af kemiske stoffer. Forkortes MS. Ved massespektrometri bliver et stof spaltet og ionerne bliver adskilt på en karakteristisk måde benævnt et massespektrum. Da dette spektrum er forskelligt for hvert stof, kan en sammenkobling med f.eks. en gaschromatograf (GC*) benyttes til en meget sikker identifikation.;;; 1479;Miljøordbog;MST;DEPÅ;MiljøSTyrelsen*.;;; 1480;Miljøordbog;MTBE;MTBE;MTBE er en forkortelse for stoffet methyl-tertiær-butylether. Siden midten af 1980'erne har MTBE været tilsætningsstof i benzin med højt oktantal. Stoffet har et højt oktantal og kan erstatte blyforbindelser, og det kan forbedre benzinforbrændingen, så indholdet af kulilter og kulbrinter i udstødningsgassen reduceres. Ved almindelig temperatur og tryk er stoffet en flygtig, farveløs væske med terpentinagtig lugt. MTBE opløses relativt let i vand, og kan derfor transporteres med nedsivende regnvand til de dybereliggende grundvandsmagasiner. MTBE har en meget gennemtrængende smag, og grænseværdien for MTBE i drikkevand er fastsat på baggrund af smagsgrænsen.;;; 1481;Miljøordbog;Multicyklon;;Luftrensningsaggregat, der består af et stort antal små cykloner. Giver bedre udskillelse af partikler end en simpel cyklon.;;; 1482;Miljøordbog;Multikildemodel;;OML-model* til beregning på flere kilder (OML-multi).;;; 1483;Miljøordbog;Multlokum;;Se formuldningstoilet*.;;; 1484;Miljøordbog;Mutagene stoffer;;Stoffer, der fremkalder ændringer i arveanlæg. Se mutationer*.;;; 1486;Miljøordbog;MW;MW;Megawatt. 1 MW = 106 watt = 860 Mcal/h.;;; 1487;Miljøordbog;my, µ;my, µ;Forkortelse for mikro* = en milliontedel. Se mikrogram*, og mikrometer*.;;; 1488;Miljøordbog;Mæander;;Naturlig slyngning på vandløb. (Navnet stammer fra den græske flod, Maiandros). Se også mæanderbuer*.;;; 1489;Miljøordbog;Mættet zone;;Den del af jordlagene, hvor alle kornmellemrum og sprækker er vandfyldte.;;; 1491;Miljøordbog;Målebygværk;;Inden for spildevandsområdet en installation på kloaknettet eller på rensningsanlægget, hvor man kan registrere vandmængden, udtage vandprøver og evt. løbende måle visse stofparametre, f.eks. salinitet*, ledningsevne, diverse ioner* samt temperaturen.;;; 1492;Miljøordbog;Måleperiode;;Perioden, hvorover målinger udføres (f.eks. 1 måned, 1 år).;;; 1493;Miljøordbog;Målepunkt;Permanent point, control station (Am);Et punkt hvor man foretager en måling. Fast punkt til brug ved vandstandspejlinger i boringer (f.eks. kant af forerør). Punkt der er markeret i terrænet og hvor koordinaterne er beregnet. Note: Punktet kan anvendes som referencepunkt for andre målinger. Et målepunkt kan være bestemt i planen, højden eller begge. Er det bestemt i højden og indgår punktet i et geodætisk net, kaldes det et højde fikspunkt.;;; 1494;Miljøordbog;N;N;Kemisk betegnelse for grundstoffet kvælstof*. Kvælstof udgør i form af N2 størstedelen af atmosfærisk* luft. Visse jordbakterier er i stand til at binde atmosfærisk kvælstof, hvorved det bliver tilgængeligt for højere planter i form af ammonium*. Kvælstof indgår i salte* som f.eks. nitrat* eller ammoniumsalte* og i protein*.;;; 1495;Miljøordbog;Na;Na;Kemisk betegnelse for grundstoffet natrium.;;; 1496;Miljøordbog;NAPL;NAPL;Non Aqueous Phase Liquid. Betegnelse for stoffer med ingen eller meget lille opløselighed i vand. NAPL'er opdeles i stoffer som er tungere end vand,DNAPL*, og stoffer der er lettere end vend, LNAPL*.;;; 1497;Miljøordbog;Nattimeforbrug;Night-time consumption;Det timeforbrug, der kan måles i en periode om natten, hvor forbruget er mindst. Bruges til beregning af ledningstabet*.;;; 1498;Miljøordbog;NBL;;NaturBeskyttelsesLoven;;; 1499;Miljøordbog;Nedbrydelig;Degradable;Stof der kan nedbrydes. De fleste organiske* materialer kan nedbrydes af mikroorganismer* til kuldioxid*, vand og uorganiske dele og kaldes derfor nedbrydelige - i modsætning til de ikke-nedbrydelige eller svært nedbrydelige. Se også organisk stof*.;;; 1500;Miljøordbog;Nedsivning;Infiltration;Om processen når vand og jordforurening siver ned gennem jorden. Afledning af spildevand* til undergrunden (jorden), hvor spildevandet langsomt gennemsiver de forskellige jordlag. Enten når det grundvandet*, eller også trænger det ud til vandløb, søer eller havet. Af hensyn til beskyttelsen af grundvandet* skal man søge tilladelse til nedsivning af husspildevand* gennem sivebrønde* eller sivedræn* eller af overfladevand* (afstrømmende regnvand og lignende) gennem faskiner*. Grundvand dannes af nedbør, der er sivet gennem jordlag.;;; 1501;Miljøordbog;Nekroser;Necrosis;Celledøde bladområder. Kan være udtryk for forgiftninger af planteceller som følge af luftforurening.;;; 1503;Miljøordbog;Nettonedbør;Net precipitation;Den del af nedbøren, der siver ned og danner grundvand betegnes nettonedbøren. I forhold til bruttonedbøren er nettonedbøren fratrukket overfladisk afstrømning og fordampning til atmosfæren. Nettonedbøren varierer meget i Danmark - fra 500-600 mm pr. år i Nordvestjylland til 200-300 mm pr. år på Sjælland.;;; 1504;Miljøordbog;NGB;;Nordisk genbank for jord- og havebrugsplanter.;;; 1505;Miljøordbog;NH3;NH3;Ammoniak*.;;; 1506;Miljøordbog;NH4+;NH4+;Ammonium-ion*, næringssalt*-kvælstof*.;;; 1507;Miljøordbog;Nikkelallergi;Nickel allergy;"Allergi mod nikkel er en altid erhvervet sygdom og er principielt livsvarig. Nikkelallergi skyldes, at man har haft kortere eller længerevarende hudkontakt med et emne som frigiver nikkel, oftest smykker (""ørepinde""). Undersøgelser (1988) viser at nikkelallergi forekommer hos 10-15% af kvinder i den voksne danske befolkning. Nikkelallergi hos mænd er relativt sjælden, idet kun 1% af den mandlige befolkning er nikkelfølsomme.";;; 1509;Miljøordbog;NIS;;NaturInformationsSystem;;; 1513;Miljøordbog;Nitrit;Nitrite;Kvælstofforbindelse, kemisk formel NO2-. Udgør et mellemled i nitrifikationsprocessen. Salte af saltpetersyrling. Se også nitrifikation*.;;; 1516;Miljøordbog;NKP;;NaturKvalitetsPlan;;; 1517;Miljøordbog;Nm3;Nm3;Normalkubikmeter. Luftarts rumfang ved temperaturen 0º C og trykket 1 atmosfære*.;;; 1518;Miljøordbog;NO2-;NO2-;Nitrit*-ion*.;;; 1519;Miljøordbog;NO3-;NO3-;Nitrat*-ion*.;;; 1520;Miljøordbog;NOEL;NOEL;Nuleffektniveau (eng.: No Observed Effect Level). Den dosis af et stof, hvorunder der ikke kan observeres skadelige virkninger (tærskelværdi). For nogle stoffer kan ikke fastlægges et nuleffektniveau.;;; 1521;Miljøordbog;Normalfordeling;Normal distribution;Bestemt statistisk fordeling af data.;;; 1523;Miljøordbog;NOX;NOX;NOx er lig med summen af NO og NO2.;;; 1524;Miljøordbog;NPO-redegørelsen;;Redegørelse over udledningen af kvælstof* (N), fosfor* (P) og organisk stof* (O) samt virkningen af disse stoffer på miljøtilstanden i grundvand, fersk og marint overfladevand. Redegørelsen udsendtes af Miljøstyrelsen i august 1984.;;; 1525;Miljøordbog;N-total;Total-N;Totalindhold af kvælstof*, dvs. uorganisk og organisk*.;;; 1526;Miljøordbog;NVOC;NVOC;Non Volatile Organic Compounds, ikke flygtige organiske forbindelser;;; 1527;Miljøordbog;Nærfeltmåling;;Lydmåling tæt på en støjkilde. Kan benyttes til fastlæggelse af kildens lydeffektniveau*.;;; 1528;Miljøordbog;Næringssalt;Nutritive salt;Se næringsstof*.;;; 1529;Miljøordbog;O;O;Kemisk betegnelse for ilt, luftart. Findes i atmosfæren som O2. Ilt hedder på latin oxygen*, heraf forkortelsen O.;;; 1530;Miljøordbog;Observationsboring;;Boring* i nærheden af en pumpeboring, hvor man måler evt. ændringer i grundvandsstanden.;;; 1531;Miljøordbog;OBSsensor;OBS;Havovervågning. (Optical Backscatter Sensor): Lysfølsom sensor, som registrerer skygning (turbidity) i vandet, som f.eks. skyldes opslemmede partikler fra udgravning på havbunden. Måleenheden er FTU (Formazine Turbidity Unit). Kalibreringsfaktoren mellem det elektriske signal og FTU-værdierne bestemmes i laboratoriet;;; 1532;Miljøordbog;OD;;Områder med drikkevandsinteresser;;; 1533;Miljøordbog;ODTS;ODTS;Organ Dust Toxic Syndrom. Lungesygdom/ kronisk astma, som skyldes luftbårne mikroorganismer, der når ind i lunger og alveoler. Mikroorganismerne findes overalt i naturen, men koncentreres og trives godt i fugtig luft f.eks. på visse genbrugsvirksomheder.;;; 1534;Miljøordbog;OECD;OECD, Organisation for Economic Co-operation and Development;Organization for Economic Cooperation and Development (organisation for økonomisk samarbejde og udvikling) dannet 1960. Oprindeligt kom organisationens medlemmer udelukkende fra de rige Vesteuropæiske og Nordamerikanske lande. I dag er lande som for eksempel Mexico, Tjekkiet og Polen kommet til.;;; 1535;Miljøordbog;Offentlige spildevandsanlæg;Public sewage works;Anlæg, hvor en eller flere kommunalbestyrelser har ansvaret for anlæggets drift og/eller vedligeholdelse.;;; 1536;Miljøordbog;Okker;Ochre;Jernforbindelser, hvis kemiske sammensætning er Fe(OH)3 + krystalvand. I vandløb og søer kan okker være skadelig for fisk, f.eks. når det udfældes på fiskenes gæller eller på fiskeæg. Okker dannes, når jordlag, der indeholder pyrit* (svovljern), afvandes (dræning eller grundvandsoppumpning). Herved iltes pyrit, og der dannes ferrojern og svovlsyre, som udvaskes af vand, der gennemsiver jordlagene.;;; 1537;Miljøordbog;Oktanol-vand fordelingskoefficient;;Angiver i hvilket forhold, et stof vil fordele sig mellem lige store volumener af oktanol og vand. Udtryk for i hvilken grad stoffet er fedt eller vandelskende.;;; 1538;Miljøordbog;Oktavanalyse;;Støjanalyse, hvor lydspektret* opdeles i en række frekvensbånd af en oktavs bredde. Et frekvensspring på en oktav svarer til en fordobling af frekvensen*.;;; 1539;Miljøordbog;Olieudskiller;;Anlæg til udskillelse af olie fra spildevand*. Jfr. i øvrigt benzinudskiller og fedtudskiller* som har helt tilsvarende funktioner.;;; 1540;Knud;Oligocæn;Oligocene;Geologisk periode. Det tidsrum i jordens historie, som ligger mellem eocænperioden* de sluttede for ca. 43 mio. år siden og miocænperioden*, der begyndte for ca. 33 mio. år siden.;;; 1541;Miljøordbog;Oligosaprob;;Benyttes om rene vandløb. Praktisk taget uforurenet, se saprobiesystemet*. Oligo er græsk og betyder få, lidt.;;; 1542;Miljøordbog;Oligotrof;;"Søer med et lavt indhold af næringsstoffer* og lav organisk* produktion. Endvidere er søen ofte karakteriseret ved stor sigtdybde*. Stadier i søers udvikling: - oligotrof = lidt næring - mesotrof = middel næring - eutrof = rigelig næring. Desuden benyttes betegnelsen den brunvandede eller dystrofe* sø om søer med et lavt næringsindhold og et højt indhold af humusstoffer*.";;; 1543;Miljøordbog;OM;;Oliebranchens Miljøpulje.;;; 1544;Miljøordbog;OML-modellen;;OML = Operationel Meteorologisk Luftkvalitetsmodel. Standardiseret metode til beregning af stoflkoncentrationen omkring en eller flere luftforureningskilder. Findes i to udgaver til beregning omkring en enkelt kilde (OMLpoint) og flere kilder (OML-multi).;;; 1545;Miljøordbog;Omvendt osmose;;Ved direkte osmose igennem en såkaldt halvgennemtrængelig membram vil vand fra en mindre koncentreret opløsning strømme over i en koncentreret opløsning. Pålægges den koncentrerede opløsning et tryk udefra, kan processen bringes til at forløbe omvendt, således at vandet i den koncentrerede opløsning strømmer over i den mindre koncentrerede opløsning.;;; 1546;Miljøordbog;On site oprensning;;En oprensningsteknik, hvor forurenet jord graves op, renses på stedet og lægges tilbage i udgravningen. Skal ikke forveksles med In-situ* oprensning.;;; 1547;Miljøordbog;Opacitet;Opacity;Lysgennemskinnelighed. Mål for partikelindholdet i røgfanen.nelighed.;;; 1548;Miljøordbog;Opholdstid;;Den tid, vand eller spildevand* befinder sig et givet sted, en tank, en ledning, en sø, et bassin eller lignende. I havet er det den tid et vandvolumen har været isoleret fra kontakt med overfladen (i relation til iltsvind), eller den tid det tager at udskifte hele vandvolumenet (opholdstid i fjord).;;; 1549;Miljøordbog;Opkoncentrering;;Forøgelse af koncentrationen af et givet stof. I forureningssammenhæng f.eks. anvendt om metode til at isolere skadeligt stof i restprodukt fra affaldsbehandling eller opkoncentrering af tungmetal i fødekæder*.;;; 1550;Miljøordbog;Opløsningsmidler;Solvents;Organiske* stoffer, som anvendes i industrivirksomheder, på renserier m.v. Ved sammenligning af opløsningsmidler skal man især notere sig forskelle i giftighed og lugt, damptryk, densitet (vægtfylde), Henry's Lov* konstanten, oktanol-vand fordelingskoefficient* og opløselighed/blandbarhed med vand.;;; 1551;Miljøordbog;Opløst ilt;Dissolved oxygen;Den mængde ilt, som er til stede i en opløsning af vand. Opløseligheden er blandt andet temperaturaflhængig, således at der ved at sænke temperaturen kan opløses yderligere ilt, f.eks. kan der ved 15ºC opløses 10,1 mg ilt pr. Iiter, og ved 5ºC opløses 12,7 mg pr. Iiter. Desuden har tryk og saltindhold betydning for ilts opløselighed i vand.;;; 1552;Miljøordbog;Oprensning;;Se afværgefase*.;;; 1553;Miljøordbog;Opslemning;;Blanding af stoffer, som ved mekaniske metoder igen kan adskilles, f.eks. faste partikler i vand. Modsat opløsning*.;;; 1554;Miljøordbog;Opstemning;;Dæmning i vandløb, som hæver vandspejlet opstrøms opstemningen. Anvendes f.eks. til vandforsyning af dambrug* eller til drift af turbiner og møllehjul.;;; 1555;Miljøordbog;Optimalt;Optimum, optimal;Bedst muligt.;;; 1557;Miljøordbog;Organisk;Organic;Som hører til noget levende. Organiske forbindelser er forbindelser, der indeholder kulstof. Undtaget er dog karbonater* og kulilte*. Tidligere blev betegnelsen organisk stof anvendt om stof, som stammede fra levende væsner, men organiske stoffer kan også fremstilles industrielt.;;; 1560;Miljøordbog;Organoleptisk;;"Bedømmelse af f.eks. drikkevandskvalitet ud fra smag, lugt og udseende, ""den organoleptiske metode"".";;; 1561;Miljøordbog;Orienteringsfase;;Ved undersøgelser af jordforurening er orienteingsfasen en indledende projektfase (arkivsøgning*), hvor der tilvejebringes oplysninger om arealets beliggenhed, tidligere byggeaktiviteter, terrænreguleringer, potentielle forureningskilder (råstoffer, hjælpestoffer, oplag og tanke, produktionsanlæg, benyttede processer og affaldsbortskaffelse, herunder spildevandsanlæg), tidligere miljøsager (uheld), geologi og grundvandsforhold, sårbarhed, grundvandsinteresser, recipienttilstande og målsætninger. Endvidere foretages interviews med relevante personer. Orienteringsfasen samles i en rapport.;;; 1562;Miljøordbog;Ormeæg;;Specielt æg af indvoldsorm, f.eks. spolorm og piskeorm.;;; 1564;Miljøordbog;OSD;;Områder med særlige drikkevandsinteresser;;; 1565;Miljøordbog;Osmose;;En fysisk bestemt diffusion, der arbejder mod at opnå sammen koncentration på begge sider af en membran. Hvis koncentrationen af f.eks. sukkerstof er forskellig uden for og inden i cellen, er der forskelligt osmotisk tryk på de to sider af cellemembranen. Det medfører, at vand diffunderer fra siden med lav koncentration til den med høj koncentration. At det er vandet, der bevæger sig, skyldes at vand kan trænge gennem membranen, mens større molekyler som sukkerstof og proteiner vanskeligt eller slet ikke trænger igennem. Forskelle i osmotisk tryk kan give problemer i cellerne. De har derfor ofte udviklet mekanismer, der modarbejder udligningen af koncentrationer, såkaldt osmoregulering.;;; 1566;Miljøordbog;Overfladevand;;Vandløb, søer og havet samt øvrige områder med frit vandspejl (moser m.v.). Denne definition svarer til miljøbeskyttelseslovens brug af ordet.;;; 1567;Miljøordbog;Overløbsbygværk;Combined Sewer Overflow (CSO);Overløbsbygværker anvendes i forbindelse med kloakledninger i fællessystemer*. Når belastningen ved stærke regnskyl overstiger ledningernes vandføringskapacitet, ledes noget af spildevandet* i overløbsbygværkerne direkte til recipienten*. Spildevandet er således Spædet op, men ikke renset.;;; 1568;Miljøordbog;Oxidation;;"Iltning; proces, under hvilken et stof bliver oxideret (iltet, processen forbruger ilt). Den modsat rettede proces kaldes reduktion*.";;; 1569;Miljøordbog;Oxygen;Oxygen;Ilt, O, Grundstof. Findes i atmosfæren som O2. I vand er der opløst ilt, som dels opløses direkte fra luften, dels stammer fra vandplanternes afgivelser af ilt i lys under fotosyntese*.;;; 1570;Miljøordbog;Ozon;Ozone;Ilt findes i luftform som molekyler af sammensætningen O2, men ved kraftige elektriske udladninger eller ved påvirkning af ultraviolet lys kan der dannes ozon, 03 (med 3 iltatomer i hvert molekyle). Ozon kan benyttes til rensning af forureningskomponenter* i jord, vand og luft. Se også ozonlag*.;;; 1571;Miljøordbog;Ozonlag;Ozone layer;Omkring 90% af atmosfærens ozon* findes i stratosfæren* (20-50 km højde). Ozonlaget bliver dannet ved at solens ultraviolette stråler spalter ilt til enkelte molekyler. Ozonmolekyler bliver dannet af tre af disse enkelte iltmolekyler. Ozonlaget beskytter jorden mod solens ultraviolette stråler.;;; 1572;Miljøordbog;P;P;Kemisk betegnelse for grundstoffet fosfor. Se fosfor*.;;; 1573;Miljøordbog;P04---;P04---;Fosfat*-ion.;;; 1575;Knud;Palæocæn;Paleocene;Oprindeligt den ældst del af tertiærperioden. Geologisk periode. Det tidsrum i jordens historie, som ligger mellem kridtperioden* for ca. 65 mio. år siden og kvartærperioden*, der begyndte for 2-3 mio. år siden.;;; 1576;Miljøordbog;Palæontologi;Pal(a)eontology;Læren om fortidens dyr og planter.;;; 1577;Miljøordbog;Pandekage;Pancakes;"I tilfælde af et større spild med LNAPL*, f.eks. et olieprodukt vil produktet flyde oven på grundvandsspejlet og danne en ""pandekage"", som vil forsætte sin spredning i grundvandets strømningsretning samt give anledning til en forureningsfane, dvs. den del af forurening, der er opløst i grundvandet. Hvis forureningen består af flygtige komponenter med lav opløselighed i vand, kan den også give anledning til forurening af poreluften*. Se også fasefordeling*.";;; 1578;Miljøordbog;Parameter;Parameters;Udtryk for en målelig størrelse, der karakteriserer en given del af den fysiske, kemiske eller biologiske totaltilstand i drikkevand*, spildevand* eller i en recipient*. Parameterværdier angives som regel ved tal efterfulgt af måleenhed (f.eks. 15º C eller 0,2 mg kobber pr. liter).;;; 1579;Miljøordbog;PARCOM;PARCOM;PARisKOMmissionen.;;; 1580;Miljøordbog;Pascal, Pa;Pascal, Pa;Trykenhed. 1 Pa = 1 N/m2 = 10-5 bar = ca. 10-5 atm.;;; 1581;Miljøordbog;Pasteurisering;Pasteuris(z)ation;Opvarmning af en væske til en temperatur, hvorved en stor del af bakterierne* bliver dræbt. Højpasteurisering, kortvarig opvarmning til 80-85º C. Lavpasteurisering, opvarmning i 30 minutter ved 63-65º C.;;; 1582;Miljøordbog;Patogen;Pathogen;Sygdomsfremkaldende. Patogene bakterier*, ormeæg og virus* med evne til at fremkalde sygdomme.;;; 1583;Miljøordbog;Pb;Pb;Kemisk betegnelse for grundstoffet bly*, plumbum, et tungt metal.;;; 1584;Miljøordbog;PCB;PCB;"Poly-Chlorerede-Bifenyler; en gruppe meget svært nedbrydelige organiske* stoffer, som blev brugt i elektriske apparater, i maling og trykfarver, og som blødgøringsmiddel. PCB blev forbudt at producere og anvende i den vestlige verden i 80érne, men findes stadig i en del produkter fra den tid. PCB er en gruppe af organiske stoffer, som ligner DDT*. Da PCB bliver nedbrudt meget langsomt i naturen bliver det koncentreret op gennem fødekæden. PCB har mange giftvirkninger. Blandt andet kan det forstyrre omsætningen af A-vitamin i kroppen. Dyrene kommer derfor til at lide af A-vitamin mangel. A-vitamin mangel svækker blandt andet immunforsvar. Derfor har dyr med en PCB-forgiftning en større risiko for at blive syge.";;; 1586;Miljøordbog;PE;PE;Personækvivalent*.;;; 1587;Miljøordbog;Pejleintervaller;;Den tid, der forløber mellem de enkelte målinger af vandstanden i en boring*.;;; 1588;Miljøordbog;Perkolat;Percolate;Drænvand fra lossepladser*.;;; 1589;Miljøordbog;Perkolationstiden;;Den tid det tager en væske at sive gennem jordlagene ned til et grundvand*sreservoir.;;; 1590;Knud;Perm;Permian;Geologisk periode. Det tidsrum i jordens historie, som ligger mellem kultiden* for ca. 295 mio. år siden og triasperioden*, der begyndte for ca. 250 mio. år siden. Opkaldt efter den russiske by Perm, nær Uralbjergene;;; 1591;Miljøordbog;Permeabel;Permeable;Gennemtrængelig.;;; 1592;Miljøordbog;Permeabilitet;Permeability;Gennemtrængelighed. Permeabiliteten beskriver tilstedeværelse af sammenhængende porer i jordlagene hvor grundvandet kan strømme med en vis hastighed.;;; 1593;Miljøordbog;Permeabilitetskoefficient;Permeability coefficient;Mål for materialers gennemtrængelighed for grundvand* eller perkolat*. Jo mindre permeabilitetskoefficienten er, des mere tæt er jordlaget eller membranen* (se også transmissivitet*).;;; 1594;Miljøordbog;Persistens;Persistence;Bestandighed eller evne til at forblive i miljøet uden kemisk omdannelse.;;; 1595;Miljøordbog;Personækvivalent;Person equivalent;Den mængde forurening, der svarer til den en person bidrager med. En personækvivalent (forkortet PE) regnes f.eks. svarende til:BI5* = 60 g O2 pr. døgn. I 2002 svarede en PE til gennemsnitlig 2,8 g fosfor* og 14,6 g kvælstof* pr døgn. Benyttes vandforbrug, regnes med et døgnforbrug på 200 liter pr. person. De kommercielt tilgængelige PE kan opdeles i tre kategorier: LDPE (Low Density PE), HDPE (High Density PE) og LLDPE (Linear Low Density PE).;;; 1596;Miljøordbog;Pesticid;Pesticide;Bekæmpelsesmiddel. Kemiske midler til bekæmpelse af skadeorganismer, bruges i landbrug, gartnerier etc. F.eks. insekticider til bekæmpelse af insekter, fungicider* til bekæmpelse af svampe, samt herbicider til bekæmpelse af ukrudt.;;; 1597;Miljøordbog;Petroleum;Petroleum;Petroleum er en kulbrinteblanding med et kogepunktsinterval på 180-300 °C. Petroleum består af C7-C12. Hovedparten af kulbrinterne er n-, iso- og cycloalkaner. Indholdet af aromater kan variere fra 5-20%.;;; 1598;Miljøordbog;PFOS;PFOS;Per-Fluor-Oktanyl-Sulfonat. PFOS er en betegnelse for nedbrydningsproduktet af ca. 175 fluor-forbindelser. PFOS er sidste led i nedbrydningscyklusen, og kan derfor findes ophobet i dyr/mennesker.;;; 1599;Miljøordbog;pH;pH;Mål for en opløsnings surhedsgrad. Tallet angiver den negative logaritme til brintionkoncentrationen. En neutral opløsning har et pH på 7. En sur har et pH under 7. En basisk har et pH over 7.;;; 1601;Miljøordbog;Phthalat;Phthalate;Se fthalat*;;; 1602;Miljøordbog;Fytoremediering;Phytoremediation;"En oprensningsteknik for jordforurening, hvor der benyttes planter, f.eks. pil eller popler. Fyto af græsk fyton, som betyder plante; remediering af latin , som betyder at helbrede.";;; 1603;Miljøordbog;Fytoplankton;Phytoplankton;"Planteplankton, plankton, alger*; indeholder grønkorn* og kan med disse foretage fotosyntese*.";;; 1604;Miljøordbog;PID;PID;FotoIonisationsDetektor*.;;; 1605;Miljøordbog;FotoIonisationsDetektor;PhotoIonisationsDetektor;En detektor, der især er egnet til måling af kulbrinter. Detektoren kan indgå i et bærbart feltinstrument - en PID-måler - der f.eks. benyttes til headspace*- eller poreluftmålinger*. Detektoren kan også være monteret på en gaschromatograf*, benævnt GC-PID.;;; 1606;Miljøordbog;Pilotanlæg;Pilot plant;"Forsøgsanlæg, prototype, normalt udført i stor model, men ikke i hel (1/1) størrelse. Pilotundersøgelser i forskning betegner forudgående undersøgelser, der ""baner vejen"" for senere videnskabelige undersøgelser, som kan tilpasses efter resultaterne af pilotundersøgelserne.";;; 1607;Miljøordbog;Plandata;;Antallet af enheder i de betragtede forbrugergrupper, f.eks. antal boliger, der er eller ifølge kommuneplanen vil blive etableret i et vandværks forsyningsområde. Plandata kan også omfatte andre data fra kommune- og regionplanlægningen.;;; 1609;Miljøordbog;PNdB;PNdB (Perceived Noise Decibels);Støjens styrke i PNdB er et mål for støjens genevirkning. Dette mål benyttes kun ved flystøj. Ved måling af støjens styrke i PNdB benyttes meget ofte et elektrisk filter, kaldet Dfiltret.;;; 1610;Miljøordbog;Podsoleringsproces;Podsolis(z)ation;Udvikling i jordbundsprofil som følge af nedsivende vands opløsning af mineraler (dannelse af blegsand) og senere genudfældning i form af al-lag.;;; 1611;Miljøordbog;Polyaluminiumklorid;Polyaluminium chloride;Klaringsmiddel, der tilsættes råvandet* for at få en flokkulering* af f.eks. opløst organisk* stof. Forhandles bl.a. under navnet Sachtoklar, der har formlen Aln(OH)mC13n-m.;;; 1614;Miljøordbog;Pool;Pool;Lille sø. I tilfælde af et spild med DNAPL*, f.eks. Tetrachlorethylen* vil væsken strømme igennem grundvandsspejlet* og længere ned i grundvandsmagasinet. Større spild kan give anledning til pools - små søer på oversiden af strømningsbarrierer*. Den residuale forurening kan give anledning til forurening af grundvand og poreluft, og eventuelle pools - som praksis er vanskelige at lokalisere - kan være en kilde til fortsat grundvandsforurening. Se endvidere hot spot*.;;; 1615;Miljøordbog;Population;Population;"""Befolkning"". Biologisk udtryk for en gruppe individer af en art (sjældent flere arter) inden for et bestemt område, stort eller lille.";;; 1616;Miljøordbog;Poreluft;;Se under fasefordeling*.;;; 1617;Miljøordbog;Poreluftmåling;;Forurening med flygtige, ikke-vandblandbare komponenter kan kortlægges ved udtagning af poreluftprøver i umættet zone* forudsat jorden ikke har et højt ler- og siltindhold. Poreluftmålinger kan endvidere benyttes ved kortlægning af lossepladsgas og ved måling under et gulv mhp. estimering af indeluftbidrag, se afdampningskriterium*.;;; 1618;Miljøordbog;Porerumfang;;Mål for hvor stor en del af et stofs rumfang der udgøres af porer eller huller.;;; 1619;Miljøordbog;Posefilter;;"Luftfilter, hvor luften passerer poser eller slanger af fibret eller vævet materiale. Kaldes også ""slangefilter"", ""tekstilfilter"" eller ""dysefilter"" (på grund af indvendige luftdyser til rensning af filterposerne).";;; 1620;Miljøordbog;Positivliste;Positive list (of permitted food additives);Fortegnelse over godkendte tilsætningsstoffer til levnedsmidler. Tidligere fandtes der en liste over forbudte stoffer, en såkaldt negativliste.;;; 1621;Miljøordbog;Postglacialtid;Post-glacial time/period;Geologisk tidsangivelse for tiden fra isen fra sidste istid (glacialtid*) var smeltet helt bort og frem til i dag. Grænsen mellem den postglaciale og den foregående senglaciale tid er bestemt til ca. 10.000 år før nu.;;; 1622;Miljøordbog;Potentielle grundvandsressourcer;Potential groundwater resources;Sandsynlige, men ikke endeligt påviste forekomster af grundvand.;;; 1623;Miljøordbog;Potentielle kildepladser;;Områder, hvor det påregnes, at fremtidige vandindvindingsboringer kan placeres.;;; 1624;Miljøordbog;ppb;ppb;Parts per billion, milliardtedel. 1 USA billion = 1 milliard.;;; 1625;Miljøordbog;ppm;ppm;parts per million, dele pr. million, f.eks. cm3/m3. Koncentrationsangivelse.;;; 1626;Miljøordbog;Primær sedimentation;Primary sedimentation;Bundfældning i et rensningsanlæg efter at spildevandet* har været gennem mekanisk rist og sandfang*, og hvis der er tale om mekanisk-biologisk* anlæg, før den biologiske fase. Efter denne følger sekundær* sedimentation eller efterklaring*.;;; 1627;Miljøordbog;Primær forurening;Primary pollution;"Forurening, som ikke har ændret kemisk sammensætning og fysiske egenskaber, efter den blev frigivet i recipienten* fra forureningskilden; i modsætning til sekundær forurening*.";;; 1628;Miljøordbog;Primær rensning;Primary treatment;Almindeligvis mekanisk rensning.;;; 1629;Miljøordbog;Primærproduktion;Primary production;Opbygning af organisk* stof fra uorganiske stoffer vha. fotosyntese*. Primærproduktionen varetages alene af planter . Alger* producerer mere end halvdelen af jordens årlige produktion af organisk stof i vandområder. Se nettoproduktion*.;;; 1630;Miljøordbog;Primært grundvandsmagasin;Main aquifer;Et ofte dybereliggende grundvandsmagasin med vandindvindingsinteresser.;;; 1631;Miljøordbog;Problemaffald;;Affald, der ikke kan deponeres* eller forbrændes, men kræver særlig behandling (f.eks. olie- og kemikalieaffald).;;; 1632;Miljøordbog;Produktionsmåling;;"Måling af kulstofoptagelse i f.eks. planktonalger som udtryk for primærproduktionen*; angives f.eks. i gram kulstof pr. år pr. m2 vandoverflade. Se C14-metoden.";;; 1633;Miljøordbog;Profundal;Profundal;Dyb. Den dybest liggende del af søbunden. Her er der normalt intet lys og derfor ingen planter. Her foregår ofte en sedimentation* af finkornet materiale, hvorfor bunden normalt er en mudderbund.;;; 1634;Miljøordbog;Prognose;Prognosis;Forudsigelse: f.eks. beregnet fremtidigt vandbehov.;;; 1635;Miljøordbog;Prognoseperiode;Projection period;Den periode, for hvilken der eksempelvis er lavet fremskrivninger over vandforbruget i vandforsyningsplanen*. Det er hensigtsmæssigt, at prognoseperioden falder sammen med den periode, der bruges i kommuneplanlægningen.;;; 1636;Miljøordbog;Protein;Protein;"Organisk* stof som er opbygget af komplicerede kæder af aminosyrer*, æggehvidestof*.

Hovedmassen af dyrisk væv består af protein. Enzymer* er proteiner der katalyserer* særlige processer.";;; 1637;Miljøordbog;Protonmagnetometer;Proton magnetometer;Anvendes som metaldetektor. Når et metalobjekt passeres i jorden, vil der induceres en strøm i metalobjektet forårsaget af magnetfeltet omkring magnetometeret. Strømmen i metalobjektet vil ændre det magnetiske felt omkring metaldektorens spole, og metalobjektet er detekteret.;;; 1639;Miljøordbog;Præfabrikeret;Prefabricated;Færdiglavet på forhånd.;;; 1640;Knud;Prækambrium;Precambrium/Precambrian;Jordens urtid. Geologisk periode, der startede ved jordens dannelser for ca. 4.600 mio. år siden og sluttede for ca. 600 mio. år siden. Prækambriske aflejringer i det danske område består overvejende af grundfjeldsbjergarterne: granit og gnejs. Navnet betyder tiden før kambrium*;;; 1641;Miljøordbog;Præstationsmåling;Proficiency testing;Se præstationsprøvning*.;;; 1642;Miljøordbog;Prøvepumpning;Aquifer and well testing;Oppumpning af vand fra en boring* med henblik på at bestemme boringens og det vandførende* lags ydedygtighed. Kan også give oplysninger om nedsivningen*, oppumpningens følgevirkninger m.v.;;; 1643;Miljøordbog;Prøvetagningsgitre;Sampling grid;En systematisk placering af et givent antal prøvetagningspunkter i et netværk. Gitre benyttes, når man eftersøger ukendte forureninger eller vil fastlægge forureningsfordelingen. Jo tættere nettet er, jo større er sandsynligheden for, at eventuel forurening ikke overses. Den højeste prøvetæthed benyttes ved meget følsom arealanvendelse.;;; 1644;Miljøordbog;Prøvetagningsstrategi;Sampling strategy;Prøvetagningsstrategien fastlægger, hvor og hvordan prøverne i de udlagte prøvetagningsfelter skal udtages. Strategien forholder sig til undersøgelsens formål som f.eks. omhandler forureningsvurdering af fladekilder*, linjekilder* eller punktkilder*, risikovurdering*, renjordskontrol* eller karakteriserisering af jord ift. definerede acceptkriterier*.;;; 1646;Miljøordbog;Pumpeperiode;;Tiden fra pumpestart til pumpestop*.;;; 1647;Miljøordbog;Pumpestop;;Enhver afbrydelse af pumpen.;;; 1648;Miljøordbog;Pumpeydelse;;Vandmængde, som pumpen afgiver. Opgives som regel i m3/t. Pumpeydelsen er afhængig af trykket i afgangsledningen.;;; 1649;Miljøordbog;Punktkilde;Point source;Forureningskilder der kan afgrænses til et mindre område. F.eks. en spildevandsudledning, en olietank eller en nedgravet tønde. Kildetyperne omfatter renseanlæg, industrier, regnvandsoverløb, ferskvandsdambrug, udledninger fra saltvandsbaseret fiskeopdræt (havbrug og saltvandsdambrug). I modsætning til linjekilder*, fladekilder* eller diffuse*kilder.;;; 1650;Miljøordbog;PVC;PVC;"PolyVinylChlorid, polymer* af vinylklorid*; plastikstoffer, der blandt andet anvendes til rør. PVC skaber bl.a. problemer når det ender som affald, idet der ved forbrænding af PVC dannes bl.a. dioxin* og saltsyre.";;; 1651;Miljøordbog;PWR;PWR;Pressure Water Reactor. Trykvandsreaktor, dvs. atomreaktor, der køles og modereres med ikke-kogende vand under højt tryk, jvf. BWR*.;;; 1652;Miljøordbog;Pyrit;Pyrite;Svovlkis, FeS2, uorganisk svovlforbindelse. Hvis pyrit iltes, dannes der ferro- eventuelt ferriforbindelser. Pyrit er således grundlaget for okkerdannelse (se okker).;;; 1653;Miljøordbog;Pyrolyse;Pyrolysis;En proces, hvor der ved opvarmning uden lufttilgang sker en spaltning af affald eller slam* i slagger* og brændbar gas. Som regel anvendes gassen til den fortsatte opvarmning. (Græsk: pyros = ild og lysis = spalte).;;; 1654;Miljøordbog;Påslag;Road/Rail intake (system);Rist på korntørreri.;;; 1655;Miljøordbog;Q/H-kurve;;Kurve der angiver sammenhængen mellem vandføringen* og vandhøjden i et givet tværsnit af et vandløb.;;; 1656;Miljøordbog;Radioaktivitet;Radioactivity;Spontan henfald af visse ustabile atomkerner under udsendelse af en karakteristisk stråling. Derved ændres atomkernen, således at et nyt grundstof dannes.;;; 1657;Miljøordbog;Radioaktivt nedfald;Radioactive deposition;De to farligste stoffer, der når os som nedfald, er radioaktivt strontium* og radioaktivt cæsium. Radioaktivt strontium optages gennem planterne, f.eks. grøntsager. Når mennesker spiser disse grøntsager, optages radioaktivt strontium, som ledes til knoglerne, hvor det udsender stråler til knoglemarven. Derved ødelægges de røde blodlegemer, hvilket forårsager forskellige former for kræft. Radioaktivt cæsium optages ligeledes af planterne og ved fortæring indbygges cæsium i vores celler.;;; 1658;Miljøordbog;Radon;Radon;Rn, grundstof. Radioaktiv gas. Radon 222 udsender alfa-partikler. Forekommer overalt på landjorden, hvor den stammer fra nedbrydning af naturligt forekommende uran. I velisolerede huse kan koncentrationen være væsentligt højere end uden for. Radon er kemisk set inaktivt, og derfor ikke så farligt. Det er derimod dens henfaldsprodukter, der omfatter forskellige vismut- og blyisotoper.;;; 1659;Miljøordbog;Rammeboring;Frame drilling;Rammeboringer udføres ved statisk nedtrykning med borevognens vægt som modtryk, eventuelt suppleret med et slagværk. Afhængigt af det aktuelle koncept kan rammeboringer benyttes til udtagning af jord-, vand- og luftprøver, geofysiske målinger og screening for flygtige komponenter.;;; 1660;Miljøordbog;Ramsar-områder;Ramsar areas;Vådområder af international betydning som levested for vandfugle. Områderne er fastlagt ved en international konvention Ramsar konventionen*.;;; 1661;Miljøordbog;RBU;;RegnBetingede Udløb;;; 1662;Miljøordbog;Reaktiv væg;Reactive barrier/wall;En in-situ oprensningsteknik*, hvor grundvandsstrømmen ledes gennem en barriere, hvor forureningen nedbrydes. Der er især erfaringer med rensning af grundvandsforurening med chlorerede opløsningsmidler ved brug af vægge indeholdende jernspåner.;;; 1663;Miljøordbog;Recipient;Recipient;Modtager, f.eks. vandområde, vandløb, sø, hav, som modtager renset eller urenset spildevand* (latin: recapio = tager tilbage, modtager). Kan også benyttes, hvor der f.eks. tales om luftrecipient - modtager for skorstenenes affaldsprodukter.;;; 1667;Miljøordbog;Recirkulation;Recirculation;Tilbageførsel af stoffer eller energi for at genudnytte dem.;;; 1668;Miljøordbog;Recycling;Recycling;Engelsk udtryk for recirkulation* (genbrug).;;; 1669;Miljøordbog;Redoxpotentiale;Redox potential;Mål for iltningsgraden i et system. Redoxpotentialet er højt i stærkt iltende opløsninger og lavt (eventuelt negativt) i reducerende (se reducere*) opløsninger.;;; 1670;Miljøordbog;Redoxzoner;Redox zones;Energigevinsten ved mikrobiel nedbrydning af organisk stof afhænger af oxidationsmidlet, hvilket indebærer, at ilt benyttes før nitrat, at nitrat benyttes for sulfat osv. Dette medfører at redoxprocesserne har en sekvens: Iltzone, nitratzone, jern- og sulfatzone og metanzone. En detaljeret kortlægning af redoxzoner i grundvand udføres ved at kombinere niveaubestemt vandprøvetagning med feltmålinger.;;; 1671;Miljøordbog;Reducere;Reduce;Udføre processen reduktion. Den modsat rettede proces er oxidation*, iltning.;;; 1672;Miljøordbog;Reelt natforbrug;;Den del af nattimeforbruget, der virkeligt forbruges eller spildes i husinstallationer. Den resterende del er ledningstabet*.;;; 1673;Miljøordbog;Referencetid;Reference time interval;Ved støj den periode, der benyttes i forbindelse med beregning af det ækvivalente, konstante lydniveau*. Referencetiden kan f.eks. være 8 timer (i dagtimerne på hverdage,) 1 time (om aftenen og i weekend) eller 1/2 time (om natten).;;; 1674;Miljøordbog;Reflektion;Reflection;"Tilbagekastning. Ru overflader reflekter f.eks. lys, varme mv. i mange forskellige retninger, og reflektionen betegnes som ""diffus"". Glatte og blanke overflader reflekterer skarpt og i en bestemt vinkel.";;; 1675;Miljøordbog;Regenerere;Regenerate;Gendanne, føre tilbage til sit udgangspunkt og gendanne en tabt del.. F.eks. kan aktivt* kul regenereres efter brug, således at det kan anvendes igen. I ionbytningsanlæg* regenereres ionbytteren*.;;; 1676;Miljøordbog;Regnvand;Rainwater;Vand fra nedbør, der ikke er trængt ned i jorden, og som afledes direkte fra tage, terræn, veje etc. I spildevandsbekendtgørelsens forstand skal dette vand opfattes som spildevand*. Ikke mindst i begyndelsen af et regnskyl kan vandet, f.eks. fra veje, være hårdt belastet med organisk* nedbrydeligt stof, med rester fra bremsebelægninger, dæk, stoffer fra forbrændt og uforbrændt benzin og olie m.v. Se også overfladevand*.;;; 1677;Miljøordbog;Regression;Regression;Havets udbredelse bliver mindre og områder tørlægges.;;; 1678;Miljøordbog;Regressions-analyse;Regression analysis;Statistisk test, der viser den gennemsnitlige udvikling af værdierne i f.eks. en tidsserie.;;; 1679;Miljøordbog;Regulativ;Inland waterway regulations;Udstedes i henhold til vandløbsloven for ethvert amts- eller kommunevandløb. Indeholder særlige vedtægter om vandløbets dimensioner samt administrative bestemmelser, f.eks. om sejladsforhold.;;; 1680;Miljøordbog;Rejekt;Liquor;Ved slamafvanding skilles slammet* i en flydende fase, der kaldes rejekt, og en fast fase, der kaldes slamkage. Udtrykket bruges ofte i forbindelse med centrifugering af slam (fra latin rejicere: tilbagekaste).;;; 1681;Miljøordbog;Rem;Rem;Enhed for dosis af radioaktiv stråling, dvs. beta- gamma- og røntgenstråling samt alfastråling (se millisievert*).;;; 1682;Miljøordbog;Remanens;Solid residue;Det faste stof, der bliver tilbage efter filtrering, decantering, ekstraktion* eller lignende adskillelser (latin: blive tilbage).;;; 1683;Miljøordbog;Rene toner;Clean tones;"Toner i et frekvensspektrum*, der har et væsentligt højere niveau end lyd ved de omliggende frekvenser*, og som derfor høres som ""syngen"" eller ""brummen"".";;; 1684;Miljøordbog;Renere teknologi;Cleaner technology;Ved renere teknologi forstås, at forurening og affald som følge af fremstilling, anvendelse og bortskaffelse af produkter søges elimineret eller begrænset mest muligt så tæt på kilden som muligt. Dette medfører, at man ændrer produktet eller fremstillingsprocessen således, at den samlede belastning af miljøet fra samfundets materiale- og stoflkredsløb reduceres mest muligt.;;; 1685;Miljøordbog;Renjordskontrol;;Prøvetagning og kontrol af jord fra kortlagte arealer forud for anmeldelse og jordtransport*.;;; 1686;Miljøordbog;Rensningsanlæg;Waste water treatment plant/Purification plant;"Bygningsværker, hvor der sker en reduktion af spildevandets* forurenende indhold. Der skelnes mellem: 1-trins rensning: Mekanisk adskillelse af bundfældelige* stoffer og grovere partikler. 2-trins rensning: Mekanisk rensning + biologisk rensning til reduktion af organisk materiale. 3-trins rensning: Mekanisk rensning + biologisk rensning + kemisk fældning af fosfater. 4-trins rensning: Mekanisk rensning + biologisk rensning + kemisk fældning + fjernelse af kvælstofforbindelser og/eller fjernelse af tunge metaller. De fire rensningstrin kan desuden kombineres på forskellig måde.";;; 1687;Miljøordbog;Resistent;Resistant;Modstandsdygtig. Se resistens*.;;; 1688;Miljøordbog;Respirabelt støv;Respiratory dust;Støv, der ved indånding kan bevæge sig ned i luftvejene. Støv med partikelstørrelse under 10 mikrometer i diameter regnes normalt for respirabelt.;;; 1689;Miljøordbog;Ressortområde;Sphere/jurisdiction;Myndighedsområde.;;; 1690;Miljøordbog;Restprodukter;Residual products;Noget der bliver til overs ved en proces. Ved forbrænding f.eks. slagger, bundaske og flyveaske.;;; 1691;Miljøordbog;Resulterende støjniveau;Rating noise level;Det ækvivalente*, konstante lydniveau plus korrektion for tydelige toner eller tydelige impulser. Det resulterende støjniveau betegnes Lr.;;; 1692;Miljøordbog;Returpapir;Waste paper;Indsamlet, delvis renset papir, opstået som biprodukt eller affald* ved produktion eller forbrug.;;; 1693;Miljøordbog;Rhizom;Rhizome;Vandret rodstængel hos planter, som sætter planten i stand til at overvintre.;;; 1694;Miljøordbog;Ringelmanns metode;Ringelmann's scale/method;Standardiseret metode til angivelse af en røgfanes farve.;;; 1695;Miljøordbog;Ringkanal;Ring channel;Aktiveret slamanlæg* med overfladebeluftning i ringformet eller ovalt bassin.;;; 1696;Miljøordbog;Risikoaffald;(Clinical) hazardous waste;Infektiøst (smittefarligt) affald fra f.eks. sygehuse.;;; 1697;Miljøordbog;Risikoanalyse;Risk analysis;En systematisk gennemgang af f.eks. et anlæg med henblik på at identificere uønskede hændelser og disses mulige årsager og konsekvenser. Der beskrives såvel enkelte fejl, kombinationer af fejl, som sekvenser af hændelser, der kan medføre uheld.;;; 1698;Miljøordbog;Risikofaktor;Risk factor;Begreb til vurdering af gift-effekt (Risikofaktor < 100 vurderes at medføre gift-effekt);;; 1700;Miljøordbog;Ristefyring;Grate-burning system;Fyringsteknik, hvor kulstykker forbrændes på en rist.;;; 1701;Miljøordbog;Ristestof;Solid debris (via screening);Stof, der er fjernet fra spildevandet* ved hjælp af riste, mekaniske eller automatiske. Det kan være f.eks. tekstiler, plast, metaldele etc., man fjerner for at undgå forstoppelse i rensningsanlæggets* rør og pumper samt ved overløbsbygværker* for at skåne recipienten*.;;; 1704;Miljøordbog;Ruttner vandhenter;Ruttner water sampler;Vandhenter til udtagning af vandprøver i en given dybde. Består af en cylinder der med et faldlod kan lukkes i begge ender. Bruges i søer og havområder.;;; 1705;Miljøordbog;Røgløft;;Se løft*.;;; 1706;Miljøordbog;Røgvasker;Air cleaner;Se luftvasker*.;;; 1707;Miljøordbog;Røropsporing;Pipe-tracing;"Ved kontrol af samtlige udløb til et vandløb fastlægges, hvorvidt der sker ulovlig tilledning til vandløbet. Konstateres en udledning opspores forureningskilden ved at følge rørsystemet og dettes forgreninger ""bagud"" i systemet.";;; 1709;Miljøordbog;Rådnetank;Digestion tank;Beholder, hvori der foregår biologisk nedbrydning af slam* under anaerobe* forhold. Det kan ske enten i et særligt rådnerum under bundfældningstanken (Emschertank*) eller i en separat rådnetank.;;; 1710;Miljøordbog;Råslam;Raw sludge;Ubehandlet slam* fra rensningsanlæg.;;; 1711;Miljøordbog;Råvand;Untreated water;Ubehandlet vand (grundvand*).;;; 1712;Miljøordbog;Råvands-ledning;Pipe carrying untreated water;Vandledning til transport af råvand* fra indvindingsboring til behandlingssted.;;; 1713;Miljøordbog;S;S;Kemisk betegnelse for grundstoffet svovl, sulfur. Svovl indgår i f.eks. nogle proteiner*, og når svovlholdigt protein nedbrydes under iltfrie forhold dannes den giftige luftart svovlbrinte*. I iltrigt vand kan aerobe* svovlbakterier ilte svovlbrinte til frit svovl og videre til sulfat.;;; 1714;Miljøordbog;Salinitet;Salinity;Saltholdighed*.;;; 1715;Miljøordbog;Salmonellabakterier;;En gruppe tarmbakterier fra dyr og mennesker. Der kendes over 1.000 typer. De kan give diarre, men også tyfus* og tyfuslignende symptomer. Der kan optræde mange sunde smittebærere, som udskiller bakterien uden selv at have sygdomssymptomer. Foruden salmonellabakterien typhi er salmonnellabakterien paratyphi stammerne specielt sygdomsfremkaldende for mennesker (paratyfus). De forveksles ofte med salmonellabakterien typhi murium (musetyfus), der giver diarrésymptoner.;;; 1716;Miljøordbog;Salt;Salt;Kemisk forbindelse mellem en metalion og en anion* (negativ ion), syrerest. Ved salt forstås i daglig tale natriumklorid, NaCl, som også kaldes kogsalt, for at skelne det fra andre salte. Stoffer som soda og kobbersulfat m.v. er også salte.;;; 1717;Miljøordbog;Salthorst;Salt dome;En geologisk, ofte paddehatformig, struktur, der indeholder salt (primært kogesalt, NaCl), som er skudt op fra den dybere undergrund. I Danmark findes salthorste især i Midt- og Nordvestjylland. Salthorstens top findes fra få hundrede meters til et par kilometers dybde under jordoverfladen.;;; 1718;Miljøordbog;Saltkaverne;Salt cavities;Kunstigt hulrum i salthorst*, f.eks. etableret ved opskylning af salt.;;; 1719;Miljøordbog;Saltvand;Saltwater (Saline water);I almindelighed havvand, som kan indeholde op til 40 promille salte. (Se saltholdighed).;;; 1720;Miljøordbog;Saltvandskile;Saltwater wedge;"Når fersk- og saltvand mødes, vil der inden en opblanding finder sted ske en lagdeling på grund af at væskerne har forskellig massefylde. Dette kan f.eks. ses i fjorde og i vandløb, der udmunder i kystområder, hvor der ved højvande presses ""tungt"" saltvand ind under det udstrømmende ferske vand.";;; 1722;Miljøordbog;Sandfang;Sand trap;Anlæg i forbindelse med rensningsanlæg, hvor man tilbageholder sand, dvs. partikler større end 0,15 mm. Vandets strømningshastighed holdes tæt på 0,3 m/sek., hvorved sandet synker til bunds, mens det lettere organiske* slam* forbliver svævende, eventuelt ved hjælp af beluftning*.;;; 1723;Miljøordbog;Sandfilter;Sand filter;Et filter til vandrensning opbygget af sand med forskellige kornstørrelser. Anvendes især til drikkevandsrensning, men kan også benyttes til rensning af spildevand*. Se biologisk sandfilter*.;;; 1724;Miljøordbog;Sanitet;Sanitary;Sundhedsmæssig. (latin: sanitas = sundhed).;;; 1726;Miljøordbog;Saprofyt;Saprotroph/saprophyte;"""Rådvækst"", mikrokonsument*; heterotrof* organisme, almindeligvis bakterier og svampe, som nedbryder de komplekse forbindelser i dødt organisk* stof til næringssalte*, der kan genbruges af producenterne (primærproduktion*). (Græsk: saphros = rådden og phyton = vækst).";;; 1727;Miljøordbog;Screening;Screening;En orienterende undersøgelse. Bruges bla. om en bredspektret analyseteknik, som benyttes, når man ikke på forhånd kender identiteten af forureningskomponenterne. Ved en screeningsanalyse undersøges en jord-, vand- eller luftprøve for indhold af ukendte stoffer på én gang. Bruges også om vurderinger af større anlægs, virksomheders og landbrugs virkninger på miljøet, f.eks. VVM* screening af husdyrbrug.;;; 1728;Miljøordbog;Scrubber;Scrubber;Anlæg til vaskning af røggas.;;; 1729;Miljøordbog;SD;;StrukturDirektoratet, tidligere direktorat i fødevareministeriet. Pr. 1 april 2000 lagt sammen med EU-direktoratet til Direktoratet for fødevareerhverv, www.dffe.dk.;;; 1730;Miljøordbog;Secchii skive;Secchii disc;Hvid eller eventuelt tofarvet skive med en diameter på ca. 25 cm. (Bruges til at bestemme sigtdybde*).;;; 1732;Miljøordbog;Sedimentering;Sedimentation;Se sedimentation*.;;; 1733;Miljøordbog;Sedimentflux;Sediment flux;Den mængde sediment pr. tidsenhed der passerer et givet tværsnit.;;; 1734;Miljøordbog;Sedimentspild;Sediment loss;Havovervågning. Sediment som føres bort (ud af et givet område) med strømmen i forbindelse med uddybning i havbunden eller i forbindelse med transport/losning/indbygning af det opgravede materiale;;; 1735;Miljøordbog;Sedimentstøv;Sediment dust;Se støvfald*.;;; 1737;Miljøordbog;Seismiske registreringer;Seismic measurements;Målinger af lydbølgers udbredelse og tilbagekastning fra laggrænser. Anvendes til undersøgelse af undergrundens opbygning.;;; 1738;Miljøordbog;Sekundær forurening;Secondary pollution;Forurening, som efter at have forladt forureningskilden har undergået fysisk-kemiske forandringer ved reaktioner med andre stoffer, som findes i recipienten*. Den sekundære forurening kan have fysiske og kemiske egenskaber, som er meget forskellige fra den primære* forurening*, hvorfra den stammer.;;; 1739;Miljøordbog;Sekundær sedimentation;Secondary sedimentation;Bundfældning* i et rensningsanlæg* efter biologisk rensning. Før denne proces har spildevandet* været igennem en mekanisk rist, sandfang* og primær sedimentation*.;;; 1740;Miljøordbog;Sekundært grundvandsmagasin;Secondary aquifer;Et ofte terrænnært grundvandsmagasin uden vandindvindingsinteresser.;;; 1741;Miljøordbog;SEL;SEL, Single Event Level;Lydenhed, der angiver det ækvivalente lydniveau* svarende til referencetiden* 1 sekund. Anvendes, hvor der er tale om gentagne, kortvarige støjpåvirkninger - f.eks. flypassager. SEL = Single Event Level.;;; 1742;Miljøordbog;Selvrensning;;Naturlige processer af biologisk, kemisk og fysisk art, der bidrager til at nedbryde eller fjerne forureninger i vand.;;; 1743;Miljøordbog;Semiartesisk reservoir;Semi-artesion aquifer;Reservoir, hvor dæklagene er delvis permeable* og trykforholdene er en mellemting mellem et frit og et artesisk* reservoir*. Et sådant reservoir er delvis beskyttet mod forurening*.;;; 1744;Miljøordbog;Separation;Separation;"Adskillelse; bruges f.eks. om rensning, hvor de forurenende stoffer skilles fra spildevandet*.";;; 1745;Miljøordbog;Separatsystem;Separate system;Kloakeringsprincip, hvor spildevand* og regnvand* føres i hver sit ledningssystem.;;; 1747;Miljøordbog;SERR-systemet;;System for Emittent og Recipient Registrering. EDB-system til opbevaring og beregning af data fra spildevandsudledninger og fra recipienttilsyn.;;; 1748;Miljøordbog;Seston;Seston;Samlebetegnelse for alt partikulært stof i de frie vandmasser.;;; 1749;Miljøordbog;SF6;SF6;Svovlhexafluorid. Ikke reaktivt stof, der anvendes ved spredningsforsøg til belysning af udbredelsen af luftforurening.;;; 1750;Miljøordbog;SFL;Ground water protection areas;Særligt Følsomme Landbrugsområder. Områder der er udpeget af amterne som følsomme mht. forurening af grundvandsressoucerne;;; 1751;Miljøordbog;Shredderaffald;Shredder residue;Affald, der fremkommer, når det brugbare skrot er sorteret fra efter neddeling i et Shredderanlæg*.;;; 1752;Miljøordbog;Shredderanlæg;Shredder;Et anlæg, der benyttes til at neddele eller fragmentere metalskrot, bl.a. med henblik på at opnå skrot, som kan genbruges direkte.;;; 1753;Miljøordbog;Sibåndspresse;Belt filter press;Se båndpresse*.;;; 1755;Miljøordbog;Sigtestof;;Stof, fjernet fra spildevandet ved hjælp af mikrosigter.;;; 1756;Miljøordbog;Silt;Silt;Sedimentfraktionen (jordpartikler) med kornstørrelse mellem ler og sand, d.v.s. mellem 0,002 mm og 0,06 mm.;;; 1757;Knud;Silur;Silurian;Geologisk periode. Det tidsrum i jordens historie, som ligger mellem ordoviciumperioden* som sluttede for ca. 435 mio. år siden og devonperioden*, der begyndte for ca. 410 mio. år siden.;;; 1758;Miljøordbog;Simultan fældning;Simultaneous precipitation;"At kemisk rensning (fældning) foregår simultant vil sige samtidig med biologisk rensning. Fældningskemikaliet tilsættes allerede efter mekanisk* rensning, hvorpå spildevandet* med kemikalier går gennem den biologiske rensning; i luftningsbassinet skilles det fældede materiale fra gennem en flokkulering*.";;; 1759;Miljøordbog;Sivebrønd;Cesspool;"Primitivt afløb; brønd med en diameter på ca. 1 m og med perforeringer til nedsivning* af spildevand*. Nedsivningen foregår typisk i 2-21/2 m dybde. Nedsivningsarealet er lille, og en hurtigere og bedre nedbrydning i jorden kan opnås ved at lede afløbet til sivedræn*.";;; 1760;Miljøordbog;Sivedræn;;Primitivt afløb, drænrør (rør med udsivningsmulighed) lagt i en dybde af ca. 60 cm i en faskine*, dvs. omgivet af skærver. Herved kan nedbrydningen af vandets organiske* indhold foregå aerobt*, og nedsivningen* til grundvandet* sker langsomt (mindre risiko for grundvandsforurening).;;; 1761;Miljøordbog;Skorstensnedsug;Chimney down-draught;"Situation, hvor røgen fra skorstenen fanges af hvirvelfeltet bag skorstenen, og suges ned bag denne (""down-wash""). Optræder ofte, hvis lufthastigheden i skorstensmundingen er lav. Den effektive skorstenshøjde bliver derved mindre end skorstenens fysiske højde.";;; 1762;Miljøordbog;Skrubber;Scrubber;Røgrensningsaggregat, der i daglig tale også kaldes vådvasker. En skrubber anvendes til at rense røggasser for skadelige gasarter.;;; 1763;Miljøordbog;Skylleboring;Wash boring;"En boremetode, der især benyttes til vandforsyningsboringer. Der bores som udgangspunkt uden forerør. En borekrone løsner materialet, der løftes op til terræn med et boremudder. Borevæggen stabiliseres af boremudderet og ved det overtryk, boremudderet påfører. Ved direkte skylleboring (""Rotary"") pumpes boremudderet ned gennem den hule borestang og op langs borevæggen. Ved indirekte skylleboring (""Lufthebe"" eller ""sugeboring"") løber boremudderet af sig selv ned mellem borestang og borevæggen, og det løftes op med trykluft op gennem borestangen. Kvaliteten af jordprøverne er især ved direkte skylleboringer dårlig, bl.a. fordi de udskilles ved sedimentation. Oplysninger om de geologiske lag i boringen (mhp. filtersætning) kan tilvejebringes ved geofysiske logs (gammalog).";;; 1764;Miljøordbog;Skærpet målsætning;Stringent ecological objectives;Anføres om vandområder, hvor den generelle målsætning og dertil hørende krav ikke er tilstrækkelige til at sikre den nødvendige beskyttelse. I områder med skærpet målsætning kan der stilles helt specifikke og skærpede krav, ligesom kontrollen kan skærpes.;;; 1765;Miljøordbog;Slagboring;;Boring med foringsrør og sandspand med wire. Metoden benyttes ved boring under grundvandsspejlet*. Jordprøvernes kvalitet er ringe, og det er en langsom boremetode, der bedst egner sig til etablering af filterboringer ned til max. ca. 30 m under terræn.;;; 1766;Miljøordbog;Slagge;Clinker/cinders/slag;Den rest, der ved forbrænding af eksempelvis kul bliver tilbage i kedlen.;;; 1767;Miljøordbog;Slam;Sludge;Det produkt, der udskilles fra spildevandet* ved rensning.;;; 1768;Miljøordbog;Slambede;Sludge beds;Flade tørrepladser i det fri, hvor slam* kan afvandes. Af hensyn til lugtgener kan metoden kun bruges for stabiliseret* slam. Det drænede vand føres tilbage til rensningsanlægget.;;; 1769;Miljøordbog;Slamcentrifuge;Sludge centrifuge;Se centrifuge*.;;; 1770;Miljøordbog;Slamstabilisering;Sludge stabilisation;"Slam fra mekanisk, biologisk og kemisk rensning kan stabiliseres ved udrådning, kalktilsætning eller slamluftning for at hindre ""forrådnelse"" og dermed lugtgener.";;; 1771;Miljøordbog;Slutdisponering;End-disposal;Den endelige placering eller behandling af et affaldsprodukt, hvortil man ikke kender metoder til yderligere miljømæssig uskadeliggørelse. Der kan f.eks. være tale om at henlægge slagge* fra forbrænding eller slam* fra spildevandsrensning på særligt aflukket og beskyttet sted, deponi*.;;; 3010;JCP;SNS;;Se Skov- og Naturstyrelsen*.;;; 1772;Miljøordbog;Smalbåndsanalyse;Narrow band analysis;Analysemetode for lyd/støj, hvor frekvensspektret opdeles i meget smalle frekvensbånd f.eks. med nogle få Hz bredde. Anvendes ved undersøgelse af støj for rene toner* og ved identifikation af støjkilder.;;; 1773;Miljøordbog;Smeltevandsmateriale;Melt water deposits;Aflejret af smeltevand under eller foran isen i en glacial* eller senglacial tid. Materialet er oftest velsorteret og kornstørrelsen varierer med transportlængde og strømhastighed.;;; 1774;Miljøordbog;Smog;Smog;"Sammentrækning af de engelske ord ""smoke"" (røg) og ""fog"" (tåge). Smog blev først omtalt under en alvorlig forureningsepisode i London i 1952. Ved tilstedeværelsen af høj relativ luftfugtighed (tåge) i forbindelse med inversion*.";;; 1775;Miljøordbog;Smolt;Smolt;Laks/ørred i udvandringsstadiet efter opvækst i ferskvand.;;; 1776;Miljøordbog;SMP;Strategic Environmental Research Pogramme;Det Strategiske MiljøforskningsProgram;;; 1777;Miljøordbog;SO2;SO2;Svovldioxid.;;; 1778;Miljøordbog;Sod;Soot;Den del af partikelemissionen, som kan sværte et filter. Ved den såkaldte OECD-metode til bestemmelse af svævestøv, omregnes sværtningsgrad til partikelkoncentration ud fra en empirisk kurve.;;; 1779;Miljøordbog;Sodtal;Soot concentration;Mål for røggassens indhold af sodpartikler.;;; 1780;Miljøordbog;Sort spildevand;Black/Toilet wastewater;Spildevand* fra toiletafløb.;;; 1781;Miljøordbog;Specialdepot;;Et areal, hvortil der foreligger miljøgodkendelse til deponering. Et specialdepot kan f.eks være en del af en kontrolleret losseplads, en støjvold eller et midlertidigt oplag af havneslam.;;; 1782;Miljøordbog;Spidsglasprøve;Cone test;Prøve til bestemmelse af indholdet af sedimenterbare* stoffer i vand. Se imhoffglas*.;;; 1783;Miljøordbog;Spidsværdi;Peak value;Maksimal værdi. Støjen fra en forbikørende bil har sin spidsværdi i det øjeblik, bilen er nærmest modtageren.;;; 1784;Miljøordbog;Spildevand;Wastewater;"Enhver form for forurenet vand; omfatter husspildevand*, erhvervsspildevand samt regnvand*, der er afledt fra bebyggede og befæstede arealer.";;; 1785;Miljøordbog;Spildevandsanlæg;Sewage/Wastewater Installation/Systems;Åbne og lukkede ledninger og andre anlæg der tjener til afledning og behandling af spildevand i forbindelse med udledning til vandløb, søer eller havet. Spildevandsanlæg kan være offentlige eller private.;;; 1786;Miljøordbog;Spildevandsplan;Sewage plan;I henhold til miljøbeskyttelseslovens §21 skal hver kommune udarbejde en samlet plan for udbygning af spildevandsanlæg* i kommunen efter nærmere angivne regler. Planen revideres i overensstemmelse med den øvrige udvikling i kommunen (§21 ophævet 1989). Kaldes også §21-plan.;;; 1787;Miljøordbog;Spormetaller;Trace metals;Metaller, der findes i vand eller slam* i meget små mængder, dvs. blot spor, ofte angivet i ppm*. Der kan være tale om både skadelige stoffer, f.eks. bly, kviksølv og cadmium, og om mikronæringsstoffer, f.eks. kobber, mangan.;;; 1788;Miljøordbog;Sporstof;Trace substance/material/element;Betegnelse for stof, der forekommer i meget små koncentrationer. Anvendes ofte om en række grundstoffer, der forekommer i kul. Ofte tales om spormetaller* og sporelementer. Anvendes også om stoffer, der anvendes ved spredningsmeteorologiske forsøg til eftervisning af enkeltkilders bidrag til luftforureningen.;;; 1789;Miljøordbog;Sporstofforsøg;;Forsøg, hvor afkastluft eller spildevand tilsættes et let sporbart stof for at undersøge spredningen i omgivelserne.;;; 1790;Miljøordbog;Spredningsmeteorologisk beregning;Meteorological dispersion calculation;Beregning af luftforureningen ved anvendelse af en spredningsmodel samt meteorologiske og topografiske data. (Se OML-model*).;;; 1791;Miljøordbog;Spredningsvej;Migration pathway;I forbindelse med risikovurdering af en konkret forurening tages udgangspunkt i den konstaterede forurenings type og styrke samt områdets geologi, hydrogeologi og hydrologi. På denne baggrund fastlægges de kvantitativt vigtigste spredningsveje, f.eks. spredning til grundvandet, til drikkevand eller til indeluften. For hver aktuel spredningsvej kan eksponeringen* estimeres, dvs. den konkrete påvirkning af mennesker eller miljø (stofmasse pr. tidsenhed). I den videre risikovurdering* tages stilling til om dette er acceptabelt eller uacceptabelt.;;; 1793;Miljøordbog;Spunsvæg;Sheet piling;Tæt væg af træ eller metal, der hamres ned i jord. Bruges ved byggearbejder for at sikre jordskridning. Ved flyveaskeøer er jernspunsvægge øens afgrænsning.;;; 1794;Miljøordbog;SS;SS (Suspended Solid);Indhold af suspenderet* stof.;;; 1795;Miljøordbog;Stabiliseret;Stabilised;"Stabiliseret ved organismer, der ikke kræver ilt, f.eks. ved ""udrådningsprocesser"" i en rådnetank*.";;; 1796;Miljøordbog;Stabilisering;Stabilisation;1) Anaerob stabilisering af slam ved udrådning i opvarmet rådnetank, eller behandling i biogasreaktor. 2) Aerob stabilisering af slam ved slamluftning, enten i specielt indrettet slamluftningstank eller i langtidsluftet, aktiveret slamanlæg. Desuden kompostering under forhold, hvor temperaturen ikke kontrolleres. 3) Kemisk behandling af slam ved tilsætning af brændt eller læsket kalk.;;; 1797;Miljøordbog;Stabilitet;Stability;Normalt falder temperaturen i atmosfæren med stigende højde over jordoverfladen (ca. 1 grad pr. 100 m). Hvis temperaturfaldet er større, vil opadgående luftbevægelser blive forstærket, og situationen betegnes ustabil. Hvis temperaturen stiger med højden, hæmmes lodrette luftbevægelser, og atmosfæren betegnes stabil. Denne situation betegnes også temperaturinversion eller blot inversion*. Atmosfærens stabilitet aflhænger bl.a. af årstiden, tidspunktet på døgnet og skydækket. Den har betydning både for udbredelse af lyd og for spredning af luftforurening.;;; 1798;Miljøordbog;Stabilt slam;Stable sludge;Slam*, der har gennemgået en slamstabiliseringsproces*, (se dette).;;; 1799;Miljøordbog;Stagnation (om søer);Stagnation;Stilstand. Anvendes eksempelvis når en søs vandmasser er stabilt opdelt i epilimnion* og hypolimnion*.;;; 1800;Miljøordbog;Stand der Technik;State of the Art;Tysk betegnelse for det udviklingsstade forureningsbegrænsende udstyr befinder sig på.;;; 1801;Miljøordbog;Standard;Standard;Angivelse af det højst tilladelige forureningsniveau for et givet stof. Ud over en egentlig grænseværdi indeholder en standard en beskrivelse af, hvorledes grænseværdien skal måles og anvendes. Der skelnes mellem primære og sekundære standarder. Primære standarder har til formål at beskytte den menneskelige sundhed, mens de sekundære standarder skal beskytte det menneskelige velfærd, hvilket i almindelighed anses at omfatte beskyttelse af flora, fauna, bygningsmaterialer m.m.;;; 1802;Miljøordbog;Stemmeværk;Dam/weir/barrage;Se opstemning*.;;; 1803;Miljøordbog;Stenkulstjære;Coal tar;Tjære, der er udvundet som et biprodukt ved gasfremstilling, hvor stenkul opvarmes. Stenkulstjære er en brun/sort tyktflydende væske, med indhold af mange ”ubehagelige” stoffer, blandt andet PAH*, phenoler*, og BTEX*. Tjæren var tidligere udgangsstof for flere industriprodukter, og blev også anvendt som klæbemiddel i asfalt. Stenkulstjære anvendes ikke længere i Danmark.;;; 1804;Miljøordbog;Stenotermiske arter;Stenothermic species;Arter, der kun kan leve inden for et snævert temperatur-interval.;;; 1806;Miljøordbog;Stigbord;Sluice (gate);Lem i en sluse (oldnordisk stifla: opdæmme).;;; 1807;Miljøordbog;Stikledning;Service pipe;Tilslutningsledning fra hovedledning til forbruger eller fra hovedledning til alternativ forsyningsenhed. F.eks. vedrørende fjernvarmeværker, kloak- eller vandforsyningsanlæg*.;;; 1808;Miljøordbog;Stratifikation;Stratification;Se Lagdeling*.;;; 1809;Miljøordbog;Stratosfære;Stratosphere;Luftlaget omkring jorden, der strækker sig fra 20-50 km. Ozonlaget* ligger i stratosfæren.;;; 1812;Miljøordbog;Strontium;Strontium;Grundstof, Sr, metal. Strontium-90 udsender betastråling. Halveringstid: 28 år. Er en af de fire mest kritiske isotoper i nedfaldet fra sprængninger af kernevåben. Strontium findes i planter og mælk og optages i den menneskelige organisme i knoglerne, hvor det kun langsomt udskilles. Den biologiske halveringstid i knoglerne ligger på omkring 50 år.;;; 1813;Miljøordbog;Stryg;Riffle;Lavvandet område i et vandløb med sten eller grusbund og hastig strøm. Benyttes af ørred, laks og stalling til gydning.;;; 1814;Miljøordbog;Strømkoncentrator;;Konstruktion, der opsættes i forbindelse med vandløbsrestaurering*, f.eks. ved etablering af kunstige gydebanker*. Øger strømhastigheden og nedsætter risikoen for tilslamning/tilsanding.;;; 1815;Miljøordbog;Strømningsbarriere;Confining layer;"Et geologisk lag, der har så lav permeabilitet, at strømning af vand forhindres (""confining layer"").";;; 1816;Miljøordbog;Styren;Styrene;En aromatisk komponent, der findes i små mængder i frugter, grøntsager og nødder. Styren anvendes som plastmonomer i industrien.;;; 1817;Miljøordbog;Styrt;;Se opstemming*.;;; 1818;Miljøordbog;Støjbelastning;Noise level;Et mål for den støjgene, en modtager udsættes for. Angives normalt som det ækvivalente konstante støjniveau* i dB(A)*.;;; 1819;Miljøordbog;Støjemission;Noise emission;Støjudsendelse.;;; 1820;Miljøordbog;Støjgrænse;Noise limit;For en given modtager er støjgrænsen den eller de værdier for støjbelastningen*, der angiver, om miljøforholdene i støjmæssig henseende kan betegnes som tilfredsstillende eller utilfredsstillende.;;; 1821;Miljøordbog;Støjkonsekvensområde;Noise impact area;Det område - f.eks. omkring en virksomhed eller en flyveplads, hvor støjbelastningen* ligger over et vist niveau.;;; 1822;Miljøordbog;Støvfald;Dust deposition;Partikler, der fra atmosfæren* falder på jordoverfladen, eller som tilføres den med nedbør - ofte som sedimentstøv. Sædvanligvis regnes sedimentstøv som partikler eller partikelsamlinger større end ca. 10 µm.;;; 1868;Miljøordbog;TJ;TJ;Terajoule = 10^12 joule*.;;; 1869;Miljøordbog;TN;TN;Total kvælstof*.;;; 1871;Miljøordbog;TOD;TOD;Total Oxygen Demand, totalt iltbehov. Se også COD* og BOD*.;;; 1872;Miljøordbog;To-fase-ekstraktion;;En in-situ oprensningsteknik, som indebærer, at to forureningsfaser oprenses samtidig i samme boring. Opløst fase fjernes ved air-sparging* og gasfase opsuges et stykke over grundvandsspejlet ved vakuumekstraktion*.;;; 1873;Miljøordbog;Toksicitet;Toksicity;Giftighed. (Græsk: toxikon = pilegift). Der skelnes mellem stoffers akutte og kroniske effekter. Stoffer som arsen og nikkel er akut toksiske, hvorfor det er vigtigt, at der ikke forekommer en høj eksponering (spidsbelastning). Stoffer som bly, cadmium og benz(a)pyren har kroniske effekter på mennesker, og her gælder i højere grad en gennemsnitsbetragning for eksponeringen over tid.;;; 1874;Miljøordbog;Toksikologi;Toxicology;Videnskaben om toksiner, dvs. giftige stoffer og deres virkning.;;; 1876;Miljøordbog;Total fosfor;;Totale mængde fosfor, som oftest findes i mange forskellige kemiske forbindelser. Forkortes TP.;;; 1878;Miljøordbog;Total kvælstof;;Totale mængde kvælstof, som oftest forefindes i mange forskellige kemiske forbindelser. Forkortes TN.;;; 1879;Miljøordbog;Toxicitet;Toxicity;Giftighed. Se også toksicitet*;;; 1880;Miljøordbog;TP;TP;Total fosfor*.;;; 1882;Miljøordbog;Transgression;Transgression;Havets udbredelse bliver større og landområder oversvømmes.;;; 1883;Miljøordbog;Transmissivitet (T);Transmissivity;Et mål for et vandførende* lags hydrauliske ledningsevne. Angives sædvanligvis i m2/sek. Er størst for grus, mindre for sand og mindst for ler.;;; 1884;Miljøordbog;Transmissivitetskort;Transmissivity map;Kort, der viser de vandførende* lags hydrauliske ledningsevne.;;; 1885;Miljøordbog;Transmitter;Transmit;Overføre, videreføre.;;; 1888;Miljøordbog;Transuraner;Transuranic elements;Grundstoffer tungere end uran* betegnes ofte transuraner. De kan dannes i kunstige kerneprocesser. Plutonium-239, der har en halveringstid på 24.000 år, er blevet anvendt til atombomber. Risikoen for spredning ved reaktoruheld er meget lille. Den udsendte stråling har i øvrigt en kort rækkevidde, og stoffet optages kun vanskeligt i organismen. Såfremt det skulle ske, aflejres det i knoglerne, hvorfra det uhyre langsomt udskilles igen.;;; 1889;Miljøordbog;Trapezintegration;;Metode til opsummering af måleværdier, f.eks. af vandføringsmålinger over året, under antagelse af, at vandføringen mellem to måletidspunkter kan beskrives med en ret linie, som forbinder de to punkter i en grafisk afbildning.;;; 1890;Knud;Trias;Triassic;Geologisk periode. Det tidsrum i jordens historie, som ligger mellem permperioden* som sluttede for ca. 250 mio. år siden og juraperioden*, der begyndte for ca. 203 mio. år siden. Navnet stammer fra at aflejringerne ses som tre adskilte kalkstenslag der hvor perioden først blev beskrevet.;;; 1891;Miljøordbog;Tritium;Tritium;Tung brintisotop, (H-3) der udsender betastråler. Dannes i atomreaktorer men er også naturligt forekommende, f.eks. i vand og organiske forbindelser. Atombombesprængninger i 60'erne udløste spredning af større mængder tritium, som med regnen er ført ned i de øvre grundvandsmagasiner. Kan derfor bruges ved aldersbestemmelser af grundvand.;;; 1892;Miljøordbog;Trivalente salte;Trivalent salts;Salte med valensen 3 (der optræder trivalent). Trivalente salte anvendes ved flokkulering*, hvor de adsorberer* kolloide* partikler af andet stof. De hyppigst benyttede trivalente metaller er Fe+++ (jern) og Al+++ (aluminium).;;; 1893;Miljøordbog;Trix-tank;Emscher tank;Mindre mekanisk* rensningsanlæg efter Emschertankprincippet*.;;; 1895;Miljøordbog;Trykluftboring;;"En boremetode til hårde bjergarter som granit sandsten og hård kalksten. Princippet er, at en tryklufthammer løsner bjergarten, og at det løsnede materiale presses op til terræn med trykluft, dvs. uden brug af vand og boremudder. En variant er boremetoden ""Odex"", hvor der bores med trykluftmejsel og borerør, er især velegnet til grus- og stenlag. Jordprøvekvaliteten er meget dårlig ved trykluftboringer.";;; 1896;Miljøordbog;Træmasse;Wood pulp;Masse fremstillet af træ. Tilsvarende: halmmasse, bomuldsmasse.;;; 1898;Miljøordbog;Tungmetaller;Heavy metals;Tungmetaller er alle de metaller som er tungere end jern, det vil sige, at de har en større vægtfylde end over 5 g/ml, bl.a. kviksølv, bly, krom, cadmium, zink, kobber, nikkel. Forbindelser af disse metaller kan optræde som miljøgifte* og opkoncentreres til giftige niveauer i organismerne gennem fødekæderne*.;;; 1899;Miljøordbog;Tungspat;Barytes, heavy spar;Bariumsulfat (BaSO4). Anvendes bl.a. på grund af sin høje vægtfylde (4,5) som tilsætning til boremudder.;;; 1900;Miljøordbog;Turbiditetsprofil;;Havovervågning. Måling af uklarhed (FTU*-fordelingen) i en vandsøjle. Mens der laves et profil, ligger skibet stille i modsætning til målingerne langs et transekt*.;;; 1901;Miljøordbog;Turbulens;Turbulens;"Urolig, hvirvlende; om vand: turbulent strømning, modsat laminar* strømning.";;; 1902;Miljøordbog;Turbulent strømning;Turbulent flow;En strømning, hvor vandet er opfyldt med uregelmæssige hvirvler. Gennemsigtigheden er kendeligt ringere end ved stillestående vand af samme art. Hvirvlerne medfører, at strømningen har en øget evne til at holde materiale opslemmet* og til at transportere dette materiale. Turbulente strømninger forekommer, når vandets strømningshastighed overskrider en bestemt grænse. Se også laminar* strømning.;;; 1903;Miljøordbog;Tyfus;Typhoid;(Græsk: tyfos = røg, uklarhed, febersygdom). I dansk sprogbrug menes med tyfus i reglen en infektion* forårsaget af Salmonella typhi (se under Salmonella). Kan også bruges om en med lus overført infektion forårsaget af en Rickettsia (altså ikke af en egentlig bakterie). Denne giver en meget smitsom og ofte dødelig sygdom med feber og pletvise udslet (plettyfus, skyttegravsfeber).;;; 1904;Miljøordbog;Tykning;Thickening, thicket;Metode til at koncentrere slam*. Det indkomne slam skilles ved tyngdens hjælp i en slamfase og en slamvandsfase, som kan fjernes kontinuert (løbende) eller diskontinuert. Anvendes som regel før udrådning, men kan også benyttes efter udrådning* i rådnetank*, der ikke har slamvandsudskilning.;;; 1906;Miljøordbog;Tør rotationsboring;;Denne boremetode er den mest benyttede ved jordforureningsundersøgelser og geotekniske undersøgelser i Danmark. Som boreværktøj benyttes en snegl eller borekop monteret på borestænger, der løbende trækkes op og forlænges. Boremetoden er tidskrævende ved boredybder over ca. 5 m. Såfremt borevæggen skrider sammen, eller hvor der er risiko for krydskontaminering, sættes der borerør. Ved udførelse af miljøboringer under grundvandsspejlet* benyttes denne metode ofte i kombination med slagboring*.;;; 1908;Miljøordbog;Tørv;Peat;Ferskvandsaflejring, der består af delvis omdannet plantemateriale.;;; 1909;Miljøordbog;Udledergrænseværdi;Uniform emission standards (UES);En grænse eller et interval for en given variabel i udledningen til en recipient*, f.eks. spildevandets* indhold af forskellige stoffer m.v. Se også grænseværdier*.;;; 1910;Miljøordbog;Udlederkravværdi;Uniform emission standards (UES);En af myndighederne fastsat grænse eller tilladeligt interval for en given variabel i det spildevand*, der strømmer fra en udløbsledning til recipient* (Se kravværdi).;;; 1912;Miljøordbog;Udledningszone;Mixing zone;Det område f.eks. i fjord eller hav, hvor den forlangte fortynding af spildevand* skal tilendebringes (se fortyndingszone*).;;; 1913;Miljøordbog;Udligningstank;Balancing tank, equalizing tank;Tank til udligning af tilstrømningen af spildevand*, før det ledes til selve rensningsanlægget*. Anvendes også på ledningssystemer, f.eks. regnvandsbassin.;;; 1914;Miljøordbog;Udpumpningskapacitet;Pumping capacity;Angiver den samlede ydelse af et vandværks rentvandspumper.;;; 1915;Miljøordbog;Udrådning;Digestion;Stabilisering af organisk* slam* under medvirken af ikke-iltforbrugende mikroorganismer*.;;; 1917;Miljøordbog;Udvaskningstest;Leaching test;En standardtest, der anvendes ved kategorisering af restprodukter* og tungmetal*forurenet jord. Se Udvaskningsforsøg*.;;; 1918;Miljøordbog;Ukontrolleret losseplads;Unlined landfill (site);Lossepladser*, der (tidligere) blev anlagt uden bundmembran og perkolatopsamlingssystem, hvorved eventuel perkolat* kunne spredes til vandmiljøet.;;; 1919;Miljøordbog;Ultralyd;Ultrasound;Lyd med frekvenser over 20.000 Hertz (over det hørbare område).;;; 1920;Miljøordbog;Umættet zone;Unsaturated zone;Den del af jordlagene, som ikke er mættet med vand, dvs. der både findes vandfyldte og luftfyldte kornmellemrum og sprækker.;;; 1921;Miljøordbog;UNCHS;UNCHS;United Nations Centre for Human Settlements. FN's center for menneskelig bosætning.;;; 1922;Miljøordbog;Undersøgelsesboring;Drilling to sample groundwater;Boringer til grundvandsprøvetagning. Som boremetode benyttes tør rotationsboring* med foring (evt. kombineret med slagboring*), ellogboring*, hulsnegl* eller rammeboring*.;;; 1923;Miljøordbog;Undersøgelsesfase;;I forbindelse med undersøgelser af jord- og grundvandsforureninger indeholder denne projektfase prøvetagning og analyse af jord-, grundvands- og poreluftprøver. Herunder fastlæggelse af den lokale og regionale geologi, hydrogeologi og hydrologi. Undersøgelser kan udføres i flere faser og kan indebære specialundersøgelser af f.eks. indeluft, byggematerialer og magasinhydrauliske parametre (prøvepumpning*). En vigtig del af undersøgelsen er rapporten, der bør være overskuelighed og indeholde gode figurer til fremme af anvendeligheden.;;; 1924;Miljøordbog;UNEP;UNEP;United Nations Environment Programme. FN's miljøprogram.;;; 1925;Miljøordbog;Uorganisk;Inorganic;Om stoffer der generelt ikke indeholder kulstof. Carbonat, bicarbonat og kuldioxid er dog uorganiske stoffer. Se organisk stof*.;;; 1926;Miljøordbog;Uran;Uranium;Grundstof, U. Uran 235 og uran 238 udsender begge alfastråler*. Uran 235 har en halveringstid på 700 millioner år, mens halveringstiden for U-238 er mere end 4 milliarder år. Hvert af de to stoffer henfalder i en hel serie af radioaktive grundstoffer for til sidst at ende med en stabil blyisotop. Et par af henfaldsstofferne kan indgå i menneskets fødekæde. Således optræder bly-210 og polonium-210 i f.eks. fisk, skaldyr og rensdyrkød.;;; 1927;Miljøordbog;Ustabilt slam;Unstable sludge;Slam*, der ikke har gennemgået en slambehandlingsproces, og som derfor ikke har fået en passende stabilitet.;;; 1928;Miljøordbog;UTM-net;UTM net;Se UTM*.;;; 1929;Miljøordbog;Vakuumekstraktion;Soil Vapor Extraction, SVE;Metoden er en in situ* oprensningsteknik til jord- og grundvandsforureninger, der indebærer, at man fra et antal filterboringer eller drænstrenge i umættet zone, foretager en kontrolleret ventilation af et jordvolumen ved at påføre et vakuum. Metoden egner sig kun til flygtige stoffer, og kun i porøse lag. Den opsugede luft skal renses, typisk med et aktiv kul filtre. Metoden benævnes også vakuumventilation, jordventilation eller poreluftekstraktion.;;; 1930;Miljøordbog;Vakuumfiltrering;Vacuum filtration;Filterproces, hvor filtreringshastigheden fremskyndes ved brug af vakuum. Bruges f.eks. til afvanding af slam*, hvorved vandet fjernes fra tørstoffet* ved frasugning igennem en filterdug anbragt på en roterende tromle.;;; 1931;Miljøordbog;Valle;Whey;Vandagtig væske, der udskilles som affaldsprodukt ved ostefremstilling. Valle benyttes i dag overvejende som dyrefoder.;;; 1932;Miljøordbog;Van Veen prøvetager;;Sedimentoptager* formet som en grab.;;; 1933;Miljøordbog;Vand;Water;"H2O. Forekommer som væske (""vand""), damp og fast form (sne og is). Vand består af to dele brint og en del ilt, hvis man arbejder med kemiske enheder, atomer*. Men vægtmæssigt er de 89 % ilt. Hvis man regner både med flydende og fast vand (is), dækker det 3/4 af jordens overflade, og det er hovedbestanddel i alt levende.";;; 1934;Miljøordbog;Vandbalance;Water balance;Vandbalanceligning: Nedbør = fordampning + overfladisk afstrømning + underjordisk afstrømning + tilvækst i vandbeholdning. Vandet i naturen cirkulerer. Der sker en fordampning dels fra hav- og søområder, dels fra jordoverfladen og planter. Vanddampene føres med vinden, og under de rette meteorologiske forhold fortættes de og falder ned som regn eller sne. Nedbør over landområder strømmer dels af som overfladevand (stærke regnskyl), noget fordamper og en mindre del af nedbøren synker ned i dybere jordlag som grundvand*. Alt efter jordlag og terræn vil en del af grundvandet nå underjordisk frem til havet, men langt den største del vil komme frem som kilder i jordoverfladen eller i bunden af søer, og gennem vandløbene føres til havet. Grundvandets bevægelse gennem jordlagene foregår normalt overordentligt langsomt.;;; 1935;Miljøordbog;Vandforsyningsanlæg;Water supply plant, waterworks;Omfatter vandindvindingsanlæg* samt forsyningsledninger incl. eventuelle trykforøgere på ledningsnettet.;;; 1936;Miljøordbog;Vandforsyningsplan;Water supply plan;En kommunalt udarbejdet plan for vandforsyningens udbygning i en kommune. Planen skal godkendes af amtsrådet.;;; 1937;Miljøordbog;Vandforurening;Water contamination;Ændringer/påvirkninger af vandets egenskaber (vandkvalitet*) til skade for mennesker, dyre- eller planteliv. Den ønskede vandkvalitet aflhænger i høj grad af, hvad de enkelte vandområder skal bruges til.;;; 1938;Miljøordbog;Vandførende lag;Aquifer;Kalk-, sand- og grusforekomster, der indeholder grundvand*.;;; 1939;Miljøordbog;Vandføring;Rate of stream-flow;Udtryk for den vandmængde, der løber gennem et vandløb på et givet sted. Måles f.eks. i liter pr. sekund. Vandføringen er mindst om sommeren, især i tørkeperioden, og størst om foråret ved tøbruddet. Vandføringen er summen af tilført grundvand* + overfladevand* + spildevand* - fordampet vand fra vandløbet. Vandføringen i et vandløb kan f.eks. bestemmes med en hydrometrisk* vinge.;;; 1940;Miljøordbog;Vandindvindingsanlæg;;Anlæg til indvinding, behandling og udpumpning af vand incl. rentvandbeholder. Se også vandforsyningsanlæg*.;;; 1941;Miljøordbog;Vandindvindingsplan;;Plan udarbejdet af amtsrådet med bistand fra kommunalbestyrelserne. Af planen skal bl.a. fremgå, hvordan de enkelte dele af amtskommunen skal forsynes med vand, og hvor vandet skal indvindes. Planen skal godkendes af miljøministeren.;;; 1942;Miljøordbog;Vandindvindingsret;Water catchment right;Retten til at indvinde vand til husholdning og landbrug på egen grund i medfør af vandforsyningslovens §18.;;; 1943;Miljøordbog;Vandkvalitet;Water quality;Sammenfattende udtryk for vands indhold af alle de stoffer og materialer, som forekommer i vand. Kravene til vandets kvalitet fastlægges efter den anvendelse, man ønsker at gøre af vandet. Der stilles strenge krav, hvis mange slags dyr skal kunne leve i det, eller det skal bruges til drikkevand. Hvis f.eks. et vandløb derimod blot skal bruges til at transportere spildevand*, skal der næsten ingen krav stilles. I hvert enkelt tilfælde må det således afgøres, hvordan vandkvaliteten bør defineres, måles og kontrolleres (se recipientkvalitet*).;;; 1944;Miljøordbog;Vandløbsrestaurering;Watercourse restoration;Forbedring af fysisk tilstand i vandløb f.eks. i form af genåbning af rørlagte strækninger, genslyngning af vandløb, etablering af stryg i stedet for opstemninger m.m. Langt de fleste restaureringer genetablerer ikke de oprindelige forhold. Dette vil indebære at vandløbet kan oversvømme de vandløbsnære arealer samt at sedimentations- og erosionskræfter frit kan arbejde. Hovedparten af de danske vandløb fastholdes i en bestemt skikkelse og har ikke mulighed for frit at kunne bevæge sig lateralt i ådalen.;;; 1945;Miljøordbog;Vandmiljøplan I;;På baggrund af iltsvindsproblemer i Kattegat vedtog Folketinget den 18. november 1986 en dagsorden, der dels opfordrede regeringen til at få stopppet de ulovlige udledninger fra landbrug, industri og renseanlæg inden 1. maj 1987, dels anmodede regeringen om inden 1. februar 1987 at fremlægge en plan til reduktion af kvælstofudledninger med 50% og fosforudledningen med 80% inden 3 år. Et regeringsflertal vedtog i april 1987 en Vandmiljøhandlingsplan med visse justeringer og præciseringer til ovenstående. Planens sigte blev udvidet til at skabe grundlag for en samlet forbedring af vandmiljøet, og målsætningerne blev fastholdt. Tidsfristerne i planen blev forlænget, så de blev overensstemmende med, hvad der var praktisk muligt. Perioden for udbygning om omstilling blev fastsat til 31/2-51/2 år. Planen er fulgt op med særlige krav til dambrug og kvælstofilters reduktion.;;; 1946;Miljøordbog;Vandrejsningskort;;Kort over grundvandspejlets højdeforhold, der angives i meter over havniveau (kote*). Viser også grundvandets strømningsretninger og grundvandskel (se grundvand).;;; 1947;Miljøordbog;Vandressourcer;Water resources;De vandmængder, der er til rådighed for vandindvinding.;;; 1948;Miljøordbog;Vandskifte;;Se vandudveksling*.;;; 1949;Miljøordbog;Vandslug;;Den frie åbning (bredden) under f.eks. en bro eller ved en sluse.;;; 1950;Miljøordbog;Vandudveksling;;Forskellige vandmassers møde og opblanding. For at vide, hvordan forurening spredes og fortyndes, har det værdi at studere vandudvekslingen, ikke mindst hvor f.eks. tidevand og blæst påvirker vandmasserne - typisk i en fjord, hvortil der løber et fersk vandløb. Se også springlag*.;;; 1951;Miljøordbog;Variabel;Variable;Række af biologiske, kemiske og fysiske værdier som kan variere.;;; 1952;Miljøordbog;Varmepumpe;Heat pump;Anlæg der indvinder energi fra omgivelserne ved at afkøle f.eks. luft, jord eller grundvand*.;;; 1953;Miljøordbog;Varmeveksler;Heat exchanger;Anlæg, hvor varmen overføres mellem to lukkede systemer, oftest to væskebaserede systemer.;;; 1954;Miljøordbog;Vinylklorid;Vinyl chloride;Et meget toksisk, vandopløseligt og flygtigt nedbrydningsprodukt af udgangsstofferne TCE* og PCE*. Synonym: Chlorethylen. Byggesten i polyvinylklorid, PVC*.;;; 1955;Miljøordbog;VDI;;Den tyske ingeniørforening (Verein Deutscher Ingenieure). Udgiver normer på flere miljømæssigt relevante områder;;; 1957;Miljøordbog;Ventiklon;;Sammenbygget ventilator og cyklon*. Anvendes til rensning af afkastluften især i korn- og foderstofvirksomheder. Se også cyklofan*.;;; 1958;Miljøordbog;Venturivasker;;Speciel form for luftvasker*.;;; 1959;Miljøordbog;Vidensniveau;;"Ifølge Jordforureningslovens §3 skal amterne i samarbejde med kommunerne udføre kortlægning af forurenede arealer. På vidensniveau 1 kortlægges arealer, hvor man ved, der har været aktiviteter, som gør, at jorden kan være forurenet, dog ikke arealer til offentlig vej. På vidensniveau 2 kortlægges arealer, hvor man har viden om, at der på arealet faktisk er en jordforurening, der kan have en skadelig virkning på mennesker og miljø.";;; 1960;Miljøordbog;Vindstuvning;;Det fænomen, at vandet presses op mod kysterne under pålandsvind.;;; 1961;Miljøordbog;Virus;Virus;Parasitter på cellulært niveau, idet virus ikke kan formere sig uden for levende celler*, men overtager styret i en inficeret (se infektion*) celle, således at denne tvinges til at producere et stort antal viruspartikler efter det mønster, som virus har medbragt. Består typisk af arvemateriale og en kappe af protein. F.eks. Koppevirus. De fleste kan kun ses i elektronmikroskop. Små bakterier og store virus har samme størrelse. Virus er ofte modstandsdygtige, så de bevares uden for værtsorganismen. Nogle er udpræget sygdomsfremkaldende. Virus er ikke påvirkelige af antibiotika*.;;; 1962;Miljøordbog;Viskositet;Viscosity;Grad af tykflydenhed eller sejhed, indre friktion (modstand) i væske eller luftart.;;; 1963;Miljøordbog;VKP;;VandKvalitetsPlan.;;; 1964;Miljøordbog;VMP;;VandMiljøPlan*.;;; 1965;Miljøordbog;VMT;;Virksomheders miljøtilsyn.;;; 1967;Miljøordbog;Vor fælles fremtid;;Se Brundtlandrapporten*.;;; 1969;Miljøordbog;VVM;;"Vurdering af Virkninger på Miljøet; EU-direktiv der indebærer at anlæg der antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, først kan etableres når direktivets procedure er gennemført, herunder udarbejdelse af VVM-redegørelse, gennemførelse af offentlig høring mv.";;; 1970;Miljøordbog;Vækstnæringsstoffer;Plant nutrients;Stoffer, hvis tilstedeværelse er nødvendig for biologisk vækst. Især de, der betinger fotosyntese* har forureningsmæssig betydning. Vigtigst er kvælstof*- og fosforforbindelser*, men også mikronæringsstoffer* - forbindelser af calcium, magnesium, jern, kobber, mangan, kalium og andre - har betydning.;;; 1971;Miljøordbog;Værditabsordning;;Regler i medfør af Jordforureningsloven, som støtter boligejere, der uforvarende har erhvervet en forurenet grund. Ordningen administreres af amterne.;;; 1972;Miljøordbog;Vært;Host;Den organisme, som tilføres nyt genmateriale ved en gensplejsning*.;;; 1973;Miljøordbog;Våddeposition;Wet deposition;Nedfald af partikler og gasser fra luften med nedbør.;;; 1974;Miljøordbog;Vådforbrænding;Wet combustion;Slamproces (se slam), hvor der ved opvarmning under tryk og tilsætning af luft sker en konditionering*, stabilisering* og hygiejnisering* af slammet.;;; 1975;Miljøordbog;WHO;WHO;World Health Organization, Verdenssundhedsorganisationen.;;; 1976;Miljøordbog;WMO;WMO;Den meteorologiske verdensorganisation, World Meteorological Organization.;;; 1977;Miljøordbog;Zn;Zn;Kemisk betegnelse for grundstoffet zink, et metal.;;; 1978;Miljøordbog;Zooplankton;Zooplankton;= Dyreplankton. Små dyr, som lever i de frie vandmasser, hovedsageligt i søer og havet. Zooplanktonets egen bevægelighed er oftest lille i forhold til vandbevægelserne.;;; 1979;Miljøordbog;Ækvivalente, konstante, korrigerede lydniveau;Equivalent;Det målte lydniveau varierer normalt under en måling mellem 2 yderpunkter f.eks. fra 53 til 65 dB(A)*. For at kunne sammenligne målingen med kravværdier*, der udtrykkes i et konstant tal, f.eks. 60 dB(A), omregnes det målte lydniveau til et konstant tal, som i ulempevirkning svarer (ækvivalerer) til det målte lydniveau. At lydniveauet desuden korrigeres, betyder at der tillægges 5 dB(A), såfremt støjen indeholder tydelige toner eller impulser (f.eks. bankelyde).;;; 1981;Miljøordbog;Økologisk niche;Ecological niche;"Betegnelse for den funktion, en organisme har i sit økosystem*. Hvor ""habitat*"" betegner organismens bosted, ""adresse"", angiver nichen organismens ""stilling"", arbejde.";;; 1982;Miljøordbog;Økotoksikologi;Ecotoxicology;Læren om forurenede stoffers virkninger på omgivelserne, dvs. på bestande og økosystemer. Omfatter spredningsveje, optagelse og omsætning, effekter på celler og individer.;;; 1983;Miljøordbog;Århus konventionen;The Aarhus Convention;Konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsafgørelser på miljøområdet. Vedtaget i Århus 17. maj 1998.;;; 1984;Miljøordbog;AAS;AAS;"Atom Absorption Spektrometri* er teknikker til analyse af tungmetaller*. CV-AAS (ColdVapour-AAS) er en følsom og specfik metode, der benyttes til kviksølv- og arsenanalyser. Ved FAAS (Flamme-AAS) måles specifikke enkeltstoffers absorption af lys fra en specifik lampe og metoden kan benyttes til f.eks. bly-, kobber- og zinkanalyser. AAS med grafikovnsteknik (AAS-grafit=ETAAS) er en følsom metode, hvor enkeltstoffer måles efter hurtig opvarmning til 3000 °C i et grafitrør (""ovn"").";;; 1985;Miljøordbog;Cytotoksisk;;Giftig effekt på cellerne. Se også toksicitet*;;; 1986;Miljøordbog;Azo-forbindelser;;Kvælstofforbindelse, hvor to kvælstofatomer er forbundet med en dobbeltbinding: R-N=N-R.;;; 1988;Miljøordbog;ED50;ED50;Effektdosis: Den dosis af stoffet som giver effekt på halvdelen af forsøgsdyrene.;;; 1989;Miljøordbog;Hydrofil;Hydrophilic;Hydrofil betyder vandelskende, hydrofile stoffer kan opløses i vand. Modsat hydrofob* og lipofil*.;;; 1990;Miljøordbog;Hydrofob;Hydrophobic;Hydrofob betyder vandskyende, hydrofobe stoffer har en ringe opløselighed i vand. Modsat hydrofil* og lipofob*.;;; 1991;Miljøordbog;LC50;LC50;Letal (dødelig) koncentration. Den koncentration som er dødelig for halvdelen af forsøgsdyrene ved udsættelse af stoffet over en bestemt tidsperiode.;;; 1992;Miljøordbog;Lipofil;;Lipofil betyder fedtelskende. Lipofile stoffer er opløselige i fedt og i de fleste organiske opløsningsmidler. Eksempler er: DDT, PCB, dioxin. Modsat lipofob* og hydrofil.;;; 1993;Miljøordbog;Lipofob;;Lipofob betyder fedtskyende. Lipofobe stoffer er uopløselige i fedt. Modsat lipofil* og hydrofob.;;; 1994;Miljøordbog;LOEL;LOEL;Lowest Observed Effect Level. Laveste koncentration/dosis hvor der er fundet skadelige effekter.;;; 1995;Miljøordbog;Nøjagtighed;Accuracy;Graden af overensstemmelse mellem den målte værdi og den sande værdi.;;; 1996;Miljøordbog;Præcision;Precision;Graden af overensstemmelse mellem gentagne målinger af den samme parameter i samme prøve.;;; 1997;Miljøordbog;Prøvetagningsfelt;;Punkt eller område hvor der forventes sammenhængende eller ensartede forureningsforhold.;;; 1998;Miljøordbog;QSAR;QSAR;Quantitative or Qualitative Structure Activity Relationschip. Dvs. en analyse af sammenhængen mellem de kemiske stoffers struktur og deres effekter. Bruges til at forudsige effekten på miljø og mennesker af kemiske stoffer på basis af deres struktur.;;; 1999;Miljøordbog;DS;DS;Dansk Standard, www.ds.dk;;; 2000;Miljøordbog;Adaptation;Adaptation;Tilpasning. Bruges bl.a. om en proces, der fører til en øget nedbrydning af et stof som følge af, at mikroorganismer har været udsat for stoffet tidligere.;;; 2001;Miljøordbog;Advektion;Advection;Strømning styret af trykforskelle.;;; 2002;Miljøordbog;Akvifermateriale;;Det materiale, f.eks. sand, der udgør de grundvandsførende lag i en akvifer*.;;; 2003;Miljøordbog;Cosolvent;;Stof, som ved dets tilstedeværelse i vandig opløsning forøger andre stoffers vandopløselighed.;;; 2004;Miljøordbog;Alluvial;Alluvial;Geologisk aflejring dannet af strømmende vand.;;; 2005;Miljøordbog;Kimtal;;Antal bakterier, der tælles ved spredning på et agormedium*, hvorved de spiredygtige bakterier vokser til synlige kolonier.;;; 2006;Miljøordbog;Bitumen;Bitumen;Kulbrinter, der forekommer i asfalt, stenolie og brunkul. Bitumen anvendes som bindemiddel i asfaltbelægninger. Bitumen er et termoplastisk stof, der hovedsagelig består af kulbrinter eller derivater heraf. Bitumen er næsten fuldstændig opløselig i svovlkulstof. Farven er sort eller brun, og stoffet har sammenklæbende egenskaber. Bitumen forekommer som bestanddel af jordolie og naturlige asfaltaflejringer (blandinger af bitumen og stenmaterialer).;;; 2007;Miljøordbog;Bufferkapacitet;Buffer capacity;Et systems, f.eks. en jords, evne til at modstå påtrykte ændringer i pH*. Bruges også bredere om et økologisk systems evne til at modstå en ændring, f.eks. havbundens evne til at holde på det meget giftige svovlbrinte, der under iltfrie forhold produceres af bakterier ved nedbrydningen af organisk stof.;;; 2008;Miljøordbog;CEC;CEC;Kationbytningsevne (kommer af engelsk: cation exchange capacity). En (især) jords evne til at adsorbere* ioner* til fordel for andre, der desorberer*.;;; 2009;Miljøordbog;Co-metabolisme;;Mikrobiel omdannelse af et organisk stof (sekundær substrat), der kun foregår ved tilstedeværelse af et andet organisk stof (primær substrat), som mikroorganismerne kan benytte som vækstsubstrat (dvs. energikilde). Der er ingen energigevinst for organismerne ved at omsætte sekundært substrat.;;; 2010;Miljøordbog;Covalent;;Kemisk binding via fælles elektronpar.;;; 2011;Miljøordbog;Damptryk;Steam pressure;Damptrykket af en væske, er det tryk, som stoffet på gasfase, i ligevægt med væsken, besidder ved givet temperatur og tryk.;;; 2012;Miljøordbog;Desorption;Desorption;Afgivelse af stof bundet til et fast fase. Det modsatte af sorption*;;; 2013;Miljøordbog;Dispersion;Dispersion;Stofspredning eller -opblanding forårsaget af forskelle i strømningshastigheder.;;; 2014;Miljøordbog;Elektronacceptor;;Et stof, der modtager elektroner i en redox-proces, dvs. at elektron-acceptorenreduceres. Eksempler: Ilt, nitrat, sulfat, Fe(III), Mn(VI).;;; 2015;Miljøordbog;Fordelingskoefficient;;En størrelse, der angiver, hvordan et stof vil fordele sig mellem to tilstødende faser, f.eks. vand og luft.;;; 2016;Miljøordbog;Glacial;Glacial;Dannet af gletschere, dvs. af isens påvirkning.;;; 2017;Miljøordbog;Heterocyklisk;;Forbindelse, der er sammensat af en eller flere ringe. Mindst et af atomerne i ringstrukturen er ikke kulstof, men f.eks. kvælstof (N), svovl (S) eller ilt (O).;;; 2018;Miljøordbog;HPLC;HPLC;High Pressure Liquid Chromatograph. Målemetode til at kvantificere stoffer i en vandprøve.;;; 2019;Miljøordbog;Jordventilering;;Afværgeforanstaltning, hvor man lader en gas (f.eks. atmosfærisk luft) passere forurenede jordlag for herved at fjerne flygtige stoffer fra jorden eller fremme en nedbrydning.;;; 2020;Miljøordbog;Konduktivitet;Conductivity;Ledningsevne.;;; 2021;Miljøordbog;Lag-fase;;Den tid, der går fra et biologisk system udsættes for f.eks. et miljøfremmed stof til nedbrydningen af det miljøfremmede stof begynder.;;; 2023;Miljøordbog;Mutagen;;Betegnelse om stof, der fremmer eller fremkalder mutationer dvs. ændringer i arvemassen.;;; 2024;Miljøordbog;NSO;NSO;Heterocyklisk* kemisk forbindelse indeholdende enten kvælstof (N), svovl (S) eller ilt (O) i ringstrukturen.;;; 2025;Miljøordbog;Proton;Proton;Brint*-ion*.;;; 2026;Miljøordbog;Reduktiv dechlorerering;Reductive dechlorination;En proces, som forløber under stærkt reducerede forhold, hvor chloratomer i organiske* stoffer bliver udskiftet med brintatomer.;;; 2027;Miljøordbog;Residual olie;Residual oil;Den mængde olie (eller anden NAPL*), der er tilbage i et porøst medium, efter at NAPL-strømningen er stoppet.;;; 2028;Miljøordbog;Retardationsfaktor;Retardation factor;Forsinkelsesfaktor. Tal, der angiver, i hvor høj grad et stof forsinkes ved sorption.;;; 2029;Miljøordbog;Reversibel;Reversible;En proces er reversibel, hvis den kan forløbe i begge retninger.;;; 2030;Miljøordbog;Tracer;Tracer;Sporstof*.;;; 2031;Miljøordbog;Xenobiot;Xenobiotic compound;Miljøfremmed stof.;;; 2032;Miljøordbog;Porøsitet;Porosity;Angiver den andel af en jords volume der optages af hulrum, også kaldet porevolumen.;;; 2033;Miljøordbog;Biotilgængelighed;Bioavailability;Hvor nemt et stof kan optages af levende organismer. Evnen til, at kemiske stoffer, der findes i sedimenter mm., kan optages i og/eller påvirke levende organismer.;;; 2034;Miljøordbog;Aktivstof;Active substance;Den bestanddel af et bekæmpelsesmiddel (pesticid), som fremkalder den ønskede virkning.;;; 2035;Miljøordbog;Behandlingshyppighed;;Udtryk for det gennemsnitlige antal gange landbrugsarealet kan pesticidbehandles med årets solgte pesticider, hvis der behandles med en standarddosering.;;; 2037;Miljøordbog;ISO;ISO;International standard udarbejdet af International Standard Organization.;;; 2038;Miljøordbog;Oxygenater;;Alkoholer og ethere, som indeholder ilt i deres molekylstruktur, er omfattet af fællesbetegnelsen organiske oxygenater eller blot oxygenater. Bruges bl.a. i brændstof for at opnå en mere fuldstændig forbrænding.;;; 2040;Miljøordbog;Bromerede flammehæmmere;;Bromerede flammehæmmere er betegnelsen for kemiske forbindelser, som virker hæmmende på brand. De tilsættes forskellige typer af plast i eksempelvis elektriske apparater for at hæmme antændelse af materialet og dermed reducere risikoen for spredning af brand. Der er tale om forskellige stoffer, som alle indeholder grundstoffet brom. Visse af disse bromforbindelser ophobes i naturen og kan være farlige for mennesker og miljø.;;; 2041;Miljøordbog;Grøn guide;;Lokal miljøvejleder. Projektmagere der kan hjælpe til igangsætning af lokale miljøprojekter.;;; 2043;Miljøordbog;Grundvandsmagasin;;Et grundvandsmagasin er et vandmættet lag - oftest sand, grus eller kalk - hvorfra der kan indvindes grundvand til vandforsyning.;;; 2044;Miljøordbog;Dæklag;;De øverste jordlag oven over grundvandsmagasinerne.;;; 2046;AM - 44;Abiotisk faktor;Abiotic factor;"Fysisk eller kemisk påvirkning fra omverdene, som har betydning for en levende organisme. F.eks. saltholdighed (fisk)";;; 2047;AM - 44;Arktis;Arctic;Den nordligste skovløse del af Jorden;;; 2049;MAR - 27;Aerotoper;;"Luftfyldte hulrum i blågrønalgeceller. Blev tidligere kaldt luftvakuoler";;; 2050;MAR - 27;Akineter;;Hvileceller hos blågrønalger.;;; 2051;MAR - 27;Alkaloider;Alkaloids;"Kemisk betegnelse for en gruppe basiske organiske forbindelser. Eksempler på alkaloider er nikotin og koffein. Nogle algegifte er alkaloider.";;; 2052;MAR - 27;Allelopati;Allelopati;"Produktion af kemiske forbindelser, der hæmmer andre organismers vækst eller slår dem ihjel.";;; 2054;TERI - 32;ARfD;ARfD;"Acceptabel Akut Reference Dosis. “ADI* for akut virkning”, dvs. virkning over kort tid.";;; 2055;MINI - 33;Aerob respiration;Aerobic respiration;"Ånding, der kræver tilstedeværelse af ilt.";;; 2056;MINI - 33;Agaroseplade;;En geléagtig plade med huller, hvori DNA fragmentopløsninger anbringes. Når der sættes elektrisk spænding hen over agarosepladen, vil DNA fragmenterne vandre med strømmen (elektroforese). De mindste fragmenter vandrer hurtigst, hvilket betyder, at der sker en opdeling af DNA fragmenter på grundlag af størrelse. Ved at farve agarosepladen kan DNA fragmenterne gøres synlige.;;; 2058;MINI - 33;Anaerob respiration;Anaerobic respiration;"Ånding uden anvendelse af ilt, men ved reduktion af for eksempel nitrat (NO3-) eller sulfat (SO4 2-).";;; 2061;MINI - 33;Archaea;;Arker. Mikroorganismer. De levende organismer opdeles i tre domæner: bakterier*, arker og eukaryoter*.;;; 2062;MINI - 33;Art;Specie;"Defineres som en gruppe af organismer, der kan parre sig med hinanden og samtidig få afkom, der kan formere sig. For bakterier og arter defineres som en gruppe, der fysiologisk ligner hinanden mere end andre. Ved sammenligning af hele DNA´et har de en lighed på over 70%, mens 16S delen af ribosomet har en lighed på mindst 97%.";;; 2968;JCP;Mega;Mega;Forstavelse (præfiks). Foran en enhed betyder det 1 million = 10^6. Forkortes M, f.eks. 1 MW = 1.000.000 W.;;; 3003;JCP;Reservoir;Reservoir;"Benævnelsen bruges om den tilgængelige grundvandsmængde i et vandførende lag i undergrunden. Frit grundvandsreservoir: Grundvand, der ikke er overlejret af tætte lerlag.";;; 2916;JCP;Albedo;Albedo;Er den del af den indkomne stråling der reflekteres fra jordoverfladen.;;; 2065;AM - 38;Ammassat;Ammassat;Lodde. Lille laksefisk, der bl.a. er almindelig i Grønland.;;; 2066;AM - 38;Anomalier;Anomalies;"Afvigende forhold, f.eks. områder med forhøjede metalværdier.";;; 2067;VIBI - 40;Allel;Alleles;En af flere mulige former for et gen;;; 2068;Naturdk;Antibegroningsmiddel;;Giftig kemisk forbindelse, der tilsættes maling. Maling med antibegroningsmiddel bruges på skibsbunde eller andre genstande, der skal være længe i vand eller fugtige miljøer, for at undgå at dyr og planter sætter sig på overfladen.;;; 2069;Naturdk;Asymmetrisk;Asymmetric(al);Hvis man deler et menneske i to halvdele, ved at dele ned gennem næsen og navlen, får man to halvdele, der er spejlbilleder af hinanden. Mennesket er symmetrisk. Et dyr der ikke kan deles i to halvdele der er spejlvendte af hinanden, er asymmetrisk.;;; 2074;MAR (samlet).;Analysant;;Et stof eller en stofgruppe der analyseres for f.eks. nikkel eller PCB’er.;;; 2077;MAR (samlet).;Assessment;Assessment;Engelsk for “vurdering”.;;; 2078;MAR (samlet).;Assimilere;Assimilate;Optag af næringsstoffer, som organismen indbygger i mere komplekse organiske forbindelser.;;; 2080;MAR (samlet).;Atmosfærisk nedfald;Fallout;Nedfald af næringsstoffer, tungmetaller og andre forurenende stoffer fra luften.;;; 2082;AM - 17;Aflastningsboring (olie);;I visse tilfælde kan en ukontrollabel udblæsning af olie kun stoppes ved at der bores et nyt hul som aflaster trykket i den oprindelige boring;;; 2084;Menneskets biologi;Antigen;Antigen;"Stof eller organisme, som fremkalder en antistof reaktion. Kroppen skelner mellem de molekyler, celler og celledele, der er dens egne, og de, der er fremmede. Alle ""fremmede"" stoffer kan opfattes som mulige antigener.";;; 2085;Menneskets biologi;Antagonistisk;Antagonistic;Med modsat virkning. Om stoffer mm., der har modsat virkning.;;; 2086;MINI - 33;Antistof;Antimatter;"Protein, der oprenses fra for eksempel kaninblod, efter at kaninen har fået indsprøjtet et fremmed protein. Antistoffet er et forsvarsstof, som kaninen har lavet for at inaktivere fremmede stoffer. Antistoffer genkender og inaktiverer det fremmede protein ved at binde sig til det.";;; 2087;Tekn.anv. 20;Apomikt;;"En art, der danner modne frugter uden forudgående bestøvning. Disse arter ligner i de store træk hinanden og adskilles ofte på enkelte 'små' men konstante karakterer. Eksempler på apomiktiske slægter, der er opstået flere gange i planteverdenen uafhængigt af hinanden, er nyrebladet ranunkel Ranunculus auricomus coll., brombær Rubus fruticosus coll., hassel-brombær Rubus coryliifolius coll., løvefod Alchemilla vulgaris coll., høgeurt Hieracium spp. og mælkebøtte Taraxacum spp.";;; 2088;Tekn.anv. 20;Autor;Autor;"Den person, der er ansvarlig for navngivning og beskrivelse af en art.";;; 2090;Fuglestatus;Ansvarsart;;Betegnelsen for arter for hvilke mere end 20% af den samlede bestand i den pågældende flyway yngler, foretager svingfjerfældning*, trækker igennem eller overvintrer i Danmark.;;; 2093;Stenrev;Artsdiversitet;Diversity of species;"Antallet af arter i et givet område. En høj artsdiversitet betyder, at der er mange forskellige arter i området. Eutrofiering, dræning eller græsningsophør vil typisk føre til ,at artssammensætningen forandrer sig.";;; 2096;Landbrug2;Afstrømning;Run-off;Mængden af nedbør der når gennem rodzonen. Opgøres normalt på årsbasis. Afstrømning er også betegnelse for alt det ferskvand som løber ud i havet fra land via vandløb.;;; 2098;Landbrug2;Anaerobe områder;Anaerobic areas;Områder i jord eller vand hvor der ikke er ilt tilstede.;;; 2100;Naturdk;ASP;Amnesic Shellfish Poisoning, ASP;er en forkortelse for den muslingeforgiftning der fremkalder hukommelsestab eller amnesi. Forkortelsen er dannet udfra den engelske betegnelse Amnesic Shellfish Poisoning;;; 2103;Naturdk;Ammonium;Ammonium;Ammonium, NH4+, er en kvælstofforbindelse der indgår som en positiv ion i salte. Ammonium kan uden brug af energi om dannes til gassen ammoniak, NH3.;;; 2105;Naturdk;ATP;ATP;ATP er en forkortelse for stoffet adenosin trifosfat. Stoffet er vigtigt i biologiske reaktioner, hvor der bliver transporteret energi. ATP kan frigive energi ved at fraspalte fosfat. Det bliver så til adenosin difosfat, ADP eller adenosin monofosfat, AMP.;;; 2107;Naturdk;Antistoffer;Antimatter;Et antistof er et stof organismen danner mod et antigen. Antigenet er et stof der kommer i kontakt med organismen og som organismen opfatter som fremmet. Det kan for eksempel være en bakterie. Ved hjælp af antistofferne kan organismen genkende og nedbryde antigenerne.;;; 2108;Naturdk;Aks;Spike;Et aks er en betegnelse for en af mange måder blomster kan sidde sammen på i en plantes blomsterstand. Blomsterne på akset sidder regelmæssigt på en lang hovedakse og er siddende eller kortstilkede. De nederste blomster i akset spinger først ud.;;; 2113;MAR (samlet);Bentisk;Bentic;Knyttet til bunden, bundlevende. De processer og organismer, der er knyttet til bunden, er bentiske.;;; 2115;MAR (samlet);Bioirrigation;;Bunddyrenes aktivitet med at pumpe vand – og dermed ilt og næringsstoffer – ud og ind af havbunden.;;; 2117;MAR (samlet);Biota;Biota;Organismer.;;; 2118;MAR (samlet);Bioturbation;Bioturbation;Bunddyrenes aktivitet med at rode godt og grundigt rundt i den øverste del af havbunden.;;; 2122;natur.dk;Biofilm;;Lag eller hinde af mikroskopiske organismer for eksempel alger eller bakterier, og organisk materiale, i fugtige og vandige miljøer.;;; 2125;MAR - 30;Biokoncentrationsfaktor;Bioconcentration factor;Biokoncentrationsfaktoren angiver forholdet mellem koncentrationen af et stof i en organisme og koncentrationen i det omgivende vand.;;; 2126;MAR - 30;Biomagnificeringsfaktor;;"Biomagnificeringsfaktoren beskriver forholdet mellem koncentrationen i føden og i dyret. Hvis et stof har en høj biomagnificeringsfaktor, er der en højere koncentration af stoffet i dyrene jo højere oppe i fødekæden, de befinder sig.";;; 2129;MAR - 30;Butyl;;Radikal, kulstofkæde der består af 4 kulstofatomer: CH3 _ CH2 _ CH2 _ CH2 _.;;; 2132;MINI - 33;Bakteriocin;;"Antibiotika lignende produkt, som laves af bakterier. I modsætning til antibiotika virker de ikke på store grupper af bakterier, men kun på visse nærtbeslægtede bakterier";;; 2133;MINI - 33;Bakterievirus;;Virus, der angriber bakterier. Også kalder bakteriofag.;;; 2134;MINI - 33;Bakteriofag;Bacteriophage;Andet ord for bakterievirus*.;;; 2135;MINI - 33;Baser;Alkalis;"Byggesten i det dobbeltstrengede DNA molekyle, bestående af baserne adenin (A), thymin (T), guanin (G) og cytosin (C), hvor A altid findes overfor T, og G altid findes over for C. I RNA er thymin erstattet af uracil (U). Den genetiske kode er bestemt af rækkefølgen af baser.";;; 2136;MINI - 33;Bælgplanter;Leguminous plants;"Fabaceae, ærteblomstfamilien, f. eks. ærter, bønner, kløver, lucerne, lupin, kællingetand.";;; 2137;AM - 38;Baggrundsundersøgelser;Background investigations;"Undersøgelser af tilstanden i et område, inden det bliver påvirket af menneskelig aktivitet, f.eks. etablering af en mine, en vindmølle.";;; 2138;AM - 38;Bakteriel proces;Bacterial process;"Omdannelse, der foretages af bakterier. F.eks. bliver der dannet svovlsyre, når svovlkis bliver iltet af bakterier.";;; 2139;AM - 38;Blyglans;Lead glance, Galena;Det vigtigste mineral i blymalm. Gråsort metallisk, ofte med typiske skinnende spaltefl ader. Blyglans (PbS) består af bly og svovl samt små mængder sporstoffer, deriblandt sølv.;;; 2140;AM - 38;Borerig;;Det udstyr, der bliver anvendt til kerneboringer.;;; 2142;AM - 41;Bestandsdynamik;;"Ændringer i tid og rum i en bestands størrelse eller tæthed.";;; 2143;AM - 41;Biofysiske elementer;;"Biologiske enheders fysiske udformning, f.eks. bladareal";;; 2144;AM - 41;Biotisk faktor;Biotical factor;"Levende element i omverdenen der påvirker et dyr eller en plante, f.eks. i form af konkurrence om føde og lys. Modsat abiotisk*.";;; 2146;MAR - 10;Basalstofskiftet;Basal metabolism;"Det stofskifte, der går til at opretholde de basale livsfunktioner; hvilestofskiftet.";;; 2147;ATMI - 16;Biomarkør;Biob marker;Indikator for eksponering med et sundhedsskadeligt stof. Selve stoffet eller dets nedbrydningsprodukter måles ved udtagning af prøve fra en organisme, f.eks. blod eller urin.;;; 2151;MH;Biologisk produktion;;"Levende organismers dannelse af organisk stof. Planter danner organisk stof ved fotosyntese, en proces hvor kuldioxid i luften (eller vandet) omdannes til organisk stof ved hjælp af energi fra sollys (heraf navnet fotosyntese = dannelse vha. lys); andre stoffer indgår også, men i langt mindre mængde. Dyr danner egentlig ikke organisk stof, men omdanner det organiske stof, de æder, til andet organisk stof, kuldioxid og vand. Der findes undtagelser fra disse generelle regler, men der uden betydning i denne sammenhæng.";;; 2154;Fuglestatus;Bevaringsstatus;;Status for en arts udvikling. Bevaringsstatus benyttes endvidere om enkeltlokaliteters status i forhold til en angiven art (jfr. Habitatdirektivet*).;;; 2155;Jagt;Bestand;Population;De dyr eller planter af en bestemt art eller artsgruppe, der lever inden for et givet område. Områdets størrelse kan variere meget, f.eks. kan man tale om verdensbestanden af en art, den danske bestand eller bestanden på et bestemt gods. Individerne i en bestand skal i princippet kunne parre sig med hinanden. En bestand kaldes også en population.;;; 2156;Jagt;Bestandstæthed;;"Det antal individer af en bestemt art, der lever inden for et bestemt område. Kan også udtrykkes som en given bestands størrelse divideret med det areal, den har at leve på; enheden er antal pr. arealenhed. Bestandstætheden er af større betydning for en bestands udviklingsmuligheder end bestandsstørrelsen.";;; 2158;Jagt;Bæreevne;Carrying capacity;Det antal dyr af en bestemt art, et givet område kan huse. Grænsen sættes f.eks. af den mængde føde, der er til rådighed inden for området, eller af antallet af steder, arten kan søge beskyttelse. Det antal dyr, der er ressourcer til, er områdets bestand af den pågældende art.;;; 2159;Stenrev;Banke;Bar;Område, der hæver sig over den omkringliggende havbund. Bunden kan bestå af forskellige materialer, og der ligger i betegnelsen ikke noget om dannelsesmåden. Ord som barn, grund, flak, sand og rev bruges om det samme.;;; 2161;Stenrev;Biodiversitet;Biodiversity;Se biologisk mangfoldighed*.;;; 2162;Stenrev;Biogent rev;;Et rev, hvor det faste materiale består af levende organismer – eksempelvis hestemuslinger – i stedet for sten, som udgør det faste materiale på stenrevene.;;; 2163;Stenrev;Biologisk mangfoldighed;;Udtryk for naturkvalitet. Den biologiske mangfoldighed i et område omfatter følgende tre diversiteter: antallet af arter (artsdiversitet), den genetiske variation inden for de enkelte arter (genetisk diversitet) samt antallet af forskellige levesteder (økologisk diversitet). Kaldes også biodiversitet.;;; 2166;Stenrev;Bobbinstrawl;Bobbinstrawl;Særlig trawltype, som har monteret kugler eller runde gummiskiver ved nettets underkant. Kuglernes eller gummiskivernes rolle er at få trawlet til at glide over sten på bunden.;;; 2167;Stenrev;Bundfauna;Benthic fauna;Dyr, som lever på og i havbunden.;;; 2168;Landbrug2;Brakmarker;Fallow fields;Marker der er taget ud af produktion i kortere eller længere tid.;;; 2169;Landbrug2;By-spildevand;Waste water;Spildevand der kommer fra husholdningerne og industri via renseanlæg.;;; 2171;Naturdk;Ballastvand;Ballast water;Vand i tanke i bunden af et skib. Det skal sikre at skibet ikke kæntrer.;;; 2172;Naturdk;Banket;Banquette;Banket betyder egentlig bænk eller festmåltid. Det er også betegnelsen for en sti der løber bag brystværnet på en fæstning. Soldaterne kan stå på den og skyde. I dag er det også en dyresti af træ eller sten under vejbroer.;;; 2174;Naturdk;Bakteroider;Bacteroid;En bakteriod er en uregelmæssigt formet variant af en bestemt bakterie.;;; 2175;Naturdk;Bronkierne;Bronchi;Bronkierne er de rør og forgreninger som forbinder luftrøret med lungerne.;;; 2176;Naturdk;Belastning;Load;Belastning er når man udsætter noget for en byrde eller vægt. Man bruger ordet i overført betydning om vores udledningen af næringsstoffer til havet. Det er for at fortælle at virkningen kan være negativ hvis belastningen bliver for stor.;;; 2177;Naturdk;Bladgrønt;Leaf-green, Chlorophyll;Bladgrønt hedder også klorofyl*. Det er en grøn kemisk forbindelse, som findes i grønkornene i de fleste planters blade, men også hos alger og hos nogle bakterier. Klorofyl fanger sollyset til fotosyntese*.;;; 2178;Naturdk;Blosterbladene, Blosterblade, blosterblade;Perianth;Blosterblade er en fællesbetegnelse for blomstens kron- og bægerblade. De kaldes også blosteret.;;; 2179;Miljøbiblioteket;Cost-benefit-analyse;Cost-benefit-analysis;"Undersøgelse, hvor man sammenligner udgifter (cost) og indtægter eller fordele (benefi t) ved en given foranstaltning, f.eks. omlægning fra konventionelt til økologisk landbrug.";;; 2182;MAR (Samlet);Co–faktor;Co-factor;En faktor som forventes at følge med den undersøgte faktor. Kan normalt anvendes som normalisator. F.eks. Li som bindes til ler- og siltpartikler som andre metaller.;;; 2183;MAR (Samlet);Congener mønstret;;"En ""congener"" er et stof, som tilhører en gruppe af stoffer med samme grundstrukturformel. F.eks. danner PCB en sådan gruppe med mange medlemmer. Nogle af disse har samme sumformel (dvs. at de har samme antal klor-atomer) og siges da at være indbyrdes isomere. De forskellige congener i en miljøprøve forekommer i forskellige koncentrationer, som til sammen danner et mønster, som er congener mønstret.";;; 2187;AM - 41;Ciliater;Ciliates;Gruppe af encellede dyr, der er meget almindelig i dyreplankton. Nogle ciliater kan udnytte kloroplasterne hos de alger, som de spiser. De kan derfor udføre fotosyntese og fungerer derved ligesom de mixotrofe* alger.;;; 2188;natur.dk;Cilier;Cilia;Små bevægelige fimrehår. Cilierne laver rytmiske slag i vandet. I vand vil bevægelsen få dyret til at flytte sig eller skabe en vandstrøm forbi cilie-overfladen.;;; 2189;MAR - 27;Cyste;Cyst;Tykvægget hvilecelle hos furealger og andre flagellater.;;; 2191;MINI - 33;Cellemembran;Cell membrane;Tyndt dobbeltlag af lipidmolekyler, der omslutter en celle*.;;; 2192;MINI - 33;Cellevæg;Cell wall;En celles yderste stive struktur, som omslutter og afstiver cellemembranen* i f.eks en plante.;;; 2193;MINI - 33;Cytoplasma;Cytoplasm;Cellevæske, hvori cellens komponenter flyder rundt.;;; 2194;AM - 38;Collector;Collector;Et kemikalium, der gør visse mineraler vandskyende.;;; 2198;natur.dk;Centralnervesystemet;Central nervous system;Centralnervesystemet består af hjernen eller hos laverestående dyr en hjerneagtig struktur og dens største forgreninger dvs. rygmarv eller rygstreng. Centralnervesystemet forkortes ofte CNS.;;; 2199;natur.dk;Cyano;;Cyano betyder blå. Farven cyan er en ren lys blå og klar farve. Den er også en af de tre såkaldt primære farver man bruger til fotografier og tryk.;;; 2200;Tekn.anv. 20;Demografi;;(Alders) sammensætningen i en bestand*, f.eks. af mennesker.;;; 2920;JCP;Arker;Archaea;se Archaea*.;;; 2201;Tekn.anv. 20;National bestand;National population;Det totale antal individer af en art nationalt.;;; 2202;Tekn.anv. 20;Total bestand;;Det totale antal individer af en art globalt.;;; 2203;Tekn.anv. 20;Undersøgt bestand;;Den bestand af en art, der behandles når der skal laves en rødliste*..;;; 2204;Tekn.anv. 20;Vildtbestand;Game stock;"En bestand, hvor individerne inden for artens naturlige udbredelsesområde er fremkommet som resultatet af naturlig formering, dvs. ikke som resultatet af menneskelig udsætning, omflytning eller udsåning. Hvis bestanden er indført eller suppleret i bevaringsøjemed i et nuværende eller tidligere forekomstområde, betragtes bestanden som vild.";;; 2205;Tekn.anv. 20;Deterministisk model;;En model, hvor der altid opnås et eksakt slutresultat.;;; 2208;Stenrev;Direktiv;Directive;I miljøsammenhæng bruges ordet specielt om EU-direktiver. Det er regler udformet inden for EU, men de har først gyldighed for borgerne i de enkelte medlemslande, når de er indarbejdet i den nationale lovgivning. (Modsat EU's forordninger som er bindende med det samme).;;; 2209;Stenrev;Diversitet;Diversity;Mangfoldighed, (= forskellighed). Forholdet mellem antallet af arter og antallet af individer af hver enkelt art, se også biologisk mangfoldighed*.;;; 2210;Fagligrapport;DAFOR skalaen;The DAFOR scale;Anvendes til at angive den relative hyppighed eller dækning af en art på en lokalitet. D = dominant (dominerende), A = abundant (almindelig), F = frequent (hyppig), O = occasional (hist og her) and R = rare (sjælden).;;; 2211;Fagligrapport;DVFI;;"Er en forkortelse for Dansk VandløbsFaunaIndeks og bruges til biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet (Miljøstyrelsen 1998). Det anvender faunaklasser*, der angives ved heltal fra 1 til 7, og faunaklasse 1, der angiver et ensidigt eller manglende dyreliv, svarer til forureningsgrad IV i saprobiesystemet, mens faunaklasse 7, der angiver et meget varieret dyreliv, svarer til forureningsgrad I saprobiesystemet. Se også Optimal faunaklasse*, Målsætningsklasse*.";;; 2212;Landbrug1;Deposition;Deposition;Nedfald eller afsætning af luftbårne stoffer. Depositionen kan være tør eller våd afhængigt af vejret.;;; 2213;Landbrug2;Danmark JordbrugsForskning (DJF);Danish Institute of Agricultural Sciences;Forskningsinstitution i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. www.agrsci.dk.;;; 2214;Landbrug2;Danmarks Miljøundersøgelser (DMU);National Environmental Research Institute;"Forskningsinstitution i Miljøministeriet. www.dmu.dk.";;; 2215;Landbrug2;Diffus udledning;Diffuse discharge;Som markbidrag, udledninger fra det dyrkede areal.;;; 2218;Naturdk;DSP;Diarrhoeic Shellfish Poisoning;Er en forkortelse for diarréfremkaldende muslingeforgiftning. Forkortelsen er dannet udfra den engelske betegnelse Diarrhoeic Shellfish Poisoning.;;; 2221;Naturdk;Drivhusgasser;Greenhouse gas, CFC (fk. chlorofluorcarbon);Drivhusgasser er luftformige forbindelser i jordens atmosfære. De er i stand til at opsuge varmestråling. Nogle af de vigtigste er kuldioxid, CFC-gasser, kvælstofilter, metan og ozon. Den vigtigste af alle drivhusgasser er vanddamp.;;; 2224;Naturdk;DDT;diklor-difenyl-trikloethan;DDT*, diklor-difenyl-trikloethan, er et giftstof der blev og bliver brugt til bekæmpelse af insekter. Da stoffet kom frem i 1938, mente man at det var fuldstændigt ugiftigt for højere dyr. Det viste sig dog at stoffet koncenterer sig op gennem fødekæden, hvor det ophober sig i dyrenes fedtvæv. Giftvirkningen er formodentlig en regulering af dyrets produktion af kønshormononer. Det er forbudt at bruge DDT i Danmark.;;; 2228;Miljøbiblioteket;Driftsøkonomi;Business economics;Økonomisk teori, der beskæftiger sig med en virksomheds økonomiske indsats i form af råvarer, arbejdskraft mv. og det endelige produktionsresultat.;;; 2229;MAR - (samlet);DEHP;DEHP;Diethyl hydrogen phthalat, blødgører der anvendes i mange plasticstoffer.;;; 2233;MAR - (samlet);DIN;DIN;Opløst uorganisk kvælstof, som indbefatter summen af nitrat, nitrit og ammonium, som kan optages af planter.;;; 2234;MAR - (samlet);DIP;DIP;Opløst uorganisk fosfor, dvs. fosfat, som kan optages af planter til primærproduktion.;;; 2236;MAR - (samlet);Dyreplankton;Plankton animal;Eller planktondyr er små organismer i havvand og ferskvand, som kun har lille eller ingen svømmekraft. De føres derfor vilkårligt rundt med vandbevægelser. Dyreplankton kaldes også for zoo-plankton.;;; 2240;MAR - 27;DNA;DNA;Molekyler som indeholder de genetiske koder. DNA er en forkortelse for deoxyribonukleinsyre.;;; 2926;JCP;Dansk Vandløbsfaunaindeks;;Se DVFI*.;;; 2943;JCP;Græssere;;Dyr som græsser. Se græsning*.;;; 2944;JCP;GVS;;Se grundvandsspejl*.;;; 2945;JCP;Haptofyter;;Se stilkalger*.;;; 2946;JCP;HCFC;;= Hydrochlorofluorocarbon, et kemisk stof som indeholder brint, klor, fluor og kulstof.;;; 2947;JCP;Hormone;Hormone;Hormoner er stoffer i dyr og planter der i små mængder kan sende specifikke budskaber til en organisme. Man siger at de har en regulerende funktion.;;; 2948;JCP;Hvilecyste;;Se hvilecelle*.;;; 2949;JCP;Indikator;Indicator;En parameter som bruges som udtryk for f.eks. vandkvalitet. F.eks.: Måling af colibakterier* bruges som indikator for sygdomsfremkaldende tarmbakterier.;;; 2950;JCP;Intern tilførsel;;Den tilførsel, der foregår inden for et givent vandlag eller et givent geografisk område, f.eks. en fjord.;;; 2951;JCP;Intern transport;;Den transport, der foregår inden for et givent vandlag eller et givent geografisk område, f.eks. en fjord.;;; 2952;JCP;I;I;Kemisk betegnelse for grundstoffet jod*.;;; 2953;JCP;Kemisk fældning;;Se kemiskrensning*.;;; 2956;JCP;Klor;;Se chlor*.;;; 2957;JCP;Chlorering;;Se klorering*.;;; 2958;JCP;Kort- og Matrikelstyrelsen;;Styrelse i Miljøministeriet, www.kms.dk;;; 2959;JCP;KMS;;Se Kort- og Matrikelstyrelsen*.;;; 2962;JCP;Marint miljø;;Havmiljø;;; 2963;JCP;Marinbiologi;;Havbiologi;;; 2964;JCP;k;k;Forkortelse for kilo*.;;; 2965;JCP;kilo-;kilo;Forstavelse (præfiks). F.eks. foran en enhed betyder det 1000. Forkortes k. F.eks. 1 kg = 1000 g (gram).;;; 2966;JCP;Tera-;Tera-;Forstavelse (præfiks). Foran en enhed betyder det 1000 milliarder = 10^12. Forkortes T. F.eks. 1 TW = 10^12 W.;;; 2967;JCP;T;T;Forkortelse for tera*.;;; 2969;mst;M;M;1) Massen af stof, 2) Forkortelse for Mega*.;;; 2970;JCP;m;m;Forkortelse for meter*.;;; 2972;JCP;Giga-;;Forstavelse (præfiks). Foran en enhed betyder det 1 milliard 10^9. Forkortes G. F.eks. 1 GW = 1.000.000.000 W.;;; 2973;JCP;Oxyhæmoglobin;Oxyhaemoglobin;Se Methæmoglobini*.;;; 2974;JCP;Methæmoglobin;;"Methæmoglobin kan ikke fraspalte ilt på samme måde som oxyhæmoglobin, og methæmoglobin forstyrrer derfor ilttransporten i organismen. Drikkevand, hvis hygiejniske tilstand er ringe, og hvor nitratindholdet er højere end 150 mg/l, kan forårsage methæmoglobin i spædbørns blod - ""Blåbørn"".";;; 2975;JCP;Det Marine Fagdatacenter;;Ansvarlig for miljø = ministeriets dataarbejde inden for fjorde, kystvande og åbne farvande. Placeret i Danmarks Miljøundersøgelser.;;; 2976;JCP;MSL;MSL;Middelniveau for havoverfladen.;;; 2977;JCP;µg;µg;Se mikrogram*.;;; 2978;JCP;µm;µm;Se mikrometer*.;;; 2979;JCP;Mikro-;Micro-;Forstavelse (præfiks) af græsk mikros = lille. Foran en enhed betyder det 10^ -6, en milliontedel. Symbol µ, f.eks. 1 µl = 10^ -6 l.;;; 2982;JCP;Milli-;Milli-;Forstavelse (præfiks) af latin mille = tusind. Forkortes m. F.eks. 1 mg = 1/1000 g.;;; 2983;JCP;MVP;MVP;= Minimum Viable Population*.;;; 2984;JCP;Miljøklagenævnet;;Øverste ankeinstans for en række afgørelser på miljøområdet. www.mkn.dk;;; 2985;JCP;Naturklagenævnet;;Øverste ankeinstans for en række afgørelser på naturområdet. www.nkn.dk.;;; 2986;JCP;Mitokondrier;;Organel* i eukaryote* celler. Cellens energifabrik. Eget DNA* som kun nedarves via moderen.;;; 2987;JCP;MS;;Se massespektrometri*.;;; 2988;JCP;Nano-;Nano-;Forstavelse (præfiks). Foran en enhed betyder det 10^ -9, en milliardtedel. F.eks. nanogram*.;;; 2989;JCP;Nanogram;Nanogram;1 g = 1.000.000.000 ng.;;; 2990;JCP;ng;ng;Se nanogram*.;;; 2991;JCP;Nitritbakterier;Nitrite oxidizing bacteria;Se Nitritoxiderende bakterier*.;;; 2992;JCP;FTU;FTU;Formazine Turbidity Unit, se OBSsensor*.;;; 2994;JCP;Parasitere;Parasitis(z)e;Det at fungere som parasit*.;;; 2995;JCP;Højpasteurisering;High pasteurizing;Kortvarig opvarmning til 80-85º C.;;; 2996;JCP;Lavpasteurisering;;Opvarmning i 30 minutter ved 63-65º C.;;; 2997;JCP;p.e;PE;Personækvivalent*.;;; 2998;JCP;Planktonorganismer;Plankton;Se plankton*.;;; 2999;JCP;PO4;PO4;Fosfat*.;;; 3000;JCP;Pseudohermafroditisme;Pseudohermaphroditism;Se Pseudohermafrodit*.;;; 3015;JCP;Sur;Acid;Se under pH*.;;; 2242;MAR - 30;Dinoflagellater;Dinoflagellates;Gruppe af encellet plankton. De regnes traditionelt til planteplanktonet, men mange arter kan ikke lave fotosyntese og lever i stedet af andet plankton.;;; 2244;MAR - 30;Dræber-celler;Killer cells;En type hvide blodlegemer, der indgår i immunforsvaret.;;; 2246;MINI - 33;Deoxyribonukleinsyre = DNA;DNA;Makromolekyle, der udgør arvematerialet i de fleste levende organismer og indeholder koder for gener, som kan udtrykkes i cellen.;;; 2248;AM - 38;Datering;Dating;Metode til at afgøre alderen på et geologisk materiale ud fra kendskabet til forholdet mellem forskellige radioaktive isotoper i materialet.;;; 2249;AM - 38;Depressor;Depressor;Et kemikalium, der forhindrer bestemte mineraler i at blive vandskyende.;;; 2250;AM - 38;Dump;Dump;Affaldsplads (eng.).;;; 2251;AM - 38;DNA fingeraftryk;DNA fingerprinting;"Teknikker til påvisning af forskelle i DNA. minisatelliter.";;; 2253;ATMI - 16;Dosis;Dose;Den mængde af et stof, som en person/dyr udsættes for. Ved et given koncentration afhænger dosis af, hvor stort rumfang personen/dyret indtager.;;; 2254;ATMI - 16;Dosis-respons;Dose response;Sammenhæng mellem påvirkning (dosis*) og virkning. For en given sundhedseffekt er det sammenhængen mellem dosis, som en befolkning udsættes for, og andelen af befolkningen, hvor effekten optræder.;;; 2255;AM - 17;Disperge;Disperse;Findele af olie i små dråber, der fordeles i vand, som f.eks. fedtet i homogeneseret mælk.;;; 2256;AM - 17;Drivis;Drift ice;Vinteris som i større eller mindre flager driver rundt på havet. Den kan være flerårig som i Polarhavet og langs den østgrønlandske og sydgrønlandske kyst - eller etårig som i Baffin Bugten. Tætheden varierer fra helt sammenpakket til meget spredt og med store åbne vandflader mellem isflagerne. I Melville Bugten fryser den helt tætte pakis fast sammen med fastisen i løbet af vinteren.;;; 2257;MAR - 10;Densitet;Density;"Massefylde; forholdet mellem masse (vægt) og rumfang. F.eks. vand har massefylden 1 g/cm3.";;; 2259;Tekn.anv. 20;Delbestand;;"Grupper af organismer, der geografisk eller på anden måde er adskilte fra hovedbestanden, og mellem hvilke der kun foregår beskeden genetisk udveksling (typisk maksimalt en succesfuld udveksling af ét individ eller én kønscelle om året eller endnu sjældnere). En delbestand kan være begrænset til undersøgelsesområdet eller også strække sig uden for denne. Se også bestand*.";;; 2260;Miljøbiblioteket;Efterafgrøde;Crop;"Afgrøde, der dyrkes efter hovedafgrøden (oftest korn), bl.a. med det formål at kunne holde på jordens plantenæringsstoffer, eller fordi den skal tjene som grøntgødning.";;; 2261;Miljøbiblioteket;Erosion;Erosion;"Nedbrydning af fast klippe og fjernelse af løse afl ejringer fra et område. Forårsages af fysiske og kemiske processer, f.eks. temperatursvingninger, vandstrømme, vindbevægelse og biologiske processer.";;; 2263;MAR -(samlet);Endosymbiont;Endosymbiont;Organisme der lever symbiotisk med en anden organisme inde i denne. Se symbiose*.;;; 2265;MAR -(samlet);Estuarie;Estuary;Overgang mellem flod og hav, dvs. bugt, fjord eller lignende. F.eks. Det Danske Vadehav er et Estuarie.;;; 2267;MAR - 27;Epithel;Epithel;"Lag af sammenhængende celler, der dækker frie overflader på blodkar, tarme, gæller etc.";;; 2268;MAR - 27;Eukaryoter;Eucaryotics;Organismer, hvis celler har en kerne omgivet af en kernemembran.;;; 2269;MAR - 27;Eutrofisk;;Se eutrof*.;;; 2273;TERI - 32;Epidemiologi;Epidemiology;"Undersøgelser af grupper af personer og mønstre i forekomsten af bestemte sygdomme med det formål at belyse årsagerne til sygdommene.";;; 2274;MINI - 33;Elektroforese;;Teknik i laboratoriet til adskillelse af makromolekyler, specielt DNA, RNA og proteiner, på basis af deres elektriske ladning og størrelse.;;; 2275;MINI - 33;Endospore;;"Bakterier fra slægten Bacillus er bl.a. karakteristiske for at lave en spore inde i den vegetative celle. Endo = inde i.";;; 2276;MINI - 33;Enterotoksiner;;"Giftstoffer, som er specifikt giftige overfor tarmceller.";;; 2278;AM - 38;Eucary;Eucary;Eukaryote organismer*, eukaryoter*.;;; 2279;AM - 38;Efterforskning;Exploration;"Den proces og metode, der anvendes til at lokalisere anvendelige mineraler i naturen. Udtrykket bruges både om såkaldte ”hårde” mineraler (f.eks. diamanter eller blyzinkmalm) og om energiressourcer (kul, olie og gas).";;; 2286;Tekn.anv. 20;Ekstrem svingning;;"Forekommer hos arter, hvis bestandsstørrelse eller udbredelsesområde varierer kraftigt, hurtigt og ofte (sædvanligvis mere end 10 ganges forøgelse eller tilbagegang).";;; 2287;Tekn.anv. 20;Endem;;"En art, der udelukkende lever i et begrænset område og ikke andre steder. Begrebet er relativt, idet en art kan være endem for en ø, i et land eller på et kontinent.";;; 2291;Jagt;EF-fuglebeskyttelsesdirektivet;;I 1979 vedtog det Europæiske Råd 'Rådets Direktiv 79/402 af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle'. I daglig tale kaldes det bare 'Fuglebeskyttelsesdirektivet'. Direktivet skal bidrage til sikring af de vilde fugle inden for fællesskabets grænser, bl.a. gennem beskyttelse af deres levesteder.;;; 2292;Stenrev;Epifyt;Epiphyte;En plante, som vokser på overfladen af en anden plante uden at suge næring og væske fra denne.;;; 2296;Landbrug2;Efterafgrødegrundlag;;Arealer der har været dyrket med: korn, raps, rybs, soya, sennep, ærter, hestebønner, solsikke, oliehør o.lign. og 1-årigt udtagne arealer.;;; 2297;Landbrug2;Eftervirkning;;Frigivelse af kvælstof i årene efter nedpløjning af efterafgrøder, planterester eller husdyrgødning.;;; 2301;Naturdk;EU-habitatområde;;Område der er omfattet af EF's Habitatdirektiv, og som udlægges for at bevare forskellige naturtyper og bestemte dyre- og plantearter. Habitatområderne udgør sammen med fuglebeskyttelsesområderne Natura 2000*-netværket (netværk af naturomåder i hele EU). Læs om EF-habitatområder på Skov og Naturstyrelsens hjemmeside http://www.sns.dk.;;; 2302;MAR -(samlet);Farvande;Waters;Store havområder som Kattegat, Store-bælt, Østersøen. Til tider bruges udtrykket dog om alle havområder, inklusive fjorde, bugter o.l., men oftest tænkes der kun på de dybere områder med stor geografik udstrækning. Sidstnævnte betegnes nogle gange åbne farvande for at tydeliggøre, at der ikke er tale om fjorde og bugter.;;; 2303;MAR -(samlet);Farvandsområder;Waters;Se farvande*.;;; 2305;MAR -(samlet);Filtrator;;Dyr der samler føde ved at filtrere det omgivende vand for mikroalger. Bruges typisk om muslinger og andre større filtrerende bunddyr.;;; 2306;MAR -(samlet);Flagellater;Flagellates;Er mikroskopiske encellede organismer, som lever i vand. De kan bevæge sig vha. en eller flere svingtråde også kaldet flageller, se flagel*.;;; 2308;MAR -(samlet);Fosfat;Phosphate;PO4 er et vigtigt fosforholdigt næringsstof og den kemiske form planter optager deres fosfor* i.;;; 2311;MAR -(samlet);Fouling-organisme;Fouling-organism;Dyr eller plante der sætter sig fast på faste genstande i havet som skibsbunde, bøjer eller bundgarnspæle.;;; 2312;MAR -(samlet);Furealger;Dinoflagellate;Mikroskopiske alger, tilhører den taksonomiske gruppe Dinophyceae. Furealger kan groft taget deles i nøgne og pansrede og er alle karakteriseret ved en længdefure og tværfure med hver sin flagel*. Furealgerne kaldes også panserflagellater, dinoflagellater eller dinophyceer.;;; 2316;MAR -(samlet);Første ordens proces;First order proces;Er en proces, der er afhængig af koncentrationen af et stof, der indgår i processen. Er processen uafhængig af koncentrationen, kaldes den en 0. ordens proces.;;; 2319;AM - 41;Fossilt brændstof;Fossil fuel;"Organisk materiale som under tryk er omdannet til olie, kul og gas";;; 2321;AM - 41;Fænologi;Phenology;Tidsmæssigt forløb af f.eks. planternes blomstring;;; 2323;natur.dk;Fedtopløselig;Fat-soluble;Det at et stof eller kemisk forbindelse, bedst opløses i fedt eller olie og kun dårligt eller slet ikke kan opløses i vand.;;; 2324;natur.dk;Forhudning;Sheathing;Beklædning af en skibsbund med et lag af metalplader.;;; 2327;VIBI - 40;"Fauna Fauna";Fauna;"Gruppe af dyr der er karakteristisk for et bestemt område";;; 2328;VIBI - 40;Fragmentering;Fragmentation;Opdeling i mindre dele, f. eks. opdeling af et landskab i forskellige habitater.;;; 2329;AM - 38;Feltundersøgelse;Field investigation;"Betegnelsen anvendes typisk om tekniske og videnskabe lige undersøgelser i terrænet. Foregår ofte intensivt i begrænsede tidsrum.";;; 2332;AM - 38;Fluor;Fluorine;Grundstof (F). I Grønland er det især fundet sammen med kryolit i Ivittuut og ved uranforekomsten i Kvanefjeld.;;; 2334;MAR - 27;Fagotrofi;;Når encellede organismer spiser andre organismer ved at optage dem i fødevakuoler inde i cellen.;;; 2336;MAR - 27;Fisketoksisk;;Giftig for fisk. De organismer og giftstoffer, der betegnes fisketoksiske, kan også være giftige for andre dyr og nogle tilfælde planter.;;; 2338;MAR - 27;Flagel;Flagellum;"Lang tynd trådlignende udvækst, en slags rør opbygget af proteiner, hos flagellater, sædceller, m.fl. Udfører undulerende bevægelser som gør, at cellerne bevæger sig. Hos fastsiddende former skaber bevægelserne en vandstrøm med fødepartikler henimod cellen. Fytoflagellater har ofte 2 flageller. Hårlignende cellevedhæng der får cellen eller det omgivende vand til at bevæge sig. Flagellen sidder på ydersiden af cellerne og bruges til bevægelse.";;; 2340;MAR - 27;Fototrofi;;Når organismer udfører fotosyntese*, og dermed bruger lysenergi til at danne organisk stof.;;; 2341;MAR - 27;Fytoflagellater;Phyto-flagellates;En flagellat*, der har klorofyl* og kan udføre fotosyntese*.;;; 2343;MAR - 27;Fødenet;Food network, food web;"Beskrivelse af hvem der spiser hvem i et økosystem. I sin simpleste form en fødekæde, men hyppigst et net, hvor flere grupper af organismer kan spise samme type føde.";;; 2344;MAR - 27;Fødevakuole;;Hulrum inde i cellen, hvor fast føde nedbrydes. Hulrummet er omgivet af en membran. Se fagotrofi*.;;; 2345;TERI - 32;FAO;FAO;"Food and Agriculture Organisation. FN’s verdensorganisation for fødevarer og landbrug.";;; 2346;MINI - 33;Fagtypning;Bacteriophage typing;Metode, hvormed man kan opdele en bakterieart på baggrund af hvilke bakteriofager (virus), der kan inficere de enkelte bakterier.;;; 2347;MINI - 33;Fakultativt anaerobe;;Organismer, som benytter nitrat (NO3-) eller sulfat (SO42-) for at danne energi til vækst, men som også kan anvende ilt.;;; 2350;MINI - 33;Fluorescerende;Fluorescent;Evne til at udsende lys af en bestemt bølgelængde ved påvirkning af lys med en anden bølgelængde, fluroscens.;;; 2351;MINI - 33;Fotoautotrof;Photo-autotrophic;Organisme, der danner organisk stof ud fra CO2 med energi fra sollys, typisk grønne planter.;;; 2353;MINI - 33;Funktionel gruppe;Functional group;En gruppe af organismer, der udfører en bestemt funktion.;;; 2354;MINI - 33;Fylogenetisk træ;Phylogenetic tree;Slægsskabstræ, opstilling af levende organismer efter deres indbyrdes slægtskab.;;; 2355;MINI - 33;Fysiologi;Physiology;Funktioner og aktiviteter af en organisme.;;; 2358;Tekn.anv. 20;Fanerogam;;Frøplante.;;; 2359;Tekn.anv. 20;Fanerogambotaniker;;En botaniker, der beskæftiger sig med fanerogamer, dvs. frøplanterne.;;; 2360;Tekn.anv. 20;Forekomstareal;;Den del af udbredelsesarealet, hvor en art faktisk lever.;;; 2361;Tekn.anv. 20;Forplantningsdygtig bestand;;"En (del)bestand, der forplanter sig, uanset om det drejer sig om hele forplantningscyklusen eller dele af den.";;; 2362;Tekn.anv. 20;Fortsat nedgang;;"En entydig bestandsnedgang, der ikke er en del af en naturlig bestandssvingning.";;; 2364;Tekn.anv. 20;Fødebestand;;"En bestand, hvor fødselsraten er højere end dødeligheden, og som derfor har overskydende individer, der kan sprede sig til naboregioner.";;; 2365;Fuglestatus;Fuglebeskyttelsesområde;;Områder som er udpeget til sikring af ynglefugle på Fuglebeskyttelsesdirektivets* Bilag I og regelmæssigt tilbagevendende trækfugle (Skov- og Naturstyrelsen 1995). I 2003 var der udpeget 111 områder i Danmark.;;; 2366;Fuglestatus;Flyway;Flyway;Omfatter yngleområde, trækveje og vinterkvarter for en bestand af en fugleart. Bestanden er geografisk adskilt fra andre bestande af samme art hvad angår yngleområde og trækveje, mens der ikke sjældent er overlap hvad angår vinterkvarter;;; 2367;Stenrev;Familie;Natural order, family;"Kategori inden for biologisk klassifikation. Familien omfatter slægter med en række fællestræk; det kan være bygningsmæssige træk, træk i forbindelse med formeringen, stofskiftet eller andet. Familier med fællestræk samles i ordener.";;; 2369;Stenrev;Flak;;Se banke*.;;; 2370;Stenrev;Flora;Flora;Plantelivet i et bestemt område;;; 2371;Stenrev;Fotosyntese;Photosynthesis;De processer, hvorved grønne planter og visse bakterier omdanner solens energi til kemisk energi, som anvendes til opbygning af glucose (druesukker) ud fra vand og kuldioxid.;;; 2372;Stenrev;Fødeindivider;;Enkeltindivider i en koloni af f.eks. hydroider eller mosdyr, hvis funktion er at sørge for koloniens ernæring. Desuden findes formeringsindivider og forsvarsindivider.;;; 2373;Landbrug1;Fast husdyrgødning;Manure;Fæces og urin + halm = møg.;;; 2374;Landbrug1;Flydelag;;"Flydende lag af halm, fæces, lecanødder e.lign. i gyllebeholdere Fæces: fast afføring";;; 10232;mst;Trykledning;;Rør hvor afløbsvandet transporteres ved hjælp af pumpning.;;; 10233;mst;Risikobelastning;Risk load;Et andet ord for risikopåvirkning*. Kan dog også anvendes for den samlede påvirkning fra flere risikopåvirkninger.;;; 10234;mst;Ledelsens repræsentant;;Et begreb som miljøstandarderne arbejder med. Det er den person i vandforsyningens ledelse, der har miljøledelse som sit særlige (ledelsesmæssige) ansvar. Hvor dette (i større organisationer) er et fuldtids job, kaldes vedkommende for miljøchef.;;; 10235;mst;Implementere;Implement;At implementere betyder at gøre klar til brug f.eks. at vandforsyningen efter en nøje planlægning, gør miljøledelsessystemet klar til drift.;;; 10237;mst;Indledende miljøgennemgang;;Dette betegner indholdet af fase A i vandforsyningens miljøledelsesprojekt. Den indledende miljøgennemgang giver vandforsyningens ledelse en status (et øjebliksbillede) af den miljømæssige tilstand i vandforsyningen indenfor den afgræsning, der er valgt for projektet.;;; 10239;mst;Instruks;Instructions;En instruks er en detaljeret arbejdsinstruktion for et stykke arbejde, der skal udføres f.eks. iht. en miljøhåndbog.;;; 10240;mst;Interessent;Interested party;Kaldes også for interessepartner. Betegnelse for organisationer, grupper af personer og enkeltpersoner, som har en væsentlig interesse i en sag.;;; 10243;mst;Ledelsens gennemgang;;Dette er en jævnligt (evt. årligt) tilbagevendende ledelsesaktivitet, hvor ledelsen gennemgår miljøledelsessystemets funktion og hensigtsmæssighed. Afhængig af resultatet kan gennemgangen bevirke ændringer i miljøhåndbog, miljøhandlingsplan og sågar i vandforsyningens miljøpolitik.;;; 10251;mst;Pilotprojekt;Pilot project;For projekt, typisk af mindre omfang.;;; 10252;mst;Sulfonylurea;Sulphonyl urea;Gruppe af ukrudtsgifte der virker ved at hæmme dannelsen af de tre grenede aminosyrer (valin, leucin og isoleucin) i planten. Disse stoffer virker ikke på græsser.;;; 10255;mst;Biologisk oprensning;;Aerob mikrobiel nedbrydning af nedbrydelige, miljøfremmede organiske stoffer i den umættede zone ved tilførsel af atmosfærisk luft eller ilt til den forurenede zone.;;; 10256;mst;Dampinjektion;;Ved nedpumpning af varm luft (damp) til den forurenede zone mobiliseres mange forurenende stoffer ved, at stoffernes viskositet reduceres, og en fordampning finder sted.;;; 10257;mst;Dobbeltfaseekstraktion;;Samtidig oppumpning af (forurenet) vand og luft fra jordlagene.;;; 10258;mst;Elektroosmose;;En in situ oprensningsmetode, hvor et elektrisk strømfelt etableres gennem den forurenede zone, så det forurenende stof (f.eks. klorerede opløsningsmidler og tungmetaller) mobiliseres i retning fra katode* mod anode*.;;; 10261;mst;Malingsrest;;Den mængde maling der er tilovers efter udført malearbejde.;;; 10262;mst;Fenoler;;Fenoler er en gruppe af stoffer der er kendetegnede ved at være giftige over for mange organismer som planter, mikroorganismer og visse insekter.;;; 10265;mst;Aerob nedbrydning;Aerobic decomposition;Omsætning af organisk stof med ilt.;;; 10266;mst;Anaerob nedbrydning;Anaerobic digestion;Omsætning af organisk stof uden tilstedeværelse af ilt.;;; 10267;mst;Biologisk nedbrydning;Biological breakdown;Mikrobiel omsætning af organisk stof til enten kuldioxid og vand (mineralisering) eller til et andet organisk stof (nedbrydningsprodukt).;;; 10271;mst;Ægthedsegenskaber;;Ved en tryksags ægthedsegenskaber forstås evnen til at modstå en given påvirkning. Følgende liste over ægthedstests er ikke udtømmende, men viser den store varition af disse: Lysægthed, Vandægthed, Opløsningsmiddelægthed, Alkali/syreægthed, Sæbeægthed, Vaskemiddelægthed, Osteægthed, Spisefedt/olieægthed, Voks/paraffin-imprægneringsægthed, Krydderiægthed, Isægthed, Gnideægthed, Ridseægthed, Fryse/tøægthed, Sterilisationsægthed, Blødningsægthed over for fugt;;; 10272;mst;Malingsspild;;Spild af maling i forbindelse med malearbejdets udførelse og med rengøring af malegrej. Spildet kan ske til jord (ved udendørs malearbejde), til kloak (ved rensning af malegrej i håndvask) og til affald (eksempelvis via brugt afdækningsmateriale, brugt malegrej m.m.).;;; 10274;mst;Induktion;Induction;Induktion af kemiske stoffer betyder at de kun dannes som respons på en given hændelse.;;; 10275;mst;Polyethylen;Polyethylene;Polyethylen fremstilles ved en polymerisering af kulbrinten ethylen og er udelukkende opbygget af grundstofferne kulstof og brint. Poser fremstillet af polyethylen udmærker sig ved at have en stor kuldefleksibilitet, idet materialet først bliver sprødt ved temperaturer under minus 100º C. Polyethylen omdannes ved forbrænding til kuldioxid og vand, men er ikke bionedbrydeligt. De kommercielt tilgængelige PE kan opdeles i tre kategorier: LDPE (Low Density PE), HDPE (High Density PE) og LLDPE (Linear Low Density PE).;;; 10276;mst;Polymeriseret mælkesyre;;Forkortes PLA. Bionedbrydeligt plastmateriale, der fremstilles fra mælkesyre. Mælkesyren fremstilles ved en anaerob gæringsproces fra majs eller en anden stivelsesholdig afgrøde.;;; 10277;mst;Bionedbrydelige polyestere;;Bionedbrydelige polyestere er plastmaterialer, der fremstilles ved en kondensation af organiske syrer og alkoholer. Det gælder også polyestere, der ikke er bionedbrydelige og som finder udbredt anvendelse i tekstilindustrien. Det særlige ved de bionedbrydelige polyestere er, at de organiske syrer og alkoholer er valgt således, at enzymer* fra bakterier eller svampe kan hydrolysere de dannede esterbindinger.;;; 10278;mst;Bionedbrydelige polyesteramider;;Bionedbrydelige polyesteramider er opbygget af organiske syrer, alkoholer og aminer ved en kondensation, dvs. fraspaltning af vand. Byggestenene for de bionedbrydelige polyesteramider er igen valgt således, at enzymer* i naturen kan nedbryde de dannede ester*- og amidbindinger*.;;; 10279;mst;Polyvinylalkohol;Polyvinylalcohol;"Forkortes PVA. Polyvinylalkohol har samme opbygning som polyvinylchlorid*. En vigtig forskel er, at der ikke findes klor i polyvinylalkohol, idet kloratomerne er byttet ud med alkoholgrupper. Bleget blød plast der bl.a. bruges til at modificere andre plasttyper, som en ""indbygget blødgører*"".";;; 10280;mst;Mater-Bi ZF-kvalitet;;Mater-Bi ZF-kvalitet (60º C) er en stivelsesbaseret bionedbrydelig plast, der kan klare temperaturer på op til 60º C. Derimod kan Mater-BI NF-kvaliteten klare en påvirkning på 90º C. Det betyder bl.a., at denne sidste posetype kan klare, at man kaster en varm kaffepose direkte i affaldsposen.;;; 10281;mst;Barriereteknologi;;En metode, hvormed en forureningsfane afskæres med en reaktiv væg (eller barriere), der kan være opbygget af forskellige materialer, så det forurenende stof efter at have reageret med væggens fyldmateriale fjernes.;;; 10287;mst;Airsparging- og jordventilationsteknik;;Airsparging- og jordventilationsteknikken er en kombineret afværgeteknik. Først blæses der luft ind under grundvandsspejlet (airsparging). Derved sker der to ting. For det første transporteres den flygtige forurening fra grundvandszonen op i den umættede zone. For det andet stiger iltindholdet, og forureningen begynder at blive nedbrudt. I den umættede zone suges den flygtige del af forureningen ud af jordens luftfyldte porer (jordventilation). Samtidig øges lufttransporten og dermed også ilttilførslen til den umættede zone, og den biologiske nedbrydning stimuleres.;;; 10288;mst;Blind hole-boreteknik;;Ved blind hole-boreteknikken bores der fra et indgangshul og vandret frem i den ønskede længde. Herefter trækkes borehoved og -stænger tilbage til indgangshullet, og filtrene installeres herfra.;;; 10291;mst;Hovedproces;;Se proces*.;;; 10293;mst;DT90;;Den tid det tager, før 90% af en mængde stof er nedbrudt.;;; 10296;mst;Godskrivning;;Når et materiale genvindes efter brug, fratrækkes i opgørelsen en del af påvirkningene fra udvinding af de bagvedliggende ressourcer og produktion af materialet. Det samme gælder ved forbrænding til materialet, hvis den udviklede varme udnyttes.;;; 10298;mst;Akut;Acute;1) Om giftighed, der indtræffer kort tid efter udsættelse for en giftpåvirkning. 2) Kortvarig/enkelt kontakt.;;; 10299;mst;BCF;BCF;“Bio concentration factor” – udtryk for i hvor høj grad et stof ophobes i dyr.;;; 10300;mst;Bekæmpelsesmiddel;Pesticide;Blanding af kemiske stoffer, der bruges til at bekæmpe skadegørere som f.eks. ukrudt eller svampesygdomme.;;; 10301;mst;Håndbog;;Miljøhåndbogen er den formelle dokumentation for f.eks. vandforsynings miljøledelsessystem. Den indeholder bl.a. procedurer og instrukser for de arbejdsopgaver, som er omfattet af miljøledelsessystemet.;;; 10302;mst;DT50;;Den tid det tager, før halvdelen af en mængde stof er nedbrudt.;;; 10303;mst;Produkter;Products;Ved (kemiske) produkter forstås såvel opløsninger som faste, flydende og luftformige blandinger af to eller flere (kemiske) stoffer.;;; 10306;mst;Feltundersøgelser;;Undersøgelser i naturen – f.eks. på en mark eller i et vandhul.;;; 10307;mst;Fungicider;;Svampemidler.;;; 10309;mst;Godkendelsesperiode;;Den periode, midlerne er godkendt i – typisk 10 år.;;; 10312;mst;Tilpasning;Acclimatization, adjustment;1) Udarbejdes af Kommissionen, når Ministerrådet har givet denne beføjelse i et direktiv til at foretage ændringer til dette, oftest i bilagene. Tilpasninger foretages ofte ved en komitéprocedure. 2) I biologien om en organismes tilpasning til ændrede forhold, f.eks. kulde.;;; 10313;mst;Ren jord;Clean soil;Ren jord og renset jord er jord, der opfylder kriterierne for genanvendelse i forhold til genanvendelsesbekendtgørelsen og som udgangspunkt er (tilstrækkeligt) rent eller renset i forhold til anvendelsen.;;; 10315;mst;EF-pakken;;Slang for Fællesakten, der ændrede Romtraktaten på en række punkter, bl.a. indføjedes artikel 95 og 175 (100A, 130S) og målsætningen om at gennemføre det indre marked inden 1993.;;; 10316;mst;Forordning;;En type retsakt I EU, der kan vedtages af Rådet eller af Kommissionen, når der foreligger bemyndigelse hertil. Forordninger gælder umiddelbart i medlemsstaterne, uden at der skal udstedes nationale regler.;;; 10317;mst;Frihandelsklausul;;En bestemmelse, der kan indføjes i et direktiv, og som medfører, at medlemsstaterne ikke kan forbyde produkter, der opfylder reglerne i direktivet.;;; 10318;mst;Komitéprocedure;;En EU procedure, der anvendes når Rådet giver Kommissionen kompetence til at vedtage regler. Der er tre hovedtyper af Komitéprocedurer, og alle typer indebærer, at Kommissionen skal fremsætte et forslag til en komité, der består af embedsmænd fra de forskellige medlemslande. Ved procedure I er komitéen kun rådgiverne. Ved de to andre procedure typer er der forskellige måder at inddrage Rådet, hvis komitéen ikke kan blive enige med Kommissionen. Procedure II og III har hver to varianter, a og b. Procedure IIIb giver Rådet mest magt ved at bestemme, at Rådet kan vælte Kommissionens afgørelse med simpel flertal. IIIa er ofte anvendt. Her kan Rådet træffe anden afgørelse med kvalificeret flertal.;;; 10319;mst;Miljøgarantien;;Slang for artikel 100A, stk. 4 (nu artikel 95, stk. 4 og 5). Efter ikrafttrædelsen af Amsterdamtraktaten henviser udtrykket til stykke 4 og stykke 5, der giver en medlemsstat mulighed for at opretholde og indføre nationale særregler. Det er EF-domstolen der i sidste ende kan vurdere om berettigelsen af den nationale særregel.;;; 11956;Leksikon;Matrikelbog;;Den ene af de 3 protokoller, der anvendes i den sønderjyske matrikel. Den indeholder en fortegnelse over de parcelnumre hvert enkelt matrikel nummer består af.;;; 11957;Leksikon;Matrikelvæsen;;Betegnelse for den organisatoriske opbygning og for den funktionelle udførelse af ejendomsregistrering. Det omfatter matriklens førelse samt fastlæggelse af ejendomsgrænser og matrikulær sagsudarbejdelse.;;; 11958;Leksikon;Matriklen af 1844;;Den gældende matrikel. Matriklen er et register over landets faste ejendomme.;;; 11959;Leksikon;Matrikulering;;1) Tildeling af matrikelbetegnelse til et areal, der ikke tidligere har været registreret i matriklen under et matrikelnummer. 2) Udarbejdelse af en matrikel.;;; 11960;Leksikon;Mercalli-skalaen;;"Mercalli-skalaen er den mest brugte intensitetsskala til klassifikation af jordskælvs virkninger på mennesker, bygninger og natur. Den moderne skala bliver fagligt kaldt den modificerede Mercalliskala, idet californiske seismologer har fundet det formålstjenligt at ændre den til en mere entydig beskrivelse med f.eks. bilers rokken som en del af beskrivelsen, der i virkeligheden er 2-3 gange så omfattende som den korte version, der er gengivet herunder. Virkningerne af et jordskælv er afhængige af jordskælvets størrelse, dets richtertal*, samt af afstanden til jordskælvet og af jordbundsforholdene. Virkningerne går fra netop følt i trin 2 til komplet ødelæggelse i trin 12. Omkring et jordskælv vil normalt ses et uregelmæssigt mønster af aftagende intensitet fra jordskælvets epicenter. Skalaen har 12 trin og kan beskrives i kort form: 1. Kun via fintmærkende seismografer erkendes rystelsen. 2. Føles af få personer i ro. 3. Sammenlignes med forbikørende lastbil. 4. Føles af de fleste. Vinduer og døre knager. 5. Føles af næsten alle. Mange vågner. 6. Møbler bevæges. Enkelte skorstene vælter. 7. Skade på middelgode bygninger. 8. Møbler vælter. 9. Ødelæggelser på middelgode bygninger. Vandledninger knækker. 10. Jernbaneskinner bøjes. Jordskred. 11. Kun få bygninger bliver stående. 12. Komplet ødelæggelse. Genstande kastes op i luften.";;; 11961;Leksikon;Mercatorprojektion;;Cylinderprojektion*, der bruges til søkort. Se også kortprojektion*.;;; 11962;Leksikon;Mesosfæren;;Mesosfæren er en betegnelse, som nogle videnskabsmænd bruger om den del af jorden, som ligger mellem lithosfæren*/ asthenosfæren, der betyder mest for de geologiske fænomener på jordens overflade, og jordens kerne. En anden beskrivelse er den nedre kappe. Afhængig af geologisk provins er mesosfærens dybdeinterval fra 300/400 km dybde til 2900 km dybde. Det diskuteres stadig, hvor væsentlige konvektionsstrømme i mesosfæren er.;;; 11963;Leksikon;Meteorologi;;Læren om vejret. Videnskaben om de atmosfæriske forhold og deres forandringer. En liste over meteorologiske ord og begreber findes på Danmarks Meteorologiske Instituts hjemmeside, www.dmi.dk, og i DMI's leksikon.;;; 11964;Leksikon;MIA;;Matrikulært Informations- og Ajourføringssystem. MIA er et værktøj til udarbejdelse af dele af de matrikulære sager på digital form. MIA er en programsamling, som gør det muligt at importere matrikelregisterdata og matrikelkort fra Kort & Matrikelstyrelsen* og derefter udarbejde de centrale data i en matrikulær sag. Udviklet i samarbejde mellem Praktiserende landinspektørers Forening, kommunerne og Kort & Matrikelstyrelsen.;;; 11965;Leksikon;Mohorovicic, Andrija;;Kroatisk geofysiker, der i en videnskabelig afhandling om et jordskælv i 1909 foreslog eksistensen af en skarp fysisk skilleflade, nu kaldet Mohorovicic-diskontinuiteten*, ved overgangen mellem jordskorpen og jordkappen. Mohorovicic var direktør for det meteorologiske observatorium i Zagreb, samtidig med at han fungerede som professor. Mohorovicic udviklede en teknik til at lokalisere jordskælv ud fra optegnelser på flere seismografer.;;; 11966;Leksikon;Mohorovicic-diskontinuiteten;;Mohorovicic-diskontinuiteten, oftest forkortet til Moho-diskontinuiteten eller blot Moho, er en fysisk skilleflade mellem jordskorpen og jordkappen. Over Moho har seismiske P-bølger* hastigheder under 7,8 km/s, mens de nedenunder har større hastigheder, typisk 8,0 - 8,2 km/s. Seismiske S-bølger* har procentvis tilsvarende forskelle i hastighederne. Vægtfylde-forskellen er typisk fra ca. 3000 kg/m3 over, til 3300 kg/m3 under Moho. Forskellighederne over og under Moho skyldes de geologiske materialers tryk- og temperaturafhængighed. Det er tvivlsomt, om der er kemiske forskelle. Moho findes i forskellig dybde i forskellige geologiske provinser, 5-10 km under havbunden, og op til 60-70 km under de høje bjergkæder som Alperne.;;; 11967;Leksikon;Nadir;Nadir;Af arabisk 'modsat'. Det punkt på himmelkuglen, der er lodret under iagttageren (modsat Zenit*).;;; 11968;Leksikon;Nivellement;Levelling;Måling til bestemmelse af terrænpunkters højde over havets middelniveau, f.eks. Dansk Normal Nul. Ordet bruges også om bestemmelse af punkters indbyrdes højdeforskelle.;;; 11969;Leksikon;Oceanskorpe;;Den del af jordskorpen, der ligger under oceanerne.;;; 11970;Leksikon;Omdeling;;Overførsel af areal mellem ejendomme, der ejes af samme person, uden udstedelse af skøde og betaling af udstykningsafgift.;;; 11971;Leksikon;Ordinat;Ordinate;y-koordinaten i et xy-koordinatsystem.;;; 11973;Leksikon;Ortogonal;;Ved en ortogonal opmåling fastlægges terrænpunkter i forhold til en given linie, dels ved mål i liniens retning (fodpunkt), dels ved punkternes vinkelrette afstand fra linien.;;; 11974;Leksikon;Overfladebølger;;Seismiske overfladebølger (Rayleigh-bølger*- og Love-bølger*) har langt større udsving end S* og P-bølgerne*. De udbreder sig langs jordens overflade. Rayleigh-bølgerne er en kombination af longitudinale og transversale bølger. Love-bølger er transversale bølger, der kun kan udbrede sig i et lagdelt medium.;;; 11975;Leksikon;Pantebrev;Private mortage loan;Det juridiske dokument, hvori aftalen om stiftelse af en viljesbestemt panteret nedfældes. En panteret er en ret, der giver sin indehaver (panthaver, pantekreditor) ret til at kræve en ydelse betalt med fortrinsret forud for andre kreditorer. Pantsætter er derfor begrænset i sin råden over det pantsatte. Dvs, at man f.eks. ikke har fuld råderet over en ejendom, man har pantsat.;;; 11976;Leksikon;Parcel;Plot, lot;1) I Sønderjylland: en del af - eller et helt - matrikelnummer. Parcellerne er fortløbende nummereret inden for hvert kortblad. 2) I det øvrige land: den del af et matrikelnummer, der søges fraskilt.;;; 11977;Leksikon;Parcelbog;;En af den sønderjyske matrikels 3 protokoller. Parcelbogen er en fortegnelse over et områdes parceller, opregnet fortløbende for hvert kortblad.;;; 11978;Leksikon;Parcelkort;;Delkopi af hovedkortet over den enkelte parcel, der søges fraskilt.;;; 11979;Leksikon;P-bølger;P waves;P-bølger (P for primær) er elastiske bølger i faste eller flydende stoffer. P-bølger opstår ved en kilde, som er en trykpåvirkning eller en forskydning (i jorden et jordskælv eller en eksplosion). P-bølger er trykbølger (longitudinalbølger), ganske som lydbølger i luft, d.v.s. partiklerne i stoffet bevæger sig frem og tilbage i udbredelsesretningen som tryk og sug. P-bølger udgør sammen med S-bølger (S for sekundær), Rayleigh-bølger* og Love-bølger* de seismiske bølger i jorden. P-bølger udbreder sig kugleformigt i et homogent stof, og afbøjes og reflekteres ved inhomogeniteter, ganske som lysstråler. P-bølge hastigheder er vigtige fysiske parametre for elastiske stoffer. P-bølger registreres på hydrofoner* og seismografer*.;;; 11980;Leksikon;Pladetektonik;Plate tectonics;Jordens lithosfære*-plader (f.eks. Eurasien, Afrika, Nordamerika og Stillehavet) bevæger sig langsomt i forhold til hinanden. Dette medfører kontinentalbevægelse, som blev foreslået i 1912 af den tyske meteorolog Alfred Wegener. Teorien antager, at kontinenterne sammen med de dybe dele af jordens lithosfære langsomt flytter sig pga. strømninger i det underliggende lag - jordkappen.;;; 11981;Leksikon;Planloven;Planning Act;Planloven regulerer den fysiske planlægning, altså vores fysiske omgivelser. Loven har til formål at sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.;;; 11982;Leksikon;Planprojektion;;Kortprojektion, hvor jordens kugleflade afbildes på en plan flade.;;; 11983;Leksikon;Plovtalsmatrikel;;Middelalderligt ejendomsregister, der til grundlag for skatteudskrivningen indeholder en fortegnelse over hvor mange plove, der hørte til hver ejendom.;;; 11985;Leksikon;Præcesion;Precession;Den årlige fremrykning af jævndøgnspunkterne pga. solens og månens indvirkning på jordaksens stilling.;;; 11986;Leksikon;PRIMAR STAVANGER;Primar Stavanger;PRIMAR STAVANGER er betegnelsen på et internationalt samarbejde om distribution af elektroniske søkort. Distributionscentret er beliggende i Stavanger, Norge. Kort- og Matrikelstyrelsen's elektroniske søkortdata ajourføres ugentligt og distribueres gennem PRIMAR STAVANGER, så skibstrafikken kan få adgang til de nyeste oplysninger om f.eks. dybder og farvandsafmærkninger.;;; 11987;Leksikon;Prioritere;;Henviser i matrikulær* sammenhæng til den fortrinsstilling visse pantehæftelser tildeles frem for andre.;;; 11989;Leksikon;Radiobølger;Radio waves;Elektromagnetiske bølger.;;; 11990;Leksikon;Rasterkort;Raster map;Kort der er opbygget af, eller lagret som raster*. Et rasterkort eller et bitmap, som det også kaldes, er et net af farveinformation, der tilsammen udgør et billede.;;; 11991;Leksikon;Rayleigh-bølger;Rayleigh waves;Rayleigh-bølger er elastiske bølger i faste stoffer, eventuelt med enkelte flydende lag. De er opkaldt efter den engelske fysiker Lord J.W.S. Rayleigh (1842-1919), som teoretisk forudsagde eksistensen af disse bølger for cirka 100 år siden (de blev først eftervist i 1920erne). Rayleigh-bølger er seismiske bølger af kategorien overfladebølger . De gør sammen med love-bølger rede for elastisk bølgeudbredelse langs en overflade af et elastisk stof. Rayleigh-bølgernes hastigheder er afhængige af både P*- og S -bølge* hastighederne i det elastiske stof. Bevægelsen af stoffets partikler er nogenlunde som for vandbølger, en roterende bevægelse, oftest ellipseformet, op-ned og i udbredelsesretningen. Rayleigh-bølger optræder ved jordskælv og eksplosioner. Rayleigh-bølger registreres på hydrofoner og seismografer.;;; 11992;Leksikon;Referencenet;Reference grid;En samling af fikspunkter beregnet i samme referenceramme og samme koordinatssystem (der kan være flere koordinatsystemer til samme referenceramme eksempelvis KP2000 og UTM/EUREF89 der begge er i referencerammen EUREF89). Betegnelsen referencenet bruges også om fikspunkter der er beregnet i samme højde- eller kotesystem.;;; 11993;Leksikon;Referencepunkt;Reference point;Se fikspunkt*.;;; 11994;Leksikon;Remote sensing;Remote sensing;Måling på afstand. Dækker bredt over dataopsamling via satellit eller fly. Eksempelvis satellitmåling. Kan også være laser/radar målinger fra fly eller satellit.;;; 11995;Leksikon;Richterskalaen;The Richter scale;Richterskalaen beskriver størrelsen af et jordskælv. Den er opkaldt efter den berømte seismolog Charles F. Richter fra Californien, som i 1935 foreslog et mål, som på engelsk blev kaldt magnitude, på dansk kaldet Richtertal. Det er en logaritmisk skala, der baseres på den observation, at der er meget nær den samme afstandsafhængighed af størrelsen af udsvingene på seismograferne for forskellige jordskælv. Altså kan man omregne udsvingene til, hvad de ville have været på en seismograf i 100 km afstand fra jordskælvet, og bruge dem som størrelsesmål. Dette mål blev således afhængigt af den tids Wood-Anderson-seismografer i Californien. I de mange år siden har Richter og mange andre forskere udvidet målet til at kunne udregnes på grundlag af mange forskellige seismiske bølgetyper, og i forskellige geologiske zoner på jorden. Og det viser sig ved nærmere gennemgang, at dette giver systematiske forskelle, så kun nøjagtigheder på en kvart enhed kan tages alvorligt. De hidtil største Richtertal, der er udregnet, har været for jordskælv omkring Stillehavet på knap 9. De mindste tal, der har nogen interesse, er omkring 0, men skalaen omtales sommetider som den åbne Richterskala, fordi den ikke har fastlagte største- og mindstemål. Mange betegnelser er i brug: mL, mb, MS, Momega, Mw. Klassifikationen i Richterskalaen har været anvendt til at udregne energiudladningen i et jordskælv, med meget stor usikkerhed. Jordskælvene skal mere realistisk beskrives med flere oplysninger, om drejningsmoment, spændingsfald og fokalmekanisme, foruden energiudladningen.;;; 11996;Leksikon;Samlet fast ejendom;;Ved en samlet fast ejendom forstås ét matrikelnummer (incl. ejerlavsbetegnelse) eller flere matrikelnumre, der ifølge notering i matriklen skal holdes forenet.;;; 11997;Leksikon;Sanering;Slum clearance (Urban renewal);Nedrivning af usunde bygninger.;;; 11998;Leksikon;Satellitmåling;Satellite measurements;Satellitter i omløb om jorden bidrager i større og større omfang med data, der kan fortælle om forskellige bio-geo-kemiske eller fysiske forhold på jorden eller i atmosfæren. Fordelen er, at man får data fra (næsten) hele jorden, ulempen er bl.a. at måleinstrumentet skal se gennem hele atmosfæren, hvilket kan være forstyrrende. Se også Remote sensing*.;;; 11999;Leksikon;S-bølger;S-waves;S-bølger (S for sekundær) er elastiske bølger i faste stoffer. I modsætning til P-bølger* findes de ikke i flydende stoffer. S-bølger opstår ved en kilde, som er en tværforskydning eller en skæv trykpåvirkning (i jorden et jordskælv). S-bølger er tværbølger (transversalbølger), hvor partiklerne i stoffet svinger på tværs af udbredelsesretningen. S-bølger udgør sammen med P-bølger (P for primær), Rayleigh-bølger* og Love-bølger* de seismiske bølger i jorden. S-bølger udbreder sig kugleformigt i et homogent stof, og afbøjes og reflekteres ved inhomogeniteter, ganske som lysstråler. S-bølge hastigheder er vigtige fysiske parametre for elastiske stoffer. S-bølger registreres på seismografer*.;;; 12000;Leksikon;Seiches;Seiches;Seiches er vandbølger i en sø, sådan at hele søens vand skvulper fra side til side. Det berettes, at der blev observeret seiches i Skandinavien ved det store jordskælv i Lissabon i 1755.;;; 12002;Leksikon;Seismisk ugebulletin;;Den seismiske ugebulletin indeholder observationer af ankomstider og størrelse af de bølge-signaler, som optegnes på seismograferne* efter et jordskælv. Det kan være bølger, der er gået igennem jordlegemet eller har bevæget sig langs jordoverfladen. Sendes til internationale samarbejdspartnere. Se en seismisk bulletin*.;;; 12003;Leksikon;Seismiske bølger;Seismic waves;Rystelser, der udbreder sig i jorden. Seismiske bølger er P*- , S*- , Rayleigh*- og Love-bølger*.;;; 12004;Leksikon;Seismiske undersøgelser;Seismic investigations;Seismiske undersøgelser er forskellige geofysiske undersøgelser (f.eks. magnetiske, gravimetriske, elektriske). Der udnyttes seismiske bølger (især P-bølger* og i mindre omfang S-bølger* og overfladebølgerne Rayleigh-bølger* - og Lovebølger*). Seismiske undersøgelser benytter sig af rystelsessignaler og hører hjemme i seismologi*. De udnyttes meget i olie- og malmefterforskning, men er tillige den væsentligste kilde til detaljeret viden om jordens indre (se jorden*). Med eksplosioner på jordens overflade eller i borehuller samt fra naturligt forekommende jordskælv udsendes seismiske bølger . Udstrækningen er i olie- og malmindustrien i størrelsesordenen nogle få kilometer, mens den i seismologi kan være hele jordkloden, altså i størrelsesordenen nogle tusinde kilometer. Undersøgelsesfrekvenserne er helt fra 1000 Hertz til mindre end 1/1000 Hertz. I Danmark er seismiske undersøgelser mest udnyttet ved olieefterforskning i Nordsøen, samt ved Grønland. Her bruges mest den refleksions-seismiske metode, hvor der fra en rystelseskilde på jordoverfladen sendes rystelsesenergi ned i jorden, og følsomme instrumenter registrerer reflekteret energi fra skilleflader, der kunne have med oliedepoter i de geologiske lag at gøre. I havet foretages undersøgelserne med et skib, der regelmæssigt affyrer et lydsignal, og samtidig optager de reflekterede signaler på et sæt hydrofoner, der hænger som en flere kilometer lang hale efter skibet. Med signaler hver 100 meter og hydrofoner endnu tættere kortlægges små variationer i de reflekterende lag i undergrunden ved hjælp af meget store computerberegninger. I lidt større skala, ved undersøgelser af jordskorpen og lithosfæren, udnyttes vidvinkel- og refraktionsmetoden, hvor eksplosions- eller airgunssignaler optages på afstande op til nogle få tusinde kilometer. Herved fås færre detaljer end ved refleksions-undersøgelser, men til gengæld bedre oplysninger om de seismiske bølgers hastigheder.;;; 12005;Leksikon;Seismograf;Seismograph;Instrument til optegnelse af seismiske (rystelses-) signaler fra jordskælv og eksplosioner. For at fastlægge rystelsernes rumlige forskydninger optegnes i tre på hinanden vinkelrette retninger, sædvanligvis vertikal og to horisontale, nord-syd og øst-vest. Vertikalinstrumenterne har et fjederophæng og horisontal-instrumenterne er som penduler og virker ved at jordens bevægelser trækker instumentets ophæng med sig, mens en tung masse ikke følger med på grund af dens inerti (træghed overfor bevægelse), så man med elektronik og computerteknik kan optegne forskydningen mellem ophænget og den tunge masse. Seismografen er det totale instrument, mens rystelsesføleren ofte omtales som et seismometer eller en geofon.;;; 12006;Leksikon;Seismogram;Seismogram;Seismogram er optegnelsen fra en seismograf* i analog form på papir eller magnetbånd eller i digital form.;;; 12007;Leksikon;Seismologi;Seismology;Seismologi er læren om seismiske bølger (elastiske rystelsesbølger) i jorden og deres kilder, jordskælv og eksplosioner. Den er en gren af geofysik, som er studiet af jorden med fysiske metoder. I seismologi studeres jordens opbygning, globalt såvel som lokalt, meget detaljeret. En anden side af seismologi er studiet af jordskælvsmekanisme*. Herved har seismologi et væsentligt samspil med de geologisk/geofysiske teorier om pladetektonik. Lithosfærepladerne* bevæger sig og forårsager spændinger, som udløses i jordskælvene. Både studier af jordens indre og af jordskælv kræver et udbygget, globalt samarbejde. Væsentlige grene af seismologi af samfundmæssig interesse er jordskælvsforudsigelse, hvor der er stor indsats, men endnu ikke resultater, og overvågning af de internationale aftaler om forbud mod afprøvning af atomvåben, hvor seismologerne studerer forskelligheder mellem signaler fra jordskælv og atomeksplosioner.;;; 2379;Naturdk;Fossile;Fossil;Et fossil er rester eller spor efter fortidens dyre- og planteliv, som er bevaret i klipper, kalksten eller andet geologisk materiale. Fossiler kan være egentlige dele af organismen eller forsteninger, afstøbninger, hinder og så videre. Se fossilt brændstof*.;;; 2380;Naturdk;Flercellede organismer;;Flercellede organismer er oprindeligt dannet af en enkelt modercelle. Denne celle deler sig et utal af gange og bliver til mange døtreceller, der skiller sig ud i forskellige typer celler. De forskellige typer celler er afhængige af hinanden og fungerer som en harmonisk enhed.;;; 2381;Naturdk;Frugtknude;Ovary;Frugtknuden er den nederste del af blomstens støvvej. Frugtknuden indeholder plantens frøanlæg og omdannes til en frugt når planten har blomstret. Oven på frugtknuden sidder griflen og støvfanget. Støvvejen er blomstens hunlige del.;;; 2382;Tekn.anv. 22;Generationslængde;Generation length;"Se generationstid*. ved første reproduktion, dog undtaget de tilfælde, hvor arten kun formerer sig lejlighedsvis";;; 2383;Tekn.anv. 22;Generationstid;Generation time;"Forældreindividernes gennemsnitlige levetid, der derved afspejler omsætningshastigheden af de formeringsdygtige individer i en bestand. Generationstiden er større end alderen for den første forplantning og mindre end alderen af de ældste kønsmodne individer, undtagen for de arter, hvor forplantningen kun sker én gang.";;; 2384;Tekn.anv. 22;Genetisk udveksling;Genetic exchange;Udveksling af gener* mellem individer eller bestande.;;; 2387;AM - 41;Genetik;Genetics;Arvelighedslære.;;; 2388;AM - 41;Græsningstryk;;Hvor kraftigt vegetationen i et område bliver udnyttet af planteædere. Bruges også i vand om encellede organismers græsning*.;;; 2390;MAR-samlet;Gårdbidrag;;Den del af landbrugets forurening som skyldes udledninger, udslip eller tab fra gård eller stald, f.eks. mødding- og ensilagesaft (se også markbidrag*).;;; 2392;Stenrev;Grab;;Redskab til indsamling af bundmateriale fra sø eller hav. Udtager materialet på en sådan måde, at dets volumen er kendt, men de forskellige dele blandes sammen. Se også Haps.;;; 2393;Stenrev;Grund;;Se banke*.;;; 2395;naturdk;Gat;;Åbning hvor afføring føres væk fra dyret. Bruges især om fisk. Svarer til endetarmsåbning hos mennesket.;;; 2396;naturdk;Gonade;;Kønsorganer hos dyr. Normalt har dyr to gonader, som danner hhv. æg hos hunner og sæd hos hanner.;;; 2397;MAR - 27;Galactolipider;;"Type fedtstoffer, hvoraf nogle er giftige. Giftvirkningen er en sprængning af de røde blodlegemer (hæmolyse). Mange fisketoksiske alger producerer galactolipider. Mange fisketoksiske arter producerer denne type forbindelser. Deres hæmolytiske effekt har været brugt til at identificere dem. Kendskabet til deres effekter på dyr og planter er meget begrænset.";;; 2398;MAR - 27;Gamet;Gamete;Celler, som indgår i den kønnede formering, hvor to gameter smelter sammen og danner en zygote*.;;; 2399;MAR - 30;Græsning;Grazing;Spisning af plantemateriale. Ordet, som er hentet fra drøvtyggernes verden, bruges inden for biologi generelt om dyr – også encellede dyr, der æder levende planter, herunder også encellede planktonalger og bakterier. I plankton kaldes de organismer der spiser andre organismer (uanset om de er planter), for græssere.;;; 2400;TERI - 32;GAP;GAP;Good Agricultural Practise, god landbrugsmæssig praksis.;;; 2401;MINI - 33;Gensekvens;Gene sequence;Rækkefølge af basepar* i DNA*.;;; 2402;MINI - 33;Gram-farvning;;"Farvemetode til karakterisering af bakteriers cellevæg, som enten kan være Gram-positiv eller Gram-negativ.";;; 2403;AM - 38;Geofysiske undersøgelser;;Særlige undersøgelsesmetoder, der bliver brugt til at lokalisere mineralforekomster, og hvor jordens naturlige fysiske egenskaber, f.eks. magnetisme, tyngde, ledningsevne eller radioaktiv stråling, bliver målt.;;; 2404;AM - 38;Gossan;Gossan;Betegner et rustfarvet område på overfladen, hvor en sulfidmalm er stærkt forvitret (oxideret), og hvor kun okker er tilbage. Det meste metal og svovl er da udvasket og forsvundet fra området.;;; 2405;AM - 38;Gråbjerg;;Materiale, der bliver brudt for at få adgang til malm. Gråbjerg indeholder som regel en mindre del af de stoffer, der findes i malmen. Gråbjerg regnes som affald.;;; 2406;AM - 38;Gråbjergsdump;;En stenbunke, som består af gråbjerg*. (Dump = affaldsplads);;; 2407;VIBI - 40;Gen;Gene;(= arveanlæg). En enhed der nedarves fra forældre til afkom. Den del af en DNA-streng, som indeholder koden for et bestemt protein, og dermed bestemmer en bestemt egenskab hos den celle, der indeholder genet. F.eks. genet for insulin. Generne ligger på DNA-molekylerne.;;; 2408;VIBI - 40;Genetisk drift;;En populationsdynamisk faktor som kan medføre fiksering af en allel i en population og dermed tab af øvrigt forekommende alleler.;;; 2409;VIBI - 40;Genetisk markør;Genetic marker;En erkendbar egenskab hos et individ, som nedarves fra forældre til afkom;;; 2410;Fuglestatus;Gulliste;Amber List;Er i Danmark en fortegnelse over plante- og dyre-arter som enten er danske ansvarsarter eller arter som er inde i en ugunstig bestandsudvikling, men endnu ikke truede.;;; 2415;Landbrug2;Gødningsregnskab;;Regnskab over tilført kvælstof og fosfor på bedriften. Opstilling af gødningsregnskabet er et lovkrav, og det skal indsendes til Plantedirektoratet.;;; 2418;Naturdk;Gællebue;Gill arch, branchial arch;Gællebuen er den knogle fiskens gæller sidder på.;;; 2419;Naturdk;Geologiske aflejringer;;En aflejring betegner inden for geologien en afsætning eller dannelse af lag. Aflejringer ved bundfældning i vand hedder ferskvands- eller marine aflejringer. Sker aflejringen ved hjælp af is hedder de glaciale aflejringer eller ved vindens virkning æoliske aflejringer;;; 2420;Naturdk;GWP;Global Warming Potential;GWP er en forkortelse for den engelske betegnelse Global Warming Potential. Et udtryk for drivhusgassers påvirkning af den globale varmebalance regnet vægtmæssigt i forhold til kuldioxid. GWP afhænger af den tidshorisont man betragter. Typisk regnes med 100 år. Her er GWP for metan f.eks. 23 og for lattergas 296.;;; 2422;Naturdk;Grundstillede;Radical;Grundstillede blade sidder på plantens stængel ved jorden.;;; 2428;AM-17;Højarktis;;Den del af arktis hvor den gennemsnitlige juli-temperatur ikke kommer over 5°C. I modsætning til lavarktis, hvor julitemperaturenligger mellem 5° og 10°C. Grænsen mellem højarktis og lavarktis ligger i Vestgrønland i Upernavik kommune og i Østgrønland ved Scoresby Sund.;;; 2430;MAR-10;Holoplankton;Holoplankton;Organisme, der tilbringer hele livet i de frie vandmasser.;;; 2431;MAR-10;Homogen;Homogenous;Ensartet.;;; 2433;AM-41;Halvgræsser;;Plantefamilie der ligner plantefamilien græsser. Omfatter bl.a. star og kæruld.;;; 2434;AM-41;Hemisfære;Hemisphere;"= Halvkugle, halvdel af Jorden; f.eks. den nordlige hemisfære.";;; 2436;MAR-27;Haptonema;;Et stilkagtigt organel hos haptophyter*. Det bruges bl.a. til at opsamle føde. Haptonemaet sidder mellem de 2 flageller*.;;; 2437;MAR-27;Havbrug;Sea farming;Fødevareindustri som producerer fisk, muslinger, østers og andre skaldyr i bure eller lignende, der placeres i fjorde og kystnære områder. Kaldes også akvakultur. Se også dambrug*.;;; 2438;MAR-27;Heterocyter;;Særlig type celler hos blågrønalger. Heterocyterne kan optage frit kvælstofgas (N2). Blev tidligere kaldt heterocyster.;;; 2440;MAR-27;Human toksicitet;;Giftig for mennesker. De organismer og giftstoffer, der betegnes humantoksiske, er også giftige for andre dyr og i nogle tilfælde også planter.;;; 2441;MAR-27;Hvilecelle;Resting cell;Hvilecelle eller hvilesporer eller hvilecyste er en specialiseret celle, som indgår i nogle planktonalgers livscyklus. Algerne danner dem typisk når vækstforholdene er dårlige. Hvilesporene gør algerne i stand til at overleve i lang tid, indtil vækstforholdene igen bliver gode.;;; 2442;MAR-27;Hæmolytisk effekt;;Evne til at sprænge røde blodceller. Tidligere troede man at tilstedeværelsen af hæmolytiske forbindelser i vand var ensbetydende med tilstedeværelsen af algegifte. Dette har vist sig ikke at være sandt. Se galactolipider.;;; 2446;MAR-samlet;Hormonforstyrrelse;Hormone destabilization;hormoner er stoffer i dyr og planter, der har en regulerende funktion. Ved hormonforstyrrelser ødelægges balancen mellem forskellige hormoner, og de processer de styrer, bringes ud af balance.;;; 2448;ATMI-16;HLU;;Hovedstadsregionens Luftovervågningsenhed.;;; 2450;Landbrug1;Henliggetid;;Den tid, der går fra gyllen/gødningen udbringes på marken, til den pløjes/harves ned;;; 2451;Landbrug2;Harmonikrav;;Lovmæssige maksimale grænse for antallet af husdyr pr. hektar.;;; 2452;Naturdk;Hermafrodit;Hermaphrodite;Et individ der er både han og hun. Modsat særkønnede dyr, hvor hvert dyr er enten han eller hun.;;; 2454;Naturdk;Hvalpesyge;;Hvalpesyge er en meget smitsom virussygdom. Den var blandt andet var årsag til en stor epidemi blandt sæler i slutningen af 1980erne.;;; 2455;Naturdk;Høller;;Område med dybt vand, langsom strøm og blød sandet bund i et vandløb.Et dybt område i et vandløb (som regel med mere stillestående vand) hvor store fisk ofte skjuler sig.;;; 2456;Naturdk;Hektar;Hectare;Hektar (ha.) er et flademål. En hektar er 10.000 kvadratmeter.;;; 2457;Naturdk;Hæmoglobin;Hemoglobin;Hæmoglobin er et jernholdigt rødt farvestof som kan binde ilt. Hæmoglobin sidder på dyrs røde blodlegemer og sørger for tranporten af ilt til de enkelte celler.;;; 2458;Naturdk;Hvilesporer;Resting spore;Se hvilecelle*.;;; 2459;Naturdk;Hængesæk;Bog;Hængesæk er en gyngende bevoksning der opstår fra kanterne af en sø eller et mosehul med surt vand. Hængesækken består af tørvemos og halvgræsser som er vokset sammen.;;; 2460;Miljøbibliotek;Humus;Humus;"Organisk* stof af kompliceret sammensætning, som er vanskeligt at nedbryde for jordbundens organismer. Opstår som en slags restprodukt, når organisk stof, især plantemateriale, nedbrydes. Humusstoffer danner komplekser med metaller og brunfarver vand.";;; 2461;Miljøbibliotek;Hybrid;Hybrid;Organisme, hvis fædrene og mødrene ophav er genetisk forskellige. Hybrider mellem individer fra forskellige arter forekommer, men arterne er da oftest nært beslægtede (hest og æsel, raps og agerkål).;;; 2462;Miljøbibliotek;Hyfer;Hypha;"Tråd af svampeceller; det, svampe består af, hvis de da ikke er encellede. Selv store, faste paddehatte består af hyfer.";;; 2464;Stenrev;Haps;;Apparat til indsamling af bundmateriale. Udtager materiale med et kendt volumen på en sådan måde, at de forskellige dele ikke blandes.;;; 2466;AM-38;Industrimineral;;Betegnelse for en stor gruppe af mineraler, der kan anvendes efter en simpel behandling som eksempelvis rensning og opvarmning. Ler, kalk, fosfat og gips er eksempler på industrimineraler.;;; 2470;AM-41;Ikke-lineær proces;;"en proces/sammenhæng der ikke kan beskrives ved en ret linie; f.eks. vokser et dyr hurtigt indtil det er voksent, hvorefter det ikke vokser mere.";;; 2472;AM-41;Interaktioner;;Vekselvirkning, samspil.;;; 2473;AM-41;Interaktions-koefficient;;"En talværdi der beskriver sammenhængen mellem to organismers vekselvirkning; f.eks. betyder en negativ talværdi mellem lemming og polarræv at ræven, fordi den spiser lemminger, har en negativ effekt på bestanden af lemminger";;; 2474;AM-41;Interspecifikke faktorer;;Faktorer der virker mellem forskellige arter, f.eks. påvirkningen fra mængden af planter på antallet af lemminger og antallet af lemmingers påvirkning af antallet af hermeliner.;;; 2475;AM-41;Intraspecifikke faktorer;;Faktorer der virker mellem individer af samme art, f.eks. stress blandt lemminger på grund af for mange dyr samlet inden for et areal.;;; 2477;ATMI-16;I/U-forhold;;Forholdet mellem niveauet af et luftforurenende stof indendørs og udendørs. Angives normalt som et tal mellem 0-1.;;; 2479;Fagrapport;Internationalt betydningsfuld koncentration;;I takt med at flywaybestandenes (se flyway*) antal udvikler sig, ændres 1% kriteriet (Kriterier: Se Internationalt betydningsfulde områder*). Wetlands International* opdaterer flywaybestandene og de tilhørende 1% kriterier hvert tredje år for Ramsar Konventionens* sekretariat, senest i 2002. Eksempelvis blev områder oprindelig udpeget på basis af forekomst af 400 toppede skalleslugere eller 2.000 fløjlsænder, mens antallet i 2003 er 1.000 toppede skalleslugere eller 10.000 fløjlsænder for at et område kvalificerer sig som internationalt betydningsfuldt.;;; 2481;MAR-samlet;ICES;ICES;Det internationale Havforskningsråd (International Council for the Exploration of the Sea). Fungerer som rådgiver for medlems-staterne og indsamler data om havmiljøet.;;; 2482;MAR-samlet;Iltoptagelse;Absorption of oxygen;Når dyr og planter ånder, skal de optage ilt fra omgivelserne, enten fra luften eller vandet.;;; 2483;MAR-samlet;Iltsvind;Oxygen deficit;Situationer hvor iltkoncentrationen er meget lav. Hvornår koncentrationen af O2 bliver kritisk afhænger af vand-områdets vandtem-peraturer og saltholdigheder. I Danmark defineres koncentrationer under 4 mg O2 pr. liter som iltsvind og koncentrationer under 2 mg O2 pr. liter som kraftigt iltsvind. Lave iltkoncentrationer opstår nor-malt kun i de bundnære vandlag. Det er derfor primært dyr og planter, der lever ved og i bunden, der er udsatte. Når koncen-trationen falder under 4 mg O2 pr. liter, søger de mest følsomme fisk væk, og bunddyrene bliver mindre aktive. Ved koncentrationer under 2 mg O2 pr. liter flygter de fleste fisk. Hvis det kraftige iltsvind fortsætter i længere tid, begynder bunddyrene at dø. Det er dog meget forskelligt, hvor følsomme dyrene er.Situationer, hvor iltkoncentrationen er meget lav oftest forårsaget af forrådnelse af organisk materiale. Hvor lav koncentrationen af O2 skal være, før situationen er kritisk afhænger af vandområdets vandtemperaturer og saltholdigheder. I Danmark defineres koncentrationer under 4 mg O2 pr liter som iltsvind og koncentrationer under 2 mg O2 pr liter som kraftigt iltsvind. Lave iltkoncentrationer opstår normalt kun i de bundnære vandlag. Det er derfor primært dyr og planter, der lever ved og i bunden, der er udsatte. Når koncentrationen falder under 4 mg O2 pr liter søger de mest følsomme fisk væk, og bunddyrene bliver mindre aktive. Ved koncentrationer under 2 mg O2 pr liter flygter de fleste fisk. Hvis det kraftige iltsvind fortsætter i længere tid begynder bunddyrene at dø. Det er dog meget forskelligt, hvor følsomme dyrene er.;;; 2484;MAR-samlet;Immunforsvar;Immune response;en samlet betegnelse for de forskellige stoffer og specialiserede celler en organisme har til at beskytte sig mod infektioner fra mikroorganismer.;;; 2486;MAR-samlet;Indre danske farvande;;de farvandsområder der mod nord afgrænses af Skagerrak og mod syd af hhv. det sydlige Øresund (ved Drogen Tærsklen) og Arkona Bassinet (ved Darss Tærsklen).;;; 2487;MAR-samlet;Intern omsætning;;Den omsætning, der foregår inden for et givent vandlag eller et givent geografisk område, f.eks. en fjord.;;; 2488;MAR-samlet;Intersex;Intersex;Udvikling af tvekønnethed hos f.eks. snegle og fisk pga. hormonforstyrrelser. Hos den almindelige strandsnegl sker der en decideret omdannelse af hunnens normale kønsorganer til hanlige kønsorganer, idet ægsækken omdannes hen imod en hanlig prostatakirtel.;;; 2492;Miljøbibliotek;Ion;Ion;"En elektrisk ladet del af et molekyle eller et atom*. Anioner er negativt ladede, og kationer, f.eks. metalioner, er positivt ladede. Atom eller molekyle, som har flere eller færre elektroner end normalt; den elektriske neutralitet er dermed brudt, og ionen er enten positivt eller negativt ladet. Se f.eks. nitrat.";;; 2493;Fuglestatus;Internationalt betydningsfuldt område;;Er områder som opfylder Ramsar konventionens* kriterier for internationalt betydningsfulde områder for fugle. De meste anvendte kriterier er 3c, som handler om områder som på et eller andet tidspunkt i årets løb huser 1% af flyway-bestanden af en fugleart og 3a som handler om områder som huser mindst 20.000 vandfugle af alle arter vandfugle (dog ikke måger). Er områder som opfylder Ramsar konventionens* kriterier for internationalt betydningsfulde områder for fugle. De meste anvendte kriterier er 3c, som handler om områder som på et eller andet tidspunkt i årets løb huser 1% af flyway-bestanden af en fugleart og 3a som handler om områder som huser mindst 20.000 vandfugle af alle arter vandfugle (dog ikke måger). Bruges på samme måde i internationalt betydningsfulde koncentrationer. Da flyway*bestandenes antal udvikler sig ændrer 1% kriteriet sig også. Wetlands International* opdaterer flywaybestandene, og de tilhørende 1% kriterier hvert tredje år i opdrag af Ramsar Konventionens sekretariat.;;; 2495;AM-38;Kalk;;Mineral af kalcium og karbonat (CaCO3). Hovedbestanddel af kalksten og marmor. Meget udbredt og optræder ofte sammen med bly-, zink-, sølv- og kobbermalm.;;; 2496;AM-38;Kemisk betegnelse;;Alle grundstoffer har en særlig kemisk betegnelse som f.eks.: Pb (bly), Zn (zink), Fe (jern), Cu (kobber), Cd (cadmium), Au (guld), Ag (sølv), As (arsen), Hg (kviksølv), Nb (niobium), Zr (zirkonium), F (fluor), C (kulstof), S (svovl), Ca (kalcium) og U (uran).;;; 2497;AM-38;Kerneboring;;Boring, som efterlader en central kerne af den stenmasse, der bliver boret i en såkaldt borekerne. Kernen bliver undersøgt og analyseret. Boringer (ofte mange tusinde meter) går normalt forud for starten på en mine. Kaldes også diamantboring, fordi borehovedet er besat med skærende diamanter.;;; 2498;AM-38;Koncession;Concession;Et selskabs rettighed til at efterforske og eventuelt udnytte f.eks. olie eller malm i et område.;;; 2499;AM-38;Koncentrat;Concentrate;Se malmkoncentrat*.;;; 2500;AM-38;Kryolit;Cryolite;Mineral af natrium, aluminium og fluor, der bliver anvendt som hjælpe stof (flusmiddel) ved fremstilling af aluminium.;;; 2502;AM-41;Karplante;;Gruppe af planter som omfatter blomsterplanter og karsporeplanter* også kaldet højere planter, såsom valmuer, stenbræk, mælkebøtter og blåklokker.;;; 2503;AM-41;Karsporeplante;;Gruppe af planter der formerer sig ved hjælp af sporer, f.eks. bregner og padderokker.;;; 2504;AM-41;Klimaeffekter;;Følgevirkninger af at klimaet forandrer sig.;;; 2505;AM-41;Klimasvingninger;;Periodevise forskelle i klimaet.;;; 2507;AM-41;Konfidens;;Mål for at en given værdi ligger indenfor en defineret grænse for sandsynlig sammenhæng, et konfidensinterval*.;;; 2508;AM-41;Korrelationskoefficient;;værdi som angiver i hvor høj grad der er sammenhæng mellem to eller flere variable.;;; 2510;AM-41;Kulstof;Carbon;Grundstof (C) som er en vigtig bestanddel i alt organisk materiale*.;;; 2511;AM-41;Kultveilte;;luftarten CO2 (også benævnt kuldioxid*).;;; 2513;AM-41;Kvantitative effekter;;Mængdemæssig. I modsætning til kvalitativt.;;; 2517;ATMI-16;Koagulation;Coagulation;Når to eller flere partikler i luften støder sammen, danner de en ny, større partikel. Denne proces kaldes koagulation.;;; 2519;ATMI-16;Kondensation;Condensation;Vanddamp eller andre gasformige luftforureninger kan afsættes på partiklernes overflade, således at partiklens diameter bliver større. Denne proces kaldes kondensation.;;; 2521;MAR-27;Kloroplast;Chloroplast;"Grønkorn; den del af planten, hvor sollys omdannes til kemisk energi. Det indeholder fotosynteseapparatet med klorofyl* og andre pigmenter.";;; 2522;MAR-27;Krebsdyr;;En gruppe dyr der er meget almindelige i plankton. Omfatter blandt andet vandlopper, der er vigtige i havvand, og dafnier, der især findes i ferskvand.;;; 2523;MAR-27;Kvælstofgas;;Atmosfærisk kvælstof N2. Kvælstof på gasform. Findes i store mængder både i vand og i luften. Kun enkelte bakterier i jord og blågrønalgerne er i stand til at udnytte denne kvælstofkilde. Man siger, at de kan fiksere kvælstofgas. Se heterocyter*.;;; 2524;MAR-samlet;Kemisk speciering;;Bestemmelsen af de individuelle “specier” (former), som et stof findes på.;;; 2525;MAR-samlet;Kiselalger;Diatom;Mikroskopiske alger, der tilhører den taksonomiske gruppe Bacillariophyceae. Kiselalgerne er specielle ved at have to skaller af kisel, der passer sammen som æske og låg. Kiselalger kaldes også diatomeer.;;; 2527;MAR-samlet;Klorofyl a;Chlorophyll;Et plantepigment (kemisk forbindelse) som er nødvendig for fotosyntese*. Bestemt variant af klorofyl*.;;; 2529;MAR-samlet;Kompleksdanner;;Stof der går i kemisk forbindelse med f.eks. metaller. Kan f.eks. bevirke at et metal bliver mere fedtopløseligt. Kompleksdannere tilsættes vaskevand for at hindre, at indholdet af metalioner skal danne udfældninger.;;; 2530;MAR-samlet;Konfidensinterval;Confidence interval;Angiver den statistiske usikkerhed ved en talstørrelse, f.eks. 95%-k . Stor usikkerhed medfører brede intervaller, og lille usikkerhed medfører smalle intervaller.;;; 2531;MAR-samlet;Korrelation;Correlation;Mål mellem -1 og 1 for den lineære sammenhæng mellem to variable. Positive værdier angiver en positiv sammenhæng og negative værdier angiver en negativ sammenhæng.;;; 2532;MAR-samlet;Kulstofbiomasse;;biomassen udtrykt som mængden af kulstof (C) i et givent område eller vandvolumen (f.eks. µg C pr. liter).;;; 2533;MAR-samlet;Kvalitetsmålsætninger;;Konkrete miljømål for tilstanden i et område. Typiske kvalitetsmål i vand er sommermiddelkoncentration af klorofyl eller dybdegrænse for ålegræs.;;; 2538;Landbrug2;Kvælstofnormer;;Lovmæssig fastlagt maksimal kvælstofmængde der må tilføres til forskellige afgrøder.;;; 2540;Naturdk;Kønnet formering;Sexual reproduction;Er en formering som begynder med, at en hunlig og hanlig celle smelter sammen til én celle.;;; 2541;Naturdk;Kulilte;Carbon monoxide;Kulilte, CO, er en kemisk forbindelse mellem et kul og et ilt molekyle. Luftarten kulilte er meget giftig. Den kan fremkalde kvælning, fordi den binder sig kraftigere end ilt til de røde blodlegemer.;;; 2544;Naturdk;Kitin;chitin;Kitin er en forbindelse af mange sukkerstoffer et såkaldt polysakkarid. Leddyr, som f.eks. insekter har et udvendigt skelet som er lavet af kitin. Kitin er også en vigtig byggesten i svampes cellevægge.;;; 2545;Naturdk;Kateter;Catheter;Et kateter er en slange man fører op i urinblæren gennem urinrøret. Man bruger den til at tømme blæren hvis en patient ikke kan tisse normalt.;;; 2546;Naturdk;Kromosom;Chromosome;Farvbart legeme. Består af DNA*. Kromosomet bærer organismens arvelige egenskaber (generne).Et kromosom er et legeme, som findes i et bestemt antal i alle celler. Kromosomerne består hovedsageligt af DNA og indeholder organismens arvemateriale (generne).;;; 2548;Naturdk;Kronblade;Petal;Kronbladene eller kronen er den næstyderste krans af blade i en blomst. Kronbladene er for det meste forholdsvis store og med iøjnefaldende farver;;; 2549;Naturdk;Kær;Low-level bog;Et kær eller en lavmose er en relativt lysåben mosetype som er påvirket af grundvand eller oversvømmelser. Kæret bliver i modsætning til en anden naturtype, den ferske eng, kun græsset lidt eller slet ikke. Et kær der bliver græsset omdannes til en fersk eng.;;; 2551;AM-38;Lerskifer;;Lagdelt finkornet bjergart;;; 2552;AM-38;Lukket brud (mine);;En mine hvor man udnytter mineralske råstoffer ved minedrift under jorden, dvs. i skakter og gange.;;; 2554;AM-38;Lønsomhedsundersøgelse;Feasibility study;Økonomisk vurdering, der skal afklare, om det kan svare sig økonomisk at starte et givet mineprojekt.;;; 2555;AM-41;Leddyr;;insekter, spindlere og krebsdyr m.fl.;;; 2556;AM-41;Ledningsevne;Conductivity;udtryk for mængden af opløste ioner i eksempelvis vand.;;; 2557;AM-41;Levende ressourcer;;planter, dyr og mikroorganismer.;;; 2559;AM-41;Livshistoriestrategi;;planter og dyrs måde at tilpasse deres livscyklus* til de forhold, de lever under.;;; 2560;ATMI-16;Langtransport;;Transport af luftforurening over store afstande fra f.eks. Øst- eller Centraleuropa til Danmark.;;; 2561;ATMI-16;Livstidsrisiko;;Miljøstyrelsen anser et eksponeringsniveau for kræftfremkaldende stoffer som tolerabelt ved et livstidsrisikoniveau på 10^-6 dvs. det eksponeringsniveau der over en 70-årig periode teoretisk set vil medføre et ekstra kræfttilfælde blandt en million personer.;;; 2563;ATMI-16;Luftkvalitet;;Vurdering af luftens indhold af sundhedsskadelige stoffer i forhold til grænseværdier.;;; 2564;ATMI-16;Lysabsorption;;Lyset bliver svækket af tilstedeværelsen af forskellige kemiske forbindelser i luften. Ved at måle hvor meget, og hvordan lyset svækkes (absorberes), kan koncentrationen af forureninger i luften bestemmes.;;; 2565;ATMI-16;LMP;;Det Landsdækkende LuftskvalitetsMåle Program.;;; 2567;MAR-samlet;Landovervågning;;Betegnelse for den danske overvågning af næringsstoftab og dyrkningspraksis i repræsentative landbrugsdominerede oplandsområder.;;; 2569;Landbrug2;Lerjord;;Jord hvor ler udgør mere end 10 % af jordens tørvægt.;;; 2570;Naturdk;Lokalitet;Location;Lokalitet er et andet ord for sted eller område. Bliver det ofte brugt til netop at betegne et sted, hvor et bestemt dyr eller en bestemt plante lever eller vokser.;;; 2571;Naturdk;Læbe;Bilabiate;Læben er en del af blomsterkronen på blandt andet orkidéer. Her fungerer den som landingsplads for insekter som bestøver blomsten.;;; 2572;Stenrev;Livsstrategi;Life strategy;Den måde en organisme udfører funktioner af central betydning for artens overlevelse på. Det kan f.eks. være dens måde at sikre sig tilstrækkelig næring på, dens måde at sikre overlevelse i perioder med ugunstige vilkår som tørkeperioder eller vinterperioder på, dens måde at sikre sig mod sygdoms- og rovorganismer på og ikke mindst dens måde at sikre sin formering på.;;; 2573;Stenrev;Livscyklus;Life cycle;1) Et dyrs eller en plantes livsforløb fra dannelse af kønsceller i én generation til dannelse af kønsceller i samme stadium i næste generation. Nogle arter har ligesom os en enkel livscyklus, mens andre har indviklede livscykler, hvor forskellige stadier med hver deres formeringsmåde indgår i den samlede livscyklus. 2) Betegnelse for de aktiviteter/processer, som et produkt gennemløber fra udvinding af råmaterialer over forarbejdning og brug til bortskaffelse eller genanvendelse af det kasserede produkt.;;; 2574;Miljøbibliotek;Logaritmisk skala;Logarithmic scale;Talskala, hvor afstandene mellem tallene ikke er lige lange, men har en længde, der svarer til logaritmen til tallene. F.eks. er afstanden mellem 0 og 10 og mellem 0 og 100 henholdsvis 10 og 100 på en almindelig skala. På en logaritmisk skala er den derimod logaritmen til 10 og til 100, hvilket giver hhv. 1 og 2. Afstandenene bliver mindre og mindre, jo større tallene bliver. Det kan man bl.a. udnytte, når meget forskellige størrelser skal bringes sammen på samme figur – f.eks. når man vil vise størrelsen af lermineraler og sten.;;; 2576;AM-38;Malm;Ore;Betegnelse for naturlig mineralsamling, som kan udnyttes med økonomisk udbytte.;;; 2577;AM-38;Malmkoncentrat;;Den mineralrige del af malmen*, der er tilbage, når tailings* er fjernet under oparbejdningen.;;; 2578;AM-38;Makrodiamant;;Diamant, som er større end 0,5 mm i diameter.;;; 2579;AM-38;mg;mg;Milligram = en tusindedel gram.;;; 2580;AM-38;Mikrodiamant;;Diamant, som er mindre end 0,5 mm i diameter. Det er de diamanter, som ikke udvindes i et diamantoparbejdningsværk.;;; 2581;AM-38;Miljøvurdering;;En vurdering af de forventede påvirkninger af miljøet af en given aktivitet, f.eks. etablering af en mine eller en vej.;;; 2582;AM-38;Minegang;;I mange miner udgør minegange et kilometerlangt underjordisk netværk. Minegange er transportveje og har typisk dimension efter den type maskiner, som bliver anvendt.;;; 2583;AM-38;Mineralsk råstof;;Samlet betegnelse for alle de ikke-levende ressourcer i miljøet, som evt. kan udnyttes, f.eks. metaller i en malmforekomst.;;; 2584;AM-38;Mineskakt;;Lodrette eller stejltstående passager, der udsprænges i underjordiske miner, bl.a. for at sikre forbindelse mellem overfladen og de enkelte underjordiske niveauer.;;; 2585;AM-38;Mølle;;Slangudtryk om det anlæg, hvor mineralerne bliver udvundet fra malmen*.;;; 2587;MAR-10;Meiofauna;;Dyr, der er mellem 0,2 -1 mm store.;;; 2588;MAR-10;Meroplankton;;Gruppe af vandlevende organismer, der kun optræder i plankton* i en kortere del af deres livscyklus.;;; 2589;MAR-10;Mixotrof;;Organisme, der både kan lave fotosyntese og og optage andre organismer.;;; 2591;AM-41;Mediandato;;Den dato hvor eksempelvis halvdelen af fuglene har lagt deres æg.;;; 2592;AM-41;Mikrobiologisk nedbrydning;;Nedbrydning af organisk stof (forurening) udført af mikroorganismer.;;; 2595;Fagrapport;Metapopulation;;Refererer til et geografisk afgrænset netværk af bestande, som er indbyrdes forbundne i kraft af udveksling (migration) af individer, og hvor denne migration er af betydning for artens overlevelse inden for området, bl.a. ved at formindske risikoen for samtidig uddøen og forøge chancen for rekolonisering af uddøde bestande på egnede levesteder.;;; 2596;Fagrapport;Minimum Viable Population;Minimum Viable Population;Store bestande har bedre chance for at overleve end små, men der foreligger begrænset viden om, hvornår en bestand er tilstrækkelig robust til at overleve på lang sigt ift. f.eks. tilfældige udsving og genetisk indavlsdepression. En sådan mindste bestandsstørrelse, som sikrer, at en art kan overleve i et bestemt tidsrum i et bestemt område (jf. metapopulation) kaldes “minimum levedygtig bestand”.;;; 2597;ATMI-16;Mikromiljø;;Et typemiljø, hvor variationen i luftforurening er ensartet f.eks. indendørs hjemme, udendørs hjemme, på arbejdspladsen, trafikerede gader mv. Anvendes ofte sammen med en persons tids- og aktivitetsmønster til bedstemmelse af en persons eksponering.;;; 2599;MAR-27;Metabolitter;Metabolic products;De organiske forbindelser, der dannes inden i cellerne.;;; 2601;MAR-27;Mixotrofi;;Når organismer både ernærer sig fototroft* og heterotroft*.;;; 2605;MAR-samlet;Markbidrag;;Den del af landbrugets forurening, der stammer fra det dyrkede areal. (Se også gårdbidrag*).;;; 2606;MAR-samlet;M-FDC;;Står for “Det Marine Fagdatacenter*”.;;; 2608;MAR-samlet;ml;ml;Forkortelse for milliliter, dvs. 1/1.000 l.;;; 2609;MAR-samlet;Mesozooplankton;;dyreplankton med størrelse 0,2-2,0 mm.;;; 2610;MAR-samlet;Mikronæringsstof;Micronutrient;Grundstof eller kemisk forbindelse der er nødvendig i små mængder for opretholdelse af livet. Nogle af mikronæringsstofferne er f.eks. metaller.;;; 2611;MAR-samlet;Mikrozooplankton;Microzooplankton;Dyreplankton med størrelse 0,02-0,2 mm.;;; 2612;MAR-samlet;Miljøfremmede stoffer;;Stoffer, som er giftige for levende organismer. De fleste af stofferne er svære at nedbryde i miljøet. De miljøfremmede stoffer kaldes også miljøskadelige eller miljøfarlige stoffer.;;; 2618;Naturdk;Molekyle;Molecule;Den mindste del et stof kan deles i uden at miste sine kemiske og fysiske egenskaber.;;; 2619;Naturdk;Mæanderbuer;;Vandløbets slyngninger. Længden af en hel meanderbue er cirka 10-14 gange vandløbets bredde. Forløbet af vandløbets meanderbuer ændres hele tiden, fordi strømmen fjerner materiale i slyngningernes yderside, mens strømmen samtidig aflejrer materiale i slyngningernes indersider.;;; 9456;mst;To-komponent lak;;Lak, som består af to komponenter (stoffer), som ved sammenblanding forener sig med hinanden og danner (hærder til) en sammenhængende og stærk overflade. F.eks. isocyanat*lak (polyurethanlak).;;; 9457;mst;MAIA;;"""Material-Intensitäts Analyse"" – materialeintensitetsanalyse. Den analyse, som gennemføres for at beregne MIPS.";;; 9458;mst;ISAG;;Informations-System for Affald og Genanvendelse – det lovfæstede danske affaldsstatistik-system, hvorefter alle affaldsbehandlere indberetter alle behandlede mængder.;;; 9459;mst;Indirect flows;Indirect flows;"""Indirect flows"" omfatter udenlandske materialestrømme som er forbundet med import, men som ikke fysisk importeres. Indirect flows udgør en andel af de ""økologiske rygsække"" (se disse)";;; 9460;mst;Hidden flows;Hidden flows;Se økologiske rygsække*.;;; 9461;mst;Faktor 4;;"Faktor 4 er en målsætning om at ""producere det dobbelte med det halve"". Kan i princippet opnås alene gennem øget ressourceeffektivisering, og uden nedgang i levestandard.";;; 9462;mst;Eco-efficiency;Eco-efficiency;"""Eco-efficiency"" har ikke fundet nogen dansk oversættelse, men undertiden refereret som ""øko-effektivitet"". Er vel i virkeligheden synonymt med ressourceeffektivitet, men kan også dække over f.eks. forandringer i omfanget af miljøskader eller f.eks. udledningen af N* og P*, sammenholdt med udviklingen i BNP*.";;; 9464;mst;DMC;;Direct Material Consumption – DMI* fratrukket vægten af eksporterede produkter og halvfabrikata m.v. – d.v.s. omfatter den mængde materialer, der forbruges i det enkelte land.;;; 9465;mst;MIPS;MIPS, Material Input Per unit of Service;Material Input Per unit of Service – materialeinputtet pr servicve enhed, d.v.s. den samlede mængde materialer, der er medgået til at fremstille og anvende et givent produkt, fordelt på det antal service-enheder, produktet kan yde i sin levetid.;;; 9468;mst;Sikkativ;Siccative;Tørrelse, tørremiddel. Betegnelse for en række stoffer, som kan igangsætte oxidation*. De mest anvendte sikkativer er zirkonium-, kobolt-, calcium- og manganoktoat.;;; 9470;mst;Sekundære farver;Secondary colours;Blandingsfarver, f.eks. violet, grøn, orange. Se også primærfarver*.;;; 9472;mst;Sekundær byggeindustri;;Industri, der bruger træ bearbejdet på primær træindustri som råmateriale til fremstilling af komponenter til byggeri, dvs. vinduer, spær, limtræ m.m.;;; 9474;mst;Skaller;;1) Træ skåret af en rund stamme med ét savsnit og en barkside. 2) Muslingeskaller, indvendes fra havbunden.;;; 9475;mst;Ridsemodstandsdygtighed;Scratch resistance;Betegnelse for en overflades modstandsdygtighed over for ridser. Disse kan være forårsaget af både skarpe og afrundede genstande samt ved skrabning.;;; 9476;mst;Slagfast;Impact proof;Betegnelse for at en overflade er modstandsdygtig overfor slag. Prøvning af slagfasthed gennemføres oftest med en kugleformet genstand.;;; 9478;mst;Rent træ;Clean wood;Træ og materialer, der kun indeholder træets naturlige bestanddele uden limrester.;;; 9479;mst;Relativ luftfugtighed;Relative humidity;Betegnelse for luftens indhold af vanddamp i forhold til, hvor meget den kan indeholde. F.eks. angiver 50% RF, at luften indeholder halvdelen af, hvad den kan. Mængden af vanddamp er stærkt afhængig af temperaturen - jo lavere temperatur jo mindre vanddamp kan luften indeholde.;;; 9480;mst;Reflektometer;Reflectometer;Apparat, som måler tilbagekastning af f.eks. lys eller varme.;;; 9485;mst;Savsmuld;Sawdust;Små partikler af træ fremkommet ved savning af træ.;;; 9487;mst;Tixotrop(isk);;Betegnelse for malinger og lakker, der er geleagtige, men som bliver flydende, når de rystes eller smøres på med pensel.;;; 9489;mst;Terpentin;Mineral spirits;Organisk opløsningsmiddel, dvs. mineralsk og vegetabilsk (fransk) terpentin. Mineralsk terpentin er en blanding af alifater* og aromater* i forholdet ca. 20/80.;;; 9491;mst;Termohærdende;;Hærder* ved opvarmning (se også termoplastisk*, som er det modsatte);;; 9492;mst;Talkum;Talcum powder;Et mineral, som består af vandholdigt magnesiumsilikat, (der udvindes af krystallinsk skifer) – anvendes som fyldstof i f.eks. lakker.;;; 9493;mst;Syrehærdende lak;Acid-hardened varnish;Laktype, hvor hærdningen igangsættes af en syre, for det meste paratoluensulfonsyre.;;; 9494;mst;Silkemat;Silk matt;En ikke præcis betegnelse for overflader med en glansgrad på ca. 50.;;; 9495;mst;Støvtør;Dust dry;Betegnelse for den tid, der går, indtil støvpartikler ikke mere sætter sig fast i lakoverfladen.;;; 9498;mst;Stablingstør;;Betegnelse for den tid, der skal gå, før lakerede emner kan stables ovenpå hinanden. Overfladens temperatur kan også have afgørende indflydelse på tiden.;;; 9499;mst;Stabilisator;Stabiliser;Et middel, som gør noget mere stabilt.;;; 9500;mst;Spånplade;Chipboard;Træ fremstillet af sammenlimede spåner af træ.;;; 9501;mst;Sprit;Alcohol, spirit;Fællesbetegnelse for methyl- og ethylalkohol.;;; 9502;mst;Slidprøvning;Wear-resistance testing;"Prøvning af en overflades eller et materiales modstandsdygtighed over for slid. De mest kendte metoder er ""Taber Abraser"" og ""Faldende Sand"".";;; 9503;mst;Slibetør;Dry to sand;Betegnelse for den tid, der går, før en overflade kan slibes. Fremgår af lakfabrikanternes datablade.;;; 9507;mst;Dextrin-lim;;En vanding naturlim, det vil sige lim, hvor bindemidlerne findes i naturen. Bindemidlet er modificeret stivelse, som indeholder mere tørstof og leder til, at limen hurtigere sætter sig og har et højere vådklæb end stivelseslim.;;; 9508;mst;Falsning;;En falsning vil sige, at arkene bukkes, således at de får den færdige størrelse. Arbejdet udføres i falsemaskiner og foregår efter renskæring af arkene.;;; 9510;mst;Europa-farver;;Betegnelse for kulører i et 4-farvesæt (gul, magenta, cyan og sort) i henhold til en oprindelig fælles europæisk standard (CEI-standard). Er i dag erstattet af en international standard (ISO).;;; 9511;mst;EUGROPA;;EUropäischer Verband für GROsshändler in PApier, Association EUropéenne des GROssistes de Papiers. Papir- og kartonfabrikker kan anvende EUGROPA genbrugsmærkning, hvis deres produkt indeholder mindst 50% genbrugspapir/-karton. Genbrugsandelen må ikke indeholde papir eller karton, som stammer fra fabrikkens spildprodukter produceret af nye cellulosefibre. EUGROPA miljømærkningen er resultatet af samarbejde mellem europæiske papir- og kartongrossister.;;; 9514;mst;Fedtsyrer;;Organiske* syrer, som udgør en vigtig del af voksarter og fedtstoffer.;;; 9517;mst;Elektrolyse;Electrolysis;"Metode hvor stoffer i en væske deles/skilles ved, at der ledes elektrisk strøm gennem væsken. De partikler, der er positivt ladede, ""fanges"" på den negativt ladede elektrode (""ledning""), mens de negativt ladede partikler fanges på den positivt ladede elektrode. Anvendes bl.a. til at rense skyllevand fra filmfremstilling for sølv-ioner (som er negativt ladede).";;; 9519;mst;ECF;ECF;"Forkortelse for ""Elementary Chlorine Free"". Udtrykket anvendes til at betegne papir, der er fremstillet uden blegning med grundstoffet klor (= klorgas). Normalt er der i stedet anvendt en iltforbindelse af klor: klordioxid.";;; 9520;mst;DTPA;;Forkortelse for diethylentriaminpentaacetat, kompleksdanner, der kan binde metalioner.;;; 9522;mst;DP-farver;;"Såkaldte DP-farver (""Dansk Presse"") anvendes ofte til trykning af aviser.";;; 9523;mst;Divalente metalioner;;"En ion er en elektrisk ladet atom. Ved divalente metalioner menes, at metalionen er dobbeltladet. Blandt divalente metalioner findes calcium og magnesium, der udgør ""hårdheden"" i vand.";;; 9524;mst;Økologiske rygsække;Ecological backpacks/rucksacks);"""Økologiske rygsække"" er Wuppertal Instituttets* betegnelse for de materialestrømme, som er mobiliseret for at fremstille f.eks. et produkt, men fratrukket produktets egenvægt. Den økologiske rygsæk er altså med andre ord de materialestrømme, som brugeren af produktet aldrig ser, og som økonomer kalder ""hidden flows"". I Eurostats* terminologi foreslås økologiske rygsække opdelt i hhv. ""unused extraction"" (omfattende materialer, der er udvundet indenlandsk eller på anden vis omplaceret, men som ikke er egnede for brug) og ""indirect flows"" (omfattende udenlandske materialestrømme som er forbundet med import, men som ikke fysisk importeres).";;; 9526;mst;Genetisk;Genetic;Forhold, der har med arvelighed at gøre. Arvemassen = generne.;;; 9527;mst;Intensitet;Intensity;En gennemtrængende kraft eller styrke.;;; 9528;mst;Ikke-fornyelige ressourcer;;"Er ressourcer, der er begrænsede eller ""knappe"" og som ikke gendannes i samme tempo, som de bruges. Ikke-fornyelige ressourcer kan derfor ikke udnyttes uden, at fremtidige generationers muligheder forringes. Eksempler på ikke-fornyelige ressourcer er kul, olie, naturgas og de fleste metaller, mens eksempler på fornyelige ressourcer er vand og træ.";;; 9529;mst;Hærder;Hardener;En hærder er et stof, som tilsættes til 2-komponentsystemer (lime, lakker, specialtrykfarver) for at få dem til at hærde. Meget ofte er der et vist indhold af organiske opløsningsmidler i hærderen. Eksempler på stoffer, der kan anvendes som hærdere, er formaldehyd, isocyanater, peroxider og en del amider og aminer (f.eks. diethylentriamin, dipropylentriamin og triethylentetriamin).;;; 9530;mst;Hydroquinon;Hydroquinone;Hydroquinon indgår ofte i fotografiske fremkalderbade. Det tilsættes bl.a. også visse UV-lakker, idet det forhindrer, at der foregår en utilsigtet polymerisering (f.eks. ved udsættelse for dagslys). Støv og dampe af hydroquinon virker stærkt irriterende på hud og øjne. Dyreforsøg tyder på, at hydroquinon er kræftfremkaldende. Bakterie- og celleforsøg har vist, at hydroquinon kan ændre arveanlæggene samt at det i store doser kan påvirke formeringsevnen hos dyr.;;; 9532;mst;Gramvægt;;Vægten i gram af en kvadratmeter af et givet papir. Papir fås i mange forskellige tykkelser, men det er dog ikke så almindeligt at sætte tal på tykkelsen. I stedet benytter man gramvægten, hvilket vil sige papirets vægt pr. m2. Papir til telefonbøger eller aviser har lave gramvægte på 35-45 g/m2. Til bøger anvendes karakterisktisk papir med gramvægt omkring 70-80 g/m2, til finere reklametryksager typisk omkring 100-135 g/m2. Karton er papir med høj gramvægt, typisk 170-250 g/m2.;;; 10867;mst;Stedspecifik;Location specific;Bruges her om data, der gælder aktuelle lokaliteter i produktets livsforløb, men som ikke gælder processer, hvor det aktuelle produkt indgår.;;; 10868;mst;Strukturniveau;;Det niveau i skabelsen af produktet, hvor dets struktur lægges fast.;;; 10870;mst;Blødt træ;Soft wood;Betegner nåletræ og andet blødt træ. Modsætning til løvtræ, der typisk er hårdt.;;; 10871;mst;Udveksling;Interchange;Fællesbetegnelse for vekselvirkningerne mellem en proces og omverden. Omfatter input til processen i form af ressourcer, materialer, energi og hjælpestoffer, output fra processen i form af udledninger til luft, vand, jord eller i form af affald samt påvirkninger af arbejdsmiljøet.;;; 10872;mst;Radioaktivt affald;Radioactive waste;Affald af lav strålingsintensitet fra A-kraftværker. Anbringes på særlige depoter for radioaktivt affald.;;; 10873;mst;Næringssaltbelastning;;Belastning af miljøet med næringssaltene kvælstof, N og fosfor, P. Kan forårsage tab af næringsfattige økosystemer i vandet og på landjorden og iltsvind i søer og indre farvande.;;; 10876;mst;Forsyningshorisont;;Den tidsperiode, regnet i år, som de kendte reserver vil vare med den nuværende forbrugshastighed. Opgøres som den kendte mængde af reserven for en bestemt ressource divideret med det årlige forbrug i verden af den pågældende ressource.;;; 10878;mst;Fotosmog;;Brugt som synonym for Fotokemisk ozondannelsen*.;;; 10880;mst;Følsomhedsvurdering;;Bruges til at undersøge, hvor følsomt et resultat er for variationer i forskellige parametre.;;; 10881;mst;Lavtflygtige organiske opløsningsmidler;;En gruppe væsker, som p.g.a. deres høje kogepunkt ikke afdamper særligt let. P.g.a. deres egenskaber i form af at de kan opløse en lang række kemiske stoffer, anvendes de i stor udstrækning inden for industrien, f.eks. som opløsningsmiddel i trykfarver til arkoffset.;;; 10883;mst;Miljøeffekt;;Observerbar effekt af en påvirkning af miljøet.;;; 10884;mst;Miljømæssigt fokuspunkt;;Se fokuspunkt*.;;; 10885;mst;IR-tørring;;Tørring ved hjælp af infrarød bestråling. Anvendes i stor udstrækning i arkoffset*, hvor man ved hjælp af særlige IR-lamper opvarmer papirarkene med trykfarve umiddelbart efter trykøjeblikket, hvorved tørreprocessen af farver fremmes. Der er tale om en opvarmning, som cirka halverer tørretiden.;;; 10887;mst;ISO standard;;Standard, som er vedtaget af International Standardization Organisation*. Omfatter fastsættelse af mål, vægt, egenskaber, afprøvninger, fremgangsmåder, m.v. for produkter, processer, metoder, m.v.;;; 10890;mst;Lakerbar;;Betegnelse for et tryk eller trykfarve, som kan tåle lakering uden at bløde eller blive afbleget. Betegnelsen er noget upræcis, da der anvendes mange meget forskellige laktyper til tryksager, medens laboratorieprøver normalt kun giver oplysning om farvernes modstandsdygtighed mod organiske opløsningsmidler i traditionelle lakker.;;; 10896;mst;Kacherbar;;Betegnelse for et tryk eller en trykfarve, som kan tåle kachering*, dvs. overtrækning med en tynd plastfolie uden, at farven beskadiges (f.eks. afbleges). Betegnelsen er noget upræcis, idet der er flere metoder til at udføre kachering, medens farverne normalt kun er testet for ægthed over for de opløsningsmidler, der findes i traditionelle kacheringsklæbere.;;; 10897;mst;Jomfruelige fibre;;Jomfruelige fibre stammer fra nyt træ. Papir kan fremstilles ud fra nye træfibre (jomfruelige fibre) eller genbrugsfibre (returfibre). Ved returfibre genvindes fibre fra forskellige typer indsamlet og genindvundet papir.;;; 10898;mst;Farligt affald;;Affald, der på grund af sit indhold af miljøfarlige stoffer skal bringes til særlige behandlingsanlæg, som f.eks. Kommunekemi A/S i Danmark, og derfra deponeres eller genanvendes.;;; 10899;mst;Miljømålsætning;;En specifikation af, hvilke fokuspunkter* der skal indgå i produktudviklingsprojektet eller i den langsigtede udvikling. Miljømålsætningen kan have form af en specifikation af optimeringsparametre for produktet eller en specifikation af krav, som det nye produkt skal overholde.;;; 10902;mst;Stapelfibre;Staple fibre;Stapelfibre betegner fibre med begrænset længde (modsat filamentfibre som i princippet er spundet uendeligt) som anvendes til spinding af garner.;;; 10904;mst;Produktionskæden;Production chain;Produktionskæden er en betegnelse for de forarbejdningstrin som sker under tildannelse af et produkt. I nogle virksomheder er store dele af produktionskæden samlet, mens andre virksomheder er specialiseret i en eller få processer (f.eks. farverier, spinderier, væverier). Da produktionskæden kan omfatte adskillige virksomheder, er kommunikationen af krav tilbage i produktionskæden central for produktets samlede miljøbelastning.;;; 10906;mst;Miljøeffekter;;Miljøeffekter betegner de skader/ændringer af naturen, som emissioner og råstofforbrug med fører (Drivhuseffekt, Ozonlagsnedbrydning, Eutrofiering, etc.);;; 10907;mst;Miljøparametre;;Miljøparametre er en fælles betegnelse for miljøbelastninger, der kan måles på en eller anden måde. Som oftest er der tale om enkle mål som f.eks. kuldioxid (CO2 ), kvælstofilter (NOX ) og COD*, men der kan også være tale om mere komplicerede mål som for eksempel bidrag til drivhuseffekten*.;;; 10908;mst;Livscyklusfaser;;Se Livscyklusvurdering*.;;; 10911;mst;Vegetabilske olier;;Olier fra planter, f.eks. olivenolie, linolie (fra hørfrø), rapsolie og kokosolie.;;; 10913;mst;Hypertension;Hypertension;Forhøjet blodtryk.;;; 10917;mst;Carcinogene stoffer;Carcinogenic compounds;Carcinogene stoffer er stoffer, der kan fremkalde kræft.;;; 10920;mst;Bioakkumulering;Bioaccumulation;Bioakkumulering er et udtryk for stoffers evne til at tilbageholdes og opkoncentreres i organismer. Bioakkumulering kan både være direkte (stoffets optages direkte fra omgivelserne) og indirekte (stoffet akkumuleres via fødekæder).;;; 10922;mst;Allergi;Allergy;Allergi er betegnelsen for en ændret eller overdrevet følsomhed overfor stoffer og materialer, de såkaldte allergener, der for raske personer er uskadelige. Astma, høfeber, eksem og nældefeber er eksempler på allergiske sygdomme.;;; 10924;mst;Oxidationstørring;;Se oxidativ tørring*.;;; 10926;mst;Halogen;Halogen;Fællesbetegnelse for grundstofferne fluor*, klor*, brom* og jod*.;;; 10927;mst;Staged combustion;Staged combustion;Trinvis forbrænding.;;; 10928;mst;SNCR;SNCR;Selective Non Catalytic Reduction (Selektiv ikke-katalytisk reduktion). Metode til udskillelse af NOx;;; 10930;mst;SCR;SCR, Selective Catalytic Reduction;Selective Catalytic Reduction, Selektiv katalytisk reduktion. Metode til udskillelse af Nox*.;;; 10931;mst;Primary measure;Primary measure;Primært tiltag, d.v.s. anvendelse af brændsel med lavt forureningsindhold og mindst forurenende teknologi;;; 10933;mst;Oxidationsanlæg;;Anlæg til forbrænding af organiske* stoffer.;;; 10934;mst;Lav NOx-brænder;;Brænder, der er særligt konstrueret med henblik på at reducere dannelsen af kvælstoffilter, Nox*.;;; 10935;mst;Katalytisk;;Betegnelse af proces, der fremmes af tilstedeværelsen af en katalysator*;;; 10936;mst;Gns;;Forkortelse for gennemsnit.;;; 10937;mst;Kalklæsker;;Anlæg til omdannelse af brændt kalk til hydrat- eller læsket kalk;;; 10938;mst;CI;;Konfidensinterval*, grænse for statistisk usikkerhed;;; 10940;mst;BMI;BMI;Body Mass Index, vægt i forhold til højde.;;; 10941;mst;Fabric Filter;;Se Posefilter*.;;; 10943;mst;Electrostatic Precipitator;Electrostatic Precipitator;Se Elektrofilter*.;;; 10944;mst;Dry scrubber;;(slang-udtryk for) Røggasrensningsanlæg, der omdanner f.eks. SO2* til en fast svovlforbindelse, som udskilles i en efterfølgende støvudskiller, normalt et posefilter;;; 10945;mst;BREF;BREF;BAT* Reference Document. Dokument som forklarer hvad den bedst tilgængelige teknologi er for en konkret produktion.;;; 10947;mst;RR;RR, Risk ratio,;Risk ratio, relativ risiko. Når RR er større end 1, er der en øget risiko. RR adskiller sig fra OR* ved beregningsmetoden, idet risikoen er forholdet mellem antal syge og antal undersøgte. ;;; 2622;Naturdk;Molekylærbiologi;Molecular biology;"""Biologi på molekyle*niveau"". Molekylærbiologi er læren om og studiet af sammenhængen mellem arvematerialet DNA, RNA og proteiner med de tilhørende livsprocesser. Molekylærbiologien bruger biokemiske, genetiske, cellebiologiske og mikrobiologiske teknikker i sin analyse.";;; 2623;Naturdk;Meningitis;Meningitis;Meningitis er det medicinske ord for hjernehindebetændelse.;;; 2624;Naturdk;Massefylde;Density;= vægtfylde. Massefylde fortæller, hvor meget et stof vejer i forhold til hvad det fylder. Jo større en massefylde et stof har, jo mere vejer det i forhold til hvad det fylder. Stof der har en mindre massefylde end vand (f.eks. træ) flyder på vandet, mens stof der har en større massefylde (f.eks. bly), synker til bunds.;;; 2625;Naturdk;Mættet;Saturated;Mættet er når der er opløst så meget af et bestemt stof i et andet, at man ikke kan opløse mere. Det kan for eksempel være salt i et glas vand.;;; 2626;Miljøbibliotek;Mineralisering;Mineralization;Nedbrydning af organisk stof til uorganiske (mineralske) stoffer. En række processer, der tilsammen bevirker, at stoffets mineralske bestanddele frigøres og opløses, så planter kan optage dem (plantenæringsstoffer). Se også nedbrydning*.;;; 2627;Miljøbibliotek;Modelscenario;Scenario;Se scenario*.;;; 2628;Stenrev;Moræne;Moraine;"Gletcheraflejringer, som består af en blanding af ler, sand, grus og sten. Materialet, som optages i gletcheren, stammer fra de områder, isen har passeret, og aflejres, når isen smelter. Afhængigt af hvilken partikelstørrelse, der er dominerende, tales om moræneler, morænesand osv. Gletcheraflejringen fremstår som en vold eller ryg af usorteret materiale. Er den skubbet op foran gletscheren kaldes den endemoræne, eller langs dens sider: sidemoræne.";;; 2629;Stenrev;Marin;Marine;"Vedr. havet; hav-.";;; 2633;Fagrapport;NOVANA;NOVANA;Det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet og Naturen. Et natur- og miljøovervågningsprogram 2404 - 2010. Afløser miljøovervågningsprogrammet NOVA*.;;; 2634;ATMI-16;NOAEL;NOAEL;"Niveau uden observerede negative mutationer. Er en forkortelse for ""No Observed Adverse Effect Level"".";;; 2635;MAR-27;Nanoflagellat;Nanoflagellate;Flagellat* mellem 0,002 og 0,02 mm ( 2 - 20 µm).;;; 2637;ATMI-16;NO;NO;Kvælstofmonoxid, Nitrogenmonoxid, se kvælstofilter*.;;; 2638;ATMI-16;NO2;NO2;Kvælstofdioxid, Nitrogendioxid, se kvælstofilter*.;;; 2642;MAR-samlet;Nanoplankton;Nanoplankton;planktonorganismer med størrelse 0,002-0,02 mm (2–20 µm).;;; 2643;MAR-samlet;NAO;NAO;den nordatlantiske oscillation, beskrives med et indeks, der angiver forskellen i atmos-færisk tryk mellem Azorerne og Island.;;; 2644;MAR-samlet;Nationalt program for overvågning af vandmiljøet;National programme for the surveillance of the aquatic environment;se NOVA-2003*.;;; 2646;MAR-samlet;Nitrificerende bakterier;Nitrifying bacteria;Nitrificerende bakterier* er specielle bakterier, der kan omdanne ammoniak eller ammonium til nitrat. Processen kaldes nitrifikation og foregår kun under iltrige forhold.;;; 2648;MAR-samlet;Normalisator;;Parameter der kan anvendes til at forudsige det “naturlige” indhold. Se også normalisering*.;;; 2649;MAR-samlet;Normalisering;Normalization;At omregne værdier mod en fysisk/ kemisk størrelse, der kan anvendes som udtryk for et “naturlig”/”normalt” niveau for udgangsstoffet.;;; 2650;MAR-samlet;NOVA-2003;NOVA-2003;Nationalt program for Overvågning af Vandmiljøet 1998-2003. Afløste Vandmiljøplanens Overvågningsprogram som løb fra 1998-1997 og selv afløst af NOVANA*;;; 2651;MAR-samlet;NPO;NPO;Betegnelse for kvælstof (N), fosfor (P) og organisk stof (O).;;; 2655;Landbrug2;Nedvisning;;Kemisk behandling som gør at planterne visner.;;; 2656;Landbrug2;Nitrogen;Nitrogen;Grundstof (N, kvælstof*), et vigtigt plantenæringsstof.;;; 2658;Landbrug2;Normalklima;Normal climate;Klimaet udtrykt ved gennemsnit af klimaparametre som nedbør og temperatur over 30 år, 1960-1990.;;; 2659;Naturdk;NSP;NSP, Neurotoxic Shellfish Poisoning;"er en forkortelse for nervetoksisk muslingeforgiftning. Forkortelsen er dannet udfra den engelske betegnelse ""Neurotoxic Shellfish Poisoning""";;; 2661;Naturdk;Næringsstof;Nutritive substances;Næringsstoffer er stoffer, som er nødvendige for at levende organismer kan opretholde deres livsfunktioner. I miljøsammenhæng taler man oftest om planternes næringsstoffer. Her er kvælstof- og fosforforbindelser de vigtigste.;;; 2662;Naturdk;Naturforvaltning;;Naturforvaltning er forvaltingen af samspillet mellem beskyttelse og brug af naturen. I Danmark har Skov- og Naturstyrelsen det overordnede ansvar for at beskytte landskabet og naturen.;;; 2665;Naturdk;Nektar;Nectar;Nektar er den sukkerholdige væske, blomsterhonning, som planter danner i deres honninggemmer. Den søde nektar tiltrækker insekter som hjælper med at sprede plantens pollen.;;; 2666;Naturdk;Naturbeskyttelsesloven;The Protection of Nature Act;I § 3 i Naturbeskyttelsesloven kan man læse om den generelle beskyttelse af danske naturtyper. Beskyttelsen omfatter for eksempel ferske enge, overdrev, strandenge, moser, søer, vandhuller og en del vandløb. Beskyttelsen betyder, at man ikke må foretage indgreb og ændringer, der kan ændre de beskyttede områders tilstand. Man kan læse mere om naturbeskyttelsesloven på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside på adressen http://www.sns.dk.;;; 2670;Stenrev;Niche;Niche;Det kombinerede ”rum”, en organisme optager i naturen. Nichen er sammensat af organismens temperaturrum, dens føderum, dens fugtighedsrum osv.;;; 2671;Stenrev;Nettoproduktion;Net production;Den del af en organismes eller bestands produktion af organisk stof, som udgør tilvæksten. Den samlede produktion kaldes bruttoproduktion og svarer hos planter til fotosyntesens produktion af glukose. En del af bruttoproduktionen forbruger organismerne selv ved den såkaldte respiration (ånding) for at skaffe energi til organismens livsprocesser. Derfor er nettoproduktion = bruttoproduktion – respiration. For planters vedkommende taler man om primærproduktion i stedet for blot produktion.;;; 2672;Stenrev;Naturgenopretning;Nature rehabilitation, restoration.;Genskabelse af en tidligere naturtilstand i et område. Der er typisk tale om at genskabe en tilstand fra før området ved udretning, dræning, pløjning eller lignende blev anlagt.;;; 2674;Miljøbibliotek;Nedbrydning;Decomposition;"I de fleste sammenhænge bruges betegnelsen om de processer, der fører til, at de store organiske molekyler, som levende organismer er bygget af, bliver til mindre molekyler. Typisk bliver de til kuldioxid, vand og mineraler (plantenæringsstoffer), men før de når så langt, optræder andre, knap så små molekyler, f.eks. bliver stivelse til glucose, som så til sidst bliver il kuldioxid og vand. Nedbrydning kan finde sted uden for celler eller inde i celler.";;; 2676;AM-38;Oparbejdning;;Den proces, som foregår i møllen, hvor de brugbare mineraler i malmen* bliver adskilt fra restproduktet (tailings*).;;; 2678;MAR-10;Oceanografi;Oceanografy;"Havforskning; fysisk, kemisk og biologisk udforskning af havene.";;; 2680;MAR-10;Ostracoder;Ostracods;"Muslingekrebs; gruppe af dafnielignende krebsdyr på mellem 0,2-2 mm";;; 2682;Fagrapport;Overvågningsstation;;Et afgrænset geografisk område, der udgør den mindste geografiske enhed, hvorpå de overvågede naturtypers tistand og udvikling kan rapporteres. Se også overvågning*.;;; 2683;MAR-27;Organel;;En specialiseret del af eukaryote* celler, f.eks. kernen, mitokondrier*, kloroplaster*.;;; 2686;MAR-27;Osmoregulering;;Se osmose*.;;; 2687;ATMI-16;O3;O3;Ozon*.;;; 2689;MAR-samlet;Operationel;;Målbart og kvantificerbart i forhold til formål.;;; 2691;MAR-samlet;Opportunistisk art;Opportunist(ic) species;Se opportunist*.;;; 2692;MAR-samlet;OSPAR;OSPAR;Oslo-Paris Kommissionen, samarbejde om Nordsøens havmiljø.;;; 2694;MAR-samlet;Organisme;Organism;"Levende væsen; det kan være et dyr, en plante eller en mikroorganisme.";;; 2695;MAR-samlet;Organotinforbindelser;;En række kemiske forbindelser med tin bundet til kulbrinter. Anvendes som anti-svampemiddel og i nogle skibsmalinger som anti-begroningsmiddel. Et af de allergiftigste er tributyltin, TBT*.;;; 2696;MAR-samlet;Overvågning;;Betegnelse for en samlet proces, der omfatter prøvetagning og måling (monitering*) og vurdering (assessment) med det formål at kunne vurdere f.eks. miljøtilstanden.;;; 2697;MAR-samlet;Oxidationstrin;;kemisk tilstand som har betydning for hvordan et stof reagerer, f.eks. iltning af Fe(II) til Fe(III) i sediment (romertallet i parentes angiver oxidationstrin 2 og 3).;;; 2698;Landbrug2;Overskudsnedbør;;Totalnedbør – fordampning, både fra jord og planter.;;; 2703;Naturdk;Oxidere;Oxidize;At oxidere eller et oxideret stof betyder at stoffet enten har fået tilført ilt, det vil sige er blevet iltet, har mistet et brintmolekyle eller har mistet en elektron.;;; 2704;Naturdk;Otolither;;Otolither eller øresten, er forkalkede pladelignende strukturer i labyrinten i fiskens øre. Når fisken vokser danner otolitherne årringe. Man kan derfor ofte bruge dem til at bestemme en fisks alder.;;; 2705;Rasmus Ejrnæs;Overdrev;Seminatural grassland, Common;"Overdrev har to betydninger - en kulturhistorisk (seminatural grassland) og en naturhistorisk (Common). Kulturhistorisk betegner overdrev uopdyrkede landområder som før landboreformerne (ca. 1800) blev anvendt til husdyrenes græsning. Naturhistorisk betegner overdrev den lysåbne naturtype som forekommer på veldrænet bund og hvis vegetation domineres af græsser og bredbladede urter. De fleste overdrev gror med tiden til med træer og buske hvis ikke de afgræsses. Overdrev ødelægges af gødskning og opdyrkning. Overdrev er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3, og tre typer af overdrev er beskyttet af Habitatdirektivet*. Betegnelsen ""græsland"" er på vej til at erstatte overdrev som naturhistorisk begreb.";;; 2706;Miljøbibliotek;Organisk stof;Organic matter;Forskellige kemiske forbindelser, hvis hovedbestanddel er kulstof. Typiske eksempler er polysakkarider og proteiner.;;; 2707;AM-17;Pakis;Pack ice;Svarer til drivis;;; 2710;AM-38;Permafrost;Permafrost;Jordbund, der permanent er frosset. Permafrost er udbredt over store områder både i Grønland og i Arktis I øvrigt.;;; 2720;AM-41;Protozo;Protozoa;Encellet dyr, f.eks. tøffeldyr og amøber.;;; 2721;AM-41;Prædator;Predator;Rovdyr i bredeste forstand, dvs. dyr der lever af andre dyr.;;; 2722;Fagrapport;Prædation;Predation;betegnelse for, at et rovdyr tager et bytte. En spurvehøg præderer således småfugle, en ederfugl præderer blåmuslinger og en ræv æg og unger af jordrugende fugle.;;; 2723;ATMI-16;Percentil;Percentile;Koncentrationsniveau, som en vis procent af måleresultaterne i en tidsserie ikke overskrider. F.eks. angiver 98 percentilen det niveau som 98% af resultaterne ligger under.;;; 2725;MAR-27;Peptid;Peptide;Kemisk betegnelse for et stof der består af en kæde af to eller flere aminosyrer*, byggestene til proteiner. Opstår under nedbrydning af proteiner*.;;; 2726;MAR-27;Pigment;Pigment;Farvestoffer. I organismer, der udfører fotosyntese, er det pigmenter, der fanger lysets energi. Pigmenterne giver planktonalgerne deres farve. Det vigtigste pigment er klorofyl. De øvrige pigmenter kaldes hjælpepigmenter eller accessoriske pigmenter.;;; 2727;MAR-27;Polyætere;Polyether;Kemisk betegnelse for en gruppe af organiske stoffer, hvis væsentligste byggesten er salte af eddikesyre.;;; 2730;MAR-27;Probe;Probe;Engelsk udtryk, som er ved at vinde indpas i dansk sprog. Anvendes dels om apparat, dels om kemisk stof, som bruges til at undersøge en bestemt egenskab I cellerne.;;; 2731;MAR-27;Prokaryot;Procaryote;Organisme, hvis celle ikke har en kerne omgivet af en kernehinde og som mangler organeller. Bakterier* og arker*.;;; 2734;ATMI-16;PM10;PM10 ( Particulate Matter less than 10 µm in diameter);Den del af luftens partikler som er mindre end 10 µm.;;; 2735;ATMI-16;PM2,5;PM2.5;Den del af luftens partikler som er mindre end 2,5 µm.;;; 2738;MAR-samlet;Partiel oplukning;;Metode til at nedbryde en prøve delvist (f.eks. ved brug af salpetersyre, som ikke angriber silikater). Betegnelsen ”oplukning” henviser til, at man herved får de enkelte stoffer på flydende form så man kan måle, f.eks. indholdet af et metal i prøven.;;; 2741;MAR-samlet;Pelagisk;Pelagic;Dyr der lever i de fri vandmasser og ikke kommer ned på bunden lever pelagisk. ‘pelag’ betyder det åbne hav.;;; 2742;MAR-samlet;Picoplankton;Picoplankton;Planktonorganismer med størrelse mindre end 0,002 mm (2 µm).;;; 2747;MAR-samlet;Planteplankton;Phytoplankton;Se planktonalger*.;;; 2751;Landbrug2;Plantedirektoratet;Danish Plant Directorate;Institution under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, til administration og kontrol af love inden for jordbruget. www.plantedir.dk.;;; 2752;Landbrug2;Procentpoint (%-point);Percentage point;Det faktiske procenttal.;;; 2756;Naturdk;Pseudohermafrodit;Pseudohermaphrodite;En del dyr er hermafroditter, det vil sige både hunner og hanner på en gang. Ved pseudohermafroditisme forstås en ikke ægte eller naturlig form for hermafrodit, ofte hvor det ene af kønnene ikke fungerer.;;; 2757;Naturdk;Planktonalge;Phytoplankton;Eller algeplankton er mikroskopiske og ofte encellede organismer i havvand og ferskvand, som kun har lille eller ingen svømmekraft. De føres derfor vilkårligt rundt med vandets bevægelser. Planktonalger kaldes også for phytoplankton.;;; 2759;Naturdk;PSP;Paralytic Shellfish Poisoning;Er en forkortelse for lammende eller paralytisk muslingeforgiftning. Forkortelsen er dannet udfra den engelske betegnelse.;;; 2760;Naturdk;Parasit;Parasite;Parasit er en organisme der har et livsstadie, hvor den er forbundet med vævet på en anden organisme, også kaldet værten. Parasitten får sin føde fra værten. Den vil derfor ofte skade værten i et eller andet omfang.;;; 2761;Naturdk;Protokol;Journal;En protokol er en bog eller lignende med skriftlige optegnelser over forløbet og resultatet af en forhandling.;;; 2762;Naturdk;Plasmid;Plasmid;Et plasmid er et lille DNA molekyle, som findes i bakterier uden for deres kromosom*. Plasmidet er uafhængigt af DNA i cellens kromosomer og bærer ikke egenskaber som er livsvigtige for bakterien, men ofte gener for resistens overfor f.eks. tungmetaller. Nogle plasmider kan integrere sig i værtens kromosom. Et antal kunstigt fremstillede plasmider bruges ved gensplejsning* til at føre nye egenskaber ind i bakterier.;;; 2763;Naturdk;Probiotika;Probiotic bacteria;"Probiotika er græsk og betyder ""for livet"". Probiotika kan være naturlige bakterier i mave-tarm kanalen hos mennesker og dyr, som påvirker mennesket eller værtsdyret ved at forbedre tarmfloraens balance.";;; 2765;Miljøbibliotek;Polysakkarider;Polysaccharides;"Navnet kommer af ”mange” (poly) og sukkerstof (sakkarid). Organisk stof, hvor et stort antal små sukkermolekyler er sat sammen til et stort molekyle; eksempelvis kan mange glucosemolekyler forbinde sig til et stivelsesmolekyle.";;; 2768;Stenrev;Polle/pulle;Shoal;Mindre forhøjning på havbunden.;;; 2769;Stenrev;Plankton;Plankton;De småorganismer, der findes i havets eller søernes frie vandmasser. Planktonorganismer har ingen eller kun lille evne til at bevæge sig ved egen kraft, så de føres rundt med vandets bevægelser og nedad med tyngdekraften. Plankton inddeles i planteplankton (= fytoplankton*) og dyreplankton (=zooplankton).;;; 2771;MAR-10;Remineralisering;Remineralisation;Nedbrydning af organisk stof til uorganisk stof.;;; 2773;AM-41;Reproduktion;Reproduction;Formering.;;; 2775;AM-41;Retrospektiv;Retrospective;"tilbageblik; en retrospektiv analyse undersøger forhold tilbage i tiden.";;; 2777;Fagrapport;Region;Region;I Habitatdirektivet skelnes der mellem forskellige biogeografiske regioner. I Danmark findes en sådan regional grænse, som opdeler landet i hhv. en atlantisk (Vestjylland) og en kontinental region (øvrige landsdele).;;; 2778;Fagrapport;Rullende perioder;Rolling periods;perioder, der ikke nødvendigvis ligger I forlængelse af hinanden, men som vælges således, at det størst mulige datamateriale indgår. Begrebet har især betydning ved sammenstilling af overvågningsresultater for arter, som dækkes hvert tredje eller hvert sjette år.;;; 2780;JCP;Rødliste;Red List;Rødlisten fortæller hvilke danske dyr og planter som er truet. Rødlisten er hidtil udkommet i bogform ca. hvert 6. år. I 2004 begyndte Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) at lægge opdaterede rødlister på nettet efterhånden som oplysningerne er gået igennem af landets førende eksperter efter nye internationale kriterier. Den seneste rødliste i bogform fra 1997 omfattede i alt 10.598 arter. http://redlist.dmu.dk;;; 2781;Landbrug2;Rodzone;Root zone;Den del af jorden hvor hovedparten af planternes rødder er. Dette er oftest ned til 50-100 cm under jordoverfladen, hvor bl.a. iltforholdene muliggør rodvækst.;;; 2782;Naturdk;Raphidophyceer;Raphidophycae;er mikroskopiske alger, der tilhører den taksonomiske gruppe Rhaphidophyceae. Denne gruppe alger danner slim når de sætter sig på fiskegæller.;;; 2783;Naturdk;Rodhår;Root hair;Et rodhår er en encellet udvækst på en rod. Rodhårene giver roden en større overflade, så den bedre kan optage vand og næringsstoffer.;;; 2784;Naturdk;Respiration;Respiration;Respiration kan også kaldes ånding eller vejrtrækning. Egentlig er ordet en betegnelse for den kemiske proces i en levende organismes celler, som danner energi ved at nedbryde for eksempel sukkerforbindelser under forbrug af ilt.;;; 2785;Naturdk;Roset;Rosulate;En roset består af blade der sidder i alle retninger på en kort stængel. Man kan også sige at bladene er rosetstillede.;;; 2787;Fuglestatus;Regelmæssigt forekommende;Of regularly occurrence;Anvendes om forekomsten af trækfugle. Traditionelt har man i Danmark udpeget og forvaltet fuglebeskyttelsesområder uden en egentlig definition af begrebet da data har været sparsomme. Hvor der er data kan man benytte kriteriet fra Ramsar-konventionen: Middelværdi af årlig maksimumforekomst de seneste fem år skal være højere end 1% af flyway-bestanden* for at området kan kvalificere sig som internationalt betydningsfuldt for en trækkende fugleart.;;; 2789;Stenrev;Rev;Reef;En langstrakt forhøjning af havbunden nær ved havoverfladen. Se også banke*.;;; 2791;AM-17;Sedimentation;Sedimentation;"Bundfælding af partikler, Aflejring; materiale som falder ned på bunden, f.eks. organisk materiale, ler eller grus. Små oliedråber kan f.eks. sætte sig på lerpartikler og med disse langsomt synke mod bunden.";;; 2792;AM-17;Storis;Field ice;Flerårig drivis fra polhavet blandet med isbjerge, som ved Grønland driver ned langs Østgrønland. Den runder ofte Kap Farvel, og kan i forsommeren blokere de sydgrønlandske kyster, undertiden så langt mod nord som Nuuk.;;; 2794;AM-38;Skummer;Skimmer;Kemisk forbindelse, der danner stabilt skum.;;; 2796;AM-38;Svovlkis;Pyrite, Iron pyrites;Pyrit (FeS2), mineral af jern og svovl. Meget udbredt I mange malm typer. Svovlkis nedbrydes til svovlsyre og rust (okker) eller andre jernholdige røde aflejringer, og påvirker derfor tydeligt omgivelserne. Brydes normalt ikke uden at det indgår i en malm, der indeholder andre mineraler, f.eks. zink eller guld. Var tidligere den vigtigste kilde til fremstilling af svovlsyre.;;; 2798;MAR-10;Selektiv;Selective;Udvælgende. F.eks. om en organisme som (selektivt) vælger sin føde.;;; 2801;Schou, Jesper Sølver;Scenarie;Scenario;En analyse af hvordan f.eks. en virksomhed, en erhvervssektor eller et miljøproblem ville påvirkes, såfremt rammebetingelserne eller andre væsentlige forhold blev ændret. Scenarieanalyser svarer således på spørgsmålet: Hvad sker der, hvis vi gør sådan? Dvs. der er tale om en hypotetisk situation, som skal ses i modsætning til prognoser, hvor eksempelvis vejret forsøges forudsagt så præcist som muligt.;;; 2803;AM-41;Sonisk;Sonic;Med lyd, som f.eks. i et ekkolod.;;; 2804;AM-41;Statistisk signifikant;Statistically significant;Der er mindst 95% sandsynlighed for at resultatet ikke er tilfældigt.;;; 2807;Fagrapport;Struktur og funktion;Structure and function;omhandler de abiotiske og biotiske forudsætninger for en naturtypes opretholdelse.;;; 2808;Fagrapport;Svingfjersfældning;Wing feather moult;Alle ænder, gæs og svaner skifter de store vingefjer (svingfjer) ud én gang om året. I modsætning til de fleste andre fugle sker det ved på én gang at tabe (fælde) disse fjer. Fuglene er derefter ude af stand til at flyve i 4-7 uger indtil de nye svingfjer er vokset ud. I den periode fuglene er flyveudygtige er de særdeles sky og de må nødvendigvis på forhånd vælge et opholdssted tæt på rigelige fødekilder.;;; 2809;Jagt;Standvildt;;Vildtarter som forbliver i det samme område året rundt. Standvildt omfatter dermed arter som rådyr, ræv, hare, agerhøne og fasan.;;; 2810;Jagt;Stående hund;Pointer;"Jagtudtryk; bruges ved jagt på især agerhøne, fasan og skovsneppe, der bliver liggende i vegetationen (trykker) i stedet for at flyve op, når jagthunden har fundet dem og bliver stående stille ved dem.";;; 2811;Janeck Scott-Fordsmann;Sikkerhedsfaktor;Safety Factor;En faktor (f.eks. 10, 100 eller 1000) der har til formål at give en beskyttelse af f.eks. miljøet eller mennesker. Sikkerhedsfaktorerne fastsættes for at tage hensyn til særligt følsomme grupper, ekstrapolation, kvaliteten/relevansen af foreliggende data mm. Eksempel på brug af sikkerhedsfaktor: Ved fastsættelse af grænseværdier for stoffer med en nedre effektgrænse fastsættes først NOAEL*, hvorefter der divideres med en given sikkerhedsfaktor.;;; 2813;ATMI-16;Svævestøv;Suspended partiuclate matter;Luftbårent støv.;;; 2814;MAR-27;Saltholdighed;Salinity;Mængden af salte i vandet. Ofte angivet som gram salt pr kilo vand = saltpromille (‰). I havvand er natriumklorid det salt, der findes i størst mængde og derfor også det salt som stort set bestemmer saltholdigheden. Natriumklorid er også den vigtigste bestanddel af køkkensalt.;;; 2816;MAR-27;Succession;Succession;Rækkefølge. Bruges i biologisk sammenhæng især om tidslige forandringer i artssammensætningen over tid.;;; 2817;MAR-27;Svingtråde;Flagella;Det samme som flageller*.;;; 2819;ATMI-16;SPM;SPM;"Svævestøv. På engelsk ""Suspended Particulate Matter"".";;; 2820;Landbrug2;Skov- og Naturstyrelsen;Danish Forest and Nature Agency;Institution under Miljøministeriet som administrer en lang række love vedrørende natur og miljø i Danmark, f.eks. Skovloven og Naturbeskyttelsesloven. www.sns.dk.;;; 2821;Naturdk;Særkønnede, særkønnet;Diclinous, unisexual;Enten hankønnet eller hunkønnet, i modsætning til hermafroditter* der er begge køn på en gang.;;; 2822;Naturdk;Sterile;Sterile;1) Uden indhold af levende organismer. 2) En organisme som ikke er i stand til at formere sig.;;; 2823;Naturdk;Stofskifte;Metabolism;De kemiske og fysiske processer i et levende væsen, som skaffer energi til omsætning og vedligeholdelse af celler og væv.;;; 2824;Naturdk;Svælg;Pharynx;Hulrum i forreste del af mave-tarmsystemet. Svælget er placeret efter mundåbningen, men inden føden når ned i spiserøret eller maven.;;; 2825;Naturdk;Stilkalger;Haptophyta;Stilkalger er mikroskopiske alger, der tilhører den taksonomiske gruppe Haptophyceae/Prymnesiophyceae. De kaldes stilkalger, fordi at de fleste algerne har en slags stilk. Den hedder også et haptonem*. Der er en vis uenighed om brugen af navnet, fordi ikke alle algerne i gruppen har en stilk.;;; 2826;Naturdk;Skaldyr;Shellfish;Er en samlet betegnelse for muslinger, snegle, rejer, hummere og krabber. Betegnelsen er ikke biologisk korrekt, da den dækker mange forskellige dyregrupper og for det meste kun dem som kan spises.;;; 2827;Naturdk;Skilleflade;Layer of separation;Skillefladen eller springlaget er en vandret grænse mellem to vandmasser med forskellig vægtfylde. Skillefladen dannes typisk på grund af forskelle i temperatur eller saltholdighed.;;; 2828;Naturdk;Standplads;Stand;Det sted i vandløbet, hvor territoriehævdende fisk, for eksempel ørreder, opholder sig. Standpladsen fungerer som skjul for fisken, samtidig med at territoriet kan overvåges herfra. Når fisken søger føde, bevæger den sig typisk ikke ret langt væk og vender herefter tilbage til standpladsen.;;; 2830;Naturdk;Symbiose;Symbiosis;Symbiose betyder at leve sammen og er når to organismer af forskellig art lever sammen til gavn for begge organismer. F.eks. rensdyrlav - symbiose mellem alge og svamp.;;; 2831;Naturdk;Springlag;Pycnocline;Springlaget eller skillefladen er en vandret grænse mellem to vandmasser med forskellig vægtfylde. Skillefladen dannes typisk på grund af forskelle i temperatur og/eller saltholdighed. Dykkere vil ofte kunne se skillefladen som en flimren, der ligner varmedis.;;; 2832;Naturdk;Støtteblade;Subtending leaf, bract;Støtteblade er en af flere typer blade. Det er de blade der sidder lige under blomsten på nogle planter.;;; 2833;Naturdk;Støvdrager;Stamen (saml. - Androecium);Støvdrageren holder på blomstens støv eller pollen. Det er blomstens hanlige del. Støvdrageren består af to dele. Den nederste tynde del der hedder støvtråden og den øverste del der hedder støvknappen. Det er i støvknappen at pollenet befinder sig.;;; 2834;Naturdk;Støvknap;Anther;Støvknappen er den øverste del af støvdrageren. Den indeholder 4 støvsække som er vokset sammen parvis. Her befinder støvet eller pollenet sig.;;; 2835;Naturdk;Støvknaprum;Anther sac;Støvknaprum eller støvsække er den del af støvdrageren hvor planten har sit støv eller pollen.;;; 2836;Naturdk;Støvkøllerne;;Blomstens pollen på for eksempel orkideer kan være samlet i støvkøller. Støvkøllerne har en klæbeskive i den ende, der vender ud mod blomstens munding og støvkøllen kan derfor klæbe sig til et insekt der besøger blomsten.;;; 2837;Naturdk;Støvfang;Stigma;Støvfanget er den øverste hårede eller klæbrige del af blomstens støvvej og den del der modtager pollenet. Støvfanget sidder på griflen som sidder på frugtknuden. Støvvejen er blomstens hunlige del.;;; 2839;Miljøbibliotek;Sort;Sort;En organisme, der ved mutation, krydsning eller anden manipulation har opnået egenskaber, der afviger fra ophavets, udgør sammen med sit eget afkom en sort. Da betegnelsen kun bruges om dyrkede planter og derfor især har økonomisk betydning, er det afgørende, at egenskaberne ikke ændrer sig, når den nye organisme får afkom.;;; 2840;Miljøbibliotek;Svampetråd;Hypha;Se hyfer*.;;; 2841;Miljøbibliotek;Sædskifte;Crop rotation;"(Regelmæssig) vekslen fra sæson til sæson mellem forskellige afgrøder på samme mark.";;; 2844;Stenrev;Sigtdybde;Transparency;Den dybde, hvor en cirkulær hvidmalet skive (Secchii skive*) bliver usynlig når den sænkes ned i vandet. Sigtdybden er et standardiseret mål for vandets klarhed.;;; 2845;Stenrev;Sediment;Sediment;Aflejret, løst materiale, bundmaterialer i søer, vandløb eller havområder. Kan som f.eks. ler, sand og grus være aflejret fra et medium (f.eks. vand, vind eller is), der har transporteret materialet til aflejringsområdet. Kan også som f.eks. kalk være udfældet kemisk eller i form af skaller fra levende organismer.;;; 2846;Stenrev;Samfund;Society;Udvalg af organismer* der forekommer sammen, fordi de er tilpasset de samme ydre vilkår, og/eller fordi de er afhængige af hinanden. På f.eks. stenrev vil man ofte se, at bestemte alger lever sammen i en bestemt dybde. Forklaringen kan være, at de alle er tilpasset den samme lysmængde, eller at nogle arter er tilpasset til at leve på de andre. Tilsvarende vil man ofte se, at bestemte dyr optræder sammen på bestemte levesteder, f.eks. i gruset mellem revets sten.;;; 2848;AM-38;Tailings;Tailings;Betegnelse (fra engelsk) for den rest af findelt stenmateriale, der er tilbage, når malmen er oparbejdet. Er for det meste opslemmet i vand, og udledes normalt fra oparbejdningsanlægget til store bassiner, søer eller havet.;;; 2849;AM-38;Tyngdeseparation;;Særlig proces ved oparbejdning af malm. Separationen adskiller de forskellige bestanddele ved hjælp af stoffernes forskellige densitet (vægt fylde eller tæthed). Specielt velegnet til at skille guld fra sten.;;; 2850;MAR-10;Tardigrader;Tardigrades;"Bjørnedyr; små (0,1-1 mm) leddyr.";;; 2852;AM-41;Temperaturinversion;Inversion;luftlag hvor temperaturen i modsætning til normalt, stiger med højden.;;; 2853;AM-41;Tempererede områder;;klimazonen mellem Arktis/Antarktis og subtroperne.;;; 2854;AM-41;Terrestrisk;Terrestrial;Vedrørende landjorden, (terra = jord).;;; 2855;AM-41;Tilvækst;Growth, increment;den samlede vækst af en bestand over tid.;;; 2856;AM-41;Transekt;;En linie tværs gennem landskabet eller til søs, der bliver fulgt f.eks. under prøvetagning eller optælling af planter og dyr.;;; 2857;AM-41;Trofisk niveau;Trophic level;"Et led i fødekæden; planterne er f.eks. første trofiske niveau i fødekæden planter--> moskusokse --> polarulv.";;; 2858;AM-41;Tundra;Tundra;Kærvegetation i Arktis, men bruges også generelt om områder her med lav vegetation.;;; 2859;AM-41;Tæthed;;Antallet af dyr eller planter pr. arealenhed.;;; 2861;Fagrapport;Trusler;;Betegner påvirkninger af struktur og funktion, som kan ødelægge grundlaget for en naturtypes eller arts eksistens.;;; 2862;Jagt;Trækvejsbestand;;Den samlede bestand af en fugleart. Kan f.eks. udgøres af alle de ederfugle, der yngler i det baltiske område samt i Danmark, Tyskland og Holland, idet fuglene i denne region blandes uden for yngletiden, men er geografisk adskilt fra andre bestande i Europa, også uden for ynglesæsonen.;;; 2863;ATMI-16;Tids- og aktivitetsmønster;;Den tid som en person opholder sig i forskellige mikromiljøer, samt personens fysiske aktivitetsniveau (relateres til inhaleret luftmængde for at kunne bestemme dosis).;;; 2865;ATMI-16;Tørdeposition;Dry deposition;Når luftforureninger kommer i kontakt med forskellige overflader, det kan være jordoverfladen, træer, planter, hav o.lign., afsættes en del af de forurenende stoffer på disse overflader. Denne proces kaldes for tørdeposition, i modsætning til våddeposition, som beskriver udvaskning af forurenede stoffer fra luften som nedbør.;;; 3022;JCP;U;U;Kemisk betegnelse for Uran*.;;; 2867;ATMI-16;TSP;TSP;"Svævestøv. På engelsk ""Total Suspended Particulate matter"".";;; 2868;Landbrug1;Tålegrænser;;Den mængde kvælstof, et bestemt økosystem kan tåle pr. hektar og år uden påviselige forandringer;;; 2871;Naturdk;Tokimbladede;Dicotyledonous;Tokimbladede planter er gruppen af højere planter med to kimblade, f.eks. små planter som ærter til store bøgetræer er tokimbladede . Kimbladene er plantens allerførste blade. Der findes en anden gruppe af højere planter som hedder enkimbladede. Det er f.eks. græsser, liljer, orkideer og mange palmer.;;; 2872;Naturdk;Taksonomisk;Taxonomic(al);Taksonomi vil sige at inddele eller arrangere. Det er den måde, man systematisk inddeler alle jordens levende organismer i forskellige grupper (arter, slægter, ordener m.v.). Man taler derfor også om systematiske grupper.;;; 2874;Fuglestatus;Trækfugle;Birds of passage, migratory birds;Omfatter i denne sammenhæng kun de trækkende arter som regelmæssigt forekommer i store tal i Danmark. I denne rapport er den eksisterende praksis fulgt. Den går ud på at sikre arter for hvilke mindst 1% af flyway-bestanden forekommer i Danmark i løbet af året.;;; 2875;Stenrev;Tentakel;Tentacle;Små, tynde, langstrakte udvækster på dyr. For eksempel kaldes snegles følehorn for tentakler.;;; 2876;AM-38;Uvak;Greenland cod/Uvak;Torskefisk, også kaldet fjordtorsk. Almindelig i Grønland.;;; 2878;Fagrapport;UNA indeks;;Betegner UrørtNAturskovs indeks, og angiver fem kvalitetsklasser for skov baseret på indikatorer for bl.a. bevoksningsstruktur, træstruktur, dødt ved, topografi, jordbund og driftspåvirkninger (Møller 2003).;;; 2879;ATMI-16;Udsatte personer;Exposed groups;Personer som opholder sig på steder med høj (luft-)forurening, og/eller personer som via et højt aktivitetsniveau inhalerer meget (luft-)forurening.;;; 2881;Naturdk;Urt;Herb;Urt er en samlebetegnelse for planter der ikke har forveddede (træede) skud eller stængel. En urts overjordiske dele overvintrer som regel ikke. Betegnelsen urt dækker ikke en systematisk enhed og siger derfor ikke noget om plantens slægtskab.;;; 2882;Miljøbibliotek;Udlæg;Undercrop;Afgrøde, der sås i en anden afgrøde, som kaldes dækafgrøden.;;; 2883;Miljøbibliotek;Ukrudtshybrid;Hybrid weed;Se hybrid*.;;; 2885;AM-17;Vestis;;Den enårige drivis, der dannes i Baffin Bugt og i Davis Strædet vest for Grønland.;;; 2886;MAR-10;Vakuole;Vacuole;Hulrum i en celle fyldt af en vandholdig væske eller gas.;;; 2887;AM-41;Vadeflade;Tidal flat;Lavvandet område der skiftevis er tørlagt og vanddækket.;;; 2889;Jagt;Vildtforvaltningsrådet;;Råd der rådgiver miljøministeren i spørgsmål af betydning for forvaltningen af vildt og jagt i Danmark. I rådet sidder repræsentanter fra de relevante erhverv (landbrug, skovbrug og fiskeri) og grønne organisationer (Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Foreningen til Dyrenes Beskyttelse og Dansk Ornitologisk Forening).;;; 2890;ATMI-16;V;;Vanadium;;; 2891;ATMI-16;VOC;VOC;Flygtige organiske forbindelser (Volatile Organic Compounds) f.eks. benzin* og Trichlorethylen*.;;; 2893;Landbrug2;Vådområder;Wetland, wetland environment;Lave områder, ofte engarealer nær vandløb og søer, eller lavvandede søer.;;; 2894;Naturdk;Vandopløselig, vandopløselighed;Water-soluble;Det at et stof eller kemisk forbindelse, bedst opløses i vand og kun dårligt opløses i fedt eller olie.;;; 2896;Naturdk;Varietet;Variety;En varietet er en undergruppe inden for en art. En eller få arvelige egenskaber adskiller gruppen fra artens normale type.;;; 2897;Naturdk;Væld;Spring, fount;Et væld er det samme som en kilde.;;; 2899;Naturdk;Yngleknopper;Bulbil, brood bud;Yngleknopper er et specielt organ som nogle planter danner og som de kan bruge til at formere sig vegetativt med, (det vil sige uden befrugtning).;;; 2900;AM-38;Zinkblende;Zinc blende;Mineral af zink og svovl (ZnS), der er den mest almindelige bestand del af zinkmalm.;;; 2901;MAR-27;Zygote;Zygote;Den celle der dannes når 2 kønsceller (gameter) smelter sammen. Indgår i den kønnede formering. Svarer til en befrugtet ægcelle hos mennesker;;; 2902;Naturdk;Æterisk;Essential, ethereal;Æteriske olier er flygtige duftstoffer fra planter. De har vidt forskellig kemisk opbygning.;;; 2904;Landbrug2;Økologisk jordbrug;Organic farming;Landbrug drevet uden brug af handelsgødning og sprøjtemidler. Grundideen er at bedriften er et lukket kredsløb.;;; 2905;Landbrug2;Økonomisk optimale kvælstofnormer;;Den kvælstofmængde i landbruget der giver det bedste økonomiske resultat. Beregningen foretages ud fra udbyttet, prisen på afgrøden og prisen på gødningen.;;; 2906;Naturdk;Økosystem;Ecosystem;Et økosystem er en samling af organismer, bakterier, svampe, planter og dyr i et afgrænset område, hvorfra stoffer kun i mindre grad krydser grænserne til andre, tilstødende dele. Omfatter både de levende og de ikke-levende bestanddele. Eksempler er en skov og en sø.;;; 2907;Naturdk;Østrogen;Oestrogen;Østrogen er en gruppe af hunlige kønshormoner hos pattedyr. De er med til at styre forplantning og vækst og udvikling.;;; 2910;AM-38;Åbent brud (mine);Open pit;”Dagbrud”, ”Open pit”, udnyttelse af mineralske råstoffer ved minedrift fra overfladen. Der er ofte tale om udgravninger, som efterhånden udvides til store fordybninger (huller). Eksempel fra Grønland findes ved kryolit minen I Ivittuut.;;; 2911;Landbrug2;Årsmedian koncentration;Year median concentration;Den koncentration hvor 50 % af de målte værdier ligger over og 50 % under. Se også årsmiddel*.;;; 2912;Landbrug2;Årsmiddel koncentration;Year mean concentration;Den gennemsnitlige koncentration over et år. Se også årsmedian*.;;; 2914;AM-17;Åbentvandsområdet;;Område, hvor havnene normalt kan besejles året rundt. I Sydvestgrønland fra Paamiut i syd til Maniitsoq i nord.;;; 2917;JCP;Basepar;;Se baser*.;;; 2919;JCP;Beredskabsforanstaltning;Emergency measure;Se beredskab*;;; 2921;JCP;CEN;CEN;Comité Européen de Normalisation, Europæisk standardiseringsorganisation.;;; 2922;JCP;Clostridium perfringens;Clostridium perfringens;Se Cl. perfringens*.;;; 2923;JCP;CNS;CNS;Se centralnervesystemet*.;;; 2925;JCP;Denitrificering;;Se denitrifikation*.;;; 2927;JCP;Escherichia coli;Escherichia coli;Se E.coli*.;;; 2928;JCP;Fuglebeskyttelsesdirektiv;;Se EF-direktiv*.;;; 2930;JCP;Endemisk;Endemic;Det at være endem*.;;; 2931;JCP;Ensilagesaft;;Saft der siver fra ensilage*.;;; 2932;JCP;Habitatområde;;Se EU-habitatområde*.;;; 2934;JCP;EF-habitatsområde;;Se EU-habitatsområde.;;; 2935;JCP;Fag;;Slang for bakteriofag*.;;; 2936;JCP;Fosforfældning;;Se fældning* af fosfor*.;;; 2939;JCP;FlammeIonisationsDetektor;;Se FID*.;;; 3001;JCP;Pumpekapacitet;;Se pumpeydelse*.;;; 3002;JCP;Ramsar konventionen;Ramsar Convension;"Ramsarkonventionen hedder egentlig The Convention on Wetlands of International Importance especially as Waterfowl Habitat. Opkaldt efter den iranske by Ramsar, hvor konventionen blev vedtaget. Konventionen fastlægger kriterier for internationalt vigtige områder er givet, og derefter har medlemslandene selv udpeget områderne - i Danmark 27, som alle også er udpeget som fuglebeskyttelsesområder. Konventionen er fra 1971, den ældste konvention hvad angår natur og miljø og så vidt vides den konvention i verden, som med 138 har flest medlemslande. Hjemmeside www.ramsar.org";;; 3004;JCP;Sandjord;Sandy soil;Jord hvor sand udgør mere end 65 % af jordens tørvægt.;;; 3005;JCP;RLE;RLE;Se Run-length encoding*.;;; 3006;JCP;Sanitære installationer;Sanitary appliances;Installationer som har med det hygiejniske at gøre, f.eks. toiletter og håndvaske.;;; 3007;JCP;Sanitetsspildevand;Wastewater from sanitary appliances;Afløbsvand, der stammer fra sanitære installationer* (latin: sanitas = sundhed).;;; 3008;JCP;Direktoratet for fødevareerhverv;;;;; 3009;JCP;Semantik;Semantics;Læren om ords betydning i sprog (af græsk semant(ikos): som har betydning);;; 3011;JCP;SO4--;SO4--;Sulfat(ion*).;;; 3016;JCP;Svampehyfer;Hyphae;Se hyfer*.;;; 3017;JCP;Svovlilte;Sulphur oxide;Se Svovldioxid*.;;; 3018;JCP;TCE;TCE;Se Triklorætylen*.;;; 3019;JCP;Trichlorethylen;Trichlorethylene;Se Triklorætylen*.;;; 3020;JCP;Tørvægt;Dry weight;Se tørstof*.;;; 3021;JCP;Tributyltin;;Se TBT*.;;; 3023;JCP;VC;;Se Vinylklorid*.;;; 3024;JCP;VMP I;;VandMiljøPlan I*.;;; 3025;JCP;VMP II;;VandMiljøPlan II*.;;; 3026;JCP;Aromatisk aminosyre;Aromatic amino-acid;En gruppe af aminosyrer*, der er ringformede. Se aromater*.;;; 3027;JCP;Bagegær;Yeast;En gærsvamp, der bruges ved bagning, og som er velkendt som forsøgsorganisme. En af de første gensplejsningsorganismer i industriel produktion.;;; 3028;JCP;Saccharomyces cerevisiae;Saccharomyces cerevisiae (baker's yeast);Se bagegær*.;;; 3029;JCP;BT Bakterie;;Den producerer et protein, der er giftigt for sommerfuglelarver.;;; 3030;JCP;Bacillus thuringiensis;Bacillus thuringiensis;Se BT Bakterie*.;;; 3031;JCP;BT Toksin;;Det giftstof, BT bakterien* producerer.;;; 3032;JCP;Case by case;Case by case;(= sag efter sag). Bruges om en sagsbehandling, hvor man ikke har nogle generelle retningslinier, men istedet vurderer sagerne hver for sig, da myndighederne på nuværende tidspunkt ikke har en fuldt gennemarbejdet overordnet ramme til resultatvurdering.;;; 3033;JCP;E.coli K12;E.coli K12;Stamme af koli-bakterien *, der er velkendt og som har nogle bestemte karakteristika. Et af dem, der har interesse i denne sammenhæng er, at E.Coli K12 normalt ikke sætter sig fast i menneskets tarmkanal og derfor ikke er sygdomsfremkaldende.;;; 3034;JCP;Endotoksin;;Giftstof, der findes inde i den intakte celle. Giftstoffet frigøres først, når cellen henfalder eller ødelægges.;;; 3035;JCP;Exotoksin;;Giftstof, der dannes i den levende celle, hvorfra det eksporteres (udskilles).;;; 3036;JCP;Feltforsøg;;Forsøg udført uden for laboratoriet i naturen. F.eks. på en mark.;;; 3037;JCP;Markforsøg;;Se feltforsøg*.;;; 3038;JCP;Feltkalibrering;;Sammenligning af resultater fra laboratoriet med resultater fra feltforsøg*.;;; 3039;JCP;F-Faktor;;Et af E. Coli’s plasmider. Det er blandt andet i besiddelse af gener for dannelse af sexpilus, der sætter dets værtsbakterie i stand til at overføre plasmidet til en anden E. Coli*.;;; 3040;JCP;Forudsigelsesværdi;;Det omfang hvori resultater fra forsøg f.eks. i laboratoriet kan bringes til at forudsige, hvad der sker, når organismerne overføres til naturen i større skala.;;; 3041;JCP;Forædling;;Ændring af organismers arveegenskaber ved bevidst avlsarbejde. Gensplejsning* er den nyeste og mest effektive teknik, som anvendes til forædling.;;; 3042;JCP;Genteknologi;Genetic engineering;Arbejde med gener. F.eks. overførsel fra en organisme til en anden.;;; 3044;JCP;Junk DNA;;Se Nonsens DNA*.;;; 3045;JCP;Nonsens DNA;Nonsense DNA;Stykker af DNA, der ikke aktuelt fungerer som kode for noget stof, der bruges i organismen. Findes hos højere organismer.;;; 3046;JCP;Kim;Embryo, germ;En mikroorganisme, f.eks. en enkelt bakterie, der kan dele sig til mange organismer og måske derfor danne en synlig koloni på en petriskål med næringsmedium (se kimtal*). En sådan kim ville måske også kunne dele sig i naturen og give ophav til mange organismer her.;;; 3047;JCP;Kolonisere;;Etablere sig, vokse og formere sig i et bestemt miljø.;;; 3048;JCP;Konkurrenceevne;Competitiveness;Et udtryk for en organismes muligheder for at overleve i naturen . Dvs. deres evne til at klare sig i et miljø, der består af mange forskellige organismer samt nogle ikke biologiske forhold (abiotisk* forhold).;;; 3050;JCP;Leghæmoglobin;;Iltbindende protein. Findes i væggen af bælgplanters knolde. Kvælstoffikseringen som foregår i knoldene kan kun finde sted, hvis der er iltfrit.;;; 3051;JCP;Lov om Miljø og Genteknologi;;Se genteknologiloven*.;;; 3052;JCP;Markørgen;;Gen der gør at man nemt kan kende en organisme ved en simpel test. Bruges i forbindelse med at kunne genfinde gensplejsede organismer i laboratoriet eller naturen. F.eks. LacZY-genet og antibiotikaresistensgenet.;;; 3053;JCP;Mikrobiologi;;Læren om mikroorganismer*.;;; 3054;JCP;Mikrokosmos;Microcosm;Et modelsystem, hvor et lille stykke af naturen bruges til forsøg i laboratoriet f.eks. til undersøgelse af en gensplejset organismes effekter. Det kan være en jord- eller en vandmodel.;;; 3056;JCP;Modelforsøg;;Forsøg udført i et modelsystem* (se også mikrokosmos*).;;; 3057;JCP;Modelsystem;;Et laboratoriesystem, hvori man dyrker en gensplejset organisme, for at undersøge effekterne af organismen. Dette system kan være mere eller mindre kunstigt og være designet med forskellige specielle formål. Se også mikrokosmos*.;;; 3058;JCP;Mutation;;Ændring af en organismes arveanlæg. F.eks. ændring af arveanlæg for moderat dannelse af protein til arveanlæg for kraftig dannelse af protein.;;; 3059;JCP;Mycelium;;Se Hyfer*.;;; 3060;JCP;Nitrogenase;Nitrogenase;Det enzym*, der er ansvarlig for at kvælstoffikseringen kan finde sted.;;; 3061;JCP;NOAH;Friends of the Earth Denmark;En græsrods-miljøgruppe, www.noah.dk.;;; 3062;JCP;Resistens;Resistance;Modstandsdygtighed f.eks. overfor antibiotika. Bestemt ved gener såkaldte resistensgener.;;; 3064;JCP;Rygsækeffekt;;Den effekt, at en gensplejset organisme skulle være dårligere egnet i miljøet på grund af at den har fået et nyt gen, der får den til at lave et nyt (overflødigt og energikrævende) stof. Denne ”effekt” afvises nu som et generelt fænomen.;;; 3065;JCP;Selektion;Selection;Udvælgelse, se selektiv*.;;; 3066;JCP;Sikkerhedsplasmid;;Plasmid*, der er gjort mere sikkert ved at miste evnen til at kunne overføres til andre organismer.;;; 3067;JCP;Skimmelsvamp;Mould/fungus;Svampe med trådformet vækst, der forekommer vidt udbredt i naturen. Kendes f.eks. fra skimmeloste. Anvendes som kendte laboratorie- og produktionsorganismer. F.eks. Aspergillus og Penicillium.;;; 3068;JCP;Stamme;Strain;En underafdeling af en art af en mikroorganisme (svarer til sort* i planteverdenen). En art kan deles i flere stammer, som kan deles i flere stammer, som kan have hver sine egenskaber. Alle disse stammer er dog så nært beslægtede, at man sammenholder dem i samme art.;;; 3069;JCP;Step by step;Step-by-step;(= trin for trin). Bruges i forbindelse med sager, hvor man gradvis øger skalaen og mindsker omfanget af indeslutning. F.eks. starter man med at vurdere på små laboratorieforsøg, derefter større laboratorieforsøg, derefter små udsætningsforsøg med omhyggelig sikkerhedsforanstaltninger for efterhånden at øge udsætningsarealet og mindske sikkerhedsforanstaltningerne. Undervejs vurderes konsekvenserne og disse får betydning for om man tør gå videre med næste trin.;;; 3070;JCP;Stille gen;Recessive gene;Gen der normalt ikke udtrykkes.;;; 3071;JCP;Sygelighed;Morbidity;Hvor stor en procentdel af inficerede personer, der viser sygdomstegn.;;; 3072;JCP;T90;;Den tid, det tager for 90 % af en bakteriepopulation at dø ud, f.eks. en ændring fra 10^8 kim/ml til 10^7 kim/ml.;;; 3073;JCP;Toksin;Toxin;Giftstof. F.eks. aflatoksin, der dannes af skimmelsvampe i fugtig korn, der opbevares over længere tid.;;; 3076;JCP;Transposon;;”Hoppende” DNA-stykke. Et stykke DNA, der er ret mobilt og som derfor nemt spredes og typisk findes i en række forskellige slægter.;;; 3077;JCP;Vaccination;Vaccination;Typisk overførsel af svækket sygdomsorganisme som får organismen til at producere antistof og hukommelsesceller, der kan anvendes mod egentlig infektion. Der arbejdes på med gensplejsning at erstatte den svækkede organisme med et andet antigen (evt. en anden og mindre skadelig organisme).;;; 3078;JCP;Vækstrate;Growth rate, rate of increase;Tilvækst pr. tidsenhed. I mikroorganismer er det et udtryk for antallet af celledelinger pr. tidsenhed.;;; 3080;JCP;Værtsorganisme;Host organism;Vært*.;;; 3081;JCP;Økologi;Ecology;Læren om ”Naturens husholdning”, dvs. samspillet i naturen mellem organismerne indbyrdes samt mellem disse og de ikke biologiske faktorer.;;; 3082;JCP;Meander;;Se mæander*.;;; 3083;JCP;Meanderbue;;Se mæanderbue*.;;; 3085;Knud;Ordovicium;Ordovician;Geologisk periode. Det tidsrum i jordens historie, som ligger mellem kambriumperioden* som sluttede for ca. 500 mio. år siden og silurperioden*, der begyndte for ca. 410 mio. år siden. Opkaldt efter ordovicerne, en gammel britisk stamme på grænsen til Wales hvor klipper fra denne tid er fundet.;;; 3086;JCP;Wetlands International;Wetlands International;Er en NGO som arbejder for bevarelse af vådområder. WI kører databasen med > 1.300 Ramsarområder og gennemfører derudover vandfugletællinger over hele kloden. På baggrund af disse tællinger udarbejdes bestandsestimater for samtlige vandfuglearter. Disse bestandsestimater er nøglen til at definere internationalt vigtige vådområder (> 1% af en bestand). WI har hovedkvarter i Holland og regionskontorer her, i Dakar, Malaysia, Washington og Buenos Aires og mindre kontorer i en række lande. Hjemmesiden er www.wetlands.org .;;; 3087;JCP;Farvetal;Colour;Et højt farvetal er udtryk for, at vandet ikke er farveløst, men mere eller mindre gulligt eller brunvandet. Denne gulfarvning skyldes som regel et højt indhold af organisk stof, humus. Måles i enheden Pt/liter*, hvor vandets farve måles i forhold til en standardopløsning af et platin-salt.;;; 3088;JCP;meq;meq;Milliækvivalenter, anvendes som et mål for vandets alkalinitet*, der hænger tæt sammen med indholdet af kalk. Måles rent kemisk ved at se hvor mange enheder (milliækvivalenter) af en syre, der skal tilsættes en vandprøve før pH-værdien reduceres til en given lav værdi. Jo mere kalk der er i vandet, jo mere syre skal der tilsættes før pH-værdien bliver lav, fordi kalken virker neutraliserende på syren.;;; 3089;JCP;Landskabsmodel;Landscape model;Landskabsmodeller beskriver stor-skala mønstre i fordelingen af organismer og parametre for natur og miljø i landskabet. KMS Tredimensional model af en eller flere forekomsters variation indenfor et nøje afgrænset geografisk område. Det kan f.eks. være en topografisk model af landskabet indenfor et 2 gange 2 km stort område.;;; 3091;JCP;Emscherbrønd;Emschertank;Se emschertank*.;;; 3092;JCP;Northing;Northing;Se nord*.;;; 3093;JCP;Easting;Easting;Se øst*.;;; 3095;Geologi, nyt fra GEUS nr. 2 november 2003;Agpaitisk;;Nefelinsyenit* der er karakteriseret af høje indhold af natrium, fluor, klor og af mineraler som eudialyt.;;; 3096;Geologi, nyt fra GEUS nr. 2 november 2003;Alkalifeldspat;Alkali feldspar;Feldspatmineral som er en blanding af natrium- og kalium-feldspat.;;; 3097;Geologi, nyt fra GEUS nr. 2 november 2003;Amfibol;Amphibole;Gruppe af grønne, blågrønne, brune og sorte mineraler, der oftest findes som prismatiske krystaller. De er mht. kemisk sammensætning beslægtede med pyroxenerne, men adskiller sig fra disse ved at indeholde vand og/eller fluor. Arfvedsonit er et eksempel på en amfibol.;;; 3098;Geologi, nyt fra GEUS nr. 2 november 2003;Anorthosit;Anorthosite;Plutonisk* magma*bjergart domineret af feldspatmineralet plagioklas.;;; 3099;Geologi, nyt fra GEUS nr. 2 november 2003;Apatit;Apatite;Grønt, brunt eller blåt mineral, der ofte dannet prismatiske krystaller og har sammensætningen Ca5(PO4)3(F,Cl).;;; 3100;Geologi, nyt fra GEUS nr. 2 november 2003;Arkæisk;Archean;Bjergarter der er ældre end 2500 millioner år.;;; 3101;Geologi, nyt fra GEUS nr. 2 november 2003;Basalt;Basalt;Sort vulkansk bjergart sammensat af nogenlunde lige store indhold af mineralerne plagioklas og pyroxen, ofte med indhold af olivin.;;; 3102;Geologi, nyt fra GEUS nr. 2 november 2003;Basisk;Alkaline, Basic;1) Se base* 2) En betegnelse for bjergarter, som er relativt fattige på silicium og rige på calcium, magnesium og jern.;;; 3103;Geologi, nyt fra GEUS nr. 2 november 2003;Batholith;Batholith;Et legeme af plutonisk*e magma*bjergarter, oftest af granit, med et areal større end 100 km2.;;; 3104;Geologi, nyt fra GEUS nr. 2 november 2003;Biotit;Biotite;Mørk glimmer, brunt til sort mineral med perfekt spaltelighed langs én retning, langs hvilken mineralet spalter i tynde blade. Sammensætningen er K2(Mg,Fe)6(Si3AlO10)2(OH,F)2.;;; 3105;Geologi, nyt fra GEUS nr. 2 november 2003;Dyke;Dyke;Se Gang*;;; 3106;Geologi, nyt fra GEUS nr. 2 november 2003;Forkastning;Fault;Forskydning af bjergarter i forhold til hinanden på de to sider af en sprækkezone.;;; 3107;Geologi, nyt fra GEUS nr. 2 november 2003;Feldspat;Feldspar;Mineralgruppe som har to hovedafdelinger: alkalifeldspat* og plagioklas. Førstnævnte er blandinger mellem kalium- og natrium-feldspatter, sidstnævnte blandinger af natrium- og calcium-feldspatter.;;; 3108;Geologi, nyt fra GEUS nr. 2 november 2003;Gabbro;Gabbro;Plutonisk* magma*bjergart med samme kemiske og mineralogiske sammensætning som den vulkanske bjergart basalt, men mere grovkornet end denne.;;; 3109;Geologi, nyt fra GEUS nr. 2 november 2003;Gang;;Pladeformet, sædvanligvis lodret magma*legeme som er dannet ved størkning af magma i en sprække. Betegnes også som en dyke.;;; 3110;Geologi, nyt fra GEUS nr. 2 november 2003;Graben;Graben;Et aflangt område, som er nedsænket langs forkastninger i forhold til dets sidebjergarter.;;; 3111;Geologi, nyt fra GEUS nr. 2 november 2003;Granit;Granite;Plutonisk* magma*bjergart domineret af alkalifeldspat* og kvarts og med indhold af biotit og andre mineraler.;;; 3112;Geologi, nyt fra GEUS nr. 2 november 2003;Granodiorit;Granodiorite;Beslægtet med granit, men med et væsentligt indhold af plagioklas.;;; 3113;Geologi, nyt fra GEUS nr. 2 november 2003;Hæmatit;Haematite;Sort til rødt jernmineral med sammensætningen Fe2O3.;;; 3114;Geologi, nyt fra GEUS nr. 2 november 2003;Intrusion;Intrusion;Et legeme af magma*bjergarter dannet ved størkning af magma, som er trængt ind i allerede eksisterende bjergarter.;;; 3115;Geologi, nyt fra GEUS nr. 2 november 2003;Kakortokit;;En agpaitisk* nefelinsyenit*, som findes i den sydlige del af Ilímaussaq-komplekset i det sydlige Vestgrønland og som opbygges af enheder, der hver har sorte, røde og hvide lag.;;; 3116;Geologi, nyt fra GEUS nr. 2 november 2003;Karbonatit;Carbonatite;Magma*bjergart med stort indhold af karbonatmineraler som f.eks. calcit, CaCO3.;;; 3117;Geologi, nyt fra GEUS nr. 2 november 2003;Kappen;Mantle;Den del af Jordkloden, som ligger mellem jordskorpen og Jordens kerne.;;; 3119;Geologi, nyt fra GEUS nr. 2 november 2003;Kvarts;Quartz;Et af de mest almindelige mineraler, en hovedbestanddel af sandsten, kvartsit og granit. Sammensætningen er SiO2.;;; 3120;Geologi, nyt fra GEUS nr. 2 november 2003;Kvartsit;Quartzite;Kompakt og hård bjergart dannet ved omkrystallisation af sandsten.;;; 3121;Geologi, nyt fra GEUS nr. 2 november 2003;Lava;Lava;Vulkansk bjergart dannet ved udstrømning af flydende magma* på jordoverfladen.;;; 3122;Geologi, nyt fra GEUS nr. 2 november 2003;Lujavrit;;En agpaitisk* nefelinsyenit* med store indhold af ægirin og/eller arfvedsonit. Er en vigtig bjergart i Ilímaussaq-komplekset i det sydlige Vestgrønland.;;; 3123;Geologi, nyt fra GEUS nr. 2 november 2003;Magma, magmatisk;Magma, magmatic;Det geologiske navn for smeltede bjergartsmasser, der størkner som vulkanske bjergarter på jordoverfladen og som plutonisk*e bjergarter nede i jordskorpen eller i den øvre kappe.;;; 3124;Geologi, nyt fra GEUS nr. 2 november 2003;Magnetit;Magnetite;Sort, magnetisk jernmineral med sammensætningen Fe3O4.;;; 3125;Geologi, nyt fra GEUS nr. 2 november 2003;Mineral;Mineral;Uorganisk kemisk forbindelse, der findes i naturen, og som er dannet ved geologiske processer. Næsten alle mineraler har en krystalstruktur.;;; 3127;Geologi, nyt fra GEUS nr. 2 november 2003;Naujait;Naujaite/Sodalite-nepheline syenite;En agpaitisk* nefelinsyenit* som består af små krystaller af sodalit indlejret i store krystaller af feldspat, ægirin, arfvedsonit og eudialyt. Er en vigtig bjergart i Ilímaussaq-komplekset i det sydlige Vestgrønland.;;; 3128;Geologi, nyt fra GEUS nr. 2 november 2003;Nefelinsyenit;Nepheline syenite;Plutonisk* syenitisk bjergart domineret af alkalifeldspat* og nefelin*.;;; 3129;Geologi, nyt fra GEUS nr. 2 november 2003;Olivin;Olivine;Grønt til brunsort mineral, som er vidt udbredt i magma*bjergarter, og som er en hovedbestanddel af den øvre del af Jordens kappe. Sammensætningen er (Mg,Fe)2SiO4.;;; 3130;Geologi, nyt fra GEUS nr. 2 november 2003;Pegmatit;Pegmatite;En meget grovkornet magma*bjergart, der findes som lommer, dykes og linser i plutoniske magmabjergarter og i disses sidesten.;;; 3131;Geologi, nyt fra GEUS nr. 2 november 2003;Plagioklas;Plagioclase;Feldspatmineral som er en blanding mellem natrium- og calcium-feldspat.;;; 3132;Geologi, nyt fra GEUS nr. 2 november 2003;Plutonisk;Plutonic;Magma*bjergart dannet ved langsom størkning af magma nede i Jorden, hvilket resulterer i dannelsen af relativt grovkornede bjergarter.;;; 3133;Geologi, nyt fra GEUS nr. 2 november 2003;Pyrochlor;;Økonomisk vigtigt niob- og tantalmineral. Farven er sædvanligvis brun til sort, i Ilímaussaq i det sydlige Vestgrønland gul.;;; 3134;Geologi, nyt fra GEUS nr. 2 november 2003;Pyroxen;Pyroxene;Gruppe af grønne, brune og sorte silikatmineraler med store indhold af magnesium, jern og i mange pyroxener også calcium eller natrium. Er vigtige bestanddele af mange magma*bjergarter, eksempler er augit og ægirin.;;; 3135;Geologi, nyt fra GEUS nr. 2 november 2003;Rift, riftdal;Rift, rift valley;Langstrakt område nedsænket mellem forkastninger (graben) og oftest ledsaget af vulkanisme.;;; 3136;Geologi, nyt fra GEUS nr. 2 november 2003;Sandsten;Sandstone;Sedimentbjergart hvis hovedbestanddel oftest er afrundede korn af kvarts.;;; 3137;Geologi, nyt fra GEUS nr. 2 november 2003;Skorpen;Crust;Jordskorpen er den øverste del af Jordkloden. Den er fra 5 til 70 km tyk.;;; 3138;Geologi, nyt fra GEUS nr. 2 november 2003;Syenit;Syenite;Plutonisk magma*bjergart domineret af alkalifeldspat*.;;; 3139;Geologi, nyt fra GEUS nr. 2 november 2003;Trachyt;Trachyte;Vulkansk bjergart med samme kemi og mineralogi som syenit, men mere finkornet end denne.;;; 3140;Geologi, nyt fra GEUS nr. 2 november 2003;Tuf;Tuff;Den generelle betegnelse for vulkansk aske.;;; 3141;Geologi, nyt fra GEUS nr. 2 november 2003;Ultramafisk;Ultramafic;Magma*bjergart domineret af mørke mineraler som olivin, pyroxen og magnetit.;;; 3142;Geologi, nyt fra GEUS nr. 2 november 2003;Vulkansk bjergart;Volcanic rock;Dannet ved hurtig størkning af magma* på eller nær jordoverfladen og derfor meget finkornet.;;; 3143;Geologi, nyt fra GEUS nr. 2 november 2003;Zirkon;Zircon;Et oftest rødfarvet mineral som er en vigtig underordnet bestanddel af mange magma*bjergarter: Sammensætningen er ZrSiO4.;;; 3144;JCP;Vandforsyningsanlæg, fælles;;Se fælles vandforsyningsanlæg*.;;; 3145;JCP;Hæmolyse;Hemolysis;Sprængning af de røde blodlegemer.;;; 3147;JCP;Heterocyster;;Se heterocyter*.;;; 3148;JCP;NERI;NERI;Se Danmarks Miljøundersøgelser*.;;; 3150;JCP;Opportunist;Opportunist;Betegner de arter, der kommer først, når et levested er genstand for kolonisering af dyr og planter – eksempelvis er mange skadedyr og ukrudtsplanter opportunistiske, fordi de er i stand til hurtigt at kolonisere de nye levesteder, som mennesket skaber, f.eks. ved at rydde jorden.;;; 3151;JCP;Fytooprensning;;Se fytoremediering*.;;; 3152;JCP;Standfugle;Non-migratory bird/Resident;Fugle som forbliver i det samme område året rundt. F.eks. Gråspurv, agerhøne, fasan.;;; 3153;JCP;Scanning- og elektronmikroskoper;Scanning Electron Microscope (SEM);Scanning- og elektronmikroskoper giver forstørrelser på mange tusinde gange. I scanningsmikroskoper fremstår organismerne tredimensionelt på grund af mikroskopets store dybdeskarphed.;;; 3154;JCP;Epifluorescensmikroskop;;Epifluorescensmikroskop forstørrer, ligesom et lysmikroskop*, 50 til 1000 gange, men der bruges et specielt lys og cellestrukturer fluorescerer med særlige farver. Derved kan vigtige karakterer gøres tydeligere.;;; 3155;GEOLOGI nyt fra GEUS NR.4;Akkumulationsflak;;Banke på havbunden dannet ved aflejring af havbundssedimenter.;;; 3156;GEOLOGI nyt fra GEUS NR.4;Atlantisk tid;;Periode i Holocæn* tid ca. 8000 til 5000 år før nu.;;; 3157;GEOLOGI nyt fra GEUS NR.4;Bakkeø;Hill island;Ældre istidslandskaber der stikker op (som øer) af aflejringer fra sidste istid.;;; 3158;GEOLOGI nyt fra GEUS NR.4;BC;BC;Before Crist. År før vor tidsregnings begyndelse.;;; 3159;GEOLOGI nyt fra GEUS NR.4;Barriere;Barrier;1) En aflang ophobning mest af sand aflejret af havet som regel som en ø f.eks. Fanø eller som en odde f.eks. Holmslands Klit. Barrieren har ofte klitdannelse på toppen. Den adskilles fra fastlandet af en smal rende eller lagune der dog kan være sandet til f.eks. Vejers Strand. Barrieren oversvømmes ikke ved højvande. 2) Se tærskelværdi*.;;; 3160;GEOLOGI nyt fra GEUS NR.4;Eem;Eemian;Mellemistid. Perioden mellem forrige istid(Saale istiden) og sidst istid (Weichsel istiden). ca. 130.000 til 115.000 år før nu.;;; 3162;GEOLOGI nyt fra GEUS NR.4;Erosionsflak;;Et stykke af havbunden hvor ældre lag stikker frem eller kun er dækket med et tyndt dæklag. Flakket er dannet ved borterosion af ældre lag. Havbunden er ofte præget af erosion og sten for store til at transporteres. Erosionsflak ses ofte foran klinter.;;; 3164;GEOLOGI nyt fra GEUS NR.4;Holocæn;Holocene;Betegnelse for den yngste geologiske periode de sidste 10.000 år, dvs. efter den seneste istid (postglacial tiden).;;; 3165;GEOLOGI nyt fra GEUS NR.4;Marint forland;;Landområder der efter sidste istid har været havbund. Det kan ske ved hævning og/eller ved aflejring til over havniveau.;;; 3166;GEOLOGI nyt fra GEUS NR.4;Marine sedimenter;;Sand, grus eller mudder aflejret i havet, ofte medregnes også strandsedimenter hertil.;;; 3167;GEOLOGI nyt fra GEUS NR.4;Reflektor;Reflector;Se seismik*;;; 3168;GEOLOGI nyt fra GEUS NR.4;Seismik;Seismic investigations;Undersøgelse ved hjælp af lydbølger. Udsendte lydbølger sendes tilbage som et ekko fra havbunden og fra underliggende lagflader. Lag der viser sig på et seismisk profil kaldes en reflektorer. Når lydbølgernes hastighed er kendt kan det seismiske profil omregnes til et geologisk profil med dybder i meter. Udtrykket er indført på dansk som et slang-udtryk for Seismiske undersøgelser.;;; 3169;GEOLOGI nyt fra GEUS NR.4;Senglacial;Late glacial;Som Sen Weichsel ca. 13.000 til 10.000 før nu. Den sidste del af sidste istid. Perioden efter isdækkets forsvinden til skoven indvandrede og Holocæn* perioden begyndte.;;; 3170;GEOLOGI nyt fra GEUS NR.4;Strandplanet;;Den del af havbunden ud for en strand der præges af bølger og kystprocesser. Den indre del med stadig skiftende revler. Hvis kysten udbygges udbygges strandplanet også.;;; 3172;Tekn.anv. 20;Den nationale bestand;;Det totale antal individer af en art nationalt.;;; 3173;Tekn.anv. 20;Den totale bestand;;Det totale antal individer af en art globalt.;;; 3174;Tekn.anv. 20;Den undersøgte bestand;;Den bestand af en art, der behandles ved den nationale rødlistningsproces.;;; 3175;Tekn.anv. 20;Den vilde bestand;;En bestand, hvor individerne indenfor artens naturlige udbredelsesområde er fremkommet som resultatet af naturlig formering, dvs. ikke som resultatet af menneskelig udsætning, omflytning eller udsåning. Hvis bestanden er indført eller suppleret i bevaringsøjemed i et nuværende eller tidligere forekomstområde, betragtes bestanden som vild.;;; 3176;Tekn.anv. 20;Ekstraregional bestand;;Delbestand af samme art, der befinder sig i nærheden af landet, og som ved at sende spredningsenheder til landet påvirker den nationale bestand oftest i en positiv retning så dens risiko for at uddø mindskes, hvorfor en nedkategorisering af rødlistekategorien skal foretages.;;; 3178;Tekn.anv. 20;Indført i bevaringsøjemed;;Et forsøg på at etablere en art i bevaringsøjemed udenfor dens registrerede udbredelsesområde men i en egnet habitat og økogeografisk område. Dette er kun et passende bevaringsredskab, når der ikke forekommer nogen tilbageværende levesteder indenfor den pågældende arts historiske udbredelsesområde.;;; 3179;Tekn.anv. 20;Isoleret bestand;;En bestand af en art, der ikke (eller kun lejlighedsvis) udveksler individer eller kønsceller med andre bestande, og hvis mulige risiko for at uddø derfor ikke påvirkes af andre bestande.;;; 3182;Tekn.anv. 20;Kategori;;I rødlistesammenhæng er det en klassifikationsenhed, der udtrykker en arts risiko for at uddø.;;; 3183;Tekn.anv. 20;Kildebestand;;En bestand med fødselsoverskud, der forøger den med nye formeringsdygtige individer.;;; 3184;Tekn.anv. 20;Kraftig fragmentering;;Kraftig fragmentering betegner de tilfælde, hvor en arts risiko for at uddø er øget, fordi flertallet af individerne lever i små og relativt isolerede delbestande.;;; 3185;Tekn.anv. 20;Kriterium;;De specifikke regler med tilhørende tærskelværdier, der afgør en arts rødlistekategorisering.;;; 3186;Tekn.anv. 20;Kvantitativ analyse;;Analysemetode, som ved brug af viden om en arts biologi beregner risikoen for at uddø under forskellige forudsætninger.;;; 3187;TA nr20;Kønsmodent individ;;Et forplantningsdygtigt individ.;;; 3189;Tekn.anv. 20;Modtagerbestand;;En bestand, hvor dødeligheden er højere end fødselsraten, og som derfor kun kan overleve ved konstant indvandring af nye individer i området.;;; 3190;Tekn.anv. 20;Monofag;;Organisme, der lever af ét bestemt fødeemne.;;; 3191;Tekn.anv. 20;Naboregion;Neighbouring region;Et geografisk område, der støder op til undersøgelsesområdet.;;; 3192;Tekn.anv. 20;National bedømmelse;National assessment;Bedømmelse af en den undersøgte bestands risiko for at uddø ved først at anvende det globale rødlistningssystem og dernæst vurdere den undersøgte bestands risiko for at uddø i forhold til nabobestande, der vurderes at kunne influere på den undersøgte bestands overlevelseschance.;;; 3193;Tekn.anv. 20;Naturlig svingning;Natural fluctuations;Art eller bestand, hvis antal over tid viser regelmæssig op- og nedgang.;;; 3194;Tekn.anv. 20;Naturligt udbredelsesområde;Natural distribution;En arts udbredelsesområde fraregnet områder for enhver delbestand, der er indført eller indslæbt til et studieområde eller en naboregion. Det omfatter også områder, hvor arten ikke yngler men regelmæssigt udnytter ressourcer såsom fouragerings- og drikkesteder under træk og andre områder, der anvendes regelmæssigt udenfor ynglesæsonen.;;; 3195;Tekn.anv. 20;Nedkategorisering;;Processen for at tilpasse en rødlistekategori for en national bestand som følge af en formindsket risiko for at uddø.;;; 3196;Tekn.anv. 20;Nuværende udbredelse;Current distribution;En arts nuværende geografiske udstrækning.;;; 3197;Tekn.anv. 20;Opkategorisering;;Processen for at tilpasse en rødlistekategori for en national bestand som følge af en øget risiko for at uddø.;;; 3198;Tekn.anv. 20;Organismegruppe;;Fællesbetegnelse for de grupper af planter og dyr, der bedømmes ved rødlistningsprocessen.;;; 3199;Tekn.anv. 20;RAWG;RAWG;Regional Application Working Group (under IUCN).;;; 3201;Tekn.anv. 20;Regelmæssigt gæstende art;Regular visitor;En art, der ikke formerer sig i undersøgelsesområdet men optræder regelmæssigt indenfor dens grænser enten nu eller i en betydelig periode indenfor de sidste 100 år.;;; 3202;Tekn.anv. 20;Reversibilitet;Reversibility;I en række tilfælde er en biologisk proces reversibel, dvs. at retningen af den udvikling, som dens bestanddele er underkastet, drejes tilbage til udgangspunktet som et led i de naturlige processer. Dette indebærer, at en bestand ’af sig selv’ kan opnå en størrelse, den havde førhen, som følge af samspillet af de biologiske processer, der styrer levevilkårene.;;; 3203;Tekn.anv. 20;Risiko for at uddø;Extinction risk;Den mulige chance en art har for at forsvinde, hvis en eller flere negative faktorer i dens omgivelser fortsat får lov at virke.;;; 3204;Tekn.anv. 20;RLA;RLA;Red List Authority (under IUCN).;;; 3205;Tekn.anv. 20;R-strateg;R-strategist;Organismer med høj vækstrate og lav konkurrenceevne. De forekommer i ressourcerige, men ustabile miljøer f.eks. på dyrket jord.;;; 3207;Tekn.anv. 20;Rødlistebedømmelse;Red list assessment;Bedømmelsesprocessen af en arts risiko for at uddø, og som resulterer i, at arten kan blive placeret i en af rødlistningssystemets kategorier.;;; 3208;Tekn.anv. 20;Rødlistekategori;Red list category;Kategorier i rødlistningssystemet til klassifikation af arter i forhold til deres risiko for at uddø.;;; 3209;Tekn.anv. 20;Rødlistekategorisering;Red list categorisation;Placering af arter i en af rødlistesystemets kategorier.;;; 3210;Tekn.anv. 20;Rødlistet art;Red-listed species;En art, der er medtaget i en rødlistekategori undtaget livskraftig (LC), vurdering ikke mulig (NA) og ikke vurderet (NE).;;; 3211;Tekn.anv. 20;Rødlistning;Red-listing;En vurdering af en arts risiko for at uddø.;;; 3212;Tekn.anv. 20;Rødlistningsproces;Red list process;Proceduren, der defineres af rødlistningssystemets kriterier til placering arter i systemets kategorier.;;; 3213;Tekn.anv. 20;Rødlistningssystem;Red list system;Et system bestående af elleve kategorier, der viser en arts risiko for at uddød.;;; 3214;Tekn.anv. 20;Spredningsenhed;;Enhver levende enhed, der er i stand til at sprede sig og frembringe nye, modne individer, f.eks. sporer, frø, frugt, æg, larver eller dele af eller hele individer.;;; 3215;Tekn.anv. 20;SSC;SSC;Kommissionen for artsbevaring i IUCN – Species Survival Commission.;;; 3216;Tekn.anv. 20;Stokastisk model;Stochastic model;Modeller, der indbygger tilfældigheder for at tage hensyn til usikkerhedsfaktorer.;;; 3217;Tekn.anv. 20;Strejfende individ;;Et individ af en art, der kun lejlighedsvis optræder indenfor en regions afgrænsninger. Regionen har derfor kun rummet en meget beskeden del af den totale bestand.;;; 3218;TA nr20;Sårbarhedsanalyse;Vulnerability analysis;Tilpasningen af en matematisk model, som beskriver, hvordan en bestand går frem eller tilbage under forskellige forudsætninger (forskellige tilvækstrater, grad af dødelighed, omgivelserne m.m).;;; 3219;Tekn.anv. 20;Taksonomi;;Klassifikation af organismer i både teori og praksis, og rummer beskrivelse og navngivning af arter, samt indpasning af dem i et hierakisk system efter deres indbyrdes slægtskab.;;; 3220;Tekn.anv. 20;Taxon;;I rødlistesammenhæng enhver taksonomisk enhed på arts- eller underartsniveau, hvis risiko for at uddø kan bedømmes.;;; 3221;Tekn.anv. 20;Tilbagegang;Retrogression;I rødlistesammenhæng en reduktion af antallet af kønsmodne individer.;;; 3222;Tekn.anv. 20;Truede arter;Endangered species;Arter, der optræder i rødlistningssystemets tre trussels kategorier: Kritisk truet (CR), moderat truet (EN) og sårbar (VU).;;; 3223;Tekn.anv. 20;Trussels kategori;;Omfatter tre kategorier i rødlistningssystemet: Kritisk truet (CR), moderat truet (EN) og sårbar (VU). Arter i en af de tre kategorier benævnes truede arter.;;; 3224;Tekn.anv. 20;Udbredelsesareal;;I rødlistesystemet er det et område, som med kortest mulig kantlængde omkranser samtlige artens kendte eller formodede aktuelle lokaliteter (ekskl. tilfældige forekomster). Det betyder, at udbredelsesarealet også kan indeholde relativt store områder, hvor arten ikke forekommer, og hvor livsmulighederne ikke er gunstige for arten.;;; 3225;Tekn.anv. 20;Undersøgelsesområde;;Et geografisk område, som behandles ved den nationale rødlistningsproces.;;; 3226;Tekn.anv. 20;Vedvarende formindskelse;;Arter eller bestande af arter, der over tid er udsat for en fortløbende nedgang i individantal.;;; 3227;Tekn.anv. 20;Vedvarende tilbagegang;;En nylig indtruffet, løbende eller fremtidig forventet tilbagegang, hvis årsager er ukendte eller utilstrækkeligt kontrollerede, og derfor kan forventes at fortsætte, hvis ikke tiltag iværksættes.;;; 3228;TA nr20;Bestande af samme art;;Anvendes i rødlistesammenhæng for enhver taksonomisk enhed på eller under artsniveau.;;; 3229;Tekn.anv. 20;Negativ påvirkning;Negative influence;En eller flere faktorer i omgivelserne, der påvirker en bestandsudvikling i negativ retning, dvs. forøger en arts risiko for at uddø.;;; 3234;JCP;Coenzym;Coenzyme;Et stof som ledsager et enzym* og er nødvendigt for at enzymet kan virke. Mange coenzymer er afledt af vitaminer*. Eksempler på coenzymer er ATP* og ascorbinsyre*;;; 3236;JCP;Vitrifikation;Vitrification;1) Ændre til glas eller glaslignende substand ved hjælp af varme. Se immobilisering*. 2) En celles evne til at fryse og tø igen uden at miste aktivitet;;; 3237;JCP;Genoverførsel;Gene transfer;Overførsel af gener fra en organisme til en anden. Kan ske kunstigt (gensplejsning*) eller naturligt ved tre forskellige mekanismer: konjugation*, transformation* og transduktion*;;; 3238;JCP;ODP;ODP;Ozone depletion potential, mål for stoffers evne til at nedbryde ozon. Nogle af de mest effektive stoffer til at nedbryde ozon CFC*;;; 2915;Ovesen, Niels Bering;Hydrometri;Hydrometry;Måling af vandføring (vandmængde) og vandstand i vandløb og søer.;;; 6691;dep;Sur regn;Acid rain;Sur regn betyder, at regnen er forurenet med svovlsyre og salpetersyre. Syren kommer fra røg fra skorstene og udstødning fra biler. Sur regn kan ødelægge træer og planter, så de visner eller går ud. Sur regn kan også forurene vandløb og søer så meget, så fisk og vandplanter ikke kan overleve. Derfor er det vigtigt at rense både røg og udstødning.;;; 6692;dep;Storskrald;Bulky waste/refuse;Storskrald er ”stort” skrald. F.eks. en nedslidt sofa, skrivebord, seng, brugt legetøj og gamle tæpper. Storskrald kan også være pap, computere og kasserede køleskabe.;;; 6694;dep;Skraldebil;Refuse collection vehicle;Skraldebilen er en speciel lastbil, der kører rundt i boligområderne og indsamler de mest almindelige typer affald. Skraldebilen har fået sit navn fra træinstrumentet, skralden. I gamle dage var skraldevognen en hestevogn. Foran vognen gik der en mand og svingede en kæmpeskralde, der larmede, så det kunne høres overalt. Når man hørte skralden, skulle man gå ud på gaden med sit affald og aflevere det til manden med skralden, skraldemanden.;;; 6695;dep;Ressource;Resource;En ressource er noget, man har i reserve eller i overskud. En ressource kan for eksempel være en energikilde eller et råstof. Olie og ædelmetaller som guld og ædelsten er ressourcer. Træ og vand er også ressourcer.;;; 6697;dep;Miljøbil;;Miljøbilen er en speciel skraldebil, der findes i mange af landets kommuner. Bilen kører rundt og henter farligt affald. F.eks. malingsrester, rester af olie, benzin og terpentin, batterier, lysstofrør, og el-sparepærer. Miljøbilen kører som regel efter en køreplan.;;; 6700;dep;Komposteringsanlæg;Composting plant;Grene, blomster og afklip fra hække er haveaffald. Det meste haveaffald i Danmark bliver kørt til et komposteringsanlæg. Her bliver affaldet knust i mindre stykker og lagt ud over et stort område. I løbet af et stykke tid bliver affaldet til jord. Det er smådyr, mikroorganismer som bakterier og svampe og smådyr som omdanner affaldet til jord. Det sker som en naturlig proces ved hjælp af varme, ilt og fugt.;;; 6703;dep;Husholdningsaffald;Household rubbish;Husholdningsaffald er alt det affald man smider ud hjemme. Affaldet skal deles op efter hvad det er, og hvor man skal gøre af det: Affald fra skraldespande og papirkurve kaldes dagrenovation. Det bliver brændt. Gamle fjernsyn, møbler og cykler kaldes for storskrald. Det bliver sorteret. Noget af det bliver genbrugt, andet bliver brændt. Det, der kan skade miljøet, kommer på lossepladsen. Papir, pap og glas bliver genanvendt. Sodavandsflasker bliver genbrugt. Haveaffald bliver til kompost.;;; 6708;dep;Byggeaffald;Building waste;Når man bygger eller river huse ned, får man byggeaffald. Mursten, asfalt og beton er alt sammen affald fra byggeri. I Danmark er der meget byggeaffald, men det meste kan heldigvis knuses og bruges igen til nye byggematerialer.;;; 6709;dep;Kadmium;Cadmium;Se cadmium*.;;; 6711;dep;Haveaffald;Garden waste;Grene, græs og blade er haveaffald. Haveaffald kan blive til jord, derfor skal det ikke brændes. Hvis man lægger haveaffaldet i et skyggefuldt hjørne af haven, så vil orme og andre smådyr sørge for at omdanne affaldet til jord, som kan bruges til gødning i haven. Det kaldes kompostering. Haveaffald kan også afleveres på genbrugspladsen, hvor det bliver komposteret.;;; 6713;dep;Genbrugsplads;;På genbrugspladsen kan man sortere og aflevere det meste affald. Der er en masse containere med skilte, der viser, hvor det forskellige affald afleveres. Møbler i én container, pap i en anden, træ i en tredje osv.;;; 6714;dep;Erhvervsaffald;;Affald fra virksomheder, håndværkere, butikker, skoler og sygehuse er erhvervsaffald. Det meste erhvervsaffald består af beton, murbrokker, metal, pap, papir, plast, glas, asfalt, jord og farligt affald.;;; 8777;sns;Fe-oxider;;Forbindelse som indeholder jern og ilt. FeO, Fe2O3 / Fe(OH)2, Fe(OH)3 & FeOOH.;;; 8778;sns;Flydejord;;Sediment dannet ved langsom flydning uden sortering af oprindeligt sediment. Findes ofte på bakkeøer, der i lange perioder har henligget med permafrost.;;; 8779;sns;Fragipan;;Et helt eller næsten helt rodstandsende lag, på grund af høj volumenvægt. Karakteristisk er en vandret plade eller linse struktur, en meget hård konsistens i tør tilstand, men skør i fugtig tilstand.;;; 8780;sns;Gimpe;;"Siltrige jordprøver kan strækkes og skubbes sammen uden af jordprøven brydes. Kaldes også ""harmonikastruktur"".";;; 8781;sns;Dæksandsaflejringer;;Sen- eller postglaciale flyvesandsaflejringer sædvanligvis uden klittopografi og skrålejringer.;;; 8782;sns;Jordbundshorisont;;Et jordbundsprofil* kan inddeles i jordbundshorisonter (lag), der er indbyrdes forskellige ved deres kemiske, fysiske, mineralogiske samt biologiske egenskaber og forskellige fra det geologiske udgangsmateriale. Forskellene kommer oftest til udtryk ved, at horisonterne har forskellig farve og/eller tekstur.;;; 8783;sns;Kompressabilitet;;Et udtryk for den lethed hvormed rødderne kan presse jordpartikler og aggregater tilside og dermed bane sig vej gennem jorden.;;; 8784;sns;Kompakt aflejring;;Aflejringer med høj volumenvægt.;;; 8785;sns;Kolluviale aflejringer;;Aflejringer som er akkumuleret oven på det egentlige udgangsmateriale f.eks. ved jordflydning eller nedpløjning.;;; 8786;sns;Klimper;;Små fladtoppede bakker, der markant hæver sig 4 til 5 meter over den omgivende terrænoverflade. Består ofte af flyvesandsaflejringer med cementerede og vandstandsende al-lag, der betyder at klimpen (bakketoppen) ofte er våd eller fugtig.;;; 8787;sns;Kisel;;Mineral af siliciumdioxid (SiO2). I jordbunden ofte hvide klumper, der kan forveksles med kalk. Disse klumper stammer dog fra kiselsvampe, der findes i kalkaflejringer, som er blevet indarbejdet i f.eks. moræneaflejringer. Indgår også i kiselalger*.;;; 8788;sns;Gley;;Dannes i forbindelse med grundvandspåvirkning, hvor permanent eller næsten permanent vandmætning giver anledning til et reducerende jordmiljø. Herved reduceres jern til Fe2+ (ferro), der giver grønlige eller blålige farver eller udvaskes og efterlader grå farver.;;; 8789;sns;Jordbundsprofil;;Er et lodret snit fra jordoverfladen i f.eks. 1 meters bredde og ned i 1 til 2 meters dybde. Et jordbundsprofil består af jordbundshorisonter*.;;; 8791;sns;Issøaflejringer;;Søaflejringer. Afsat i søer på en gletcher eller i søer som ligger op mod en gletcher.;;; 8792;sns;Involutioner;;Materiale som, efter aflejringen, er blevet omsluttet af materiale, som det ikke er aflejret med.;;; 8795;sns;Horisont;Horizon;Se jordbundshorisont*.;;; 8796;sns;Koncentration;Concentration;1) Mængde af f.eks. et kemisk stof pr. liter eller kubikmeter. 2) Anvendes i forbindelse med gley*- og pseudogleypræg til at beskrive en kemisk udfældning, der ikke har fast konsistens. F.eks. Jern-udfældningspletter (Fe-koncentrationer), der kan nuldres i stykker mellem fingrene.;;; 8798;sns;Vildtafværgningsmiddel;;Et afskrækningsmiddel, der anvendes for at forhindre vildtlevende pattedyr i at spise, f.eks. træers topknopper.;;; 8800;sns;Skærmforyngelse;;Foryngelsesmetode, hvor den gamle bevoksning udtyndes kraftigt (skærmstilling) og derefter underplantes, jf. skærm*. Derved opnås et passende mikroklima, der kan sikre kulturen på kulturarealet. Metoden anvendes særligt, hvor frostfølsomme træarter ønskes plantet, og hvor der er stor risiko for forårsnattefrost.;;; 8801;sns;Kulturareal;;Det areal, hvor der etableres ny skov, f.eks. ved plantning. Se også kultur*.;;; 8802;sns;Renafdrift;Clear-cutting;Foryngelsesmetode i skove, hvor den gamle bevoksning afvikles over en større flade på en gang. En rationel metode, der dog har visse ulemper, særligt i relation til mikroklimaet på kulturarealet.;;; 8803;sns;Luftemissioner;Emissions;= Emissioner*.;;; 8804;sns;Randforyngelse;;Foryngelsesmetode i skove, hvor den gamle bevoksning afvikles gradvist i bælter af 10-50 m bredde (oftest fra nord). Derved opnås et passende mikroklima, der kan sikre kulturen på kulturarealet.;;; 8807;sns;Natur- og selvforyngelse;;Ved naturforyngelse forstås, at hugstindgrebet er det eneste hjælpemiddel til foryngelse af en bevoksning, mens der ved selvforyngelse også må påregnes en jordbearbejdning. I begge tilfælde er der tale om udnyttelse af frøfald fra de tilbageblevne træer. I praksis er der sjældent et klart skel mellem de to metoder, hvorfor en opdeling ville være uhensigtsmæssig og i øvrigt uden betydning.;;; 8808;sns;Miljøvenlige smøremidler;;Betegnelse for smøremidler og olier som hovedsageligt er baseret på vegetabilske olier frem for mineralske olier. Der kan ligeledes være tale om et særligt lavt indhold af miljøfremmede stoffer som tungmetaller og giftige tilsætningsstoffer.;;; 8809;sns;Frostbestandighed af tilslag;;Porøse tilslag kan suge vand og dermed ved frysning ekspandere og medføre skadelige tryktilstande i betonen med revner og afskalning til følge. Tilslagets kvalitet er i dag differentieret efter indholdet af lette korn (der er et udtryk for tilslagets frostbestandighed);;; 8810;sns;Rodhalsmiddel;;Insekticid, der hindrer biller i at gnave på barken i rodhalsen på nyplantede træer (gnavet kan medføre plantens død, hvis det er alvorligt).;;; 8811;sns;Suffiks;Suffix;Et lille bogstav, der fortæller om specielle horisont*karakteristika.;;; 8812;sns;Grøn beton;;Grøn beton er blevet betegnelsen på beton med reducerede miljøpåvirkninger sammenlignet med traditionel beton.;;; 8814;sns;Udgangsmateriale;Parent material;"Det materiale jordbundsudviklingen oprindelig er startet i. Den ""rå"" aflejring. Ses ofte som den nederste jordbundshorisont i et jordbundsprofil og kaldes der C-horisont.";;; 8817;sns;Vol. vægt;;Forkortelse for volumenvægt*.;;; 8819;sns;Yoldia-flade;;Hævet havbund fra et ishav (Yoldia-havet), der eksisterede i Senglacialtiden. Landskabstypen består af flader, der kun afbrydes af erosionsdale.;;; 8820;sns;Subangulær;Subangular;Ved subangulær struktur er aggregaterne orienteret omkring et punkt og har overvejende bugtede flader og afrundede kanter.;;; 8821;sns;Sesquioxider;Sesquioxides;Jern- og aluminiumsoxider.;;; 8823;sns;Sekundær struktur;Secondary structure;Den sekundære strukturer findes, når det primære struktur aggregat er opdelt i mindre (sekundære) struktur aggregater.;;; 8824;sns;Saxicava-sand;Saxicava sand;En sandet havaflejring afsat i Yoldia-havet (senglacialt ishav) under dettes tilbagetrækning. Muslingen Saxicava arctica er ledefossil*. Overlejrer Yoldia-ler*.;;; 8825;sns;Saprist;Saprist/Muck;Helt omdannet organisk materiale (tørv eller morlag), hvor intet eller næsten intet af det oprindelige plantemateriale kan erkendes.;;; 8826;sns;Tekstur;Texture;Et jordmateriales relative indhold af ler, silt og sand, dvs. dets kornstørrelsesfordeling.;;; 8827;sns;Forordning 2078/92;;Rådets forordning (EØF) 2078/92 om miljøvenlige produktionsmetoder i landbruget, samt om naturpleje. Den mest kendte af de EU-forordninger, som har reguleret MVJ-ordningerne, og som nu er afløst af ‘forordning 1257/1999’*.Denne forordning gjorde det obligatorisk formedlemslandene at udforme MVJ-ordninger og, fordi forordningen var en ledsageforanstaltning til Den Fælles Landbrugspolitik (sammen med forordning 2079/92 om førtidspensionering af landbrugere og forordning 2080/92 om støtte til skovbruget), flyttede den agri-environmental policy ind mod centrum af landbrugspolitikken. Forordning 2078/92 resulterede i mere end 150 forskellige MVJordninger i medlemslandene.;;; 8828;sns;RZK;;Forkortelse for rodzonekapacitet.;;; 8829;sns;Alkalikiselreaktivitet (AKR);;Reaktion mellem kisel i tilslag og alkali i betonen. Reaktionen medfører skadelige ekspansioner i betonen, der i langt de fleste tilfælde medfører revnedannelse. Tilslagets kvalitet er i dag differentieret efter indholdet af reaktivt flint.;;; 8830;sns;UAA;UAA;‘Utilised Agricultural Area’, som er den statiske standartbetegnelse for det anvendte landbrugsareal i de enkelte lande.;;; 8831;sns;NATURA 2000;NATURA 2000;Internationalt netværk af habitat- og fuglebeskyttelsesområder. Ramsarområderne er en del af fuglebeskyttelsesområderne. Målet med NATURA2000 netværket er at sikre den biologiske diversitet ved at bevare naturtyperne samt de vilde dyr og planter inden formedlems staternes europæiske område (se også Habitatdirektivet*).;;; 8832;sns;MVJ-ordninger;;MiljøVenlige jordbrugsordninger er betegnelsen for ordninger under EU’s landbrugspolitik, hvorefter landmanden tilbydes aftaler om miljøvenlige landbrugsdrift. MVJ-ordninger er normalt formuleret i overensstemmelse med et MVJ-program for hele det pågældende land, ligesom MVJ-ordningerne hver især kan bestå af flere, mere detaljerede, foranstaltninger.;;; 8833;sns;Volumenvægt;;Et udtryk for jordens tæthed (densitet) i g/cm3.;;; 8834;sns;Habitatdirektivet;;Rådets Direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af biodiversitet gennem sikring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Ændret ved Rådets direktiv 97/62/EF af 27. oktober 1997. Direktivet sikrer naturtyper og arter ved dels at udpege særlige beskyttelsesområder og ved dels at sikre at medlemslandenes lovgivning beskytter visse arter. Beskyttelsesområderne udgør sammen med beskyttelsesområder udpeget efter direktiv 79/409/EØF (beskyttelse af vilde fugle) et europæisk økologisk netværk under betegnelsen ‘NATURA 2000’*. Udpegningen af de særlige bevaringsområder foregår i tre etaper. På grundlag af kriterierne i bilagene opstiller hver medlemsstat en liste over lokaliteter, hvor der findes naturtyper og vilde dyre- og plantearter. Kommissionen opstiller på grundlag af disse nationale lister, og i forståelse med medlemsstaterne en liste over lokaliteter af fællesskabsbetydning. Når en lokalitet er udvalgt som en lokalitet af fællesskabsbetydning, udpeger den pågældende medlemsstat denne lokalitet som særligt bevaringsområde. Medlemsstaterne træffer for de særlige bevaringsområder alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre bevaring af områderne og undgå forringelse af dem.;;; 8835;sns;Selvkompakterende beton;Self-compacting concrete;Forkortes SCC. Beton der ikke skal påføres mekanisk påvirkning i form af vibrering for at udfylde en form. SCC er fremtidens materiale, idet det giver væsentligt forbedret arbejdsmiljø og øget produktivitet i byggeriet.;;; 8836;sns;Forordning 1257/1999;;Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den EuropæiskeUdviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger. Forordningen fastlægger rammerne for EU-støtte til bæredygtig udvikling af landdistrikterne fra 1. januar 2000. Den ledsager og supplerer den fælles landbrugs- og strukturpolitiks andre instrumenter og ophæver de tidligere forordning omEUGFL,mål 5a, ledsageforanstaltningerne til 1992-reformen af den fælles landbrugspolitik og strukturstøtten til skovbrug.;;; 8837;sns;Forordning 797/85;;Rådets forordning om forbedring af landbrugsstrukturen, som var forløberen for forordning 2078/92*. Forordning 797/85 var den første mulighed medlemsstaterne fik for, på grundlag af fællesskabslovgivning, på frivillig basis, og uden medfinanciering fra EF, at forsøge at øge integrationen mellem miljø- og landbrugspolitik ved at give støtte til miljøvenlig jordbrugsdrift. Muligheden for medfinanciering af støtte til miljøvenlig drift i jordbruget blev indført i 1987.;;; 8838;sns;Den Fælles Landbrugspolitik;;EU's fælles landbrugspolitik har lige fra begyndelsen været under konstant udvikling. Først og fremmest skulle den opfylde målsætningen i traktatens artikel 33 (tidligere artikel 39), forbedre produktiviteten, sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard og forbrugerne forsyninger til rimelige priser, og senere hen regulere forholdet mellem udbud og efterspørgsel. Endelig ændredes landbrugspolitikken i retning af en kombination af prisnedsættelser og udligningsstøtte. Den nye reform af landbrugspolitikken (Agenda 2000) har til formål at videreføre og udvide 1992-reformen ved at erstatte prisstøtten med direkte støtte og samtidig føre en sammenhængende politik til udvikling af landdistrikterne. Det Europæiske Råd bekræftede i Berlin (24.-25. marts 1999), at indholdet af den nye reform (Agenda 2000) skal sikre, at landbruget er multifunktionelt, bæredygtigt, konkurrencedygtigt og jævnt fordelt på hele det europæiske område, herunder også i regioner med særlige vanskeligheder. Herudover skal landbrugspolitikken omfatte landskabspleje og bevarelse afnaturområder, og den skal yde et væsentligt bidrag til landdistrikternes levedygtighed samt imødekomme forbrugernes ønsker og krav med hensyn til levnedsmiddelkvalitet og -sikkerhed, miljøbeskyttelse og dyrevelfærd.;;; 8839;sns;Agri-environmental Policy;Agri-environmental Policy;Politik, der sigter på at gøre landbrugspolitikken mere miljø-, natur og landskabsorienteret, og dermed øge integrationen - eller sammenhængen, om man vil – mellem landbrugspolitikken og miljø-, natur- og landskabspolitikkerne Ifølge reformen af Den Fælles Landbrugspolitik* er Agri-environmental Policy støtte til landbruget med henblik på fremme af landbrugsvirksomhed, som er forenelig med miljøbeskyttelse og -planlægning, ekstensivering af landbruget, bevarelse af miljømæssigt værdifulde landbrugsområder og landskabspleje. Støtten gives til brug, der i mindst fem år anvender produktionsmetoder, som tager sigte på at beskytte miljøet og bevare naturen, dvs. brug, der driver miljøvenligt landbrug. Støtten beregnes på basis af indkomsttabet, ekstraomkostningerne og det finansielle incitament, der skal til for at drive miljøvenligt landbrug. Set i et bredere perspektiv vil også noget af strukturpolitikken falde ind under begrebet Agri-environmental Policy, ligesom der kan være nationale, regionale eller lokale politikker og tiltag, der kan betegnes som Agri-environmental Policy.;;; 8840;sns;Agenda 2000;Agenda 2000;Agenda 2000 er et handlingsprogram, hvis vigtigste mål er at styrke fællesskabspolitikkerne i EU, bl.a. Den Fælles Landbrugspolitik, og fastlægge en ny finansiel ramme for EU for perioden 2000-2006, under hensyntagen til den forventede udvidelse. Se også Den Fælles Landbrugspolitik*.;;; 8841;sns;Yoldia-ler;Yoldia clay;Yngre Yoldia-ler er en havaflejring fra det senglaciale ishav (Yoldia-havet), da dette havde størst udbredelse og var dybest for 14-13.000 år siden. Muslingen Portlandia (tidligere kaldet Yoldia) arctica er ledefossil.;;; 8842;sns;Landdistriksprogram;;Den del af EU's Fælles Landbrugspolitik, som omfatter MVJ-ordninger, skovrejsningsordninger, ordninger om ‘ugustigt stillede områder’, økologisk jordbrug, mv.;;; 8843;sns;Kulturbetingede naturtyper;;Naturtyper hvis forekomst er betinget af menneskelig påvirkning. F.eks. er enge i reglen et produkt af husdyrs græsning, og deres eksistens er betinget af at græsningen fortsættes.;;; 8844;sns;Naturskovsstrategien;;Skov- og Naturstyrelsen udarbejdede i 1992 Strategi for de danske naturskove og andre bevaringsværdige skovtyper. Ifølge strategien skulle mindst 5000 ha skov udlægges som urørt skov inden år 2000, og mindst 4000 ha udlægges med gamle driftsformer, dvs. græsningsskov, stævningsskov eller en særlig form for plukhugst. Målene i naturskovsstratigien er nået, og der arbejdes nu efter målene i Danmarks nationale skovprogram fra 2002 som er, at 10 % af det samlede skovareal inden 2040 skal have natur og biologisk mangfoldighed som det primære driftsformål.;;; 8845;sns;Hugstfølge;;Rækkefølgen af foryngelser i en skov. I princippet er det bedst først at forynge bevoksninger i øst og så ad åre arbejde sig gennem skoven mod vest. På denne måde undgåes det, at bevoksninger pludseligt står ubeskyttede mod vestenvinden, og dermed mod de værste storme.;;; 8846;sns;Højstammet skov;;Skov, hvor alle træer har - eller ventes at danne - en egentlig stamme. Modsætningen er krat eller spredt bevoksning.;;; 8847;sns;Juletræer;;Oftest rødgran eller nordmannsgran af højde på 1-3 meter.;;; 8848;sns;Kronetag;;Træerne i en bevoksning er normalt lige højde. Toppene udgør derfor en slags tag, som medvirker til at danne det særlige skovklima.;;; 8849;sns;Hovedtræer;;De enkelttræer, i en bevoksning, der har bedst kvalitet og vækst. Hovedtræer bevares til omdriftens slutning. Fremtidstræer er et tilsvarende begreb.;;; 8850;sns;Kultur;;Etablering af bevoksning ved plantning (i modsætning til selvforyngelse). Ordet bruges fra anlægstidspunktet indtil træerne dækker hele arealet. Fra da af taler man i stedet om en bevoksning.;;; 8851;sns;Hovedtræart;;Den vigtigste og normalt dominerende træart i en bevoksning. Evt. øvrige træarter i bevoksningen kaldes indblandingstræarter.;;; 8852;sns;Kulturskov;;Skov, som påvirkes og udnyttes af mennesker.;;; 8853;sns;Kulturtræart;;Træart, der anvendes ved anlæg af en kultur*. Plantninger af kun en træart benævnes monokultur.;;; 8854;sns;Kævle;;Den største salgbare vare (sortiment) i træ. Plankekævler skæres op til f.eks. møbler. Juncker-kævler, som er træ af dårligere kvalitet, bruges til gulve.;;; 8855;sns;m3;m3;Kubikmeter*.;;; 8857;sns;Vildtlommer;;Velafgrænsede og forstyrrelsesfrie områder med relativt tæt skov, hvor dyr kan opholde sig uden at blive forstyrret af f.eks. orienteringsløb.;;; 8858;sns;Kubikmeter;Cubic metre;Råtræ opmåles i kubikmeter fastmasse (KFM). En kubikmeter svarer til en massiv terning af træ på 1x1x1 meter.;;; 8859;sns;Etageret skov;;Bevoksning med træer i flere højder. Overetagen indeholder hovedtræarten. I lysåbne bevoksninger opstår der ofte en underetage af til dels selvsåede træer og buske på nogle få meters højde. Det økonomiske udbytte kommer helt overvejende fra overetagen, men øvrige etager er normalt velsete, fordi de beskytter jordbunden, er til gavn for flora og fauna og giver et mere varieret skovbillede til glæde for publikum. Etageret skov ses ofte i eg, men kan også være målet ved plukhugstdrift.;;; 8860;sns;Efterårsfrostresistens;;Evne til at tåle frost tidligt om efteråret. Afhænger af tidlig afmodning af skud og knopper.;;; 8861;sns;Afdrift;Drift;Fældning af hele bevoksninger eller dele af bevoksninger, når træerne er hugstmodne. Omtales også som renafdrift.;;; 8862;sns;Bevoksning;Growth;Oftest lige gamle træer på et afgrænset areal. Betegner en behandlingsenhed i skoven.;;; 8864;sns;Bonitet;Site quality;1) Et udtryk for en træarts vækstevne på en given lokalitet. Boniteten fastsættes udfra forholdet mellem alder og højde, og når det er gjort kan man for alle aldre beregne gennemsnitsværdier for diameter, tilvækst mv. En høj bonitet betegner en god vækst, en lav bonitet betegner en langsom vækst. 2) Mål for jords ydeevne udtrykt ved et tal, bonitetstaksten, der angiver forholdet til den bedst egnede jord. Ved udarbejdelsen af Matriklen af 1844 brugte man en skala fra 0 til 24, hvor 24 var taksten for den bedste jord.;;; 8865;sns;Hugst;;Der findes to hovedtyper af hugst: Tynding og hovedskovning. Tynding er udtynding i mellemaldrende og ældre bevoksninger. En mindre del af bevoksningens træer hugges, dels for at udnytte den løbende tilvækst, dels for at pleje bevoksningen ved at fjerne de kvalitativt dårligste træer. Inden træerne er store nok til tynding kan det være nødvendigt at udføre udrensning. Hovedskovningen finder normalt sted i forbindelse med foryngelsen. Hvis hele bevoksningen fældes på en gang er der tale om renafdrift. I nogle tilfælde kan det istedet lade sig gøre at stille en skærm og plante eller selvforynge herunder.;;; 8866;sns;Effekter;;Et andet ord for skovens vedprodukter. Typer af effekter benævnes sortimenter.;;; 8868;sns;Foryngelse;;Bruges om den situation, hvor en bevoksning enten skal fældes og erstattes af en nyplantning eller forynge sig selv (selvforyngelse).;;; 8869;sns;Foryngelsesarealer;;Bevoksninger, der skal afdrives eller selvforynges samt ubevoksede arealer, der skal ændre anvendelse, eksempelvis tilplantes.;;; 8870;sns;Græsningsskov;;Naturskovsstrategien* indeholder retningslinier for en særlig driftsform med denne betegnelse. Retningslinierne indebærer blandt andet, at hugsten sigter mod at opnå kraftige, længelevende træer af flere forskellige hjemmehørende træarter, og at arealerne afgræsses af husdyr eller hjorte. Den lysåbne græsningsskov kan dermed være hjemsted for en del af de plante- og dyrearter, som er trængte i den øvrige skov.;;; 8871;sns;Ha;Ha;Hektar.1 ha = 10.000 m2.;;; 8873;sns;Hovedskovning;;Se hugst*.;;; 8874;sns;Driftsklasse;;De mest betydende træarter udgør hver især en driftsklasse. En driftsklasse kan også være en samling af træarter med sammenlignelige egenskaber eller af meget begrænset betydning. F.eks. driftsklassen “Andet Løv”, hvori alle løvtræarter uden større økonomisk betydning samles.;;; 8875;sns;ICP Forests;ICP Forests;International Co-operative Programme on Assessment and Monitoring of Air Pollution Effects on Forests. Internationalt program for overvågning af effekterne af luftforurening på skove under konventionen om langtrækkende grænseoverskridende luftforurening.;;; 8876;sns;Naturskov;;Der findes især to forskellige opfattelser af hvad naturskov er. Nogle lægger mest vægt på skovbevoksningens struktur, mens andre finder det er mere afgørende at træerne er genetisk oprindelige. Mens strukturen er et udtryk for hvordan skoven er sammensat af træarter og –aldre så lægger den genetiske oprindelighed alene vægt på om træerne er efterkommere af tidligere tiders skov på lokaliteten. - I Danmark taler man i højere grad om bevaringsværdige skovtyper end om naturskov. Baggrunden herfor er, at et skovareal som falder uden for den ene af ovenstående definitioner sagtens kan indeholde naturværdier, som det er ønskeligt at bevare eller fremme.;;; 8877;sns;Årringsbredde;Width of the annual rings;Afstand mellem to årringe. Et udtryk for hvor stor træets tilvækst har været. Den bedste vedkvalitet fås ved relativt smalle årringe i nåletræ og ved relativt brede årringe i løvtræ.;;; 8878;sns;TDR;TDR, Time Domaine Reflectance.;Time Domaine Reflectance.;;; 8880;sns;Aktiv-lag;;De øverste få meter, der tør om sommeren, hvor der er permafrost.;;; 8881;sns;Vildtremiser;Covert, game shelter;Plantninger af træer og buske eller såning af forskellige planter, som kan indgå i vildtets fødegrundlag.;;; 8882;sns;FSL;;Forskningscentret for Skov & Landskab. www.fsl.dk. Forskningsinstitution i Miljøministeriet. Indgår nu i Skov & Landskab*;;; 8883;sns;Vedmasse;Wood pulp;Rumfang af den del af et træ, der er over jorden (fraregnet grene under en vis diameter).;;; 8884;sns;Level I;;Fælles europæisk overvågning af skovene, hvor tabet af nåle eller blade bedømmes på en række faste punkter i Europa. Bedømmelsen angives i trin på 5% fra 0 til 100%.;;; 8885;sns;Nåletab;Needle loss;Tab af nåle eller blade i forhold til et fuldt benålet-/beløvet referencetræ.;;; 8886;sns;UN/ECE;UN/ECE, United Nations Economic Commission for Europe.;United Nations Economic Commission for Europe.;;; 8887;sns;Røde rødgraner;;"Et sygdomskompleks, der viser sig ved en gradvis hendøen af midaldrende og ældre bevoksninger, startende i udsatte rande. Årsagssammenhængene er ikke helt klarlagte; men drejer sig blandt andet om manglende klimatisk tilpasning og er dermed stærkt proveniens*afhængig.";;; 8888;sns;Afkomsforsøg;;"Afprøvning af enkelttræafkom; det vil sige af frø og planter, som stammer fra samme træ (samme mor).";;; 8889;sns;Afmodning;;Når væksten om efteråret er afsluttet, forvedder skud, og der dannes knopper og bark, hvorved skuddet bliver i stand til at overvintre uden at skades af frost.;;; 8890;sns;FN;UN;Forenede Nationer.;;; 8892;sns;Omdriftsalder;;Den alder, hvor træerne anses for at være foryngelsesmodne.;;; 8893;sns;Opkapning;;Afskæring eller afklipning af grene for at skabe mere ved (træ) uden knaster. Omtales også som opstamning.;;; 8894;sns;Overstandere;;Træer fra den gamle bevoksning, som får lov at stå nogle år efter at den gamle bevoksning er forynget. Overstandere kan være til glæde for skovens dyr, og bidrager desuden til et varieret skovbillede. I løvtræ og skovfyr efterlades et antal overstandere til naturligt henfald og død. Er der mange overstandere er der tale om en skærm*.;;; 8895;sns;Planperiode;;Det tidsrum for hvilket en driftsplan er gældende. Planperioden i statsskovene er 15 år.;;; 8898;sns;Pyntegrønt;Decorative greenery;En fælles betegnelse for juletræer og klippegrønt. Klippegrønt er grene af længde på knapt en meter, oftest af nobilis eller andre ædelgranarter, som bruges til dekorationsformål. Danmark er en af Europas førende pyntegrøntseksportører.;;; 8899;sns;Veksler;;De større eller mindre stier, som vilde dyr laver i terrænet.;;; 8900;sns;Rodhalsen;;Det sted på træet, hvor roden bryder jordoverfladen og bliver til træets stamme.;;; 8901;sns;Rummeter;Cubic meter;En rummeter er et udsnit på 1x1x1 meter af en stabel af effekter, f.eks. brænde. Pga. luften i stakken svarer en rummeter til væsentligt mindre end en kubikmeter fastmasse.;;; 8902;sns;Selvforyngelse;Self-regeneration;Foryngelse af et areal ved at fremspiringen fra de gamle træers frø udnyttes. Fremgangsmåden nødvendiggør ofte jordbearbejdning og hegning. Metoden er især brugbar i bøg, og den har flere fordele. Den er relativt billig, fordi man får planterne gratis. Den er økologisk fordelagtig, fordi skovklimaet bevares i modsætning til et areal, hvor hele bevoksningen afdrives. Endelig indebærer selvforyngelse langsommere ændringer i skovbilledet end andre former for foryngelse. Nogle træarter egner sig ikke til selvforyngelse, mens andre forynger sig så villigt, at det giver problemer, f.eks. på naturarealer, hvor de ikke er ønskede.;;; 8903;sns;Skovklima;Forest climate;Skoven har sit helt specielle klima, fordi der i skoven sammenlignet med det åbne land er mindre blæst, mindre temperaturudsving, højere luftfugtighed og derfor bedre vækstvilkår for træerne.;;; 8904;sns;Urskov;Primeval forest/Primary forest/Virgin forest;Naturskov, som siden oldtiden har været helt urørt. Urskoven er forlængst gået tabt i Danmark, men urørt skov kan i løbet af årtier udvikle et urskovsagtigt præg.;;; 8905;sns;Urørt skov;Untouched forest;Fællesbetegnelse for skov, der friholdes for indgreb fra et givent tidspunkt.;;; 8907;sns;MRL;MRL, Maximum residue level;"""Maximum residue level"" i spiselige afgrøder, fastsættes af Levnedsmiddelstyrelsen på baggrund af ADI*.";;; 8908;sns;Afbrunstet hjort;;Benyttes om en hjort, der endnu er afmagret efter brunstens strabadser.;;; 8909;sns;Invasion;Invasion;1) At etablere sig i et nyt sted. Se også Invasions art*. 2) Aktivstoffets gennembrydning af forsøgspattedyrets naturlige barriere og formering i dette;;; 8910;sns;In vitro;In vitro;Undersøgelse uden for organismen, i reagensglas og lignende (modsat in vivo*).;;; 8913;sns;IC50;IC50;Koncentration af aktivstoffet som bevirker åbenlyse symptomer i 50% af forsøgsdyrene;;; 8915;sns;AOEL;AOEL;"""Acceptable operator exposure level"", acceptabel eksponering af brugeren";;; 8916;sns;Mutagenicitet;;Evne til at fremkalde mutationer* eller strukturelle kromosomforandringer;;; 8918;sns;NOEC;NOEC, No observed effect concentration;"""No observed effect concentration"". Den højeste koncentration som ikke har givet en effekt";;; 8919;sns;PEC;PEC, Predicted environmental concentration;"""Predicted environmental concentration"". En beregning af den koncentrationen som mikroorganisme eller et stof vil optræde med i miljøet";;; 8921;sns;Waid;Waid;Maveregionen.;;; 8924;sns;Skovning;Logging/felling;Fældning og opskæring af træer til salg.;;; 8925;sns;Skovpart;;De administrative enheder, et skovdistrikt er opdelt i. Hver skovpart administreres af en skovfoged.;;; 8926;sns;Skovstruktur;Forest structure;En skov kan betragtes som et puslespil, hvor brikkerne er bevoksninger med forskellige træarter og af uens alder. Der kan være mønstre i brikkernes forekomst, og derfor taler man om skovstruktur.;;; 8927;sns;Skærm;;Spredt stående, ældre træer, som til en vis grad beskytter en selvforyngelse* eller plantet kultur mod frost og fremspiring af ukrudt. En skærm fremkommer ved, at en relativt stor del af træerne i bevoksningen hugges på en gang (skærmstilling). Derved sikres der lys til skovbundens planter. Ikke alle træarter kan tåle skærmstilling på foryngelsestidspunktet.;;; 8928;sns;Sortiment;Assortment;Typer af effekter, f.eks. planter, plankekævler eller cellulosetræ.;;; 8929;sns;IEC;IEC;Initial Environmental Concentration. En beregning af den koncentrationen som mikroorganismen vil optræde med i miljøet i udsætningsøjeblikket.;;; 8930;sns;Stående masse;;Massen af de stående træer. Opgøres normalt i kubikmeter pr. ha.;;; 8931;sns;Brunst;Rut;Krondyrenes parringstid, der normalt falder i september og oktober.;;; 8932;sns;Tynding;Thinning;Se hugst*.;;; 8933;sns;Tømmer;Timber;Tømmer er træ af bedre kvalitet og opskæres især til konstruktionstræ, som anvendes ved bygning af huse. Korttømmer er afkortet til en fast længde, mens uafkortet tømmer normalt er hele stammen. De arealer, der ikke er bevokset med skov, eksempelvis søer, marker, veje. Kaldes også åbne arealer.;;; 8934;sns;Udrensning;Cleaning;Proces, hvor træer i helt unge bevoksninger fældes men ikke opskæres, fordi de er for små. Udrensning skal bedre de resterende træers udviklingsmuligheder og betragtes ikke som hugst, da der ikke aflægges effekter.;;; 8935;sns;Udvisning;Tree marking;Afmærkning af træer, der skal fældes. Foretages nu om dage oftest af skovfoged, maskinfører eller erfarne skovarbejdere.;;; 8936;sns;Underskov;Underbrush, undergrowth;Træer og buske, som vokser under hovedtræarten. Se etageret skov*.;;; 8938;sns;Stævningsskov;Coppice wood;En historisk driftsform, som i reglen skulle sikre bøndernes forsyning med gærdsel til fremstilling af hegn samt bidrage til forsyningen med brænde og gavntræ til husholdningerne. Driften udnyttede flere træarters evne til at sætte stødskud (skyde igen fra stubben) og bestod i med få års mellemrum at nedskære de nye stødskud. En række lys- og varmeelskende dyre- og plantearter trives godt i stævningsskoven, og derfor indgår det i Naturskovsstrategien*, at stævningsdriften genindføres på udvalgte lokaliteter.;;; 8939;sns;Spidshjort;Brocket;Normalt en hjort med sit første gevir, hvis stænger er helt uden sprosser.;;; 8940;sns;Anskydning;Wounding;Situationen, hvor et dyr er beskudt og lever videre i kortere eller længere tid.;;; 8941;sns;Løbe om;;Begrebet benyttes om situationen, hvor et dyr, f.eks. en hind* ikke er blevet parret da hun var i brunst, og derfor må i brunst en ekstra gang. Normalt vil der gå en periode på ca. 3 uger, før en hind atter kommer i brunst.;;; 8942;sns;Regulering;Adjustment;I særlige tilfælde giver Jagtloven mulighed for at skyde f.eks. krondyr, der gør skade. Regulering må ikke forveksles med jagt.;;; 8943;sns;Rudel;Herd of red deer;En flok af krondyr.;;; 8944;sns;6-ender;;En hjort, hvis gevir har tre sprosser* på hver gevirstang.;;; 8945;sns;Krone;;1) Et træs grene og løv. 2) Del af hjortenes gevir, der findes i toppen af hver gevirstang, når tre eller flere sprosser* sidder i en roset, som en slags krone.;;; 8946;sns;Smalhind;;Ung hind, der endnu ikke har sat sin første kalv. Typisk er hinder 2 år når de sætter deres første kalv.;;; 8947;sns;Kalv;Calf;Fællesbetegnelse for unger af f.eks. krondyr og kvæg, uanset køn.;;; 8948;sns;Sprosser;Points;Betegner de spidse takker, der sidder på hjortes gevir.;;; 8949;sns;Søle;Wallow;Når krondyrene tager mudderbad.;;; 8950;sns;Sårleje;;Det sted hvor et såret dyr sætter sig.;;; 8951;sns;Såt;Battue;En mindre del af et større jagtområde, der under en jagt drives af som en enhed.;;; 8952;sns;Schweisshund;Schweisshund;Schweiss er et tysk ord for blod, der stammer fra hjortevildt. En schweisshund er en særlig uddannet hund, der er specialist i at opspore anskudt vildt. Flere forskellige racer benyttes.;;; 8953;sns;Schweissregister;Schweisshund register;En oversigt over godkendte førere af schweisshunde. Oversigten udsendes årligt med jagttegnet til samtlige jagttegnsløsere.;;; 8954;sns;Skrælle;Bark stripping;Betegner situationen hvor krondyr med tænderne river bark af nåletræer.;;; 8955;sns;Fri hetz;;Benyttes om schweishundens målrettede eftersøgning af et såret dyr. Hetzen foregår uden line på hunden.;;; 8956;sns;Brunstplads;Mating place;Det sted i terrænet hvor krondyrene gerne vil opholde sig under brunsten.;;; 8957;sns;Bladet;;Centrale dele af hjerte- og lungeregionen på pattedyr. Stedet hvor en riffelkugle normalt ønskes placeret på et krondyr.;;; 8958;sns;Esse;;Betegnelse der bruges for hjortevildts indtagelse af føde i form af vegetation.;;; 8959;sns;Faldvildt;;Dyr, der dør i naturen og ikke umiddelbart tages vare på af mennesker.;;; 8960;sns;Feje;;Betegnelsen bruges om de bevægelser, hjorten gør med hoved og gevir, for at frigøre sit gevir for den døde hud, efter geviret er udvokset. Fejningen sker på træer og buske af passende størrelse.;;; 8961;sns;Løb;;Betegnelse for benene på visse dyr, f.eks. hjorte.;;; 8962;sns;Forsinket flugt;;Ved forsinket flugt bliver dyret i dækning selvom det bliver kraftigt forstyrret og forlader først området i ly af mørket, eller når der er atter er ro.;;; 8963;sns;FIMCI;FIMCI;Forest Intensive Monitoring Coordinating Institute.;;; 8964;sns;Fri vildtbane;;Områder, der ikke er indhegnede.;;; 8965;sns;Gevirstang;;Hjortens gevir består af en højre og en venstre stang, hvorpå der sidder et antal sprosser. Hjorte har normalt ingen sprosser på deres første gevir, der således kun består af de to nøgne stænger. En sådan hjort kaldes en spidshjort*.;;; 8966;sns;Hind;Hind;Betegnelse for en voksen hun af hjortevildt, som f.eks. sika og krondyr.;;; 8967;sns;Hjort;Deer;Betegnelse for voksne hanner af hjortedyr.;;; 8968;sns;Home range;Home range;Det areal, som et eller flere dyr benytter på det givne tidspunkt til de almindelige daglige aktiviteter.;;; 8969;sns;Hochsitz;;Menneskeskabt indretning, typisk en slags trætårn, der benyttes i forbindelse med jagt på hjortevildt og hvor jægeren kan sidde højt (deraf navnet). En hochstand dækker i praksis det samme begreb.;;; 8970;sns;Flugtafstand;;Den afstand til dyret, som et menneske skal overskride før dyret flygter.;;; 8972;sns;LEADER+;;EU-fællesskabsinitiativ som har til formål at afprøve nye ideer med udspring i lokale initiativer der sigter på at fremme lokalt samarbejde og bidrager til at styrke landdistrikternes position.;;; 8973;sns;Gunstig bevaringsstatus;;"Centralt begreb i EF's Habitatdirektiv*. En naturtypes bevaringsstatus er ""gunstig"" når: det naturlige udbredelsesområde og de arealer det dækker inden for dette område, er stabile eller i udbredelse, og når den særlige struktur og de særlige funktioner der er nødvendige for dets opretholdelse på lang sigt, er til stede og sandsynligvis fortsat vil være det i en overskuelig fremtid samt når bevaringsstatus for de arter der er karakteristiske for den pågældende naturtype, er gunstig. En arts bevaringsstatus er ""gunstig"" når: data vedrørende bestandsudviklingen af den pågældende art viser at arten på lang sigt vil kunne opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder, og at artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang eller viser sandsynlighed for at det inden for en overskuelig fremtid vil blive mindsket - og at der sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt at bevare dens bestande.";;; 8976;sns;Hjemmehørende art;;Art der er kommet til landet eller vore farvande ved naturlig indvandring. I modsætning til ikke hjemmehørende art der er kommet hertil ved menneskets hjælp, bevidst introduceret eller indslæbt uden at dette har været hensigten. I bl.a. skovbruget anvendes hjemmehørende arter, men af udenlandsk herkomst (race).;;; 8977;sns;Geodiversitet;;Det samlede geologiske grundlag for naturen, jordlagene, de geologiske profiler i landskabet, de geologiske processer osv.;;; 8978;sns;Høslæt;Hay harvest;At høste græsset på f.eks. eng, strandeng, overdrev eller på en græsmark, med henblik på produktion af hø.;;; 8979;sns;Forureneren-betaler-princippet;;Princippet om at den der har fordel af en given aktivitet, også skal finansiere minimeringen af de risici der er forbundet med aktiviteten, og genoprettelsen af skader som måtte opstå til trods herfor. Betyder at en virksomhed kan stilles økonomisk ansvarlig for den forurening som den måtte have forårsaget.;;; 8981;sns;Internationale naturbeskyttelsesområder;;Områder udpeget i henhold til EU's naturbeskyttelsesdirektiver (Fuglebeskyttelses*- samt Habitatdirektivet*) og Ramsarkonventionen*, jf. bekendtgørelse nr. 782 af 1. november 1998.;;; 8982;sns;Invasiv art;;En art der ved menneskelig aktivitet er indslæbt til et område, og som kan etablere sig og fortrænge andre arter i naturen.;;; 8983;sns;Klapning af materiale;;Aflæsning (dumpning) af materiale på søterritoriet, typisk havbundsmateriale.;;; 8984;sns;Konkurrenceplante;;Planteart der formår at udnytte næringsrige lokaliteter og hurtigt vokse sig store og kraftige. De udkonkurrerer dermed pionér- og nøjsomhedsplanter.;;; 8985;sns;Bern-konventionen;Bern Convention;Konventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt deres naturlige levesteder – Den europæiske Naturbeskyttelseskonvention fra 1979.;;; 8986;sns;Højmose;Raised bog;Tørvedannende plantesamfund der udelukkende får deres vandtilførsel via regnvandet, og som derfor naturligt er meget næringsfattige. Karakteristiske arter er tørvemos, hedelyng, klokkelyng, revling, tranebær, kæruld, tuekogleaks, benbræk, soldug m.fl.;;; 8987;sns;Domesticeret biodiversitet;;Planter og dyr som udnyttes i land-, have- og skovbrug, og som stammer fra vilde arter og/eller konventionelt avlsarbejde. Omfatter således ikke genmodificerede organismer.;;; 8989;sns;Biodiversitetskonventionen;;Konvention om biologisk mangfoldighed, indgået på FN's miljøtopmøde i Rio 1992.;;; 8993;sns;Graduering;Graduation, grading;Begreb der anvendes i den fælles EU-landbrugspolitk til at beskrive medlemsstaternes mulighed for at overføre EU-midler fra f.eks. hektarstøtte til MVJ-ordninger*. Provenuet af gradueringen er øremærket og kan kun anvendes som EU's medfinansiering af udgifterne til yderligere foranstaltninger – inden for rammerne af støtten – til udvikling af landdistrikterne til førtidspensionering, ugunstigt stillede områder og områder med miljørestriktioner, miljøvenligt jordbrug inkl. økologisk jordbrug samt skovrejsning. Graduering forudsætter altså national medfinansiering.;;; 8994;sns;CITES;CITES;"CITES (the Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora) is an international agreement between Governments. Its aim is to ensure that international trade in specimens of wild animals and plants does not threaten their survival. www.cites.org";;; 8997;sns;Forårsfrost;;Kaldes også »forårsnattefrost« eller »senfrost«. Frost i maj-juni efter knopbrydning, hvorved de nye skud skades.;;; 8998;sns;Eksternaliteter;;Følgevirkning af en given økonomisk aktivitet der påføres omgivelserne. I natur- og miljøspørgsmål vil eksternaliteter oftest dreje sig om ulemper af forskellig art, f.eks. forurening af grundvand med pesticider, forgiftning af fisk med tungmetaller eller nedbrydning af ozonlaget.;;; 8999;sns;ECE;ECE;Se UN/ECE*.;;; 9000;sns;Ex situ beskyttelse;;Beskyttelse af organismer uden for deres oprindelige leveområder, eksempelvis i zoologiske haver og genbanker. Ex situ = væk fra stedet, modsat in situ = på stedet.;;; 9002;sns;Center uden mure;;Et forpligtende samarbejde mellem (dele af) flere selvstændige forskningsinstitutioner inden for et særligt emne. Centeret har en egen organisation og økonomi, men ikke lokalefællesskab. Centre uden mure tjener til at samordne og styrke forskning inden for særlige temaer.;;; 9004;sns;Køkkenbordssamtaler;;"Planlægningsform hvor medarbejdere fra offentlige myndigheder og lodsejere gennem samtaler på stedet (""ved køkkenbordet"") aftaler udviklingen på ejendommen, f.eks. m.h.t. naturindhold.";;; 9006;sns;Terrestrisk natur;Terrestrial nature;"Naturen på land; naturtyper som heder, overdrev, enge, strandeng, moser, skove mv.";;; 9008;sns;Udsmid;Discard;Fanget fisk der smides overbord igen af forskellige grunde. Kaldes også discard eller genudsætning.;;; 9010;sns;Vandrammedirektivet;;EU´s Vandrammedirektiv lægger op til en helhedsorienteret tilgang til vandområdeplanlægning og regulering. Administration og regulering skal ske inden for afgrænsede vandområder svarende til såkaldte afstrømningsområder. DIR. 2000/60/EF af 23. oktober 2000.;;; 9013;sns;Økologisk tilstand;;"Centralt begreb i Vandrammedirektivet*. ""God økologisk tilstand"" betyder f.eks. at de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde udviser niveauer der er svagt ændret som følge af menneskelig aktivitet, men kun afviger lidt fra hvad der normalt gælder for denne type overfladevand under uberørte forhold. De fysisk/kemiske parametre skal endvidere have værdier der sikrer at økosystemet fungerer, og at værdierne for de biologiske parametre kan overholdes. For de forurenende stoffer må koncentrationerne ikke overstige kvalitetskrav fastsat nationalt eller på fællesskabsniveau. For prioriterede stoffer skal EU-Kommissionen fremlægge forslag til kvalitetskrav for koncentrationerne i overfladevand, sediment eller biologisk materiale.";;; 9014;sns;Ådal;River valley;Hele det område som er eller har været under påvirkning af åens slyngninger. Ådalene er dannet af gletchere under istiden, samt i mindre omfang af de vandløb, der i dag løber i bunden af ådalene.;;; 9015;sns;Abrupt;;Et hurtigt skifte i aflejringer (f.eks. direkte fra ler til sand uden overgangstekstur i form af blandinger sand/ler). Horisontgrænse, der er mindre end 2 cm.;;; 9016;sns;Adsorbtionskomplex;;Jordbundsbestanddele (specielt lerpartikler og humus), der er negativt ladede og på deres overflader kan fastholde (adsorbere) positive ioner, f.eks. næringsstof-ioner (bl.a. Ca2+, Mg2+, K+), men også H+ og Al3+.;;; 9017;sns;Aggregat;Aggregate;Samling af jordpartikler af karakteristisk 3-dimentionel form og størrelse.;;; 9018;sns;Vandmiljøplanerne;;Vandmiljøplan II fra 1998 skal sikre at den oprindelige målsætning i Vandmiljøplan I fra 1987 om at begrænse/halvere udvaskningen af kvælstof fra jordbruget med 100.000 tons kvælstof pr. år nås i 2003.;;; 9019;sns;Nøglebiotop;Key biotope;Levested af særlig betydning for plante- og dyrelivet. I skoven kan det f.eks. være skovsumpe, lysåbne miljøer eller træer med spættehuller.;;; 9020;sns;Marin natur;;Naturen i de salte vandområder, havets natur.;;; 9021;sns;Miljøbetinget støtte;;Miljøbetinget landbrugsstøtte er med Agenda 2000* indført i EU´s fælles landbrugspolitik i 1999. Efter dette regelsæt skal medlemsstaterne med henblik på at få miljøet bedre integreret i markedsordningerne anvende passende miljøforanstaltninger i forbindelse med de direkte støtteordninger.;;; 9024;sns;Natura 2000-områder;NATURA 2000 areas;Fælles europæisk netværk af naturbeskyttede områder, herunder særligt områder udlagt i henhold til EU's naturbeskyttelsesdirektiver (Habitat*- samt Fuglebeskyttelsesdirektivet*).;;; 9025;sns;Skovkontinuitet;Forest continuity;Kontinuitet = som fortsætter. Skovbevoksninger med eller uden skovdrift som i et langt tidsforløb, f.eks. 100-200 år eller længere, har været domineret af samme træart eller af træarter som er selvsåede, og som ikke alle er blevet hugget om på en gang (renafdrift).;;; 9026;sns;Naturnær skovdrift;;Indebærer kontinuerlige bevoksninger af træer der selvforynges samt at valget af træarter tilpasses lokaliteten, og at der fortrinsvist anvendes hjemmehørende træer og buske, jf. vejledende retningslinier udformet af et udvalg nedsat af Skov og Naturstyrelsen.;;; 9027;sns;EF-Habitatdirektivet;;Rådets direktiv om bevaringen af naturtyper samt vilde dyr og planter (DIR. 92/43/EØF af 21. maj 1992).;;; 9028;sns;Nøjsomhedsplante;;Planteart der er tilpasset næringsfattige og stabile forhold. I næringsrige miljøer udkonkurreres nøjsomhedsarterne af konkurrencearterne*. I ustabile miljøer (f.eks. marker) udkonkurreres nøjsomhedplanterne af pionérarterne*.;;; 9031;sns;Pionérplanter;Pioneer plants;De planter der indfinder sig som de første når forholdene i et område ændres radikalt, f.eks. hvis et område ryddes for vegetation.;;; 9032;sns;Referencemål;;Mål for den størrelse af en fiskebestand som udløser en eller flere beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med fiskeriforvaltningen. Økologiske referencemål er referencemål som er udarbejdet ud fra en økosystembetragtning og ikke alene ud fra hensynet til fiskeriet.;;; 9033;sns;Reolpløjning;Deep ploughing;Pløjemetoder der bl.a. anvendes i forbindelse med træplantning på agerjord for at bringe dybere, næringsfattige jordlag op til overfladen. Pløjedybden er normalt 60-80 cm hvorved eventuelle kulturhistoriske spor kan ødelægges.;;; 9034;sns;Naturkvalitetsplanlægning;;Planlægning af naturkvaliteten som en del af regionplanlægningen og som målretning af naturforvaltnings- og beskyttelsesindsatsen, som foreslået af Wilhjelmudvalget*.;;; 9035;sns;Bufferzoner;Buffer zones;1) Arealer omkring en biotop*, hvori der bør vises særlige hensyn, så livet i biotopen* ikke forstyrres. Bufferzoner er f.eks. aktuelle, når biotopen indeholder f.eks. grævlingegrave, fuglereder eller særlige lyskrævende planter. I bufferzonen kan skovdriften ofte fortsætte uhindret, når der blot udvises særlig opmærksomhed. 2) En brugerdefineret zone med en given afstand omkring et punkt, en linie eller et areal. Dannelse af bufferzoner benyttes indenfor GIS primært til at undersøge om noget ligger indenfor en given afstand fra et geografisk objekt. Det kunne f.eks. være en undersøgelse af antallet af mennesker, der bor mindre end 5 km fra Kastrup Lufthavn. Bufferzoner omkring linier kaldes ofte for korridorer.;;; 9036;sns;Bruttotonnage;Gross tonnage;Måleenhed (rummål) for skibe. Bør ikke forveksles med Bruttoregisterton og der kan ikke meningsfuldt omregnes mellem de to mål. Bør ikke heller forvekslet med de gængse vægtmål.;;; 9037;sns;Rumtæthed;Specific gravity;Veddets relative tørstofindhold (i procent).;;; 9038;sns;Eng;Meadow;(Ferske) enge er ferskvandspåvirkede plantesamfund med ekstensiv udnyttelse i form af græsning eller slåning af naturlige kærsamfund. Vegetationen er lysåben, græs- og urtedomineret og generelt artsrig. Enge er typisk beliggende i å-dale, ved søer og moser, på inddæmmede arealer og hævet havbund. Ved kysterne strandenge.;;; 9039;sns;Tvegehyppighed;;Andelen af træer med tvedelt stamme.;;; 9041;sns;Plustræer;;Træer, der på voksestedet klart udmærker sig i forhold til gennemsnittet.;;; 9042;sns;Paragraf §3-områder;;Naturtyper af særlig naturværdi beskyttet under Naturbeskyttelseslovens §3, omfattende heder, strandenge, strandsumpe, overdrev, ferske enge, moser, søer og vandløb. Loven omfatter sammenhængende arealer større end 2500 kvm., søer større end 100 kvm. og udpegede vandløb. Beskyttelsen indebærer, at områdernes tilstand ikke må ændres uden tilladelse fra det lokale amt.;;; 9044;sns;Generelle retningslinier;;Beskyttelsesforskrift for nøgleelementer, der ønskes besvaret i skoven uanset om de indgår i en nøglebiotop* eller ej. Mange nøgleelementer ligger enkeltvis rundt om i skoven, f.eks. hule træer og myretuer, og er synlige for enhver. Af tidshensyn registreres disse enlige nøgleelementer kun i begrænset omfang i forbindelse med nøglebiotopregistreringen, men ved generelle retningslinier kan skovejeren vælge at beskytte dem overalt i skoven, uanset om de er registreret eller ej.;;; 9046;sns;Nøgleelementer;;Værdifulde strukturer i miljøet, der har betydning for den biologiske mangfoldighed. Ved at udvælge et mindre antal let genkendelige nøgleelementer får man koncentreret sin opmærksomhed om en række repræsentative strukturer, der giver et bredt indtryk af forudsætninger/potentiale for den biologiske mangfoldighed.;;; 9048;sns;Signalarter;Signal species;"En særlig slags indikatorarter, der i nøglebiotopsammenhæng er udvalgt som ""signaler"" for særlige og beskyttelsesværdige tilstande i skoven. Arterne er udvalgt, så de repræsenterer et stort antal værdifulde stedfaste arter. Herved er antallet af arter i registreringssammenhæng reduceret til et antal, der er til at håndtere og kan læres af de fleste. Ikke alle signalarter er lige anvendelige i alle dele af landet. Man må derfor på hver enkelt lokalitet skønne, om enkelte af dem er for almindelige eller for sjældne.";;; 9049;sns;Biologisk sikre grænser;;Udtrykket anvendes om fiskebestande. En fiskebestand opfattes som værende inden for biologisk sikre grænser, når gydebestande og fiskeridødeligheden er over et fastsat niveau (om gydebestand, fiskeridødelighed og referencepunkter, se afsnit 5.5).;;; 9050;sns;Paragraf §16-områder;;Naturtyper af særlig naturværdi beskyttet under Skovlovens §16, omfattende de samme områder som nævnt i Naturbeskyttelseslovens §3, men uden nedre størrelsesgrænse. Beskyttelsen er den samme som for de større arealer i Naturbeskyttelsesloven. For private skove administreres loven af det tilsynsførende statsskovdistrikt.;;; 9051;sns;Herkomst;Origin;= Proveniens. Det geografiske sted, hvor frøet er høstet.;;; 9052;sns;Forårsfrostresistens;;Evne til at tåle sen forårsfrost. Afhænger først og fremmest af sent udspring.;;; 9053;sns;Fremavl;;Produktion af frø eller andet genetisk materiale til fremstilling af planter til brug i skovene eller det åbne land.;;; 9054;sns;Frosttørke;;På en vinterdag, hvor solen varmer, vil nåletræer begynde at fordampe vand. Er jorden samtidig frossen kan rødderne ikke kompensere for vandtabet, og træerne kan få tørkeskader.;;; 9055;sns;Frøavlsbevoksning;;Udvalgt bevoksning eller anlagt plantning, der forventes at producere frø af særligt lovende materiale, f.eks. eftertragtede frøkilder.;;; 9056;sns;Frøplantage;;Anlægges for at producere forædlet frø og indeholder materiale af udvalgte træer, der på deres voksested klart udmærker sig i forhold til gennemsnittet.;;; 9057;sns;Proveniens;Origin;Herkomst. Det geografiske sted, hvor frøet er høstet.;;; 9058;sns;Generativ formering;;Kønnet formering. Hos planter foregår den generative formering som regel ved sporer eller frø og er karakteriseret ved kønsprocesser, der bl.a. omfatter befrugtning. Kønnet formering resulterer i individer, der er genetisk forskellige (se også vegetativ formering*).;;; 9059;sns;Vegetativ formering;;Ved vegetativ formering (ukønnet formering) dannes formeringsorganerne ved almindelige vegetative celledelinger. Der indgår ikke kønsprocesser, og de nye individer bliver i genetisk henseende fuldkommen identiske med moderindividet (se også generativ formering).;;; 9060;sns;Hjælpetræ;;"Træart, som beskytter en hovedtræart mod f.eks. frost eller ukrudt. Indbringes hjælpetræet forud for plantning af hovedtræarten, kaldes den for forkultur; indbringes hjælpetræet samtidig med, kaldes den ammetræ.";;; 9061;sns;Indavlsdepression;;"Nedsat livskraft i forbindelse med indavl; som regel på grund af ophobning af skadelige recessive (ikke-dominante) gener.";;; 9062;sns;Klon;;Individer som er genetisk ens, f.eks. podninger eller stiklinger fra samme træ.;;; 9064;sns;Kåret bevoksning;;Bevoksning, der er godkendt til frøavl alene ud fra kendskab til dens historie og udseende. Der har således ikke nødvendigvis fundet nogen afprøvning sted.;;; 9065;sns;Oprindelse;Origin;Hermed forstås det sted, hvorfra et dyr, en plante eller et materiale oprindeligt stammer.;;; 9073;sns;Kvoter;;Den del af TAC*, som hvert enkelt land eller fiskerflåde har lov til at fange.;;; 9079;sns;Agenda 21;Agenda 21;"Global dagsorden for bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. ""Tænk globalt – handel lokalt"" – et af budskaberne ved Rio-konferencen 1992 der fremhævede betydningen af et lokalt engagement som en forudsætning for at opnå bæredygtig udvikling og løse verdens miljøproblemer. Borgere, græsrødder, virksomheder og den lokale administration samarbejder om de lokale Agenda 21-projekter.";;; 9082;sns;TAC;TAC, Total Allowable Catches;Samlet tilladt fangstmængde af hver enkelt kommercielt udnyttet fiskeart i et bestemt farvandsområde, ”Total Allowable Catches”.;;; 9084;sns;Paragraf §3-arealer;;Naturtyper der er beskyttet mod tilstandsændring i medfør af naturbeskyttelseslovens §3.;;; 9085;sns;IPCC;IPCC;FN´s klimapanel: Intergovernmental Panel on Climate Change. http://www.ipcc.ch/;;; 9087;sns;Generel målsætning;;Amternes målsætninger om et ikke eller kun svagt påvirket dyre- og planteliv mv. anvendes i de kystnære områder, (ofte i en modificeret form i forhold til Miljøstyrelsens vejledning). Målsætningen kan lempes i forhold i et afgrænset område og en bestemt påvirkning f.eks. spildevandsudledning, klapplads*, havbrug.;;; 9090;sns;Gullistearter;;Tidl. anvendt betegnelse for plante- eller dyrearter som er i tilbagegang i Danmark, men dog ikke på rødlisten, samt en oversigt over arter som Danmark har ansvar overfor, defineret som opmærsomhedskrævende arter eller nationale ansvarsarter. I Danmark regnes en art for en national ansvarsart når det vurderes, at mindst 20% af jordens samlede bestand på ét eller andet tidspunkt opholder sig i landet, eller hvis arten globalt betragtes som sjælden.;;; 9095;sns;Introducerede arter;Introduced species;En art, der alene ved menneskelig aktivitet er kommet til et andet område, f.eks. Danmark.;;; 9097;sns;Fremmede arter;;En art betragtes som ikke-hjemmehørende, hvis dens naturlige, det vil sige det historiske udbredelsesområde, er geografisk fjernt. Arter, der kommer til som følge af simpel udbredelse af deres område betragtes som hjemmehørende.;;; 9099;Videnscenter for affald;Terminering;;Proces hvor et system, som kan bestå af et ukendt antal af terminale og ikke-terminale udvekslinger omregnes til kun at bestå af terminale udvekslinger. Alle de terminale udvekslinger fra subsystemerne adderes, og terminering er derfor lig en opgørelse (se LCI*). Bruges i UMIP* for at øge beregningshastigheden.;;; 9100;Videnscenter for affald;Miljøvægtning;;Vægtning af de normaliserede miljøeffekter i forhold til politiske reduktionsmål for udledninger af forskellige stoffer, der bidrager til miljøeffekter. Hvis der er fastlagt kraftige reduktionsmål for en effekt, vægtes effekten højere end andre effekter. Regnes i milli-person- ækvivalenter per år, mPe, og beskriver hvor stor en andel er en persons økologiske råderum systemet har bidraget med.;;; 9102;Videnscenter for affald;Opstrøms aktiviteter;Upstream activities;Dækker aktiviteter, der ligger uden for selve (kerne)-systemet, men som inkluderes i LCA/LCI*. I energimæssig sammenhæng dækker opstrøms aktiviteter den energi der bruges i forbindelse med udvindingen af energien og dermed de emissioner (udslip), som fremkommer pga. dette energiforbrug.;;; 9103;Videnscenter for affald;Organisk affald;Organic householdwaste;Organisk affald defineres ofte som vegetabilsk og animalsk madaffald, og ikke haveaffald eller vådt og beskidt papir, selvom det ofte bortskaffes sammen med madaffaldet.;;; 9105;Videnscenter for affald;SFA;SFA, Substance Flow Analysis;Substance Flow Analysis. Analyse af stoffers flow. Analyse af flow af forskellige stoffer eller grupper af stoffer i gennem et affaldssystem. Affaldsfraktioner opdeles efter deres kemiske sammensætning af grundstoffer (Ctotal, Cfedt, CH4) og/eller grupper af stoffer (VOC, VS, PAH) og der laves en flow-analyse (eller massebalance) over de reaktioner disse stoffer gennemgår.;;; 9106;Videnscenter for affald;Terminal udveksling;;En direkte udveksling med det eksterne miljø i form af input (ressourcer) eller output (emissioner) til og fra et system.;;; 9111;Videnscenter for affald;LCI;LCI;Life Cycle Inventory (eng), LivsCyklus Opgørelse. Opgørelse af alt relevant information om processer, som er inkluderet i en livscyklusvurdering*.;;; 9113;Videnscenter for affald;Jomfruelige materialer;;Materialer, der er produceret eller består af nye materialer (dvs. ikke genanvendte materialer).;;; 9116;Videnscenter for affald;Fornyelige ressourcer;;Ressourcer som kan bruges uden indflydelse på næste generations adgang til disse ressourcer. Eksempler på fornyelige ressourcer er træ.;;; 9119;Videnscenter for affald;Affaldsbehandling;Waste processing;Dækker processer som kompostering, forbrænding, bioforgasning og sortering, neddeling og affaldsreduktion.;;; 9120;Videnscenter for affald;Økologisk råderum;Environmental space;Et acceptabelt niveau for effektpåvirkninger på miljøet for et menneske, for at opretholde et bæredygtigt samfund/miljø.;;; 9121;Videnscenter for affald;Bionedbrydeligt affald;;Dækker mad, haveaffald, papir og karton.;;; 9127;mst;PEM;PEM;PE* - medium density (vægtfylde). Findes endvidere som high density (PEH) og low density (PEL).;;; 9130;mst;Personressourcer = vægtede ressourcer;Person resources;Ressourcer anvendes ofte synonymt med råstoffer. Se opgørelses af ressourcer i enheden PRworld/DK1992 (personressourcer) under vægtning. I projektet er der skelnet mellem energiressourcer – det vil sige ressourcer der udgør det primære energiforbrug, men vægtet efter livscyklusprincipper (se vægtning) samt andre ressourcer som er alle andre råstoffer som ,metaller (Ni, Mn, Cr, Fe, Al, Cu, Zn), mineraler (kalk, kvarts, sand, ler) og vand (overflade og grundvand). Selvom mineralerne og overfladevand medregnes udgør de på grund af vægtnings-metoden meget lidt. UMIP-projektet (UMIP, 1996) danner grundlag for de ressourcer der indgår i beregningen som er de samme der blev opgjort i Familiens miljøbelastning (Miljøstyrelsen, 1996).;;; 9137;mst;PEX;PEX (Cross-linked polyethylene);Krydsbundet polyethylen*.;;; 9144;mst;Bly;Lead;Grundstof. Kemisk betegnelse Pb. Er et giftigt tungmetal, som ved indtagelse ophobes i kroppen og ikke kan udskilles igen. Bly er et blå-gråt metal. Det er blødt og meget tungt. Bly er et af de almindeligste tungmetaller på jorden. Det er let at forme og kan tåle forskellige slags syrer. Bly bruges (2000) især i akkumulatorer, taginddækninger, erhvervsfiskeredskaber og PVC. Blev tidligere tilsat benzin i form af tetraethylbly til forbrændingsmotorer. Når blyholdige produkter ender som affald, spredes blyet i miljøet. Man bliver belastet med bly ved at indtage jord, fødevarer og drikkevand eller ved at indånde støv, der er forurenet med bly. Bly kan påvirke børns indlæringsevne og adfærd og sandsynligvis også deres intelligens. Der er i 2000 i Danmark indført et generelt forbud - med visse tidsbegrænsede undtagelser for blyforbindelser. Herved forbydes bl.a. bly i PVC. Der er desuden gradvist indført forbud mod visse produkter af metallisk bly. Herved forbydes bl.a. taginddækninger og fiskeredskaber af bly.;;; 9145;mst;Testvand;Test water;Vand der anvendes til ekstraktion ved undersøgelse af materialer.;;; 9146;mst;Teststykker;;Materiale udskåret i passende stykker, der bruges til undersøgelse af materialet.;;; 9147;mst;S/V-forhold;S/V relationship;Forhold imellem materialeoverflade (surface) og vandvolumen (volume) i kontakt med materiale - udtrykt i cm2/cm3 = cm-1.;;; 9149;mst;THC;THC;Total kulbrinter fordelt på fraktionerne C6-C10, C10-C25 og C25-C35: Kulbrinter er kemiske forbindelser, hvori der indgår kulstof og brint. Ved kemisk analyse af kulbrinter opgives resultatet som oftest i forhold til kulbrinternes størrelse (antallet af kulstofatomer (C): C6 - C10: Overvejende benzin. C10- C25: Overvejende dieselolie (og let fyringsolie). C25-C35: Olieprodukter, herunder lettere smøreolier. Tungmetallerne Cd, Cr, Cu, Ni, Zn: Cadmium (Cd), chrom, (Cr), kobber (Cu), nikkel (Ni) og zink (Zn). Tungmetallerne indgår bl.a. som bestanddele i akkumulatorer, billak/-maling, metaldele, bremsebelægninger etc.;;; 9150;mst;SKI;;Statens og Kommunernes IndkøbsService, http://www.ski.dk;;; 9152;mst;Lødighedstab;;Kvalitetstab, der sker ved genanvendelse af et materiale. Eksempelvis papirfibre, der bliver kortere, hver gang papiret genanvendes. Lødighedstab er ikke det samme som indsamlingstab.;;; 9153;mst;Allokering;Allocation;Betyder fordeling og bruges dels om fordeling af miljøbelastning ved samproduktion af flere produkter, dels ved fordeling af miljøbelastning på jomfruelige og genanvendte materialer, når materialet indgår i en eller flere genanvendelser.;;; 9157;mst;UMIP-metode;EDIP method;Består af opgørelse af input-/outputmængder ved et produkt samt de tre vurderingstrin: Karakterisering, normalisering, vægtning. For hvert trin knyttes en faktor til de enkelte ressourceforbrug og udledninger.;;; 9158;mst;LCV-databasen;;Miljøstyrelsens EDB-program til LCA-opgørelse jf. UMIP-metoden. Indeholder en række procesdata fra UMIP-projektet.;;; 9162;mst;SINERFA;;Sygehusenes Indkøbs- og Erfaringsudvekslingsforum;;; 9164;mst;MIOS;;Miljøvenligt Indkøb i den Offentlige Sektor;;; 9166;mst;KL;;Kommunernes Landsforening;;; 9167;mst;IKA;;Indkøbere i Kommuner og Amter. Foreningen er nu omdøbt til Foreningen af Offentlige Indkøbere;;; 9168;mst;IDA;;Ingeniørforeningen i Danmark;;; 9169;mst;HK;;Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund. Fagforening;;; 9170;mst;FOA;;Forbundet af Offentligt Ansatte.;;; 9171;mst;UMIP;Environmental Design of Industrial Products (EDIP);Udvikling af Miljøvenlige IndustriProdukter. Det første og største danske projekt om LCA*-metodeudvikling gennemført af IPU - Institut for produktudvikling på DTU.;;; 9173;mst;Akryl;;Et transparent (gennemsigtigt) syntetisk bindemiddel. Fremstilles oftest ved polymerisation af akryl-syre og metha-akryl-syre.;;; 9175;mst;HPC;HPC, Heterotrophic Plate Count;Heterotrophic Plate Count. Heterotrof* kimtal*, dvs kimtal bestemt på et medium ved en eller flere kulstofkilder.;;; 9178;mst;E.O.M;E.O.M;Error Of Mean - den observerede spredning på et tal (anvendes for diskrete værdier).;;; 9181;mst;Primærenergi;Net energy consumption;Også benævnt bruttoenergiforbrug.;;; 9182;mst;Autoklavering;Autoclave;Desinfektionsmetode baseret på opvarmning i trykbeholder, f.eks. ved 120° C i 20 minutter.;;; 9183;mst;Medie;;Næringsopløsning bakterier dyrkes på eller i - er oftest gjort fast ved tilsætning af agar*.;;; 9185;mst;Aktive bakterier;;Levende bakterier, i modsætning til bakterier der er inaktiveret (slået ihjel) ved desinfektion.;;; 9187;mst;EWC;EWC;European Waste Catalogue. Europæisk affalds katalog (samme som EAK).;;; 9188;mst;EAK;;Europæisk Affalds Katalog (samme som EWC). En liste over affald som er udarbejdet i henhold til Rådets Direktiv 75/442/EØF om affald. Listen er ikke en udtømmende liste over affald. Affald som er opført på listen og markeret med fed skrift er farligt affald, når kriterierne for farlighed er opfyldt.;;; 9192;mst;Energigenvinding;;Afbrænding af affald med udnyttelse af energien.;;; 9194;mst;Cellulose-acetat;;Bindemiddel, som er opløseligt i acetone* og special fortyndere. Den tørrede lakfilm er ikke brændbar.;;; 9195;mst;Butyl-acetat;;Et af de mest anvendte organiske opløsningsmidler. (Se acetater*).;;; 9196;mst;CPA;CPA, Central Product Classification of Activities;Central Product Classification of Activities. EU’s centrale produktnomenklatur fra og med 1993. De fire første cifre i CPA svarer til de tilsvarende i NACE, d.v.s. at der er sammenhæng mellem brancher og produkter.;;; 9197;mst;Co-polymer;Co-polymer;En polymer* (plastmateriale), der er sammensat af to eller flere forskellige typer af molekyle-enheder (monomerer).;;; 9198;mst;Color-Standard;Color-Standard;Farve-standard. Et sæt standardiserede farveprøver til sammenligning og klassificering af nuancer (farver) f.eks. NCS, RAL.;;; 9199;mst;Colorimeter;;Instrument til bestemmelse af nuancer (farver), eller farvens styrke.;;; 9200;mst;Cold-check;Cold-check;Prøvningsmetode for bestemmelse af lakkers fleksibilitet. Ved en accelereret prøvning udsættes emnet for temperatursvingninger, normalt fra + 20° til - 20° C. Normalt godkendelseskriterie for lakker er 30 cykler uden krakelelring*.;;; 9201;mst;DBP;DBP;Dibutylphthalat, en klar væske, som anvendes hyppigt som blødgører i lakker.;;; 9205;mst;Carnauba voks;;En af de hårdeste naturvokser, der anvendes i voksblandinger. Udvindes af bladene fra en brasiliansk palme. Smeltepunkt ca. 85° C.;;; 9208;mst;Bæredygtig skovdrift;Sustainable forestry;"Skoverklæringens § 2b (Rio-konferencen) ""Skovressourcer og skovområder bør forvaltes på en bæredygtig måde for at imødekomme de nuværende og fremtidige gererationers sociale, økonomiske, økologiske, kulturelle og åndelige behov. Disse behov omfatter skovprodukter og skovfunktioner såsom træ, træprodukter, vand, føde, foder, medicin, brændsel, læ, beskæftigelse, rekreation, levested for dyreliv, landskabsvariationer, kulstofdræn og -reservoir og andre skovprodukter"".";;; 9209;mst;Butyl-phthalat;;En gruppe af additiver (tilsætningsstoffer), som virker som blødgøringsmiddel i f.eks. plastmaterialer og lakker (f.eks. dibutylphtalat (DBP) og dioctylphtalat (DOP).;;; 9210;mst;Adhæsion;Adhesion;Den egenskab, der får ét materiale til at sidde fast på et andet, f.eks. lak på træ (vedhæftning).;;; 9216;mst;Død mat;;Fuldstændig glansløs (se også glansmat* og silkemat*);;; 9217;mst;Dual-cure (double cure);;Hærdning af materiale efter to forskellige principper. Anvendes f.eks. i styrenfrie polyesterlakker.;;; 9219;mst;DB93;;Dansk Branchekode 1993. Den nomenklatur, hvorefter ale danske brancher er struktureret fra og med 1993, hvilket er obligatorisk for alle EU-lande.;;; 9220;mst;DOP;;Dioctylfthalat, blødgører til plast og lak. Se fthalat*.;;; 9221;mst;Butanol;;Alkohol afledt af butan*. Organisk opløsningsmiddel. Anvendes ofte i lakker. Se alkohol*.;;; 9222;mst;DIN 4 bæger;;Udløbsbæger til viskositetsbestemmelse.;;; 9223;mst;Det økologiske råderum;;Angiver rammerne for, hvor meget det enkelte menneske eller må forbruge eller forurene, uden at Jordens bæreevne bringes i fare.;;; 9224;mst;Desmodur-Desmophen;;Se Polyurethan*.;;; 9226;mst;Denatureret sprit;;Se Denatureret alkohol*.;;; 9227;mst;Delaminering;;Fejl i adhæsion* mellem to forskellige lag, f.eks. to finerer eller finer/lak.;;; 9228;mst;Dehydrere;;At fjerne vand eller fugt.;;; 9230;mst;Afgrænsning;Delimitation / Boundary;"1) En identifikation af, hvilke data eller faser, der bør indgå i miljøvurderingen for at opfylde dens formål, og begrænsning af produktets livsforløb til at omfatte det, der er væsentligt for formålet. 2) Samling af punkter eller objekter der repræsenterer disse punkter der afgrænser en entitet. Grænse anvendes oftest i forbindelse med geometri. Inden for andre områder benyttes termen metaforisk til at beskrive overgangen mellem en entitet og resten af domænet.";;; 9231;mst;Butyl-alkohol;;Se butanol*.;;; 9232;mst;Amin;Amine;Organisk stof, som indeholder en -NH3- gruppe (kvælstofforbindelse). Stofferne er basiske.;;; 9233;mst;Alkyd;Alkyd;En gruppe af syntetiske bindemidler, normalt baseret på fedtsyrer, phthalsyre* og glycerol. Bruges f.eks. som tyktflydende, syntetiske bindemidler i trykfarver. Tørrer ligesom linolie ved kemisk reaktion med luftens ilt (oxidationstørring).;;; 9234;mst;Alkohol;Alcohol;En gruppe af organiske opløsningsmidler. Kemisk er en alkohol et stof, som indeholder en hydroxydgruppe, OH-. Anvendes som opløsningsmidler i lakker f.eks. propanol, isopropanol, butanol, isobutanol og ethanol.;;; 9235;mst;Alkali;Alkali;Base. Alkaliske væsker har en pH-værdi, som er større end 7, og disse er ætsende.;;; 9236;mst;Alifatiske stoffer;Aliphatic compound;Betegnelse for en gruppe organiske stoffer (f.eks. benzin), der ikke indeholder aromatringe.;;; 9237;mst;Appelsinhud;Cellulite;Nopret overflade. Opstår som følge af manglende sammenflydning af overfladebehandlingen. Ses ofte på pulverbehandlede overflader.;;; 9239;mst;Applicere;Applicate;Påføre.;;; 9240;mst;Efterforbrænding;;Metode til bortskaffelse af organiske opløsningsmidler, hvor opløsningsmidlerne opfanges, koncentreres for derefter at blive forbrændt. Denne metode til bortskaffelse af organiske opløsningsmidler udnytter disses brændværdi.;;; 9242;mst;Acetone;Acetone;Et hurtigt fordampende og meget brændbart organisk opløsningsmiddel (alifatisk) med lavt kogepunkt. Er blandbart med vand og praktisk taget alle andre organiske opløsningsmidler.;;; 9243;mst;Acetater;Acetates;En gruppe af organiske opløsningsmidler, som er fremstillet på basis af alkoholer og eddikesyre. Acetaten får navn fra den anvendte alkohol f.eks. ethyl acetat (fra ethyl alkohol). Nogle almindeligt anvendte acetater er butyl acetat, isobutyl acetat, ethyl acetat og methyl acetat.;;; 9244;mst;Accelerere;Accelerate;At øge hastigheden.;;; 9250;mst;Brag;;"Små revner, der opstår i finer ved knivskæring eller skrælning. Risikoen for, at ""bragene"" markerer sig i den færdiglakerede overflade øges, når finerfugtigheden ved fineringen er større end 8%. Revnerne (bragene) følger altid fiberretningen i modsætning til krakelering*, hvor revnerne forløber uafhængigt af træets fiberretning.";;; 9251;mst;Boreale skove;;Skove der vokser i tempererede klimabælter.;;; 9253;mst;Blæredannelse;;"Fejl i lakfilmen som følge af, at luft ""fanges"" i lakfilmen f.eks. på grund af for hurtig fortynder og/eller for høj varme. Flygtige stoffer i underlaget f.eks. fugt kan ligeledes give anledning til blæredannelse.";;; 9254;mst;Blegning;Bleaching;Behandling med et middel, der kan gøre f.eks. misfarvninger eller for mørkt træ lysere. Typisk anvendes brintoverilte (35%) tilsat 2-5% vol. ammoniakvand (25%) eller oxalsyre.;;; 9255;mst;Anilin farver;;Farvestoffer fremstillet på basis af anilin* og olie eller tjære. Anvendes til bejdser i forskellige typer, som kan opløses i vand, alkohol eller andre opløsningsmidler.;;; 9258;mst;Bindemiddel;Agglomerant, binding agent;"Betegnelse for den del af en laks/malings tørstofindhold, som danner den færdige lakfilm (overflade). Stoffer i farve, lakker, lime, bestrygningsmasse, fotoemulsioner, kopihinder o.l., som dels binder komponenterne sammen, dels binder produkterne til den overflade, de skal sidde fast på. Bindemidler er normalt stormolekylære stoffer, f.eks. forskellige typer harpiks, plast, alkyder, acrylater, methacrylater, epoxy eller tørrende olier.";;; 9262;mst;Bark;Cortex;Bark fjernet fra stammer på savværker eller anden primær træindustri.;;; 9264;mst;Arbejdsmiljøprofil;;Grafisk afbildning af potentielle belastninger i arbejdsmiljøet.;;; 9265;mst;Bivoks;Beeswax;Naturvoks, som udvindes af biceller. Smeltepunkt ca. 66° C.;;; 9267;mst;Udbyttekonstant;Yield constant;Antallet eller massen af bakterier, der dannes per vægtenhed substrat;;; 9270;mst;BTX;BTX;Samlebetegnelse for stofferne Benzen*, Toluen* og Xylener*;;; 9278;mst;Akklimatisering;Acclimation;En organismes tilpasning, f.eks. til ændret miljø.;;; 9283;mst;Abiotisk;Abiotic;Ikke biologisk;;; 9287;mst;DILF;;Dansk Indkøbs- og Logistikforum;;; 9296;mst;Triplikat;;Tre gentagelser, f.eks. af forsøg.;;; 9297;mst;Inhibering;Inhibition;Hæmning, nedsættelse af aktiviteten eller væksten for bl.a. bakterier ved tilstedeværelse af specifikke stoffer eller miljøfaktorer;;; 9302;mst;Energikilde;Energy resource;Kilde til energi for organismernes livsprocesser, f.eks. organisk stof (de fleste bakterier og dyr) eller sollys (f.eks. planter);;; 9305;mst;Kulstofkilde;Carbon source;Kilde til kulstof-atomer til opbygning af biomasse, f.eks. organisk* stof eller CO2*. Kulstofkilden er ikke altid det samme som energikilden;;; 9306;mst;Anabolisme;Anabolism;De stofskifteprocesser, der fører til opbygning af ny biomasse.;;; 9308;mst;Eftervækst;;Stigningen i antallet af bakterier i drikkevandet undervejs fra vandværket til forbrugeren.;;; 9309;mst;Dybdeudsæd;;Analytisk princip ved bakterietællinger, hvor prøven støbes ind i agaren. Hvert kim i prøven danner en diskosformet koloni inde i agaren, (i modsætning til overfladeudsæd);;; 9314;mst;Geometrisk middelværdi;;Den geometriske middelværdi beregnes ved at bestemme middelværdien af de logarimerede data og herefter tage antilogaritmen.;;; 9316;mst;Henstandsforsøg;;Forsøg, hvor udviklingen i koncentrationen af et stof eller en organisme i en prøve bestemmes over en tidsperiode.;;; 9317;mst;Agarplade;Agar plate;Agar*, der støbes i en petriskål. En petriskål er en flad skål med låg. Anvendes til tælling og dyrkning af bakterier.;;; 9318;mst;Agar;Agar;Gelédannende stof udvundet af tang. Anvendes til at dyrke bakterier og svampe på. Flydende ved høj temperatur. Agaren kan tilsættes næringssalte, kulstofforbindelser etc. som mikroorganismerne lever af.;;; 9320;mst;RON;RON, Research Octane Number;Research Octane Number. Et mål for antibankningseffekten af et stof på motoren. Tallet findes ved laboratorieforsøg med motor ved høje omdrejningstal. Metoden er beskrevet i EN 25164. RON tallet varierer med kulbrintens struktur. Isooctan (2,2,4-trimethylpentan) har RON 100 pr. definition. Rent n-heptan har RON 0 pr. definition. Måles på en testmotor ved lavt omdrejningstal og simulerer som sådan forholdene under bykørsel.;;; 9321;mst;prEN;prEN;Forslag til europæisk standard;;; 9325;mst;Assimilerbart organisk kulstof;Assimilate organic carbon;Den del af det organiske kulstof, der nedbrydes let og resulterer i vækst af bakterier. Forkortes AOC.;;; 9326;mst;Metanotrof;;Bakterie, der kan oxidere* metan*.;;; 9327;mst;Totalt antal bakterier;;Antal bakterier, bestemt ved tælling i mikroskob, f.eks. AODC*.;;; 9330;mst;Renkultur;Pure culture;En kultur af bakterier og planter, hvor der kun er en art tilstede;;; 9331;mst;Overfladeudsæd;;Princip ved tælling af bakterier hvor prøven spredes på overfladen af en agarplade*. Bakterierne danner en synlig koloni på overfladen af agarpladen (i modsætning til dybdeudsæd).;;; 9334;mst;Eftervækstpotentiale;;Potentialet for vækst af bakterier i en vandprøve.;;; 9336;mst;Polær;Polar;1) Betegnelse for molekyle med uens elektronfordeling, se *polaritet. 2) Polær opmåling er en fastlæggelse af terrænpunkter i forhold til et punkt (pol) og en given retning.;;; 9337;mst;Legionella;Legionella;Se Legionellabakterie*.;;; 9338;mst;Kimtal 21 °C;;Ved det aerobe* kimtal ved 21 °C forstås antallet af synlige kolonier af bakterier på agar* dyrket ved 21 °C.;;; 9339;mst;Katabolisme;;Nedbrydende stofskifteprocesser, hovedsageligt til dannelse af energirige forbindelser som f.eks. ATP*.;;; 9340;mst;Inokulum;Inoculum;Podemateriale. F.eks. en bakteriekultur der tilsættes et forsøg, eller en kultur af mælkesyrebakterier der tilsættes mælk for at lave yougurt.;;; 9341;mst;Inokulere;Inoculate;At pode. At tilsætte et podemateriale f.eks. til et forsøg.;;; 9342;mst;Inkubere;Incubate;Når man dyrker bakterier op eller laver forsøg med bakterier, alger mv. taler man om at inkubere, når prøveflasken eller den podede agarplade stilles i varmeskab under definerede, kontrollerede forhold.;;; 9343;mst;Ikke-flygtigt organisk kulstof;;Analysemetode, hvor uorganisk kulstof fjernes ved gennembobling ved lavt pH, og prøvens indhold af organiske forbindelser oxideres* katalytisk* ved 680 °C, og den dannede CO2 måles ved IR-spektrofotometri.;;; 9347;mst;NOM;NOM, Natural organic matter;Natural organic matter. Naturligt organisk* stof.;;; 9348;mst;Eksposition;;Udsættelse for (typisk forurening);;; 9351;mst;Confounder;Confounder;Faktor der kan påvirke en målt sammenhæng mellem eksponering og sygdom;;; 9354;mst;Firewall;Firewall;en digital mur, der spærrer for adgang til data, hvis brugeren ikke har autoriseret adgang;;; 9356;mst;Geokodning;Geocode;Stedfæstelse af et objekt i et digitalt koordinatsystem, som gør de tilhørende data umiddelbart egnede til indlægning som et tema i GIS* og præsenterbare i de digitale kort.;;; 9358;mst;R2A;R2A;Vækstmedie til bestemmelse af kimtal. Er specielt tilpasset de næringsfattige forhold i drikkevand.;;; 9360;mst;Preloading;Preloading;Belastning af aktiv kul med det aktuelle vand uden forurening. Herved sker der en fremadskridende deaktivering af det aktive kul pga. mætning af det aktive kul med bl.a. naturligt organisk stof (NOM).;;; 9363;mst;PAC;PAC, Powdered Activated Carbon;Powdered Activated Carbon. Pulveriseret aktiv kul.;;; 9365;mst;Upflow system;Upflow system;Kolonnesystem, hvor vandet/væsken bevæger sig opad.;;; 9367;mst;Elasticitet;;Fleksibilitet. Evnen til at strækkes og vende tilbage til oprindelig størrelse.;;; 9368;mst;AMU-center;;ArbejdsMarkedsUddannelses-center;;; 9369;mst;AMERFA;;Erfaringsudvekslingsgruppe for amtsindkøbschefer i Danmark;;; 9370;mst;A-klubben;;Klub for offentlige organisationer og boligselskaber, der vil gøre en konkret indsats for at reducere elforbruget. Medlemmerne indgår en fireårig aftale med Elsparefonden om at købe de mindst elforbrugende apparater.;;; 9371;mst;Tørstof indhold;Dry matter content;"Indholdet af tørstof (TS). Bruges ofte til at standadisere f.eks. jord. I slam angives TS som volumenprocent af det totale volumen slam (fastfase + vandfase). Et tørstofindhold på 3 % w/v betyder derfor at 1 m3 slam indeholder ca. 30 kg tørstof og 970 liter vand. Ved at afvande slammet kan andelen af TS i slammet øges til ca. 20 % w/v hvilket resulterer i at 1 m3 slam (3% TS) ""reduceres"" til ca. 0,15 m3 slam (20% TS). Denne reduktion i volumen har betydning hvis slammet skal transporteres over længere afstande.";;; 9372;mst;Total-P;;Total fosfor. Fosforindholdet i alle forekommende fosforforbindelser.;;; 9375;mst;MBNDK;;En forkortelse for traditionelle danske renseanlæg med mekanisk rensning, biologisk rensning for organisk stof og kvælstof samt kemisk rensning for fosfor.;;; 9377;mst;BOD5;BOD5;Biochemical Oxygen Demand. Biokemisk iltforbrug. Mængden af organisk stof udtrykt ved den mængde ilt (O2) der skal til for at nedbryde det organiske stof under iltholdige forhold. Kan også angives i mængder pr. døgn, eksempelvis 60 g BOD5/PE/døgn. Indekset på 5 henviser til målemetoden, der løber over en periode på 5 døgn.;;; 9380;mst;NOVA 2000;;Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljøet;;; 9389;mst;AC;AC;Activated carbon. Aktivt kul*.;;; 9393;mst;Transversal;Transversal;Sideværts.;;; 9394;mst;AOC;AOC;Assimilerbart organisk kulstof*. Den kulstoffraktion, der kan anvendes til mikrobiel vækst. Måles normalt vha. to specifikke renkulturer.;;; 9396;mst;AODC;AODC;Acridine Orange Direct Count. Efter farvning med et fluorescerende stof (acridine orange) tælles prøvens bakterier ved direkte mikroskopi. Målingen svarer til epifluorescens tælling (DEFT).;;; 9397;mst;Sorption;Sorption;Proces, hvor stoffer binder sig til jord.;;; 9398;mst;Sorbent;Sorbent;Det medie, der sorberer et stof (sorbat*) (f.eks. jord);;; 9399;mst;Sorbat;Sorbate;Det stof, der bindes ved sorption* af sorbenten;;; 9400;mst;Sekundært substrat;Secondary substrate;Betegnelse for organisk stof, som mikroorganismer ikke kan benytte som vækstsubstrat eller energikilde, sådant substrat kan alligevel omdannes ved co-metabolisme*.;;; 9403;mst;Recalcitrant;Recalcitrant;Svært nedbrydeligt;;; 9404;mst;Primært substrat;Primary substrate;Betegnelse for organisk stof, som mikroorganismer kan benytte som vækstsubstrat og energikilde. Benyttes navnlig i forbindelse med cometabolisme*.;;; 9406;mst;EBCT;EBCT;Empty Bed Contact Time, dvs. hydraulisk opholdstid, Th.;;; 9407;mst;Moving bed;;Kolonnesystem, hvor det granulære medium bevæger sig.;;; 9408;mst;Kontaminere;;Forurene.;;; 9409;mst;Kimtalsbestemmelse;;Metode til bestemmelse af bakterietal i en prøve. Kimtallet angiver antallet af bakterier, der er i stand til at danne en koloni på et fast vækstmedie (f.eks. R2A).;;; 9410;mst;Heterotrof organisme;Heterotrophic organism;Organisme, der får energi fra organiske stoffer. I modsætning til autotrofe* organismer, der får energi fra uorganiske stoffer eller sollys.;;; 9411;mst;GAC;GAC;Granulært aktiv kul.;;; 9412;mst;Freundlich isoterm;;Matematisk udtryk for sammenhængen mellem adsorptionskapacitet og ligevægtskoncentrationen af forureningen.;;; 9413;mst;Fixed-bed;Fixed-bed;Kolonnesystem, hvor det granulære medium er fastsiddende.;;; 9415;mst;Elektrondonor;;Et stof, der afgiver elektroner i en redoxproces, dvs. at elektron-donoren oxideres*. Ved heterotrof* omsætning er organisk stof elektrondonor.;;; 9416;mst;A-politik;;Indkøbspolitik, hvor der vælges energieffektive A-mærkede produkter.;;; 9417;mst;Downflow system;;Kolonnesystem, hvor vandet bevæger sig nedad.;;; 9420;mst;CFU;CFU;Colony forming unit. Kimtal. Antal bakterier i en prøve talt som kolonier på en agarplade (pladespredning).;;; 9421;mst;BOM;BOM;Biodegradable organic matter. Biologisk nedbrydeligt organisk stof.;;; 9422;mst;BET metoden;BET method;Braunauer, Emmett og Teller metoden til bestemmelse af det specifikke areal på aktiv kul.;;; 9423;mst;BDOC;BDOC;Biodegradable organic carbon. Biologisk nedbrydeligt organisk kulstof.;;; 9424;mst;BAM;;2,6-diklorbenzamid. Et nedbrydningsprodukt af pesticidet dichlorbenil.;;; 9425;mst;Exoenzymer;;Ekstracellulære enzymer. Enzymer, der fungerer udenfor cellen.;;; 9429;mst;Ældning;Ageing;Påvirkning af en overflade eller et materiale på en måde, som med tiden vil ændre overfladens/materialets udseende og/eller egenskaber. Ved accelereret ældning efterlignes tidens, temperaturens, fugtighedens og lysets indvirkning på materialer og overflader.;;; 9430;mst;Zaponlak;Silver lacquer;Er i princippet en opløsning af nitrocellulose med tørstofindhold på ca. 10%. Den giver en meget tynd, farveløs film. Kan anvendes som isolationslak på lyse træsorter og på træsorter med generende indholdsstoffer.;;; 9431;mst;Xylen;Xylene;Også kaldet xylol. Aromatisk organisk opløsningsmiddel.;;; 9432;mst;X-ray;X-ray;Røntgenstråler*.;;; 9433;mst;Weather-o-meter;Weather-o-meter;Et apparat, som anvendes til accelereret prøvning af overfladebehandlingers modstandsevne mod udendørs påvirkninger.;;; 9434;mst;Biotiske materiale;;Biotiske materialer er dyre- og plantemasse (til forskel fra ikke biologiske materialer);;; 9436;mst;Dematerialisering;;"Tilvejebringelse af samme serviceydelser (""velfærd"") under anvendelse af færre materielle ressourcer.";;; 9440;mst;Vinyl;Vinyl;Stor gruppe af polymeriserede, syntetiske materialer, som er fremstillet på basis af acetylen og klorbrinte.;;; 9441;mst;Varmeprøvning;;Prøvning af en overflades modstandsdygtighed overfor varmepåvirkninger, både tør og fugtig.;;; 9442;mst;Vandbejdse;;Bejdse fremstillet med vandopløselige farvestoffer og med vand som opløsningsmiddel.;;; 9443;mst;Toxisk;Toxic;Se toksisk*.;;; 9444;mst;Acrylat;Acrylate;"En generel kemisk betegnelse for en stofgruppe, der er baseret på akrylsyre. Det er ofte underforstået, at der hermed menes en polymer. Methakrylater, som kemisk set er forskellige fra akrylater, henregnes også som akrylat. Til UV-hærdende trykfarver og visse fotopolymere trykforme anvendes reaktive acrylater, hvoraf nogle er tungtflygtige opløsningsmidler, medens andre er tyktflydende bindemidler. Det reaktive viser sig ved, at molekylerne ved belysning med ultraviolette stråler (UV-stråler) er i stand til at ""danne"" store netværk, hvorved stoffet hærder. Mange reaktive acrylater er kendte allergene* stoffer, således at der ved kontakt med huden vil være stor risiko for at udvikle allergi*.";;; 9445;mst;Væskeprøvning;;Prøvning af en overflades modstandsdygtighed overfor væsker f.eks. vand, alkohol, kaffe, rengøringsmidler, syre, baser osv.;;; 9446;mst;MFA;MFA;Material Flow Accounts – materialestrømsregnskaber. Kan dække hele økonomier (overall MFA) eller bestemte produker eller strømme af bestemte stoffer gennem økonomien.;;; 9447;mst;Effektækvivalent;;Potentielt bidrag til en miljøeffekt udtrykt som en ækvivalent mængde af referenceforbindelsen for miljøeffekten.;;; 9448;mst;TMR;TMR, Total Material Requirement;Total Material Requirement – omfatter TMI* + de indirekte materialestrømme, der er forbundet med import af råstoffer samt halv- og helfabrikata, men som aldrig kommer ind over landegrænsen.;;; 9449;mst;TMI;TMI, Total Material Input;"Total Material Input – omfatter DMI* + de indenlandske, ubrugte materialer, som er fremkommet ved udvinding af de brugte materialer, også kaldet ""indenlandske økologiske rygsække"" eller ""hidden flows"".";;; 9450;mst;TMC;TMC, Total Material Consumption;Total Material Consumption – omfatter TMI* fratrukket eksporten.;;; 9451;mst;Ressourceintensitet;Resource intensity;Ressourceintensitet er den reciprokke værdi af ressourceeffektiviteten* og udtrykker, hvor store mængder ressourcer (MI*), der er nødvendige for at fremstille et produkt eller drive en økonomi. Bæredygtig udvikling = faldende ressourceintensitet.;;; 9452;mst;Ressourceeffektivitet;Resource effectiveness;Ressourceeffektivitet er et udtryk for, hvor effektivt en økonomi er i stand til at udnytte de ressourcer, der pumpes igennem den. Kan udtrykkes f.eks. som TMR* eller DMI* pr. indbygger eller pr. BNP. Udtrykt i f.t. BNP fås således et udtryk for, hvor mange ton et givent samfund er nødt til at mobilisere for at generere f.eks. 1000 kr. bruttonationalprodukt (eller omvendt: hvor stort et bruttonationalprodukt er samfundet i stand til at generere pr. ton mobiliseret materiale). Bæredygtig udvikling = stigende ressourceeffektivitet.;;; 9453;mst;OMFA;OMFA, Overall Material Flow Accounts;Overall Material Flow Accounts – se MFA*.;;; 9454;mst;Abiotiske materialer;Abiotic materials;"Abiotiske materialer er et begreb hentet fra økologien, hvor det dækker over alle de materialer i et økosystem, som ikke er dannet ved én eller anden livsproces. I materialestrømsanalyser dækker begrebet lidt bredere, således også f.eks. ""jord"", som i strengt økologisk/videnskabeligt perspektiv kan opdeles i mineraljord og humus, hvor sidstnævnte pr. definition er biotisk. I MFA*-sammenhænge bruges abiotiske materialer synonymt med ikke-fornyelige ressourcer som metaller, mineraler, fossile brændsler, sten, grus, jord etc.";;; 9455;mst;MI;;Material Input – materialeinput (i f.eks. et produkt eller en økonomi). Kan opgøres per serviceenhed, MIPS -–se denne.;;; 9533;mst;Glittet;;Se glitning*.;;; 9534;mst;Faremærke;;Et symbol, der skal være synlig på produktet, og som angiver produktets farer. Der findes forskellige symboler og de skal være udfærdiget nøjagtigt som vist i bilag 3 i klassificeringsbekendtgørelsen. Faresymbolerne skal være med sort tryk på orangegul baggrund (orangegul=Pantone 165C eller Dansk Standard 735 nr. 20). De orange faresymboler findes blandt andet på maling, terpentin, benzin og havegifte. Faresymbolerne advarer, hvis et produkt er farligt, f.eks. giftigt, brandfarligt eller ætsende eller farligt for miljøet. Sammen med faresymbolerne er der altid en tekst, der fortæller hvordan det er farligt.;;; 9535;mst;Glitning;;Papiroverflader gøres glatte ved glitning i en kalander. Processen kaldes også kalandrering. Der findes både matglittet og blankt glittet papir, samt flere mellemliggende glitningsgrader.;;; 9537;mst;FSC;FSC;"Forest Stewardship Council er en international paraplyorganisation med omkring 200 organisationer og firmaer som medlemmer. FSC er et internationalt mærke, hvis formål er verden over at støtte skovbrug, der er til gavn for både skovnaturen; de mennesker, der bor og arbejder i skoven; skovens gæster, og for skovejeren. De 10 overordnede principper kan findes på hjemmesiden http:/www.fsc.dk/fsc_10prin.html. Omkring 0,3% af verdens skovareal er FSC-certificeret og størstedelen heraf tilhører de store svenske skovindustrier og visse polske statsskove.";;; 9539;mst;Fotoinitiator;;Lysfølsomme stoffer som ved belysning med UV-stråler starter polymeriseringen (dannelsen af polymerer*).;;; 9540;mst;Forvitring;Weathering;Nedbrydning under indflydelse af vind, vand, sollys og forurening.;;; 9544;mst;Flygtige organiske opløsningsmidler (VOC);Volatile organic compound (VOC);Fællesbetegnelse for flere grupper af organiske, tyndtflydende, letfordampelige væsker, bl.a. kulbrinter, alkoholer, ethere, estere m.fl., der kan anvendes om opløsnings- og fortyndingsmiddel i visse farver, lakker og lime samt afvaskere. Dampene fra organiske opløsningsmidler er generelt brandfarlige, sundhedsskadelige og skadelige for miljøet.;;; 9545;mst;Glitningsgrader;;Se glitning*.;;; 9550;mst;Bestrøget;;Se bestrygning*.;;; 9551;mst;Bestrygningsmasse;;Se bestrygning*.;;; 9552;mst;Bestrygningslag;;Se bestrygning*.;;; 9553;mst;Bestrygning;;"Papir, der fortrinsvis skal anvendes til trykning af farvebilleder, er ofte bestrøget, dvs. at der på papiroverfladen er lagt et lag eller masse, der gør overfladen mere jævn. Der findes både blankt og matbestrøget papir. Ofte anvendes den engelske betegnelse ""coated"" i stedet for ""bestrøget"".";;; 9554;mst;Bionedbrydelig;Biodegradable, biologically decomposable;Stoffer og materialers evne til at nedbrydes i forskellige naturlige miljøer, f.eks. vand og jord.;;; 9556;mst;Bæredygtig;Sustainable;"Bæredygtighedsbegrebet omfatter tre centrale elementer; nemlig økonomiske, økologiske og sociale aspekter. Begrebet er et abstrakt begreb, men bruges i daglig tale, når miljø og ressourceforbrug ved produktion vurderes i forhold til de miljømæssige aspekter. Det, at menneskers brug af naturen ikke forringer naturen. Oprindeligt betød ""ikke forringe"" blot, at udbyttet af naturressourcer ikke måtte aftage fra år til år; efterhånden kom det til at betyde, at den biologiske mangfoldighed ikke måtte aftage; med Brundtlands-kommissionens rapport fra 1987 blev der yderligere tilføjet kravet om, at adgangen til natur og naturressourcer skulle være ligeligt fordelt mellem rige og fattige og mellem nuværende og kommende generationer.";;; 9559;mst;Animalsk baseret varmlim;;Er en vandig naturlim, som udvindes af animalsk hud, hove og knogler. Disse lime tørrer ved afkøling og fordampning af vand. De anvendes i begrænset omfang mest til fremstilling af kassetter og beklædning af bogomslag og kasser med papir.;;; 9560;mst;Animalsk;Animal;Stammer fra dyr.;;; 9561;mst;Ammoniumthiosulfat;;Fikser indeholder thiosulfater, der fungerer som fikseringsmiddel og kompleksdanner. Ammoniumthiosulfat bidrager til spildevandet med én ikke ubetydelig mængde kvælstof (som aminer* eller ammonium*).;;; 9563;mst;Algemiddel;;Se Biocider*.;;; 9564;mst;Adressering;;Tryksager kan med specialudstyr påføres navn og adresse. Adresseringen kan også ske på selvklæbende etiketter, som efterfølgende påklæbes tryksagen. Påtrykningen af adressen sker som regel med inkjet, hvor farven overføres til papiret ved, at det sprøjtes ud gennem små mundstykker. Inkjet-farven kan være baseret på vand eller organiske opløsningsmidler.;;; 9567;mst;Derivatiseret;;Afledt af.;;; 9569;mst;Der blaue Engel;;"Er et statsligt tysk miljømærke. Den første ""blå engel"" blev uddelt i 1978. I dag har ca. 3.500 varer i Tyskland fået mærket. ""Den blå engel"" sættes på varer, der – i sammenligning med andre varer inden for varegruppen – er de mest miljøvenlige. Reglerne for at få mærket er fastlagt med udgangspunkt i en vugge-til-grav analyse.";;; 9570;mst;De-inking;;En proces, som har til formål at rense genbrugspapiret for farve og lak samt fjerne lim og andre urenheder, således at nyt papir kan fremstilles af fibrene i stedet for at anvende jomfruelige fibre. De-inking af papir kan foretages efter 2 hovedprincipper: vaskning og flotation. De indledes begge med, at papiret opslemmes i rigelige mængder vand under mekanisk (og kemisk) påvirkning. Under denne proces frasorteres plast, hæfteklammer og andre større urenheder.;;; 9572;mst;CTPress;CTPress;Computer-to-press, CTPress, er en ny og endnu ikke særlig udbredt teknologi. Princippet i CTPress er, at tekst (data) overføres direkte fra en computer til trykformen, som er monteret i trykmaskinen. Der fremstilles således hverken film eller plader i traditionel forstand. Trykbilledet brændes ind på trykpladen med elektroder eller IR-laserdioder, som fjerner en silikonebelægning og eksponerer en polyesterbase, som vil tiltrække trykfarve. Trykningen sker i vandfri offset.;;; 9573;mst;CTPaper;CTPaper;Computer-to-print eller Computer-to-paper, CTPaper, er en anden betegnelse for digital trykning. CTPaper dækker over et antal tryk- eller kopimetoder, hvor data fra computeren overføres direkte til papir i en printer eller andet udstyr. Da der ikke fremstilles film eller en statisk trykform, kan teksten ændres fra tryk til tryk. Digital trykning anvendes både til prøvetryk og til egentlig produktion af tryksager.;;; 9575;mst;CMYK;CMYK;Engelsk betegnelse for de fire farver, der anvendes til 4-farvetrykning. Se også Europa-farver*.;;; 9577;mst;CH4;CH4;En gasart, som bl.a. dannes ved forrådnelse af organisk materiale, og som bidrager til drivhuseffekten.;;; 9579;mst;Coating;;Se coated*.;;; 9580;mst;Coatemasse;;Se coated*.;;; 9581;mst;Coated;Coated;"Dækket eller påført. Engelsk udtryk, som anvendes hyppigt. ""Two coats"" svarer til to gange lak. Papir, der fortrinsvis skal anvendes til trykning af farvebilleder, er ofte bestrøget, dvs. at der på papiroverfladen er lagt et bestrygningslag eller bestrygningsmasse, der gør overfladen mere jævn. Der findes både blankt og matbestrøget papir. Ofte anvendes den engelske betegnelse ""coated"" i stedet for ""bestrøget"".";;; 9584;mst;Bæredygtigt skovbrug;Sustainable forestry;"Der er ikke truffet globale beslutninger om en definition af og kontrol med, hvad bæredygtigt skovbrug er. Bæredygtighedsbegrebet omfatter tre centrale elementer; nemlig økonomiske, økologiske og sociale aspekter. De overordnede mål er at bevare skovens biodiversitet samt at sikre genressourcerne.";;; 9588;mst;Keton;Ketone;Organiske stoffer, der indeholder carbonylgrupper. Oxidationsprodukt af sekundære alkoholer. Ketoner indeholder radikalet =CO. Normalt gennemsigtige væsker, f.eks. acetone* og methyl-ethyl-keton (MEK) og methyl-isobutyl-keton (MIBK).;;; 9589;mst;Kaustisk soda;Caustic soda;Se Natriumhydroxid*.;;; 9592;mst;Kassation;;Emner eller dele af emner fra produktionen, der ikke opfylder kvalitetskrav.;;; 9593;mst;Jernfosfatering;;Se fosfatering*.;;; 9594;mst;Knopslibning;;Let bortslibning af ujævn- og urenheder fra især første gang lak.;;; 9596;mst;Kogepunkt;Boiling point;Den temperatur, hvor en væskes damptryk er lig det ydre tryk. Ved 1 atm er vands kogepunkt 100° C. Ethanols* er ca. 78° C;;; 9597;mst;Inhibitor;Inhibitor;Et kemikalie, som standser en kemisk reaktion, f.eks. hærdning af en enkomponent syrehærdende lak (lagerholdbarhed).;;; 9598;mst;Infrarød;infrared;Betegnelse for en stråling, der afgives fra en varm genstand. Anvendes ved hærdning/tørring af lakker. Bølgelængder fra 1 mikro meter* til 1 mm.;;; 9600;mst;Imin;;Et stof, der dannes ud fra keton* og amin*.;;; 9601;mst;Højfrekvens;High frequency;Se mikrobølge*.;;; 9602;mst;Hygroskopisk;Hygroscopic;Betegnelse for materialer, der kan optage/afgive fugtighed fra/til luften, f.eks. træ.;;; 9603;mst;Hygrometer;Hygrometer;Instrument til bestemmelse af luftens relative fugtighed.;;; 9606;mst;Kutterspån;;Små partikler frembragt ved høvling, fræsning og lign. af træ.;;; 9608;mst;Linolie;;"Olie fremstillet af hørfrø. Tidligere anvendt til fernis, malinger og til træolie. Anvendes som basis for linoleum*. Som overfladebehandlingsmiddel har linolie fået sin renæssance ved produktion af de såkaldte ""bio""-møbler.";;; 9609;mst;Linoleum;;Belægningsmateriale for f.eks. bordplader og gulve. Fremstillet på basis af linoli* tilsat fyrreharpiks og træmel eller kork.;;; 9610;mst;Limtræ;Laminated wood;Lameller, stave eller planker af træ limet sammen til større emner som limtræsdrager, -buer og møbelplader.;;; 9611;mst;Lignin;;Det naturlige bindemiddel, som holder f.eks. træfibre sammen. Virker også som bindemiddel (lim) i hårde træfiberplader (formaldehydfri) i modsætning til MDF (Medium Density Fibreboard), som limes med Urea- eller urea–melamin lim.;;; 9612;mst;Ligevægtsfugtighed;;Træ og andre hygroskopiske materialer indstiller sit fugtindhold efter den relative luftfugtighed i omgivelserne. Dette fugtindhold kaldes ligevægtsfugtigheden. Som en tommelfingerregel kan for træ angives, at 50% af relativ luftfugtighed (RH) modsvarer en ligevægtsfugtighed på ca. 10%. (Den relative luftfugtighed divideret med 5).;;; 9615;mst;Lagtykkelse;;Overfladebehandlingens tykkelse, måles i mikrometer.;;; 9616;mst;Hot-airless;Hot-airless;Sprøjteprincip (air-less), hvor lakken opvarmes i sprøjtepistolen. Medfører, at der kan anvendes lakker med et højere tørstofindhold.;;; 9617;mst;Krydsfiner;Plywood;Plader fremstillet ved sammenlimning af flere lag finer.;;; 9619;mst;Kratere;;Overfladedefekt i form af krateragtige huller.;;; 9620;mst;Krakelere;;Dannelse af revner i et eller flere lag i en lak/malingsopbygning, f.eks. som følge af, at dette eller disse lag er magre (sprøde) i forhold til et eller flere underliggende, blødere lag. På træ løber revner i lakken, som er forårsaget af krakelering normalt vilkårligt i forhold til træets fiberretning. Må ikke forveksles med brag*, som altid følger træets fiberretning.;;; 9625;mst;Lamineret træ;;Træ, der er limet sammen i lag af finer, stave mm.;;; 9627;mst;Hvidtoning;White-wash;Tilsætning af små mængder hvidt pigment til en klar lak for at opnå et lyst udseende (White-wash).;;; 9628;mst;Flash point;Flash point;Den laveste temperatur, hvorved der kan ske antændelse i et materiale f.eks. lak eller opløsningsmiddel.;;; 9629;mst;Flammespredende;;"Betegnelse for et materiales evne til at ""transportere"" flammer. Der stilles ofte krav til flammespredning ved møbler til skibe, boreplatforme og i øvrigt også til kontraktmarkedet.";;; 9630;mst;Fiskeøjne;;Fejl, som ligner fiskeøjne i en færdiglakeret overflade. Kan bl.a. være forårsaget af silikone.;;; 9632;mst;Filler;;"Et materiale f.eks. lak, der har til formål af ""fylde"" ujævnheder, porer eller lignende. Udtrykket bruges også om fyld i f.eks. plast.";;; 9633;mst;Fiberrejsning;;Opkvældning af træfibre, så de rejser sig fra overfladen. Forårsages mest af vand, men også af andre opløsningsmidler.;;; 9634;mst;Flis;Chips;Træ sønderdelt i partikler med en fiberlængde på 20 – 45 mm, primært beregnet på anvendelse i pladeproduktion og cellulosemasseproduktion.;;; 9635;mst;Fiber;Fibre;Trådlignende dele af f.eks. træ, glas, kul. Træfibre består hovedsagelig af lignin og cellulose.;;; 9637;mst;Ethyl-alkohol;;"""Ren"" alkohol, dvs. den vi kender fra vin, øl, spiritus mv.";;; 9638;mst;Ethyl-acetat;;Opløsningsmiddel. Se under acetat og ester.;;; 9643;mst;Elektrostatisk sprøjtning;;Sprøjteprincip, hvor den forstøvede lak påføres en elektrisk spænding, så den tiltrækkes af det emne, der skal sprøjtes. Emnet er jordet (har jordforbindelse, dvs. elektrisk ladning 0). Medfører en nedsættelse af spildet, idet oversprøjtet nedsættes. Ved anvendelse på træ kræves en vis fugtighed på træoverfladen. Såfremt træet er for tørt, kan overfladen fugtes op f.eks. ved, at conveyoren* kører gennem en vandtåge.;;; 9644;mst;Elektron strålehærdning;;Hærdning ved hjælp af elektronstråler. Disse er så kraftige, at det ikke er nødvendigt, at lakken tilsættes fotoinitiatorer*.;;; 9645;mst;Fiberplader;;Hårde fiberplader med en densitet på over 900 kg/m3 fremstillet enten ved en våd presseproces uden lim eller næsten ingen lim, eller ved en tør presseproces ved anvendelse af lim. Se også MOF*.;;; 9647;mst;Hot-air;Hot-air;Sprøjteprincip, hvor forstøvningsluften opvarmes. Dette medfører, at der kan anvendes lakker med et højere tørstofindhold, idet opvarmningen også medfører en nedsættelse af viskositeten.;;; 9649;mst;High solids;High solids;Betegnelse for lakker med højt tørstofindhold;;; 9652;mst;Glossmeter;;Instrument til bestemmelse af glans* på en overflade.;;; 9653;mst;Glans;;Evne til at reflektere lys. Glans 100 tilbagekaster 10% af lyset (spejlblank). Glans 50 tilbagekaster 5% af lyset (silkemat). Glans 0 tilbagekaster intet lys (dødmat);;; 9654;mst;Flatting agent;Flatting agent;Matteringsmiddel (i lak).;;; 9659;mst;Fransk terpentin;;Også kaldet vegetabilsk terpentin - et organisk opløsningsmiddel udvundet af træ.;;; 9662;mst;Fortynder;Thinner;En væske, som anvendes til at reducere lakkens viskositet. Se også opløsningsmiddel.;;; 9666;mst;PF lim;PF (Phenol formaldeyde) adhesive/glue;Phenol*-formaldehyd* lim (fenollim).;;; 9667;mst;Lufttørring;;Tørring af f.eks. lakker ved almindelig indendørs temperatur.;;; 9668;mst;Plasticizer;Platicis(z)er;Blødgører*.;;; 9669;mst;Pladerester;;Emner fra tilskæring af materialer til plade.*;;; 9670;mst;Pin hole;Pin hole;Betegnelse for fejl i en færdig, slebet eller upoleret overflade. Pin holes er ganske små, fine huller (pin = knappenål).;;; 9671;mst;Pimpsten;Pumice;En lavaart, der i pulveriseret tilstand bruges som polerings- og slibemiddel.;;; 9673;mst;Foto initiator;;Et stof, som er i stand til at adsorbere lys og derved starte (initiere) en polymerisation eller hærdning.;;; 9674;mst;Polarisation;Polarization;Forskydning af ladning.;;; 9676;mst;Polere;Polish;Behandling af en overflade, så denne fremstår i højglans (blank) eller mat (matpolering). Der skelnes mellem polering med shellakpolitur (gammeldags polering) og polering, som foretages.;;; 9681;mst;Peroxid;Peroxide;Peroxider er forbindelser, som indeholder to sammenhængende iltatomer (O-O). Anvendes bl.a. som oxidationsmiddel (Blegning: Brintoverilte = hydrogenperoxid).;;; 9683;mst;Penetrere;Penetrate;Trænge ind i.;;; 9686;mst;Primer;Primer;Grundlak, grundmaling, bejdse.;;; 9688;mst;PVAc lim;PVAc - Polyvinyl acetate adhesive/glue, Wood adhesive/glue;Polyvinylacetat* lim, trælim.;;; 9689;mst;Pulvermaling;Powder paint/coating;Tør maling. Pulver, som når det smelter sammen, danner et bestandigt og sammenflydende lag.;;; 9690;mst;Pudsestøv;Dust;Støv frembragt ved pudsning f.eks. af træ.;;; 9693;mst;Primære farver;Primary colours;Grundfarver dvs. gul, rød og blå.;;; 9694;mst;Plywood;Plywood;Krydsfiner.;;; 9698;mst;Positivt billede;;Hvor en overfladebehandling bevirker, at vår- og høstveddets indbyrdes farveforskel bibeholdes.;;; 9700;mst;Porøs;Porous;Fuld af porer eller huller.;;; 9701;mst;Polyurethan;Polyurethane;Forkortes PUR. Polymer*, som dannes ved reaktion mellem en alkohol og en isocyanat. Anvendes bl.a. som bindemiddel i lakker og malinger. Findes i termoplatisk* og en reaktiv variant.;;; 9704;mst;Polish;Polish;Et hjælpestof, som anvendes ved visse typer af polering.;;; 9705;mst;Primær træindustri;Primary wood-processing industry;Industri, der modtager rundt træ fra skovene som råmateriale, dvs. savværker, pladeindustri og emballageindustri.;;; 9706;mst;Mellemslibning;;Slibning af en overflade mellem to lakeringer. Mellemslibningen har til formål dels at fjerne knopper (se: knopslibning*) og urenheder samt at sikre en god overfladevedhæftning mellem de to lag lak.;;; 9707;mst;Mono-cure;Mono-cure;Hærdning ved én proces.;;; 9708;mst;Mineralsk terpentin;;Organisk opløsningsmiddel, som udvindes af jordolie. Mineralsk terpentin indeholder ofte 15-20% aromatiske* stoffer.;;; 9711;mst;Miljøeffektpotentiale;;Potentiale for bidrag til miljøeffekt eller arbejdsmiljøeffekt.;;; 9715;mst;Metanol;Methanol, methyl alcohol, wood alcohol, wood spirit;"Metylalkohol, træsprit. En let brændbar alkohol*. Bruges som anti-frost væske, opløsningsmiddel, brændstof og til at denaturere etanol* (sprit). Methanol er giftigt; kan forårsage blindhed og andre skader på centralnervesystemet.";;; 9716;mst;MUPF lim;;Melamin*-urea*-phenol*-formaldehyd* lim.;;; 9717;mst;Melamin;;Amin*, som bl.a. anvendes til fremstilling af melanmin-formaldehydharpiks. Anvendes i bl.a. de syrehærdende lakker.;;; 9719;mst;MDI lim;;Diphenylmetan-diisocyanat lim (isocyanat* lim);;; 9720;mst;MDF;MDF, Medium density fiberboards;Medium density fiberboards. Plader fremstillet ved sammenlimning af træfibre ved en tør presseproces med en densitet på 400 – 900 kg/m3.;;; 9721;mst;Mat;;Det modsatte af blank. Glansløs.;;; 9722;mst;Massivt træ;;Træ savet i tømmer, brædder mm.;;; 9723;mst;MAL;;Kodenummer, som bruges ved arbejdsmiljø-mærkning af malinger, lakker, lime osv. MAL står for Måleteknisk Arbejdshygiejnisk Luftbehov. Kodenummeret består af to talkoder: Et tal før bindestregen og et tal efter bindestregen. Tallet før bindestregen angiver fordampningen af sundhedsskadelige stoffer (set i relation til behovet for luft/ventilation). Tallet efter bindestregen angiver totalindholdet af sundhedsskadelige stoffer (set i relation til brug af personlige værnemidler). For begge tal gælder, at jo større tal, jo mere luftbehov/sundhedsskadelig. Kodenummeret indikerer et produkts indhold af sundhedsskadelige stoffer, men kan IKKE anvendes ved en egentlig miljøvurdering.;;; 9725;mst;Mikrobølge;;Elektromagnetisk stråling med en bølgelængde fra ca. 0,05 - 5 nm (højfrekvent);;; 9730;mst;Overfladeholdbarhed;;En overflades evne til at modstå forskellige påvirkninger. Se prøvning*.;;; 9733;mst;Oligomer;;Betegnelse for polymer*, der er sammensat af få monomerer*.;;; 9734;mst;Olieslibning;;Slibning af en overflade i olie. Overfladen kan både være ulakeret eller lakeret, og olien kan være både hærdende og ikke hærdende.;;; 9737;mst;MUF lim;;Melamin*-urea*-formaldehyd* lim;;; 9738;mst;Neutral;Neutral;Hverken sur eller basisk. pH* = 7;;; 9739;mst;Negativt billede;;Opstår f.eks. på fyrretræ, når en bejdse opsuges kraftigt i vårveddet, som derved fremtræder mørkere end høstveddet.;;; 9741;mst;NACE;NACE;Nomencalture generale des Activités economiques dans les Communautes Europénnes. EU’s standarderhvervsgruppering, udarbejdet første gang i 1970. Indtil 1993 var der ingen sammenhæng mellem denne og de nationale og de nationale nomenkalturer. NACE Rev. 1 blev i 1990 gjort obligatorisk fra 1993 i hele EU, dog tillades nationale underopdelinger efter behov. DB93 er således underopdelt efter danske behov, men alle data kan aggregeres til NACE Rev. 1.;;; 9742;mst;Møbelindustri;;Industri, der fremstiller møbler inklusive køkkener og andet inventar primært af træ.;;; 9743;mst;Mymeter;;Skrives µm = mikrometer*.;;; 9747;mst;Film;;Bøjeligt, ikke-fibrøst, tyndt fleksibelt (som oftest organisk) materiale. I trykketeknisk sammenhæng overstiger en film normalt ikke en tykkelse på 0,00025 m (250 µm).;;; 9748;mst;Fotopolymer;Photopolymer;Syntetisk fremstillet polymer, som er hærdet ved elektromagnetisk belysning. Fotopolymerer anvendes meget ved fremstilling af trykplader.;;; 9749;mst;Foton;Photon;I henhold til kvanteteorien for lys er en foton den elementære enhed (kvante) af lysenergi. Populært kan en foton kaldes et lysbundt.;;; 9751;mst;Fotoaktivator;;"En fotoaktivator er et stof, som ikke selv er ""fotoaktivt"", men medvirker til hurtigere hærdning* ved kompleksdannelse med fotoinitiatoren*.";;; 9752;mst;Folie;;Bøjeligt, tyndt, fleksibelt, metallisk materiale. Overstiger normalt ikke en tykkelse på 0,00015 m (150 µm).;;; 9753;mst;Flexografi;;En direkte (i modsætning offsettrykning) trykkemetode, hvor den trykkende del er hævet over valsens niveau. De trykkende dele er fremstillet af flexibelt (elastisk) materiale, hvoraf navnet flexografi kommer.;;; 9754;mst;Flammebehandling;;Overfladebehandling af et materiale, hvis overfladespænding er for lav f.eks. plast, ved hjælp af flammer eller gnister.;;; 9756;mst;Filmdanner;;En filmdanner er et højtkogende opløsningsmiddel, som hjælper ved filmdannelsen (den fase, hvor den diffusionsstyrede tørring er sat ind) via en midlertidig blødgøring af binderen. Ofte kan en filmdanner også være en blødgører.;;; 9757;mst;Fysisk hærdning;;En proces, hvorved et materiale forstærkes/stivner og bliver modstandsdygtigt over for givne påvirkninger. Forstærkningen sker ved en fysisk påvirkning, f.eks. varme.;;; 9758;mst;Farveudmåling;;Dosering af trykfarve fra aniloxvalsen* i afstemt mængde.;;; 9759;mst;Farvestof;;Farvegivende stof, som er opløseligt i det medium, hvori det anvendes. Farvestof er overvejende syntetisk, organisk fremstillede produkter.;;; 9760;mst;Farvekar;;En beholder på trykværket, hvori trykfarven fra reservoiret pumpes op. Trykfarven i farvekarret holder et konstant niveau, idet farven recirkuleres. I et traditionelt trykværk henter gummivalsen trykfarven fra farvekarret.;;; 9761;mst;Extrudering;;Fremstilling af en kontinuert film ved at presse et varmt termoplastisk materiale gennem dyser.;;; 9762;mst;Ester;Ester;Organisk kemisk forbindelse, der dannes ved at lade hydroxylgruppen i et organisk syreholdigt molekyle reagere med et alkoholmolekyles hydroxygruppe. Estre findes vidt udbredt i naturen i fedtstoffer, aromastoffer m.m. De forskellige estre anvendes til mange formål, bl.a. som opløsningsmiddel.;;; 9763;mst;Epoxyakrylat;;En organisk kemisk forbindelse, som anvendes meget inden for UV-hærdende systemer. Fremstilles ved lade et epoxid reagere med akrylsyre/methakrylsyre.;;; 9765;mst;Filmløst system;;Referer til et system, hvor trykpladen fremstilles uden at anvende en fotografisk film.;;; 9768;mst;GMP;GMP;1) Genetisk modificeret plante, se GMO*. 2) God fremstillingspraksis (Good Manufacturing Practise);;; 9769;mst;Hormonforstyrrende effekt;;En påvirkning af hormonsystemets normale balance. Omfatter både kønshormoner og andre hormoner for eksempel fra skjoldbruskkirtlen.;;; 9770;mst;Ikke-ioniserende stråling;;Stråling, som har et lille indhold af energi og derfor ikke er ioniserende (se ioniserende stråling*).;;; 9771;mst;Immunologisk reaktion;;Organismens reaktion på et antigen* (allergen*). Kan være en reaktion med det pågældende antistof eller en cellemedieret reaktion. En allergisk reaktion er en immunologisk reaktion.;;; 9773;mst;Håndgravering;;Indridsning i formbart materiale med hånden.;;; 9774;mst;Fuldtonetryk;;Et tryk, der dækker hele den trykte flade.;;; 9775;mst;Højtryksmetode;;Såfremt de dele, som trykker, er hævet over det niveau, hvor de er fastgjort på, kaldes det en højtryksmetode. Højtryksmetoden blev i Europa opfundet af Gutenberg. Bogtryk er en højttryksmetode.;;; 9776;mst;Fumarater;;Fumarater er betegnelsen for en binder*type, som fremstilles ud fra fumarsyre og kolofonium* ved en Diels-Alder* reaktion.;;; 9777;mst;Homolyse;;Adskillelse uden indvirkning fra andre stoffer.;;; 9778;mst;Gummivalse;;En valse bestående af gummi. I traditionel flexografisk trykning er gummivalsens funktion at hente farve fra farvekarret til aniloxvalsen*.;;; 9779;mst;Gummi;;Et elastisk materiale, som er i stand til at genskabe den oprindelige form efter store deformationer.;;; 9781;mst;Gravering;;Indridsning i formbart materiale.;;; 9782;mst;Glykolether;;Organisk kemisk forbindelse der dannes ved fraspaltning af vand fra alkoholer (eller glykoler) og glykoler*.;;; 9783;mst;Glykol;Glycol;Glykoler er divalente alkoholer med hydroxylgrupperne, -OH (alkoholgrupperne), placeret på hvert sit kulstofatom (se også polyol*). I møbellakker anvendes små mængder, f.eks. ethylenglykol-monoethylenether, ethylenglykol-monobutylether.;;; 9784;mst;Dybtryk;;Trykmetode hvor de trykgivende elementer står som fordybninger i trykpladen.;;; 9785;mst;Hærdning;Hardening;En proces, hvorved et materiale bliver modstandsdygtigt over for givne påvirkninger.;;; 9786;mst;Vibrio vulnificus;;En bakterie i havvand som kan give symptomer hos mennesker. Forekommer især i varmt vand;;; 9788;mst;Alifatisk hydrocarbon;Aliphatic hydrocarbon;Organisk kemiske forbindelser i hvis molekyler alle kulstofatomer er ordnet i kæder. Alifatiske hydrocarboner fås ved fraktionering af råolie. Anvendes i polyamid-systemer og som co-solvent. Kan ikke anvendes sammen med trykplader af naturligt gummi og butylgummi.;;; 9789;mst;Afvaskning;;Rensning af trykkeudstyr og udstyr der er relateret til trykningen.;;; 9792;mst;Akryleret olie;;Organisk kemisk forbindelse fremstillet ud fra en naturligt forekommende olie. Olien epoxideres* ved at lade den reagere med peroxid*, hvorefter den acryleres med acrylsyre/methacrylsyre.;;; 9793;mst;Akrylat;Acrylate;Se acrylat*.;;; 9794;mst;En-cylinder-trykværk;;Det samme som et satellittrykværk. Trykværkerne er arrangeret omkring én fælles modtrykcylinder, om hvilken banen føres.;;; 9795;mst;Zoonose;Zoonosis;Fødevarebårne infektionssygdomme som stammer fra dyr.;;; 9796;mst;Arylamid;;Strukturel kemisk enhed som indeholder en amidgruppe. Til kvælstofatomet er der bundet en aromatisk kerne.;;; 9797;mst;Veterinære lægemidler;Veterinary medicin;Lægemidler til dyr.;;; 9798;mst;Varer;Products;En vare kan defineres som et produkt, der har gennemgået en forædlingsproces, og hvis videre anvendelse ikke indebærer yderligere industriel sammenføjning eller bearbejdning. Kaldes også færdigvarer, industriprodukter, artikler eller bare produkter.;;; 9799;mst;Validering;Validation;Vurdere gyldigheden af noget for eksempel at vurdere eller undersøge anvendeligheden af en analytisk kemisk metode.;;; 9802;mst;Ultrafine partikler;Ultrafine particles;Partikler der har en diameter mindre end 0,1 mikrometer* (0,0001 mm);;; 9803;mst;Upolær;Unpolar;Betegnelsen upolær (modsat polær) anvendes ofte om opløsningsmidler som ikke indeholder (stærkt) elektronegative atomer og ikke kan danne brintbindinger. Eksempelvis er heptan (d.s.s. rensebenzin) et upolært opløsningsmiddel.;;; 9804;mst;Øvre luftveje;Upper airways;Omfatter næse, mundhule, svælg, strube og luftrør.;;; 9805;mst;Bogtryk;Presswork;Trykmetode, hvor de trykgivende elementer står i højrelief, f.eks. træsnit og blysats.;;; 9806;mst;Dimensionsstabil;;Indikerer modstand overfor ændringer i de fysiske dimensioner som følge af en fysisk (f. eks atmosfærisk) påvirkning.;;; 9808;mst;Crosslinker;;En crosslinker er en betegnelse for stoffer som kemisk vil reagere med en termoplastisk binder*. Ved reaktionen lænkes materialet sammen, idet der skabes en stivere struktur.;;; 9809;mst;Coronatreating;Coronatreating;Overfladebehandling af et materiale, hvis overfladespænding er for lav, ved hjælp af elektriske udladninger mellem to ledere. Corona-behandlingen sker ved ionisering* af atmosfæren/luften i umiddelbar nærhed af det materiale, der ønskes overfladebehandlet. Coronatreating er hastighedsbegrænset.;;; 9810;mst;Coalescing agent;Coalescing agent;Se filmdanner*.;;; 9811;mst;Centrifugalpumpe;;Roterende strømningspumpe til transport af et flydende medium. Pumpevirkningen opnås ved, at væsken udsættes for et centrifugalkraftfelt, således at der er et større tryk i periferien end i midten af pumpehuset.;;; 9812;mst;Cellulosepropionat (CAP);;Se celluloseacetatbutyrat* (CAB). CAP er en klar termoplastisk polymer.;;; 9813;mst;Aniloxvalse;;Aniloxvalsen er en mekanisk- eller lasergraveret forchromet stål- eller keramisk valse, som anvendes i flexografi til at udmåle den farvemængde, som via trykpladen overføres til substratet.;;; 9814;mst;Cellevolumen;;Cellevolumenet refererer til aniloxvalsens* koppe/celler og er et mål for, hvor meget farve aniloxvalsen vil overføre til trykpladen.;;; 9816;mst;Blødgøringstemperatur;;Den temperatur hvor et plastisk materiale vil begynde at flyde uden nogen form for ydre fysisk påvirkning.;;; 9818;mst;Binder;;Se bindemiddel*.;;; 9819;mst;Benzoin;;Organisk kemisk struktur som indeholder en benzylalkoholgruppe samt en benzoylgruppe. Benzoinderivater anvendes i stor udstrækning som fotoinitiatorer til UV-hærdende systemer.;;; 9820;mst;Benzilketal;;Organisk kemisk struktur som indeholder en aromatisk* acetal* samt en benzoylgruppe. Benzilketaler anvendes som fotoinitiatorer til UV-hærdende systemer.;;; 9821;mst;Banespænding;;Banespænding er den kraft pr. længdeenhed i banens tværsnit, som trækker i banen. For flexible foliers vedkommende afhænger banespændingen også af for tykkelsen af foliet.;;; 9822;mst;Bane;;Papir, folie, film eller andet fleksibelt materiale fra en rulle. Materialet spoles af rullen og trykkes/bearbejdes. Typisk vil banen igen blive rullet op efter bearbejdningen. Udskæring til ark fra banen finder også sted.;;; 9824;mst;Celluloseacetatbutyrat;;Cellulose som er forestret* med acetat-* og butyrat*grupper. Modificeringen af cellulosen giver CAB værdifulde egenskaber i forbindelse med anvendelsen som binder i opløsningsmiddelholdige flexotrykfarver. CAB er en klar termoplastisk* polymer.;;; 9825;mst;N-les;N-Les model (Nitrate Leaching Estimator);N-les modellen er en empirisk model, som bygger på statistisk behandling af målte data. Modellen angiver således det mest sandsynlige udvaskningstal ved en bestemt landmandspraksis og arealanvendelse på baggrund af målte data.;;; 9826;mst;Fældning;;Ved tilsætning af udvalgte kemikalier til spildevandet bringes vandets indholdsstoffer på en form, hvor de er uopløselige. Disse uopløselige stoffer vil enten falde til bunds eller flyde på overfladen.;;; 9829;mst;Biofiltrering;Biofiltration;Biologisk nedbrydning af stoffer i vandet på samme måde som i et kommunalt renseanlæg – blot er renseanlægget komprimeret, effektiviseret og specialiseret.;;; 9831;mst;Inddampning;Evaporation;Vandet med indholdsstoffer opvarmes, og vanddampen opsamles og afkøles til vand igen. Hovedparten af de oprindelige og uønskede indholdsstoffer vil blive tilbage i opvarmningsbeholderen.;;; 9832;mst;N-regnskab;;Et regnskab eller en opgørelse af den mængde kvælstof (N), der til og bortføres et givent system i en given periode, f.eks. en mark eller en bedrift i et vækstår.;;; 9833;mst;Udvaskningsforsøg;Leaching experiment;Et forsøg eller en test, hvor overførslen af opløselige komponenter fra en faststoffase til en væske (udvaskning*) undersøges under nærmere specificerede betingelser.;;; 9834;mst;DAISY;;En dynamisk simuleringsmodel, som beskriver omsætning og transport af vand og kvælstof i jord/plantesystemet. Daisy kan beregne kvælstofbalancen, vandbalancen samt udbyttet på mark-niveau. DAISY fordeler N-tabet på alle tabsposter og beregner således N-udvaskningen direkte.;;; 9836;mst;Bredsprøjtning;;Sprøjtemetode, hvorved hele det overkørte areal besprøjtes imodsætning til båndsprøjtning*. Der anvendes en marksprøjte med en arbejdsbredde fra 12 til 36 m.;;; 9837;mst;Båndsprøjtning;;Metode, der anvendes til at sprøjte af et smalt bånd i rækkekulturer, hvorved enten overfladen imellem rækkerne eller overfladen af rækkerne besprøjtes. Båndsprøjten anvendes alene eller i kombination med en radrenser. Båndets bredde varierer fra 15 til 35 cm. Med fremtidens forbedrede styringsmuligheder kan båndbredden reduceres til 4-5 cm.;;; 9838;mst;Radrensning;Inter-row hoeing;Metode, der anvendes til at bekæmpe ukrudt mekanisk i arealet mellem rækkerne af f.eks. roer. Radrenseren kobles enten for eller bag på traktoren.;;; 9842;mst;Giardia;;En encellet parasit (protozo*) der er naturligt forekommende hos dyr. Organismen er zoonotisk og kan spredes direkte fra dyr til mennesker.;;; 9843;mst;N-balance;N-balance;N = kvælstof. En værdi angivet i kg N/hektar*. udtrykker tabet af kvælstof til omgivelserne, hvilket defineres som summen af ammoniakfordampning, ændringer i jordpuljen, nitratudvaskning samt denitrifikation (bakteriel omdannelse af nitrat, NO3- til kvælstofilter eller frit kvælstof, NO, N2-, henholdsvis NO2). Hvis nitrat-udvaskningen skal bestemmes, kræver det, at de øvrige tabsposter fastsættes.;;; 9844;mst;Sinkeffekt;Sink effect;Er materialers evne til at adsorbere kemiske stoffer fra luften, jf. sink*. Typisk vil adsorptionsprocessen på et tidspunkt vende helt eller delvist, og de adsorberede stoffer afgives fra materialerne og kan dermed igen forurene luften. Alle materialer vil principielt i et eller andet omfang fungere som sinkmaterialer. I en bolig er alle flader derfor sinkmaterialer, dvs. bygningsmaterialer, møbler, tæpper, tøj, madvarer og lignende.;;; 9845;mst;Logical Framework Approach;Logical Framework Approach;Logical Framework Approach (LFA-metoden). Metoden anvendes til at beskrive og systematisere sammenhænge mellem årsager og effekter. Ved systematisk brug af metoden tages der højde for de mange forskellige forhold, der har betydning for et projekts succes.;;; 9846;mst;Semipermeable membrane device;Semi-permeable membrane device;Forkortes SPMD. Tynde membraner af polyethylen. De omslutter en fedtopløsning, der består af triolin. De molekyler, der kan passere polyethy-lenmembranen, har samme størrelse som dem, der vil kunne passere en biologisk membran. Alle fedtopløselige stoffer kan optages over membranen, men generelt optages kun stoffer, som ikke er ioner. For SPMD’er findes der laboratorie- og kalibreringsdata for en række miljøfremmede stoffer. De data kan bruges til at beregne koncentrationen af et stof i vandet ud fra koncentrationen af et stof inde i SPMD’en. Resultatet er et gennemsnit for vandets forurening i den tid, SPMD’en har været udsat for stoffet.;;; 9848;mst;Griseanlæg;;Fast installeret rørsystem med automatiseret rensesystem. Rørene renses ved, at to rensegrise trykkes gennem rørene sammen med rensende opløsningsmidler.;;; 9850;mst;Pulvercontainer;;Container til transport af pulver.;;; 9853;mst;Luftkvalitetskriterium;;Miljøstyrelsen har fastsat luftkvalitetskriterier (sundhedsbaserede grænseværdier) for en række kemiske stoffer for at beskytte befolkningen mod skadelige stoffer i luften. Luftkvalitetskriteriet angiver den gennemsnitskoncentration, der ved livstidsudsættelse (dvs. over 70 år) ikke forventes at give anledning til effekter i befolkningen, idet der tages hensyn til, at nogle grupper i befolkningen kan være særligt følsomme.;;; 9855;mst;Vertikalt flow;Vertikal flow;Vertikalt (lodret) flow er i denne sammenhæng når spildevand risler lodret ned gennem et grusfilter – i modsætning til horisontalt flow hvor spildevandet strømmer vandret gennem et filter.;;; 9858;mst;Porevand;Interstitial/Pore water;"Vand i den umættede zone, dvs. over grundvandsspejlet. I den umættede zone findes der vand (porevand) og luft (poreluft) i porerne mellem jordpartiklerne. Noget af vandet ""hænger fast"" som en hinde på jordpartiklerne (er adsorberet til jorden). Når vandindholdet i jorden kommer over markkapacitet*, vil nogle af porerne blive mættet (opfyldt) med vand, som så strømmer ned mod grundvandsoverfladen.";;; 9860;mst;Lysimeter;;Betegnelsen dækker kar, som opsamler porevand ved gravitation (tyngdekraft). Evapotranspirometeranlæg benyttes til måling af fordampningen fra jordoverflade og plantedække Det drejer sig om kar, som er opfyldt med jord, som svarer til jorden i omgivelserne og har samme bevoksning som omgivelserne. Via drænlag kan der til- og afledes væske, som kan måles nøjagtigt. Ved måling af nedbør og til- og afledte vandmængder, kan fordampningen fra lysimeteret beregnes.;;; 9862;mst;Væske/faststofforhold;L/S – (Liquid/Solid);Forholdet mellem den mængde udvaskningsmedium (væske angivet i liter), som er eller har været i kontakt med den mængde faststof (f.eks. jord, angivet i kg), som testes.;;; 9863;mst;Tetrachlorethylen;;Kaldes også tetrachlorethen, perchlor eller blot PCE og er et kloreret opløsningsmiddel af DNAPL* typen. I Danmark bruges det som den overvejende rensevæske i renserierne. Stoffet har siden 1976 været opført på Miljøstyrelsens liste over farlige stoffer. Man anser stoffet for kræftfremkaldende.;;; 9865;mst;Antibiotika;Antibiotics;Antibiotika er et græsk ord der betyder mod livet. Det er forskellige stoffer, der hæmmer eller dræber bestemte organismer. Antibiotika bliver ofte brugt til at bekæmpe bakterier og svampe.;;; 9867;mst;Aromastoffer;Flavouring agents;Anvendes især som smagsstoffer i maden. Det kan være naturlige eller kunstige stofblandinger.;;; 9868;mst;Atomare partikler;;For eksempel alfa og betastråling der henholdsvis udgøres af heliumkerner og elektroner.;;; 9869;mst;Autisme;Autistic disorder;Psykisk sygdom med følelsesmæssig aflukkethed.;;; 9873;mst;Biologiske agenser;;Stoffer af biologisk oprindelse;;; 9879;mst;Case-controlstudier;Case-controlstudier;Epidemiologiske undersøgelser (se dette) hvor personer med en sygdom (cases) sammenlignes med personer uden sygdommen (kontrolgruppen).;;; 9880;mst;Cholera;;Svær infektionssygdom med især betydelig diarré forårsaget af bakterien Vibrio Cholerae.;;; 9881;mst;Cost-benefit;Cost-benefit;En vurdering, hvor omkostninger ved et givet indgreb vurderes i forhold til de fordele, som indgrebet giver. Omkostninger og fordele kan både være miljømæssige og økonomiske.;;; 9882;mst;Biologisk aktive;;Stoffer der specifikt påvirker processerne i levende organismer.;;; 9883;mst;Cryptosporidium parvum;;Cryptosporidium parvum og Giardia duodenalis er begge parasitter som tilhører gruppen af protozoer. Deres forekomst og udbredelse i Danmark er forholdsvis ukendt. De findes hos mennesker og dyr, hvor de kan forårsage mave-tarm-sygdomme. Protozoer er sammenlignet med bakterier mere hårdføre og overlever længere i miljøet.;;; 9884;mst;EN71;EN71;European Norm nr. 71. Europæisk standard for testning af legetøj til overholdelse af Legetøjsbekendtgørelsen.;;; 9885;mst;Forbrugerpriser;;Dette er varens slutpris hos forbrugeren inkl. moms.;;; 9886;mst;N/A;N/A, Not Available;Not Available. Oplysningerne har ikke kunnet fremskaffes;;; 9888;mst;Tekstil vådbehandling;;Tekstil vådbehandling er de processer hvor der anvendes vand og kemikalier på farverier og trykkerier. Eksempler på processer er vask og udkogning, blegning, farvning og blødgøring.;;; 9890;mst;Fækale enterokokker;;Fækale enterokokker er grampositive bakterier som findes i stort antal i mave-tarm-kanalen hos dyr og mennesker. De anvendes derfor ofte som indikatorer for fækal forurening. Enkelte arter kan dog forårsage sygdom hos mennesker.;;; 9891;mst;Alveolitis;;Betændelse i lungealveoler.;;; 9892;mst;Campylobacter;Campylobacter;Campylobacter er den bakterie som hyppigst er årsag til diarré hos mennesker i Danmark. Den findes især hos fugle, eksempelvis fjerkræ, men kan også isoleres fra en række andre dyrearter.;;; 9893;mst;Allergisk eksem;;Kontakteksem der skyldes en erhvervet allergi over for naturligt forekommende eller syntetiske stoffer. Allergisk eksem udvikles, når man igen udsættes for det pågældende stof, og er en såkaldt cellemedieret allergi (type IV allergi).;;; 9894;mst;Biogeokemisk aktive miljøer;;Områder i jorden, hvori der sker en omsætning eller tilbageholdelse af forskellige stoffer. Der kan være forskellige iltningsforhold, og jorden kan have særlige måder at binde stoffer.;;; 9895;mst;Geomorfologiske forhold;;Forhold, der vedrører et landskabs dannelse og former.;;; 9899;mst;ALARA;ALARA, As Low As Reasonably Achieveable;As Low As Reasonably Achieveable, det vil sige, at grænseværdien for eksempelvis restkoncentrationer fastsættes så lavt som muligt.;;; 9900;mst;Allergen;Allergen;Antigen der forårsager dannelse af specifikke antistoffer eller immunologisk aktive celler og dermed fremkalder en allergisk reaktion, det vil sige en særlig immunologisk reaktion (overfølsomhed).;;; 9903;mst;Miljøledelsessystemer;;Se EMAS* og ISO 14001*.;;; 9904;mst;Kassationsgrad;;Opgives for en proces eller for den samlede produktionsfase som den andel af produktionen, der må kasseres.;;; 9906;mst;NAPM;NAPM, The National Association of Paper Merchants;The National Association of Paper Merchants. Papir og kartonfabrikker kan anvende NAPM genbrugsmærkning hvis deres produkt indeholder mindst 75% genbrugspapir/karton. Genbrugsandelen må ikke indeholde papir eller karton, som stammer fra fabrikkens spildprodukter produceret af nye cellulosefibre.;;; 9907;mst;Monomer;Monomer;Kemisk stof som er sammensat af en enkelt molekyl-enhed (mono = enkelt). Udtrykket anvendes om grundmaterialer til fremstilling af plast, som betegnes som polymerer (poly = mange), dvs. består af mange monomerer, der er bundet sammen i kæmpemolekyler, som bliver til polymerer. Restmonomerer har som oftest kun sundhedsskadende effekter, når der er risiko for, at disse kommer i direkte eller indirekte kontakt med kroppen. Eksempler på monomere er ethylen, der reagerer (polymeriserer) til polyethylen (PE) og acrylonitril, der ved en reaktion kan danne polyacrylonitril (PAN).;;; 9909;mst;Modificere;Modified;Giver noget en anden form eller indhold, dvs. man ændrer eller tilpasser noget.;;; 9910;mst;Modificerede vegetabilske olier;;Olier, som er fremstillet af vegetabilske olier ved ændring af disses molekyler ved kemiske processer. Ofte foretager man en såkaldt omesterificering, hvorved de vegetabilske oliers molekyler opdeles, og olien derved bliver tyndere. Se ester*.;;; 9911;mst;Tørrende olie;;Olie, som i tynde lag forener sig med luftens ilt (oxiderer) til en kemisk forbindelse, der således udgør en fast film. Klude, der har været anvendt til tørrende olier kan selvantænde, og skal derfor opbevares i tætsluttende beholdere (metal).;;; 9912;mst;Mineralolie;;Olieprodukter, som er udvundet af jordolie ved raffinering, f.eks. dieselolie, fyringsolie og de fleste smøreolier. Særligt rene typer anvendes som opløsningsmidler f.eks. i farver og afvaskere til offset.;;; 9913;mst;Konceptniveau;;Det niveau i skabelsen af produktet, hvor de overordnede koncepter lægges fast.;;; 9914;mst;Marktryk;;Det tryk på skovbunden, som en skovbrugsmaskine påfører jorden. Jo tungere skovbrugsmaskinen er, jo større bliver marktrykket og sammenpresningen af jorden. Ved for hård sammenpresning af jorden kan nye frø have svært ved at slå rod og dermed betyde, at nyvækst har vanskeligt ved naturligt at finde sted.;;; 9915;mst;Urea-formaldehyd;Urea formaldehyde adhesive/glue;Syntetisk stof på basis af urea* og formaldehyd*. Anvendes f.eks. i lim og syrehærdende lak og i urealime (karbamidlime). Medfører normalt afgivelse af formaldehyd fra den hærdede overflade/limfuge.;;; 9916;mst;Umættet polyester;Unsaturated polyester;En polymer*, som fordi den er umættet, er i stand til at reagere med andre stoffer. Anvendes ofte i lakker, malinger.;;; 9917;mst;Ultraviolet stråling;Ultraviolet radiation;Forkortes UV. Korte lysbølger uden for det synlige spektrum. Bølgelængder: 100 - 400 nm (nanometer). Er en naturlig del af solens stråler, der desuden består af synligt lys og IR-stråling. Der skelnes mellem UV-A, UV-B og UV-C stråling, hvor UV-C har de korteste bølgelængder og er mest sundhedsskadelig. UV-stråler kan medføre skadevirkninger på menneskets helbred (direkte forbrænding, stigning i antallet af hudkræfttilfælde, flere øjensygdomme og en generel forringelse af immunsystemet). Anvendes ved hærdning* af UV-hærdende lakker. Strålerne har desuden en kemisk effekt (nedbrydende) på mange materialer, f.eks. gummi (også skumgummi).;;; 9918;mst;UF-lim;UF adhesive/glue;Urea-formaldehyd* lim.;;; 9920;mst;Sn;Sn;Kemisk betegnelse for grundstoffet Tin*.;;; 9921;mst;Mineralsk;;Betegnelse for stoffer, der findes i jorden og udvindes ved minedrift eller boring.;;; 9924;mst;Sb;Sb (Antimony);Kemisk betegnelse for grundstoffet Antimon.;;; 9926;mst;Persistente;Persistent;Egentlig ikke nedbrydelig, men bruges også om stoffer som er tungtnedbrydelig.;;; 9927;mst;PCP;PCP;PentaChlorPhenol. Fenol* med fem kloratomer.;;; 9932;mst;Komponentniveau;;Det niveau i skabelsen af produktet, hvor dets komponenter fastlægges i detaljer.;;; 9933;mst;OML;OML-model;Operationel Meteorologisk Luftkvalitetsmodel. Kan benyttes til at beregne skorstenshøjde i henhold til Miljøstyrelsens Luftvejledning, men også til mere generel kortlægning af luftforurening i byområder. Se www.oml.dmu.dk;;; 9934;mst;Miljødiagnose;;At stille en miljødiagnose betyder f.eks. at udpege, hvilke ressourceforbrug og effektpotentialer, der anses at være problematiske og lokalisere, hvor i der kan findes forbedringer.;;; 9935;mst;MEKA-princip;;Systematisering af miljøvurderingens resultater efter deres årsager i produktets livsforløb. M, E, K og A står for Materialer, Energi, Kemikalier og Andet.;;; 9936;mst;Lødighed;Fineness;For en malm: angiver andelen af rent metal i malmen. For et materiale: angiver materialets relative brugsværdi i forhold til nyt materiale.;;; 9938;mst;Levetid;;Bruges for produkter om varigheden af deres brugsfase, typisk den gennemsnitlige varighed.;;; 9939;mst;Kronisk;Chronic;Langvarig. Om giftighed over for dyr, planter eller mennesker, der indtræffer efter længere tids vedvarende eller gentagen udsættelse for en giftpåvirkning.;;; 9940;mst;Tømrervirksomhed;;Industri, hvor produktionen primært er den sidste tilpasning og montage i bygningen af træbaserede materialer og produkter, inkl. bygningssnedkerier.;;; 9942;mst;Desinfektionsmidler;;Midler til at uskadeliggøre mikroorganismer uden for kroppen. Klorforbindelser er for eksempel et desinfektionsmiddel, der bruges til vand i en svømmehal.;;; 9943;mst;Forbrugerprodukter;;Omfatter alle de produkter vi anvender i den daglige husholdning og i fritiden, for eksempel vaskepulver, tandpasta, rengøringsmidler, bilpolércreme, regntøj, kosmetik, computere etc.;;; 9944;mst;Flygtige stoffer;;Stoffer der meget let går over på dampform ved stuetemperatur.;;; 9945;mst;Epoxy;;Hærdeplastkomponent der er kendt for sine allergifremkaldende egenskaber og kan medføre kræft.;;; 9946;mst;Epidemiologiske undersøgelser;;Undersøgelser af udbredelse af sygdomme og andre helbredsforhold i befolkningen.;;; 9947;mst;Endotoksiner;;Giftstoffer, der findes inde i bakterier (især de gramnegative) og først frigøres når disse dør.;;; 9948;mst;Dysenteri;;Akut smitsom tarmsygdom ofte med blodig diarré og svære smerter.;;; 9949;mst;Dioxinlignende PCB;;Polyklorerede biphenyler hvis kemiske struktur ligner dioxins, se PCB*.;;; 9950;mst;Udvanding;Wetting;Befugtning af en overflade (normalt med vand) for at fremkalde fiberrejsning. Efter at overfladen igen er slebet, vil fiberrejsningen være minimal ved f.eks. efterfølgende bejdsning (såfremt der er anvendt skarpe pudsebånd).;;; 9951;mst;Diagnostik;;Bestemmelse af en sygdoms art.;;; 9952;mst;Fosterhinden;;Den hinde som omslutter fostret og fostervandet.;;; 9953;mst;Degenerative forandringer;;Forandringer/ødelæggelse i cellevæv der medfører nedsat funktionsdygtighed.;;; 9954;mst;DAMP;DAMP, Deficit in Attention, Motor control and Perception;Deficit in Attention, Motor control and Perception. Syndrom hos børn med en kombination af dårlig koncentration, usikker motorik og vanskeligheder med hensyn til at integrere sanseindtryk.;;; 9955;mst;Cyanider;Cyanides;Salte af blåsyre, cyanbrinte. Cyanid kan, hvis det påvises i spildevand, tyde på eventuel tilstedeværelse af industrigifte. I sur opløsning kan der dannes fri blåsyre, som er yderst giftig.;;; 9956;mst;Cryptosporidium;;En encellet parasit der er naturligt forekommende hos dyr. Organismen er zoonotisk* og kan spredes direkte fra dyr til mennesker.;;; 9957;mst;Inhalationsallergi;;Allergi opstået ved inhalation (indånding) af allergener*, oftest pollen, skimmelsvampesporer og husstøvmider.;;; 9961;mst;Bankning;;Bankning er en betegnelse for den lyd, der kan høres fra motoren, når brændstofblandingen ikke er helt forbrændt ved tændrørsantændelsen, men selvantænder på et senere tidspunkt. Bankning sker typisk, hvis oktantallet er for lavt i forhold til de krav, der stilles til motoren.;;; 9962;mst;Tyskere;;Blærer i finerede eller foliebelagte overflader, hvor overfladebelægningen ikke er blevet limet fast til underlaget, og derfor danner flade blærer.;;; 9965;mst;EN;European Norm;Europæisk standard udarbejdet af European Committee for Standardization (CEN*).;;; 9966;mst;DVPE;;"Dry Vapor Pressure Equivalent: Specifik målemetode, hvor damptrykket måles for benzin og benzin-oxygenat blandinger ved til 37,8° C (100° F). Metoden er beskrevet i prEN 13016-1 og ASTM 4953 – ""Test method for vapor pressure of gasoline and gasoline-oxygenate blands (Dry method)"".";;; 9967;mst;Diesel;;Gasolie, som er bestemt til brug som brændstof i forbrændingsmotorer med kompressionstænding til fremdrift af biler, traktorer og mobile ikke-vejgående maskiner.;;; 9968;mst;Cetantal;;Cetantallet er et mål for diesels antændelseskvalitet og påvirker koldstart, forbrænding og emissioner (udslip). Cetantallet varierer systematisk med kulbrinte-strukturen. De primære reference stoffer er n-hexadecan er med cetantallet 100 og 1-methylnaphthalen med cetantallet 0.;;; 9971;mst;Forsurende stoffer;;Udsendelse af svovldioxid og kvælstofoxider til luften er de væsentligste årsager til sur nedbør, der kan forårsage forsuring af vandmiljøet.;;; 9973;mst;ASTM;ASTM;American Society for Testing and Materials: Testmetoder efter amerikansk standard.;;; 9974;mst;Genetisk modificerede organismer;Genetically modified organisms;Organismer (planter, dyr eller mikroorganismer) hvis genetiske materiale bevidst er ændret ved hjælp af genteknologi. Det vil sige, at de har fået indsat et nyt gen, der koder for en for organismen ny egenskab, og som herefter nedarves til efterfølgende generationer.;;; 9975;mst;Generationsmålet;;Den oprindelige formulering af målet siger, at miljøfarlige stoffer om en generation (2020) ikke må udledes. I Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling er målet, at der i 2020 ikke er produkter (eller varer) på markedet, som indeholder kemikalier med stærkt problematiske sundheds- eller miljøeffekter.;;; 9977;mst;Fødevareintolerans;;Fødevarereaktioner der ikke sikkert kan skelnes fra reaktionerne ved fødevareallergi, men hvor det ikke er muligt at påvise en specifik immunologisk reaktion som årsag.;;; 9978;mst;Fødevareallergi;;Immunologisk medierede fødevarereaktioner der ofte involverer to eller flere organer, hyppigst mavetarmkanalen og huden.;;; 9982;mst;POP;POP, Persistent Organic Pollutants;Persistent Organic Pollutants. Betegnelse for en række organiske* forureningsstoffer der er svært nedbrydelige og ophobes i miljøet og i fødekæderne. Fordi POP stofferne er problematiske for miljø og sundhed og de spredes over hele verden og langt fra kilderne, samt at de ophobes i de fleste levende organismer, startede man i 1997 et internationalt arbejde for at fjerne stofferne. Det har ført frem til POP-konventionen*, som er underskrevet af cirka 150 lande fra hele verden og hvis formål er at forbyde produktion og brug (samt evt. import og eksport) af 10 identificerede POP-stoffer. Derudover stræber POP-konventionen mod at forebygge, reducere, og så vidt muligt, fjerne udledning af 2 identificerede POP-biprodukter. De 12 POP-stoffer, som omfattes af konventionen, er aldrin, chlordan, dieldrin,DDT, endrin, hexachlorbenzen, heptachlor, mirex,PCB, toxaphen,dioxinerog furaner.;;; 9983;mst;Pontiac feber;Pontiac fever;Influenzalignende sygdom fremkaldt af legionellabakterien. Ved pontiac feber ses ikke lungebetændelse, men ofte brystsmerter med kortåndethed.;;; 9984;mst;Planteøstrogener;Phytoestrogens;Naturlige indholdsstoffer i planter der kan indvirke på hormonsystemet og medføre effekt, som det kvindelige kønshormon østrogen.;;; 9986;mst;Phenol;Phenol;"Består kemisk set af en hydroxygruppe knyttet til en benzen*ring. Trivialnavn: Karbolsyre; stærkt lugtende, ætsende og desinficerende stof. Udvindes af stenkulstjære*. Vigtig råvare i den kemiske industri.";;; 9989;mst;Offshorekemikalier;;Kemikalier der anvendes i forbindelse med olie- og gasudvinding til søs.;;; 9990;mst;Patogener;Pathogens;Sygdomsfremkaldende (mikro)organismer som for eksempel bakterier, svampe og virus.;;; 9991;mst;Præparater;Preparations;Kemisk produkt. Ordet præparat indgår i EU-direktiverne.;;; 9994;mst;Overfølsomhedssygdomme;;Sygdomme karakteriseret ved en øget tilbøjelighed til at reagere på en række forskellige påvirkninger der ikke medfører symptomer hos flertallet af befolkningen. Eksempler er sygdomme som astma, høfeber og eksem. Overfølsomhed kan være både allergisk, dvs. skyldes en immunologisk mekanisme, og ikke-allergisk;;; 9997;mst;Organiske klorforbindelser;;Kulstofforbindelser, der indeholder klor.;;; 9998;mst;Se;Se (Selenium);Kemisk betegnelse for grundstoffet Selen.;;; 10001;mst;Tetanus;Tetanus;Stivkrampe;;; 10003;mst;Systemiske effekter;Systemic effects;Effekter som opstår som følge af, at en miljøfaktor (for eksempel et kemisk stof) optages i organismen og derved får adgang til organismens organsystemer, hvor det kan udøve sine effekter. Modsat lokale effekter hvor miljøfaktoren udøver sin effekt på selve kontaktstedet for udsættelse for eksempel på huden eller i luftvejenes slimhinder.;;; 10004;mst;Svampegifte (mykotoksiner);Mycotoxin;Mykotoksiner er giftstoffer, der dannes, når skimmelsvampe vokser på for eksempel afgrøder og fødevarer. I fødevarer i Danmark er der fokus på aflatoksiner, ochratoksin A. patulin, trichothecener og meldrøje.;;; 10007;mst;Selvklassificering;;Klassificering foretaget af producenter eller leverandører i henhold til EU's kriterier for klassificering og mærkning af kemiske stoffer og produkter.;;; 10008;mst;Produktregistret;Product Register;Et fællesregister for Miljøstyrelsen og Arbejdstilsynet der hovedsageligt indeholder oplysninger om farlige kemiske stoffer og produkter, der anvendes erhvervsmæssigt.;;; 10009;mst;Risk-benefit betragtninger;Risk-benefit consideration;Risk = risiko, benefit = gevinst, nytte. En vurdering hvor de risici (oftest af sundheds- eller miljømæssig art) der er ved brug af for eksempel et kemisk stof, vægtes mod, den nytte anvendelsen af stoffet giver. Et eksempel kan være, at desinfektion af drikkevand med et bestemt stof ikke bør medføre skader på sundheden, der er værre, end de sygdomme bakterier i drikkevandet ellers ville medføre.;;; 10011;mst;Risikokommunikation;Risk communication;Fortolkning og formidling af viden om risiko;;; 10012;mst;Risikohåndtering;Risk management;Beslutningsproces hvor alle relevante aspekter inddrages for at nå frem til den mest optimale måde at begrænse en risiko.;;; 10014;mst;Reproduktionsskade;Reproductive damage;Skade på forplantningen. Reproduktionsskader omfatter i bred forstand alle forhold, der kan forhindre eller skade tilblivelsen og fødslen af et sundt afkom. Betegnelsen anvendes om kemiske stoffer og andre miljøfaktorer, der kan skade forplantning hos dyr eller mennesker på følgende tre måder: 1. Sterilitet, 2. Genetiske skader, følgerne kan blive aborter, misdannelser eller medfødte misdannelser hos fostret. 3. Fosterskader kan opstå, hvis den gravide udsættes for et skadeligt stof. Følgerne kan blive aborter, misdannelser, vækstforstyrrelser eller mental tilbageståenhed.;;; 10015;mst;Reproduktionsevne;Reproductive capacity;Forplantningsevne. Inkluderer alt der har med evnen til at frembringe liv at gøre, for eksempel evnen for kvinden til at blive gravid og bære et foster til fødselstidspunktet og mandens evne til at gøre kvinden gravid.;;; 10017;mst;QSAR-analyse;QSAR-analysis;Kvantitativ Struktur Aktivitet Relation for kemiske stoffer, det vil sige, analysen beskriver sammenhængen mellem kemisk struktur og biologisk aktivitet. Bruges til at forudsige effekter af et kemisk stof på basis af dets struktur.;;; 10020;mst;Intolerans;Intolerance;Overfølsomhedsreaktion hvor der ikke kan påvises en specifik immunologisk mekanisme som årsag.;;; 10021;mst;Kontaktorgan;;Det organ der kommer i direkte kontakt med miljøfaktorer, for eksempel næseslimhinden, der påvirkes af formaldehyd-dampe;;; 10022;mst;Kontakteksem;;Eksem på huden. Inflammatorisk* hudsygdom enten forårsaget ved kontakt med irriterende eller allergifremkaldende stoffer.;;; 10023;mst;Kontaktallergi;;Cellulært betinget allergi i huden der ved fornyet kontakt med allergener kan udvikle sig til allergisk kontakteksem*.;;; 10025;mst;Kohorte;Cohort;En afgrænset mængde af mennesker, der følges i epidemiologiske* undersøgelser.;;; 10026;mst;Klorerede opløsningsmidler;;Organiske opløsningsmidler som indeholder klor, f.eks. triklorethylen og tetraklorethan;;; 10027;mst;Kemisk stof;Chemical compound;Ved kemiske stoffer forstås grundstoffer og deres forbindelser, sådan som de forekommer naturligt eller industrielt fremstillet.;;; 10029;mst;Ioniserende stråling;;Fællesbetegnelse for røntgenstråling og stråling fra radioaktive stoffer (alfa*-, beta*- og gammastråling* samt neutronstråling*). Betegnelsen ioniserende stråling kommer af, at strålingen er så energirig, at der frembringes elektriske ladninger (ioner) ved absorption i et materiale.;;; 10032;mst;Vidensniveau 2;;Defineret i Jordforureningslov ifm kortlægning, hvor der tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, der gør, at det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund , at der på et areal er en jordforurening af en sådan art og koncentration, at forurening kan have skadelig virkning på mennesker og miljø.;;; 10034;mst;USA-EPA;US-EPA, United States Environmental Protection Agency;United States Environmental Protection Agency. Den amerikanske miljøstyrelse.;;; 10035;mst;UK;UK;United Kingdom.;;; 10036;mst;TEQ;TEQ;Toksiske ækvivalenter for en specifik dioxin, f.eks. TEQ ift 2,3,7,8-TCDD- ækvivalenter, Sevesodioxin, 2,3,7,8-tetrachlor-dibenzo-p-dioxin. Se TCDD*.;;; 10037;mst;TeCE;TeCE;TetraChlorEthylen*.;;; 10038;mst;Kemisk produkt;;Kemiske produkter er både opløsninger og faste, flydende eller luftformige blandinger af to eller flere kemiske stoffer. Kemiske produkter er tilsigtede blandinger af kemiske stoffer.;;; 10040;mst;Neurotoksiske stoffer;Neurotoxic substances;Stoffer som er giftige for nervesystemet.;;; 10042;mst;Multifaktoriel;;Som skyldes flere faktorer.;;; 10046;mst;Miljøfaktor;;En faktor i miljøet af kemisk, biologisk eller fysisk oprindelse.;;; 10047;mst;Kronisk bronkitis;;Betegner oftest en længerevarende tilstand med tilstedeværelse af vedvarende luftvejssymptomer med hoste og opspyt.;;; 10048;mst;Massestrømsanalyse;;En analyse der beskriver mængder, forekomst og anvendelse for et kemisk stof. Ofte knyttet til livscyklusanalyse* hvor massestrømmene fra vugge til grav beskrives, det vil sige fra udvindelse/syntese af stoffer over anvendelsen af stoffet og til bortskaffelse eventuelt genanvendelse af stoffet.;;; 10049;mst;Kronisk obstruktiv lungesygdom;;Kronisk* lungesygdom der i varierende grad karakteriseres af vedvarende hoste, opspyt, vejrtrækningsbesvær og nedsat lungefunktion.;;; 10050;mst;Lungeemfysem;;"""For store lunger"". Udvidelse af de perifere lungeluftrum, alveolerne, ofte pga. destruktion af alveolevæggene. Medfører nedsat luftskifte og dermed nedsat lungekapacitet.";;; 10051;mst;Luftforurenings-komponenter;;Forureningskomponenter der spredes gennem luften, for eksempel kvælstofoxider, svovldioxid, partikler, kulbrinter osv.;;; 10052;mst;Luftbårne sygdomme;Airborne diseases;Sygdomme opstået ved indånding af mikroorganismer.;;; 10053;mst;Legionærsyge;Legionnaire's disease;Alvorlig lungebetændelse forårsaget af legionellabakterien*.;;; 10054;mst;Legionellabakterie;;Legionella er en gram-negativ stavformet bakteri. Bakterien kan give dels legionærsygdom*, dels en influenzalignende tilstand (Pontiac feber).;;; 10055;mst;Lavfrekvent lyd;;Lyd hvoraf en væsentlig del findes i frekvensområdet under ca. 160 hertz.;;; 10057;mst;Kloakhud;;Kloakhuden består fortrinsvis af dødt organisk stof og af bakterier og encellede smådyr, som medvirker ved nedbrydningen af slampartiklerne. Hvis det ikke har regnet i lang tid, tørrer en stor del af kloakhuden ud. En del af den tørre kloakhud falder af i flager og blander sig med spildevandet. Resten rives løs, når kloakkerne fyldes med regnvand.;;; 10058;mst;Mikrobiologisk forurening;;Forurening med mikroorganismer, dvs. bakterier, virus, protozoer* eller svampe.;;; 10059;mst;Integral cylinder;;En cylinder, der ikke kan ændres i de fysiske dimensioner. Trykpladen påklistres den integrale cylinder.;;; 10060;mst;Katalytisk incinerering;Catalytic incineration;Ved katalytisk incinerering forbrændes opløsningsmidlerne ved hjælp af en katalysator. Typisk ligger temperaturen ved en katalytisk forbrænding mellem 260oC og 650oC. Forbrændingstemperaturen afhænger af katalysatorvalget. Temperaturen i luften med opløsningsmidler hæves til den ønskede temperatur ved hjælp af en gasflamme. I forhold til en termisk incinerering kan gasforbruget nedsættes væsentligt.;;; 10062;mst;Kappe;;En cylinder hvorpå trykpladen er påmonteret. Kappen kan fjernes fra trykværket.;;; 10063;mst;Kammerrakel;;En kniv, der afgrænser trykfarven til et indelukke/kammer, og skraber overflødig trykfarve af aniloxvalsen.;;; 10064;mst;Kaliber;;Tykkelsen af et stykke papir eller trykbart materiale. Kaliberen måles under fastsatte betingelser.;;; 10065;mst;Kachere;;At forene to eller flere folier/film ved limning med efterfølgende tryk.;;; 10066;mst;Isocyanat;;Kemisk betagnelse for gruppen -N=C=O. Isocyanatgruppen er overordentlig reaktiv. Polyurethan indeholder isocyanater*, hvilket kræver, at limen faremærkes, og medarbejderne skal gennemgå en særlig uddannelse ifølge arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 199 af 26. marts 1985 om epoxyharpikser og isocyanater mv. PUR forekommer både som én-komponent lim og to-komponent lim.;;; 10067;mst;Omdannelsesprodukter;;Betegnelse for det stof, der dannes, når et kemisk stof ved en given kemisk reaktion (forbrænding, nedbrydning med videre) omdannes til andre kemiske stoffer.;;; 10070;mst;In-line-trykværk;;Et trykværk, som er koblet til en anden arbejdsoperation. Trykværket kan være koblet til f. eks et andet trykværk eller et lakeringsværk. De forskellige arbejdsoperationer er fysisk adskilte.;;; 10071;mst;Incineration;Incineration;Synonym for forbrænding. Anvendes ofte i flexotryk*sammenhænge om forbrænding af opløsningsmidler. Slutproduktet af en forbrænding af organiske opløsningsmidler (klorholdige produkter ikke medregnet) er typisk kuldioxid, CO2, og vand.;;; 10072;mst;Materialer;Materials;Materialer omfatter en række råvarer og halvfabrikata, som anvendes i meget store mængder, for eksempel grus, træ, beton, keramiske materialer og rå-PVC. Miljøproblemerne er hovedsageligt knyttet til et stort ressourceforbrug og kun i mindre omfang til stoffernes direkte miljøpåvirkning.;;; 10073;mst;Mellemprodukter;;Mellemprodukter. Se halvfabrikata*.;;; 10074;mst;Miljøbelastende stoffer;;Naturligt forekommende eller menneskeskabte stoffer, der på grund af koncentration og effekter betegnes som belastende for miljøet.;;; 10077;mst;Ioniserende;;Ved ioniserende forstås evnen til at omdanne et atom eller et molekyle til en ion.;;; 10078;mst;Laminering;;Den proces, hvorved et laminat* fremstilles.;;; 10081;mst;Membranpumpe;;Pumpe, hvor pumpekammerets ene væg dannes af en membran. Membranen kan bestå af syntetisk eller naturlig gummi. Pumpevirkningen opnås ved at lade membranen bevæge sig frem og tilbage, hvorved kammerets volumen ændres og pumpevirkningen opnås.;;; 10082;mst;Membranfiltrering;;Filtrering af en væske (vand), hvor væsken presses gennem en membran med henblik på at rense væsken.;;; 10083;mst;Maleinater;;Maleinater er betegnelsen for en bindertype, som fremstilles ud fra maleinsyreanhydrid og kolofonium* ved en Diels-Alder* reaktion.;;; 10084;mst;Lithografi;;En plantrykmetode, hvor trykkende og ikke-trykkende dele holdes adskilt ved hjælp af (fugte)vand.;;; 10085;mst;Lavviskos;;En væske, som flyder under selv svag kraftpåvirkning kaldes lavviskos.;;; 10086;mst;Kationisk hærdning;;Hærdning ved hjælp af UV-belysning, hvor hærdningen forløber via en kationisk mekanisme. Se kation*.;;; 10087;mst;Lasergravering;;Indridsning i et formbart materiale ved hjælp af laserstråler.;;; 10088;mst;Kemisk hærdning;;En proces, hvorved et materiale forstærkes/stivner og bliver modstandsdygtigt overfor givne påvirkninger. Forstærkningen sker ad kemisk vej, f. eks via en kationisk mekanisme. Se kation*.;;; 10089;mst;Laminat;;Et produkt fremstillet ved at smelte/hæfte to eller flere lag film. Laminater har typisk større styrke end kacherede* produkter.;;; 10090;mst;Lakeringsværk;;Speciel enhed til lakering* af et tryk.;;; 10091;mst;Lakering;;Påføring af et gennemsigtigt lag f.eks. ovenpå et tryk med henblik på at beskytte trykket mod fysisk overlast. Lakering kan ske i specielle lakeringsværker eller i et flexotrykværk. Ved lakering er lagtykkelsen mindre end ved kachering*.;;; 10092;mst;Kraftmoment;;"Fysisk enhed, som angiver størrelsen af en kraft, der virker på et legemes tyngdepunkt. Kraften virker på legemet i en given afstand og får derved tyngdepunktet til at rotere. Kraftmomentet defineres som kraft * arm, hvor ""armen"" er den vinkelrette afstand til legemets tyngdepunkt. Kraftmomentet har enheden Nm (Newtonmeter).";;; 10093;mst;Kopdybde;;Den lodrette dybde af aniloxvalsens* celler regnet fra valsens plane niveau.;;; 10094;mst;Kop;;Graveret celle i aniloxvalsen*.;;; 10095;mst;Kolofonium;Gum rosin, Wood rosin;Kolofonium er et naturprodukt, som fås fra nåletræer. Der skelnes mellem kolofonium, som udvindes fra levende træer (engelsk: gum rosin) og kolofonium, som udvindes fra stubben af nåletræer (engelsk: wood rosin). Kolofonium består af ca. 90% organiske syrer og ca. 10% neutralt organisk materiale. Den nøjagtige kemiske sammensætning er ikke fastlagt (blandt andet fordi det er et naturprodukt), men en af hovedkomponenterne af de organiske syrer er abeitinsyre. Kolofonium er et relativt billigt råstof, som, efter forarbejdning, finder stor anvendelse indenfor en lang række industrier. Eksempelvis kan nævnes malervareindustrien, trykfarveindustrien og papirvareindustrien. Som raritet kan nævnes, at det anvendes som klæbemiddel til håndbold. Ren kolofonium er på listen over allergifremkaldende stoffer.;;; 10097;mst;Linietæthed;;Linietætheden er et mål for aniloxvalsens* finhed. Linietætheden måles i linier per centimeter (evt. linier per tomme).;;; 10098;mst;Olieudskiller/sandfang;;Bygværk, ofte i forbindelse med tankstationer og værksteder eller regnvandsudløb til recipient, hvorigennem regn/spildevand ledes med så ringe hastighed, at eventuelt olieindhold udskilles på overfladen i et oliefang, og hvor sand og grus bundfældes.;;; 10099;mst;Driftsopgaver;;Opgaver der udføres for at opretholde den daglige funktion af det eksisterende afløbssystem. F.eks. højtryksspuling, rodskæring mm.;;; 10100;mst;Fornyelse;;Alle tiltag i form af omlægninger eller renoveringer, hvor anlæggets levetid forlænges til en ny teknisk levetid svarende til eller længere end fastsatte afskrivningstider.;;; 10101;mst;Forsinkelsesbassin;;Bassin til midlertidig opbevaring af afløbsvand.;;; 10103;mst;Hovedafløbsledning;;Den del af et afløbssystem, som stikledningen tilsluttes, og som fører afløbsvandet til renseanlæg eller recipient.;;; 10104;mst;Kloakforsyning;;Kommunal virksomhed som har ansvaret for afløbsforholdene i kommunen.;;; 10105;mst;Nedgangsbrønd;Manhole;Rense- og inspektionsbrønd med adgang for personer til bundløb og de tilsluttede ledninger.;;; 10107;mst;Offentligt afløbssystem;;Den del af afløbssystemet som kommunen har ansvaret for.;;; 10108;mst;Afløbssystem;Drainage system;Rørsystem med tilhørende anlæg til transport af spildevand og/eller regnvand til et rensningsanlæg eller andet udledningsanlæg.;;; 10109;mst;Omlægning;;F.eks. om at skifte fra en driftsform til en anden. Eller udskiftning af en gammel ledning med en ny ved traditionel opgravning. Ofte bruges ordet udskiftning i stedet.;;; 10112;mst;Rensebrønd;;Brønd til indføring af renseredskaber og kontroludstyr, f.eks. spuleredskaber og TV- inspektions-udstyr, i de ledninger der er tilsluttet brønden. Se også brønd*.;;; 10116;mst;No-dig metoder;No-dig method;Ved no-dig metoder etableres der en ny ledning inde i den gamle, enten helt uden opgravning (heraf navnet) eller med kun få opgravninger, f.eks. ved stiktilslutninger. No-dig metoder kan f.eks. være strømpeforing, stram foring, foring med lange sammensvejste rør eller rørsprængning.;;; 10122;mst;Råvarer;Raw materials;Kemiske stoffer eller stofblandinger (faste, flydende med videre), der indgår som nødvendige elementer eller “byggesten” i produktionen af et givet produkt.;;; 10123;mst;Sporstoffer;Trace elements;Anvendes om visse stoffer, for eksempel jern, jod og mangan, der i små mængder er nødvendige for det naturlige forløb af en organismes fysiologiske processer.;;; 10126;mst;Tilsætningsstof;Additive;Kemisk stof, der er tilsat bevidst for at ændre eller forbedre et kemisk stofs eller produkts egenskaber. Kaldes også undertiden for hjælpestoffer.;;; 10128;mst;Urenheder;Impurities;Kemiske stoffer, der som følge af fremstillingsprocessen for et givet stof kan findes i dette - ofte i små mængder.;;; 10131;mst;DINP;;Diisononylphtalat, en fthalat*.;;; 10132;mst;DiDP;;Diisodecylphthalat, en fthalat*.;;; 10135;mst;Nitrocellulose;Nitrocellulose;En binder, der anvendes i en vis udstrækning i opløsningsmiddel-baserede flexotrykfarver*.;;; 10136;mst;Sundhedsfarlige stoffer;Hazardous substances;Ved sundhedsfarlige stoffer forstås kemiske stoffer, som er skadelige for sundheden.;;; 10137;mst;Stempelpumpe;Piston pump;Pumpe til transport af et flydende medium. Pumpningen foregår med stempler.;;; 10138;mst;Termostatering;;Opnåelsen af et givet fastlagt temperaturniveau.;;; 10139;mst;Termostat;Thermostat;Aggregat/apparat som holder temperaturen på et givet fastlagt niveau.;;; 10140;mst;Termoplastisk;;Betegnelse for materialer, som blødgøres ved opvarmning, og som bliver hårdere ved afkøling. I modsætning til termohærdende*. For en termoplastisk binder betyder det endvidere, at den i flydende tilstand ikke reagerer under varmepåvirkning.;;; 10141;mst;Termisk incinerering;;Ved termisk incinerering (=forbrændes) forbrændes f.eks. opløsningsmidler ved anvendelse af varme. Luften med opløsningsmidlerne varmes op til med en gasflamme til ca. 800oC i et forbrændingskammer.;;; 10143;mst;Syretal;Acid value;Et syretal defineres som den mængde kaliumhydroxid, KOH, der skal til for at neutralisere de frie syrer i 1 g af stoffet.;;; 10144;mst;Sugende (underlag/substrat);Absorbent;En betegnelse for fibrøse materialer, hvor trykfarven blandt andet tørrer ved, at nogle af trykfarvens bestanddele suges ind i materialet.;;; 10145;mst;Hjælpestoffer;Subsidiary materials;Kemiske stoffer og produkter, der anvendes i forbindelse med en given produktion, men som ikke indgår i produktet.;;; 10146;mst;Stepgravering;;Gravering med laser, hvor der graveres i forskellige dybder med laserlyset.;;; 10148;mst;Stansning;;Fjernelse af materiale fra banen ved trykning med en hård genstand. Det stansende element kan have mange udformninger, men er ofte anbragt på en cylinder eller fungerer som et stempel.;;; 10149;mst;Staktrykværk;;En samling af trykværker i en enhed, men med hver deres modtrykcylinder.;;; 10150;mst;Artikler;;Artikler er i EU-terminologien betegnelsen for varer, f.eks. legetøj, smykker og møbler, til forskel fra kemiske stoffer og produkter.;;; 10151;mst;Bestanddele;Components;Se kemiske stoffer*.;;; 10152;mst;Bioakkumulerende stoffer;;Stoffer, som kan ophobes i organismen således, at koncentrationen i disse er højere end i organismens føde eller det medium, for eksempel jord og vand, der omgiver den.;;; 10153;mst;Creosot;;Tjærestof som førhen har været meget udbredt i anvendelse til imprægnering af træ, f.eks. jernbanesveller;;; 10154;mst;Modtrykcylinder;;En cylinder som holder underlaget, som der trykkes på, mod den trykkende cylinder.;;; 10156;mst;Udløbsbægre;Capillary tube/Viscometer;Bægre til bestemmelse af viskositeten for newtonske eller nær-newtonske væsker/trykfarve. Viskositeten bestemmes, idet udløbstiden for en given mængde væske måles. Herefter kan udløbstiden omsættes til en viskositet, men ofte anvendes udløbstiden som mål for viskositeten. Der findes mange forskellige udløbsbægre.;;; 10157;mst;Voks;Wax;En voks defineres som en fedtet, viskøs eller fast varmefølsom forbindelse som hovedsageligt består af højmolekylære kulbrinter eller estre*/amider* af fede syrer (C16 - C30) og som er uopløselige i vand, men opløselige i mange organiske opløsningsmidler. I forbindelse med trykfarver kan en voks også forstås som en lavmolekylær polyethylen* (PE), polypropylen* (PP) eller polytetrafluoroethylen* (PTFE) eller blandinger heraf.;;; 10160;mst;Vandfortyndbar;;Trykfarver, hvis hovedbestanddel af opløsningsmiddel er vand, kaldes for vandfortyndbare trykfarver.;;; 10161;mst;UV-farver;UV colours;Trykfarver som hærder ved hjælp af bestråling af lys i det ultraviolette område kaldes også UV-farver.;;; 10162;mst;Urethanakrylat;Urethane acrylate;Organisk kemiske forbindelser, som fremstilles ved at lade et molekyle med en isocyanat*gruppe reagere med en hydroxylgruppe fra en acrylisk eller methacrylisk monomer. Anvendes meget inden for UV-hærdende* systemer, idet der kan opnås mange forskellige hårdheder efter hærdning med urethanakrylater.;;; 10163;mst;Ultrasonisk;Ultrasonic;Frembringelse og anvendelse af ultralyd.;;; 10164;mst;Thiol/polyen-system;;Organisk kemiske forbindelser, hvor olefiner (forbindelser med dobbeltbindinger) copolymeriseres (se polymer*) med mercaptaner (svovlholdige forbindelser). Systemerne kaldes ofte for enten polyol/polythiol- eller thiol/polyen-systemer.;;; 10165;mst;Ultrafiltrering;Ultrafiltration;Filtrering af en væske gennem en membran. Filtreringen kræver højt tryk, men god renhed på den filtrerede væske opnås.;;; 10166;mst;Torsionsfjeder;;En torsionsfjeder eller -stang består af et materiale med kendt stivhed. Ved måling med et rotationsviskosimeter påvirkes en kendt geometri med en kraft (vridningsmoment). Kraften måles via torsionsfjederen og kan omregnes til en viskositet.;;; 10168;mst;Tympan Bar;;En modtrykcylinder, som anvendes ved trykning på meget strækfølsomme folier.;;; 10169;mst;Trykserie;;En trykserie er betegnelsen for et trykt oplag, hvor det samme motiv bliver trykt.;;; 10170;mst;Trykpladecylinder;;Trykpladecylinderen er den del, hvorpå trykpladen er fastgjort. Cylinderen roterer henholdsvis mod aniloxvalsen og substratet.;;; 10171;mst;Trykplade;;Trykpladen er den del i den flexografiske proces ( se flexografi*), som overfører trykfarven til substratet. Trykpladen kan enten være fremstillet af gummi eller af fotopolymer.;;; 10172;mst;Trykfarveværk;;Et trykfarveværk er en samlet betegnelse for de forskellige dele som udgør trykkeheden.;;; 10173;mst;Transesterifikation;;En kemisk reaktion, hvorved der dannes en ny ester* ud fra en anden ester. Reaktionen kræver tilstedeværelsen af en alkohol*, som forestres, samt en ester, der omdannes til en alkohol.;;; 10174;mst;Industriprodukter;Industrial product;Se varer*.;;; 10175;mst;Individuel følsomhed;Individual sensitivity;Forskellig følsomhed hos det enkelte individ over for eksempelvis kemiske stoffer;;; 10176;mst;Overfladebehandling;Surface treatment;En behandling der enten 1) har til formål at beskytte et tryk f. eks. ved lakering eller 2) har til formål at forøge et materiales overfladespænding.;;; 10177;mst;Polyesterakrylat;Polyester acrylate;Organisk kemiske forbindelser, som fremstilles ved at lade de resterende hydroxylgrupper i polyesteren reagere med akrylsyre/methakrylsyre. Alternativt kan de resterende syregrupper i polyesteren kondenseres med en primær umættet alkohol*. Polyesterakrylaterne anvendes inden for UV-hærdende* systemer som prepolymere/monomere.;;; 10179;mst;Polyen-system;;Organiske molekyler, som indeholder reaktive dobbeltbindinger. Anvendes i UV-hærdende* systemer.;;; 10180;mst;Polyamidimid;Polyamidimide;Polymer*, som indeholder såvel amid*- som imid*grupper. Fremstillingsmetoden kan variere afhængigt af brug. Polyamidimid anvendes som binder i opløsningsmiddel-baserede flexotrykfarver. Se flexografi*.;;; 10181;mst;Polyamid;Polyamide;Polymer*, der indeholder amid*grupper. Anvendes som binder i opløsningsmiddel-baserede flexotrykfarver. Se flexografi*.;;; 10182;mst;Plade;Plate;Den flexible del, som overfører trykfarven fra aniloxvalsen* til underlaget. Pladen kan bestå af såvel naturlig som syntetisk gummi eller af fotopolymer.;;; 10184;mst;Halvfabrikata;;Halvfabrikata er råmaterialer som er forædlet, så de fremkommer på en form (oftest standardvare), som virksomheden er i stand til at videreforarbejde. Det vil i praksis altid være på denne form virksomheden modtager råvarerne, f.eks. som stålplader, aluminiumsstænger, plastgranulat, glasvarer osv.;;; 10185;mst;Pasning;;"Anbringelsen af 2 billeder over hinanden så de ""passer"" sammen. (Anvendes meget ved flerfarvetryk).";;; 10186;mst;Polyol;Polyol;Polyoler er multivalente alkoholer*, hvor alkoholgrupperne (hydroxylgrupperne, -OH) sidder på hvert sit kulstofatom. Polyoler anvendes ved fremstilling af polyestre* og alkyder*.;;; 10187;mst;Ozonbestandig;Ozone resistant;Evnen til modstå ozon.;;; 10189;mst;Overgang;;Overgang defineres som trykpladens samling på en cylinder mellem top og bund.;;; 10190;mst;Overfladespænding;;Defineres som den kraft, som alle overflader har og som søger at minimere overfladen. Overfladespænding måles i enheden N/m. Mere anvendt er dog mN/m eller dyn/cm.;;; 10191;mst;Oscillation;;Svingning.;;; 10193;mst;Olefin;;Betegnelse for en organisk forbindelse som indeholder en/flere ikke-aromatiske dobbeltbindinger.;;; 10194;mst;Peristaltisk pumpe;Peristaltic pump;Pumpe, som ved at presse/trykke transporterer væsker ved gentagne, i bølger optrædende bevægelser.;;; 10196;mst;Kemikalier;Chemicals;En samlingsbetegnelse for kemiske stoffer* og blandinger af disse.;;; 10197;mst;Kemiske materialer;Chemical materials;Sammensætning af to eller flere kemiske stoffer. Begrebet anvendes i arbejdsmiljølovgivningen og svarer stort set til begrebet kemiske produkter*.;;; 10199;mst;Solventfarve;Solvent ink;En trykfarve, som er baseret på et opløsningsmiddel (solvent).;;; 10200;mst;Solvent;Solvent;Opløsningsmiddel.;;; 10201;mst;Shellak;Shellac;Shellak er et naturligt bindemiddel, som stammer fra insektet Lacifer lacca.;;; 10202;mst;Satellittrykværk;Satellite print head/Satellite printing unit;Det samme som et en-cylinder-trykværk. Trykværkerne er arrangeret omkring én fælles modtrykcylinder, om hvilken banen føres.;;; 10206;mst;Rakel;Doctor blade;En tynd fleksibel kniv monteret parallelt med og justerbar mod aniloxvalsen. Rakelen skraber overflødig trykfarve af aniloxvalsen* inden farven overføres til trykpladen.;;; 10207;mst;Radikal;Radical;I fysisk/kemisk forstand er et radikal et molekyle (atom), som har en uparret elektron. Radikaler er meget reaktive.;;; 10208;mst;Radikalmekanisme;Radical mechanism;Hærdning ved hjælp af UV-belysning, hvor hærdningen forløber via en radikalmekanisme.;;; 10209;mst;Primær;Primary;Første, vigtigste. I (organisk) kemisk nomenklatur betegner primær, at gruppen sidder som eneste substituent* (udover hydrogen). Eksempelvis er 1-propanol en primær alkohol, mens 2-propanol (isopropanol) er en sekundær alkohol.;;; 10211;mst;Polyvinylbutyral;Polybutyral;"Polyvinylbutyral: Polyvinylbutyral henregnes kemisk set til polyvinylacetalerne*. Polyvinylbutyral indeholder 3 forskellige monomére; vinylbutyral, vinylalkohol og vinylacetat. Polyvinylbutyral fremstilles ved at reagere butyraldehyd med delvist/fuldstændigt hydrolyseret polyvinylacetat* (polyvinylalkohol*).";;; 10212;mst;Polyvinylacetat;Polyvinylacetate;Forkortes PVAc. Polymer* som fremstilles ved at lade vinylacetat polymerisere. Hvis polymerisationen sker i vand fremstilles en latex*. Hydrolyseres polyvinylacetat (hydroxylgrupper adderes til polymeren) opnås polyvinylalkohol* (dette er den eneste kommercielle måde at fremstille dette stof på). Indgår i PVAc-lim*.;;; 10213;mst;Beskyttelsesklausul;Protective clause;En bestemmelse, der kan indføres i et direktiv, der medfører totalharmonisering. Klausulen gør det muligt for en medlemsstat midlertidigt at gennemføre nationale regler og dermed tilsidesætte direktivets regler. Typisk gælder det, at de nationale regler kan tilsidesættes af Kommissionen eller at Kommissionen kan fremsætte forslag om at ændre direktivet for at imødekomme de hensyn, der var grundlag for de nationale regler.;;; 10214;mst;Retarder;Retarder;Udtryk anvendt om et opløsningsmiddel, som anvendes til reducere fordampningshastigheden med.;;; 10215;mst;Risikopåvirkning;Risk impact;Betegnelse for en risiko overfor f.eks. vandet i en vandforsyning (grund-, rå- eller drikkevand) som – hvis den udløses – vil have en eller anden konsekvens for vandforsyningens drift.;;; 10216;mst;Procedure;Procedure;Et sæt af regler for hvordan noget skal gøres, en fremgangsmåde. En procedure beskriver i store træk en arbejdsopgave.;;; 10217;mst;Proces;Process;I (bio-)kemien udtryk for et sæt af begivenheder som medfører at et eller (typisk) flere stoffer omdannes. I retsvæsenet synonymt med retssag.;;; 10221;mst;Revisionsplan;;En plan for en eller flere miljørevisioner, der tilsammen giver et komplet billede af vandforsyningens miljøledelsessystem og dens miljøforhold.;;; 10223;mst;Minimidler;;Minimidler er en fællesbetegnelse for sprøjtemidler der bruges i meget lave doseringer.;;; 10229;mst;Standarder;Standards;Et sæt af retningslinier, regler og formalia som et miljøledelsessystem skal opfylde (leve op til) for at kunne kalde sig certificerbart. De aktuelle standarder er EMAS (EU kommissionens forordning omkring miljøledelse) og ISO 14.001 (fastlagt af International Standardisation Organisation). Opfylder miljøledelsessystemet en af disse standarder, kan det kaldes for certificerbart. Se også certificering*.;;; 10320;mst;Ydelse;Output;Et produkts ydelse er det behov, som produktet dækker hos brugeren. Produktet i sig selv kan f.eks. være 1 liter maling , mens ydelsen er behandling af 4m2 overflade i 5 år. Dvs. at ydelsen også har nogle kvalitative elementer med.;;; 10321;mst;Sikkerhedsklausul;Protective clause;Se beskyttelsesklausul*.;;; 10322;mst;Stoffer;Substances;Ved (kemiske) stoffer forstås grundstoffer og deres forbindelser, således som de forekommer naturligt eller industrielt fremstillet.;;; 10323;mst;Totalharmonisering;;Et udtryk for EU-regler, der medfører, at medlemsstaterne ikke kan indføre nationale regler, som er anderledes end EU-reglerne. Det afhænger af formuleringen af det enkelte direktiv, om der er tale om en totalharmonisering eller ej. Retsakter, der indeholder en frihandelsklausul og en forpligtelse for medlemsstaterne til ikke at tillade andre produkter end dem, der opfylder direktivet, medfører dog altid en totalharmonisering.;;; 10327;mst;Miljømærker;;"Miljømærker (type I; ISO 14024) er et middel til at klassificere den bedste tredjedel af produkterne i en given produktgruppe, og de tildeles produkter der kan opfylde en række fastsatte kriterier. I Danmark anvendes det nordiske miljømærke Svanen og det europæiske miljømærke Blomsten.";;; 10328;mst;Miljøpræstation;;En virksomheds miljøpræstation er et udtryk for omfanget og arten af dens miljøpåvirkninger. Der er tale om et relativt begreb med en stor grad af subjektiv opfattelse.;;; 10329;mst;Miljøvaredeklaration;;Miljøvaredeklarationer er et middel til at give neutrale kvalitative og kvantitative miljøinformationer om produkter og serviceydelser. Der forekommer to typer af miljøvaredeklarationer: type II, som er selvdeklarerede miljøpåstande (anprisninger) (ISO 14021) og type III, som er LCA*-baserede, tredjeparts kontrollerede deklarationer (ISO TR 14025).;;; 10330;mst;Kontrolgruppe;;Gruppe af dyr, der ikke bliver udsat for den påvirkning, man undersøger.;;; 10331;mst;Minimumsregler;;Betyder, at en medlemsstat i EU kan vedtage strengere regler under iagttagelse af traktatens øvrige regler, herunder artikel 30 (nu artikel 28).;;; 10332;mst;Dokumentstandard;;Hermed menes nogle faste retningslinier som vandforsyningens ledelse fastlægger, for hvorledes noget i miljøledelsessystemet skal gennemføres. Mest anvendt for at sikre ensartet udseende og dataindhold i miljøhåndbogens dokumenter især procedurer og instrukser. Skal ikke forveksels med miljøstandard, der ofte blot benævnes ”standard”.;;; 10333;mst;Ikke-målorganismer;;Organismer, der ikke skal udsættes for stoffet, f.eks. fugle.;;; 10336;mst;Certificerbart;;Det at et miljøledelsessystem er udbygget således, at det opfylder en given miljøstandard, og derfor kan certificeres (godkendes).;;; 10337;mst;Certificerende organ;;En virksomhed, der af Erhvervsministeriet er godkendt til at foretage certificering (godkendelse) efter en eller flere (miljø)standarder.;;; 10340;mst;Afvigende hændelse;;En anden betegnelse for en afvigelse* – her især knyttet til hændelser fra risikopåvirkningerne.;;; 10341;mst;Dokument;;Et dokument er en enkelt del af (den mindste enhed i) miljøledelsessystemet. Det kan f.eks. være en procedure eller en instruks i miljøhåndbogen. Det kan også være en nedskreven aflæsning af en måler, eller en rapport fra en miljørevision.;;; 10342;mst;Afvigelse;;I et miljøledelsessystem er en afvigelse et udtryk for ”noget” som afviger fra de normer som lagt ind i miljøledelsessystemet. Der kan f.eks. være tale om dårlig vandkvalitet (overskridelse af grænseværdier for uønskede stoffer), forurening efter et uheld i distributionsnettet e.l.;;; 10343;mst;Dokumentstyring;;Det at sikre, at miljøhåndbogens indhold altid er opdateret, og at alle kopier indeholder de seneste opdateringer. Disse bør opbygges på en ensartet måde, ligesom der er visse krav til de oplysninger, der skal være indeholdt i de seneste udgaver af miljøhåndbogens enkelte dokumenter. Hvorledes dokumentstyringen finder sted, bliver normalt fastlagt i en procedure, der indgår i miljøhåndbogen. Er især påkrævet i større vandforsyninger, især hvis miljøhåndbogen er skrevet på papir. Se også dokumentstandard*.;;; 10344;mst;Driftsfase;;En betegnelse for en del af miljøledelsessystemets drift. Der tales om den egentlige drift (fase D), miljørevision (fase E), Ledelsens Gennemgang (fase F) og certificering (fase G).;;; 10347;mst;Forebyggende handling;;En handling der, udover måske at afhjælpe konsekvensen af en given hændelse, også forebygger mod fremtidige lignende hændelser.;;; 10349;mst;Handlingsplan;;En plan, der indeholder de aktiviteter og projekter, som f.eks. en vandforsyning iværksætter for at holde styr på sine miljø- og risikoforhold og for at leve op til sine miljømålsætninger og miljøpolitik.;;; 10351;mst;Datarapport;;Resultatet af fase A i vandforsyningens miljøledelsesprojekt, der udgør grundlaget (planlægningsgrundlaget) for den efterfølgende fase B (planlægningsfasen).;;; 10353;mst;Husmandssystem;;Et miljøledelsessystem, der har som sit primære formål at tage hånd om vandforsyningens væsentligste miljø- og risikoforhold – uden derfor at være certificerbart.;;; 10357;mst;Letal;;Dødelig.;;; 10359;mst;Mobilitet;Mobility;Evne til at vandre, om dyr, planter eller et kemisk stof, f.eks. stoffets evne til at sive gennem jorden til grundvandet.;;; 10360;mst;Audit;;Se miljørevision*.;;; 10361;mst;Målorganismer;;De organismer, der skal bekæmpes med midler, f.eks. insekter hvis det er et insektmiddel.;;; 10363;mst;Plantebeskyttelsesmiddel;Plant protection product;Bekæmpelsesmiddel, der bruges i planteavl.;;; 10365;mst;Sprøjtegift;Spray pesticide;Bekæmpelsesmiddel, der sprøjtes ud.;;; 10366;mst;Sprøjtemiddel;Spray pesticide;Det samme som sprøjtegift*.;;; 10368;mst;Usikkerhedsfaktor;Uncertainty factor;Bruges om den samme faktor som sikkerhedsfaktoren.;;; 10369;mst;Værnemidler;;Personligt beskyttelsesudstyr, f.eks. handsker.;;; 10370;mst;Afhjælpende handling;Remedial measure;En handling, der afhjælper konsekvenserne af en given afvigelse. Vandforsyningen bør altid overveje om der ikke i denne forbindelse skal gennemføres en forebyggende handling.;;; 10373;mst;On-site;On-site;Aktivitet som foretages på det aktuelle sted. Kaldes også in situ*.;;; 10380;mst;PA;PA;Polyacrylat*.;;; 10385;mst;LC;LC;Væskekromatografi*.;;; 10386;mst;PCT;PCT;Polychlorerede triaziner;;; 10387;mst;PDMS;PDMS;Poly-dimethylsiloxan;;; 10388;mst;PDMS-DVB;PDMS-DVB;Poly-dimethylsiloxan-divininylbenzen;;; 10389;mst;PICT;PICT, Pollution induced community tolerance;Pollution induced community tolerance. En teori der siger at giftige stoffer kan forandre et samfund så at det efter en eksponering for en gift bliver mere tolerant overfor giften. Dette skyldes et skift i samfundets sammensætning fordi tolerante arter overlever mens de følsomme forsvinder. En øgning af tolerance vurderes gennem at måle samfundets aktivitet ved forskellige giftkoncentrationer. Samfund der tidligere har været eksponeret for giften kan opretholde sin aktivitet ved en højere eksponering, end de samfund som ikke tidligere har været eksponerede.;;; 10390;mst;PISCES;PISCES, Passive in situ concentration-extraction sample;Passive in situ concentration-extraction sampler;;; 10391;mst;pKa;pKa;Syrestyrkekonstant Udtryk for hvor stærk en syre er.;;; 10394;mst;PSD;PSD, Passive sampling device;Passive sampling device;;; 10395;mst;P-triestre;;Organiske phosphatestre;;; 10397;mst;PAI;;Passiv akkumulerende indsamler;;; 10398;mst;HCB;HCB;Hexachlorbenzen.;;; 10400;mst;DGT;;Diffusion gel technique;;; 10401;mst;D.l;D.l, Detection limit;Detection limit (detektionsgrænse);;; 10402;mst;DMSO;;Dimethylsulfoxid. Opløsningsmiddel.;;; 10404;mst;DYNAMEC;DYNAMEC;Dynamic selection and prioritisation mechanism for hazardous substances;;; 10405;mst;EAC;EAC;Ecotoxicological Assessment Criteria;;; 10406;mst;ELISA;ELISA;Enzyme linked immuno-adsorbant assay. Testmetode, hvor enzymer bindes til antistof.;;; 10408;mst;ETU;;Ethylenthiourea;;; 10411;mst;Rs;;"Indsamlingsrate (volumen vand ""cleared"" per tidsenhed, liter/dag)";;; 10412;mst;HCH;HCH;Hexachlorcyclohexan (lindan - et insektgift).;;; 10415;mst;JAMP;JAMP;Joint Assessment and Monitoring Programme. Internationalt overvågningsprogram for havet under OSPAR konventionen*;;; 10416;mst;JMP;JMP;Joint Monitoring Programme. Internationalt overvågningsprogram for vandforsyning under WHO.;;; 10417;mst;ke;;Konstant for det samlede optag og eliminering af et stof i en PAI*.;;; 10418;mst;Kow;Kow;Oktanol-vand fordelingskoefficent*.;;; 10419;mst;KPAI;KPAI;PAI-vandfordelingskoefficient*.;;; 10420;mst;KSPMD;KSPMD;SPMD-vandfordelingskoefficienten*.;;; 10421;mst;Ktw;Ktw;Triolein-vand fordelingskoefficient*.;;; 10423;mst;EU;EU;Den Europæiske Union.;;; 10428;mst;DiBahA;;Dibenz(a,h)Anthracen, en PAH*-forbindelse.;;; 10429;mst;Diffus jordforurening;;Diffus jordforurening er oprindeligt forårsaget af hændelser, der er relateret til en eller flere punktkilder, men hvor der er sket er en spredning, opblanding eller fortynding, således at forholdet mellem kildestyrken og jordforureningen er blevet sløret;;; 10430;mst;Diffus kilde;;Diffuse forureningskilder er typisk industriafkast, trafik eller landbrug, som medfører luft- eller vandbåren forurening;;; 10432;mst;DKS;;Dansk Kabel Skrot;;; 10433;mst;DNOC;;4,6-DiNitro-OrthoCresol, ukrudtsmiddel;;; 10435;mst;Resin;Resin;Tykt flydende kunststof.;;; 10436;mst;Forureningsmodel;;"Ofte kaldt en konceptuel model fra den engelske betegnelse ""conceptual pollution model"". En beskrivelse af forurenings kilde, spredning/transport og fordeling i miljøet.";;; 10440;mst;Geostatistik;;Geostatistik er anvendelse af statistik til at evaluere den rumlige fordeling af geokemiske data.;;; 10441;mst;Funktionel enhed;;En kvantitativ og kvalitativ beskrivelse af produktets ydelse.;;; 10442;mst;Hydrocarbon;Hydrocarbon;Se Kulbrinte*.;;; 10444;mst;Immobile;Immobile;"""Stillestående"". Ikke vandopløselig eller flygtig, bindes f.eks. til jorden";;; 10445;mst;IPPC;IPPC;EU´s Integrated Pollution Prevention and Control Directive. Direktionen integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening;;; 10448;mst;MCPA;MCPA, 2-Methyl-4-ChloroPhenoxyAcetic acid;2-Methyl-4-ChloroPhenoxyAcetic acid, 2-Methyl-4-ChloroPhenoxyeddikesyre, et ukrudtsmiddel (plantegift).;;; 10451;mst;CX-PDMS;;Carboxen-polydimethylbenzen.;;; 10452;mst;RSD;(RSD) Relative Standard Deviation;Relativ standardafvigelse.;;; 10453;mst;SETAC;SETAC;Society of Environmental Toxicology and Chemistry;;; 10454;mst;SPE;SPE, Solid phase extraction;Solid phase extraction. Fastfaseekstration. Typisk hældes en vandprøve gennem en kolonne med et specifikt kolonnemateriale. Stofferne bindes på kolonnen og kan efterfølgende vaskes ud med et opløsningsmiddel.;;; 10456;mst;SPME;SPME, Solid-phase microextraction;Solid-phase microextraction. Fastfase mikroekstraktion: foregår ved at en tynd fiber (den faste fase) sænkes ned i mijøprøve (almindeligvis vand, men andre våde prøver, sediment, slam og lign. kan også bruges) og absorberer organiske* stoffer.;;; 10457;mst;t;t;Tid.;;; 10458;mst;TCA;TCA, Trichloracetic acid;Trichloreddikesyre.;;; 10459;mst;Tenax TA;;Porøst polymer resin baseret på 2,6-diphenyloxid. Bruges i prøverør til opsamling af organiske forurenende stoffer ved luftmåling.;;; 10461;mst;TVG;;Tidsvægtet gennemsnit.;;; 10462;mst;DDS;;Den Danske Stålvalseværk.;;; 10463;mst;TriChlorEthan;TriChlorEthan;Kloreret opløsningsmiddel. Brugt som affedtningsmiddel, bl.a. i metalindustrien og renserier.;;; 10466;mst;Ag;Ag;Kemisk betegnelse for grundstoffet Sølv.;;; 10467;mst;As;As;Kemisk betegnelse for grundstoffet Arsen.;;; 10468;mst;Au;Au;Kemisk betegnelse for grundstoffer Guld.;;; 10475;mst;RIZA;RIZA;Institute for Inland Water Management and Waste Water Treatment, Holland. Hollandsk forskningsinstitut for ferskvand og spildevand. http://www.riza.nl/.;;; 10476;mst;XAD, XAD-4 XAD-7;;Kolonnematerialer. Bruges blandt andet til isolering af opløst organisk materiale (DOM*) fra en vandfase.;;; 10477;mst;cSt;;Centistoke, er et udtryk for oliens viscositet eller tyktflydenhed og dermed dens evne til at strømme gennem rør og ventiler. Høj viscositet stor tyktflydenhed.;;; 10480;mst;Asfaltener;;Er en gruppe kulbrinter som er uløselig i n-heptan. Bliver ofte betragtet som den dårlige brændbare del af olien, men dette er kontroversielt.;;; 10483;mst;BS MA100;BS MA100;British Standard for: Marine Gasoil, Marine Dieseloil, Distillate med nogen restolie iblandet, Heavy Oil med øgende viscositet og en øvre vægtfyldegrænse.;;; 10484;mst;CCAI-værdi;CCAI-value;Calculated Carbon Aromatic Index som er et udtryk for oliens tændingsegenskaber.;;; 10486;mst;CFPP;;"Angiver den højeste temperatur, ved hvilken olien kan forventes at tilstoppe et ""gennemsnits"" filter, som følge af udkrystallisering af parafin.";;; 10487;mst;CIMAC;CIMAC;CONSEIL INTERNATIONAL DES MACHINES A COMBUSTION - er en organisation der varetager maskinfabrikanters og brugeres interesser.;;; 10488;mst;Sediment by hot filtration;Sediment by hot filtration;Et mål for oliens slamindhold.;;; 10489;mst;Conradson Carbon Residue;Conradson Carbon Residue, CCR;Er et tal for hvor meget kulstof olien har tendens til at danne ved ophedning uden tilstrækkelig lufttilførsel.;;; 10490;mst;Livscykluscheck;;Se Livscyklusvurdering*.;;; 10491;mst;Cykliske forbindelser;;Organiske forbindelser, der indeholder atomer, der er knyttet sammen i ringe.;;; 10492;mst;Flammepunkt;;Den laveste temperatur ved hvilken olien afgiver tændbare dampe.;;; 10493;mst;FOBAS;FOBAS;Fuel Oil Bunker Analysis and Advisory Service tilknyttet Lloyd`s Register of Shipping. Udfører analyser af bunkerolie*.;;; 10494;mst;HFO;HFO, Heavy Fuel Oil;Heavy Fuel Oil, tung fuelolie.;;; 10495;mst;IFO;IFO;Intermediate Fuel Oil er en betegnelse, der anvendes til at karakterisere blandingsolier afstemt efter forskellige krav til viscositet.;;; 10496;mst;ISO 8217-standarden;;International standard for distillate og residual fuels for dieselmotorer.;;; 10497;mst;KN-kode;;Toldpositions nummer, bruges bl.a. i statistik.;;; 10498;mst;LFO;LFO;Light Fuel Oil, let fuel olie.;;; 10499;mst;Lower heating value;Lower heating value, LHV;Den nedre brændværdi. Angiver oliens energiindhold og baseret på at vandet forbliver i dampform. LHV kan estimeres på grundlag af oliens vægtfylde, svovlindhold, vandindhold og askeindhold. En reduktion af disse parametre vil give et større varmeindhold pr. kg olie.;;; 10500;mst;MFO;MFO, Marine Fuel Oil;Marine Fuel Oil, Marin fuel olie.;;; 10502;mst;Cloud Point;Cloud Point;Ved afkøling af dieselolie* kan der udskilles paraffin og Cloud Point defineres ved, at der ved denne temperatur fremkommer synlige mængder paraffin.;;; 10504;mst;Oprensningskriterie;;Kriterie som angiver niveau for jordforurening i jord efter oprensning.;;; 10511;mst;Retention;Retention;Tilbageholdelse.;;; 10515;mst;LCA, detaljeret;;Er som begrebet også angiver det mest detaljerede niveau for LCA*, som kræver viden om kemiske og fysiske forhold, og som oftest udføres af miljøspecialister. Der er et omfattende arbejde med dataindsamling forbundet med en detaljeret livscyklusvurdering. Et LCA-PC-værktøj er nødvendigt til at understøtte og præsentere miljøvurderingen på dette niveau.;;; 10516;mst;Tjære;Tar;Tjære (stenkulstjære, kultjære) består primært af PAH´er* og indeholder desuden betydelige mængder phenoler*, flygtige aromatiske kulbrinter (f.eks. BTEX*) og NSO*-forbindelser.;;; 10517;mst;Screening LCA;Screening LCA;LCA = livscyklusanalyse*. Er næste niveau efter livscykluscheck'et hvor de forhold som MEKA* vurderingen har peget på kan være væsentlige, tages op til en nærmere undersøgelse. Man anvender de data som umiddelbart er tilgængelige eller bruger et kvalificeret skøn, men følger overordnet samme struktur som er beskrevet i den detaljerede livscyklusvurdering*. At udføre en screening kræver specialviden om LCA og udføres oftest af miljøspecialister, og der anvendes et PC-værktøj.;;; 10518;mst;Toksisk;Toxic;Giftig. (af græsk toxicum = pilegift).;;; 10520;mst;LCA;LCA, Life Cycle Assessment;Livscyklusvurdering, life Cycle Assessment. En livscyklusvurdering beskriver de miljømæssige konsekvenser af et produkts livsforløb, dvs. fra vugge til grav. Vurderingen inkluderer udvinding af råmaterialer, produktion, brug, bortskaffelse og transport, og baseres på en detaljeret analyse af produktet, herunder alle produktets komponenter og de væsentligste processer i produktets livsforløb.;;; 10522;mst;POMS;IPP (Integrated Product Policy);Produkt orienteret miljøstrategi.;;; 10523;mst;IPP;IPP;Integrated Product Policy, det som man i Danmark kalder POMS*.;;; 10524;mst;LCM;LCM;er den engelsk forkortelse for Life Cycle Management. Livscyklus - og produktorienteret miljøledelse.;;; 10525;mst;DFE;;er den engelsk forkortelse for Design for Environment, og beskriver Design/produktudvikling hvor der tages særligt hensyn til miljøbelastning og ressourceforbrug.;;; 10526;mst;SME;SME;Defineres i EU som: An SME is an interprise which has fewer than 25o emplyees, has either an annual turnover not exceeding 40 mio. euro or an annual balance-sheet not exceeding 27 mio. euro and conforms to the criteria of indepencence (Kilde.: http://europa.eu.int./comm/dg23/gen_policy/smes_definition.html);;; 10527;mst;MEKA;;Er en metode til at systematisere og forenkle en miljøvurderings resultater. M står for Materialer, E for energi, K for kemikalier og A for andet.;;; 10528;mst;VPS;VPS;Veritas Petroleum Services som udfører analyser af bunkerolie*.;;; 10529;mst;Sulfatreducerende;Sulphate-reducing;Sulfat bliver reduceret til sulfid under anaerobe (iltfrie) forhold. Betegnelse for en anaerob redoksproces* ved mikrobiel nedbrydning.;;; 10531;mst;Monoaromater;;Aromat* med en ring, f.eks. benzen*, toluen og xylener;;; 10532;mst;Mættede kulbrinter;;Kulbrinter* med kun enkelte bindinger;;; 10535;mst;Petroleum beg;Petroleum wax;Et restprodukt efter raffinering af råolie;;; 10536;mst;Promotor;Promoter;1) Stof som fremmer udvikling af kræft. 2) Kontrolregion, som sidder på kromosomet foran genet.;;; 10537;mst;Sink;Sink;Optage og fjerne stoffet(erne) fra omgivelse, mekanisme som bevirker dette.;;; 10538;mst;Usubstituerede PAH;Unsubstituted PAH;PAH* bestående af aromatiske* ringe, uden methylgrupper og ingen andre funktionelle grupper, f.eks. hydroxyl, nitrogrupper.;;; 10539;mst;2,4-D;2,4-D;2,4-Diklor fenoxyeddikesyre*, ukrudtsmiddel.;;; 10540;mst;AF;;Akkumuleringsfaktor;;; 10541;mst;Redwood I;Redwood I;Udtryk for oliens viscositet eller tyktflydenhed og dermed dens evne til at strømme gennem rør og ventiler. Høj viscositet stor tyktflydenhed.;;; 10545;mst;C18;;Kolonnemateriale bestående af octyldecylsilica. Bruges dels i HPLC kolonner, dels i kolonner til oprensning af ekstrakter fra miljøprøver. Er ret almindelig.;;; 10546;mst;CB;;"Koncentration i ""bulk"" fasen";;; 10547;mst;CF;;Koncentrationen af stof ved indsamlerens åbning;;; 10548;mst;CPAI;;Koncentrationen i PAI'en;;; 10549;mst;CSPMD;;Koncentration af stof i SPMD*.;;; 10550;mst;CVAND;;Koncentration i vandfasen.;;; 10551;mst;Chelex-100;Chelex-100;En styren*-divinylbenzen* copolymer*, der indeholder parrede iminodiacetat* ioner.;;; 10552;mst;COMMPS;COMMPS;Combined Monitoring-Based and Modelling-based Priority setting Scheme.;;; 10553;mst;CW-DVB;;Carbowax-divinylbenzen.;;; 10554;mst;Nedfald;Deposition;Ofte betegnet deposition*.;;; 10555;mst;Amberlite;;Kolonnemateriale. Bruges blandt andet til oprensning af miljøprøver og fastfaseekstraktion.;;; 10557;mst;ADT;;Årsdøgntrafikken (antal biler pr. dag).;;; 10558;mst;Alicykliske;Alicyclic;Ringformede Kulbrinter.;;; 10560;mst;Alkaner;Alkanes;Mættede alifatiske kulbrinter (uden dobbelt bindinger). Alkaner er at finde i råolie og produkter lavet heraf. Alkaner med 8 til 26 kulstofatomer er hovedbestanddelen i dieselbrændstof. Benzin indeholder nogle af de kortkædede alkaner med 4 til 12 kulstofatomer, mens råolie er en blanding af kulbrinte med fra to kulstofatomer og opefter.;;; 10561;mst;Alkener;;Alifatiske kulbrinter med dobbelt bindinger;;; 10562;mst;Alkylsubstituerede PAH;;PAH* med kulbrinter gruppe, f.eks. CH3-, C2H5-, bundet til en (eller flere) af de aromatiske ringe.;;; 10563;mst;Aromat;Aromatic compound;Umættet ringformet kulbrinte, f.eks. benzen*. Se også aromatisk*.;;; 10564;mst;BaP;BaP;Benzo(a)pyren. Kræftfremkaldende PAH*-forbindelser.;;; 10565;mst;BaP-TE;BaP-TE;Benzo(a)pyren* toksiske ækvivalenter;;; 10566;mst;BaP-TEF;BaP-TEF;Benzo(a)pyren* toksiske ækvivalentfaktorer;;; 10567;mst;BghiP;BghiP;Benzo(ghi)perylen, en PAH*-forbindelse.;;; 10568;mst;Metylerede PAH;;PAH* som er substitueret med en metylgruppe, CH3-, på en (eller flere) af de aromatisk*(e) ring(e);;; 10570;mst;Makadam;;Vejbygningsteknik, hvorved store skærver blev lagt i et lag på 15 - 20 cm og mellemrummene udfyldt med grus eller ler.;;; 10578;mst;IARC;IARC;International Agency for Research on Cancer. International kræftforskningsinstitut. Laver grundig gennemgang af stoffer som mistænkes for at være kræftfremkaldende.;;; 10579;mst;Initiator;;"""starter"". Stof som iværksætter udvikling af kræft.";;; 10580;mst;Isoprenenoider;;Lang kædede kulbrinter;;; 10581;mst;DDE;;DDT* nedbrydningsprodukt. 2,2-bis(4-chlorophenyl)-1,1-dichlorethylen;;; 10583;mst;Lanolin;;Fedtstof fra fåreuld. Lanolin er en fedtet substans, som fåret udskiller gennem huden, og som fanges i fåreulden. Når fåret er klippet, vaskes uldet, og lanolinen udvindes. Lanolin blandes nemt med vand, og er derfor en god basis for cremer. Lanolin bruges også i andre produkter, både kosmetiske som shampoo og læbestifter og andre produkter som skopudsemidler, papir og printerblæk. Stoffet synes ikke at have skadelige effekter i miljøet.;;; 10584;mst;Hydrogenperoxid;Hydrogenperoxide;Kaldes også brintoverilte (H2O2) og bruges som blegemiddel i en række forskellige produkter. Det forekommer for eksempel som blegemiddel i tandpasta og vaskepulver, i nogle produkter til afblegning af hår og bruges også til blegning af for eksempel bleer. Blegning med brintoverilte er miljømæssigt at foretrække, da det belaster vandmiljøet mindre end alternative blegeprocesser, hvor klor indgår. Brintoverilte er dog mistænkt for at være problematisk i miljøet.;;; 10585;mst;Hydrotrope stoffer;;Hjælpestoffer som mindsker afdampningen af vand og dermed gør det muligt at fremstille koncentrerede klare eller flydende produkter. Eksempler på hydrotrope stoffer er urinstof og ethanol.;;; 10586;mst;Indigo;Indigo;Blåt farvestof, der oprindeligt blev udvundet fra planten indigo. I dag fremstiller man det syntetisk. Det bruges bl.a. i cowboybukser.;;; 10588;mst;Kaolin;;Kaldes også pibeler og er et mineral, som udvindes fra åbne brud, især i England. Kaolin bruges som tilsætningsstof i papir og i fremstilling af keramik, tekstiler og maling. Stoffet antages hverken at være problematisk for sundheden eller miljøet.;;; 10590;mst;Kemisk filter;;Solcremer har enten et kemisk eller et fysisk filter*, men kan også have en blanding af de to typer. Det kemiske solfilter består af nogle indholdsstoffer, der virker ved at ragere med solens stråler og absorbere solstrålerne, hvorved effekten af strålerne på hudens celler bliver formindsket. Visse kemiske filtre beskytter udelukkende mod solens ultraviolette B-stråling, mens andre beskytter både mod ultraviolet B- og A-stråling. For den optimale beskyttelse vil det være en fordel at vælge en solcreme, der beskytter både mod solens ultraviolette B og A-stråler. Et eksempel på et kemisk UV-filter er butylmethoxydibenzoylmetan og drometriazole trisiloxan.;;; 10592;mst;Kloroxider;;Kloroxider bruges som blegemiddel, blandt andet til blegning af papir. For at gøre blegningen effektiv gennemføres den i flere trin, som skiftevis omfatter behandling med klor, natriumhydroxid og kloroxider. Papir bleget med kloroxider er at foretrække frem for papir bleget med klor, da man herved i et ret stort omfang undgår dannelsen af de mest miljøskadelige organiske klorforbindelser (AOX*).;;; 10593;mst;Kobber;Copper;Grundstof. Kemisk betegnelse Cu. Tungmetal, som bruges i blandt andet vandrør. Kobber bruges også i elektrisk udstyr på grund af dets gode ledningsevner. Derudover bruges kobber i mønter samt til tag- og vægplader og skulpturer. Kobber indgår desuden i en række kemiske forbindelser. Kobberforbindelser bruges i sprøjtemidler, i midler, der forhindrer vækst af alger og smådyr på skibe, dambrugssanlæg og andet udstyr i vandet. Både organiske og uorganiske kobberforbindelser bruges som pigmenter i maling, og en række former for kunstgødning tilsættes kobber, enten i form af metallisk kobber eller som saltet kobbersulfat, til områder med lavt indhold af kobber i jorden. Store dele af kobberet, som tilsættes kunstgødning, vil vaskes ud til åer og vandløb, hvilket er et problem, da kobberforbindelser er giftige for organismer i vand. Drikkevand forurenet med kobber fra vandrør kan især give diarré hos nyfødte og småbørn. Dette er en af grundene til, at man ikke skal drikke vand fra den varme hane.Hvis man er gravid, er for stor indtagelse af kobber farligt, fordi kobber passerer moderkagen og kan påvirke udviklingen af centralnervesystemet hos fosteret negativt.;;; 10595;mst;Kviksølv;Mercury;Grundstof. Kemisk betegnelse Hg. Kviksølv er et tungmetal. Rent kviksølv er flydende og kan fordampe ved stuetemperatur. Kviksølv blev anvendt i blandt andet i termometre, i tandfyldninger, i måle- og kontroludstyr, og i kontakter og relæer. Derudover findes kviksølv i små mængder i kul, og det frigives til miljøet ved afbrænding af kullet. Kviksølvforbindelser bruges i batterier, i laboratoriekemikalier og i medicinske artikler. I naturen kan kviksølv omdannes til organisk methylkviksølv, der er langt farligere end uorganisk kviksølv. Kviksølv indtages af mennesker gennem sølv-kviksølvamalgam-fyldninger i tænderne og ved indtagelse af fisk og andre fødevarer fra vandet. Kviksølvforbindelser kan ophobes i kroppen, og kviksølv i miljøet kan forårsage en række alvorlige skader på sundhed og miljø. Stoffet er svært at nedbryde (persistent) og kan påvirke nervesystemet. Undersøgelser fra Færøerne har vist, at selv meget lave koncentrationer af kviksølv sandsynligvis kan skade fosteret hos gravide, sådan at barnet senere er langsommere om at lære og udvikle sig. Der er i Danmark et generelt forbud med få undtagelser mod kviksølv i produkter. Den langt vigtigste undtagelse er til blivende kindtænder.;;; 10596;mst;Harpiks;Resin;Fællesnavn for hårde, ofte sprøde glasagtige stoffer, som er enten farveløse, gule eller brunlige. Naturlig harpiks dannes af træer og består af en meget kompleks sammensætning af stoffer, hvoraf en af hovedbestanddelene er terpentin. Harpiksens kraftige duft skyldes en række aromatiske stoffer. Harpiksen beskytter træerne imod angreb fra for eksempel svampe blandt andet ved at harpiksen yder fysisk beskyttelse ved at forhøje cellevæggenes mekaniske modstandsevne mod nedbrydning. Harpiks dannes især af fyrretræer, og er ulige fordelt i træet. Den inderste del af stammen indeholder mere end den yderste del af stammen. Mængden i en stamme aftager desuden fra rod mod top. Der laves også kunstig harpiks af plastik. Harpiks bruges for eksempel til at fremstille linoleum og i håndbold for bedre at kunne kontrollere bolden. Harpiks findes derudover i mange træprodukter, hvilket ikke er et problem i sig selv. Kun harpiks fra Thuja-træ skal man være opmærksom på, da det kan fremkalde allergi.;;; 10597;mst;Legeringer;;Blandinger af to eller flere forskellige metaller og/eller ikke metaller. Ved at blande flere forskellige metaller kan man opnå egenskaber, som er bedre end de enkelte metallers. For eksempel kan man lave legeringer, der er mere holdbare og kan tåle højere temperaturer end rene metaller. Eksempler på legeringer er rustfrit stål, som er meget holdbart overfor rust og korrision og messing, som er en blanding af kobber og zink og som findes i blandt andet blæseinstrumenter og mange gamle pyntegenstande.;;; 10598;mst;Lipider;;Gruppe af naturlige stoffer, hvis definition varierer. Streng taget er det fedtsyrer eller stoffer dannet ud fra fedtsyrer, som på grund af deres store molekyle-størrelse er opløselige i organiske opløsningsmidler som ether og acetone, men ikke i vand. Lipider er en del af cellemembraner og nervevæv, og er vigtige energikilder for dyr og mennesker. Lipiderne oplagres som fedtvæv forskellige steder i kroppen. Eksempler på lipider er fedtsyrer, triglycerider og phospholipider.;;; 10599;mst;Lithium;;Grundstof. Kemisk betegnelse Li. Et let metal, som benyttes i f.eks. batterier, smøremidler, keramik og kemikalier. Det bruges også i legeringer med andre lette metaller, specielt i produkter, hvor lethed ønskes, for eksempel i mobiltelefoner. Lithium betragtes generelt ikke som et miljøfarligt stof, og forekommer naturligt i vand og jord. I mennesker påvirker lithium nervesystemet, og anvendes også til behandling af maniodepressive. Litium minder kemisk om natrium. I de mængder, det bruges i behandling af maniodepressivitet, er det rapporteret at kunne skade nervesystemet og nyrene hos mennesker, men generelt er det ikke specielt problematisk hverken for mennesker eller miljø.;;; 10600;mst;Lithiumforbindelser;;Kemiske forbindelser af grundstoffet lithium*, som blandt andet anvendes i batterier.;;; 10601;mst;Lokalirriterende stoffer;;Stoffer der kan irritere huden eller slimhinderne i øjne, næsen og øvrige luftveje. På huden viser det sig som en rødmen. For øjne, næsen og øvre luftveje kan det medfører tårer, nysen og hoste.;;; 10602;mst;Lud;;Lud, som også kaldes kaustisk soda og natriumhydroxid sæbe, er en base, der anvendes til rengøring og behandling af trægulve. Det anvendes også i en række rengøringsprodukter som ovn- og kloakrens, kosmetiske produkter som lotion, tandpasta og cremer samt i insektspray. Lud virker ætsende ved indtagelse, indånding samt ved hud- og øjenkontakt. Lud er ikke miljøskadeligt.;;; 10603;mst;Natriumhydroxid;Sodium hydrogen carbonate;Kemisk betegnelse NaOH, kaldes også kaustisk soda og lud. En base, der anvendes til rengøring og behandling af trægulve. Det anvendes også i en række rengøringsprodukter som ovn- og kloakrens, kosmetiske produkter som lotion, tandpasta og cremer samt i insektspray. Stoffet virker ætsende ved indtagelse, indånding samt ved hud- og øjenkontakt. Natriumhydroxid er ikke miljøskadeligt når det er fortyndet.;;; 10604;mst;Natriumsulfid;Sodium sulphide;Natrium salt af svovlbrinte*. Bruges blandt andet i fremstilling af papir og til garvning af skind. Natriumsulfid bruges også i små mængder til farvning af tøj og andre tekstiler.;;; 10605;mst;Nikkel;Nickel;(Grundstof. Kemisk betegnelse Ni. Metal, der kan forekomme i briller, knapper, smykker, og lynlåse, men disse produkter må ikke afgive nikkel. Nikkel og nikkelforbindelser findes også i blandt andet batterier, mønter, rustfrit stål, pigmenter og kobberlegeringer og findes desuden i små mængder i kul- og olieprodukter, gødning, jordbrugskalk og foderstoffer. Nikkel findes også i mange fødevarer. Det gælder for eksempel chokolade, havregryn, tørrede bælgfrugter, nødder og tomater. Nikkel i fødevarer giver ikke allergi, men nikkel og nikkelforbindelser kan give overfølsomhed ved hudkontakt, og nikkel i metallegeringer i for eksempel briller, knapper, smykker og lynlåse er den mest forekommende årsag til kontaktallergi i EU.;;; 10606;mst;Nysølv;Electro-plated nickel silver (EPNS);Nysølv er metal legeringer, der består af kobber, zink og nikkel med et overtræk af ægte sølv.;;; 10608;mst;Konserveringsmidler;Preservatives;Tilhører gruppen af biocider. Konserveringsmidler tilsættes for at forlænge holdbarheden af produktet samt for at undgå vækst af for eksempel bakterier og svampe. Stofferne virker ved enten at hæmme væksten eller dræbe de mikroorganismer, der er i produktet. Konserveringsmidler bruges i mange forskellige produkter, for eksempel i mad, i rengøringsprodukter og i kosmetik som cremer, makeup, shampoo og sæbe. Eksempler på konserveringsmidler er alkoholer, kvaternære ammoniumforbindelser, benzoater, formaldehyd og parabener.;;; 10609;mst;Epoxyresin;;En plast-polymer, der i sin uhærdede form kan fremkalde allergi ved hudkontakt. Epoxyresin er udbredt, og findes blandt andet i maling, indkapslinger til elektroniske dele, cement, mørtel, fernis, epoxylim og nogle tandbindende midler. Som regel er epoxyresin hærdet når man som forbruger kommer i kontakt med det, og da er der ingen problemer med kontaktallergi. I sin uhærdede form (for eksempel som 2-komponentlim) kan epoxyresinen til gengæld give kontaktallergi og eksem.;;; 10610;mst;Mo;Mo;Kemisk betegnelse for Molybdæn, grundstof.;;; 10611;mst;Cadmium;Cadmium;Grundstof. Kemisk betegnelse Cd. Er et giftigt sølvhvidt tungmetal. Det kan anvendes i genopladelige batterier, til overfladebehandling af jern og stål til beskyttelse mod rustdannelse, som pigment (farvestof) i plast, maling m.m. og til en lang række andre formål. Cadmium optræder også i små mængder i bl.a. gødning og fossile brændsler og i betydelige mængder i tobaksrøg. Cadmium optages ret let af planter, og ophobes i både planter og dyr. Det minder om det essentielle (livsnødvendige) tungmetal zink, og kan indtage dets plads i vigtige processer i kroppen, og forstyrre processerne. Hos mennesker ophobes cadmium især i leveren og nyrerne, og det kan i særlige tilfælde føre til nyresvigt, knogleskørhed, lungeforandringer og kræft. I Danmark må cadmium som hovedregel ikke importeres, fremstilles eller sælges til overfladebehandling, som farvepigment og som stabilisator i plast.;;; 10613;mst;Cellulosefibre;;Cellulosefibre er opbygget af bundter af lange cellulosemolekyler, og er den vigtigste bestanddel i planternes cellevægge. Cellulosen er ufordøjelig for mennesker. Cellulosefibre bruges som en meget vigtig råvare i produktion af papir, bomuldstøj og vat.;;; 10614;mst;Cetylalkohol;;(Hexadecanol). Organisk opløsningsmiddel der bruges som blødgører i for eksempel hårprodukter, salver og cremer. Cetylalkohol kan være hudirriterende og er potentielt belastende for miljøet.;;; 10616;mst;Krom;Chromium;Grundstof. Kemisk betegnelse Cr, et tungmetal. Chrom anvendes som belægning på metaller eller plast (forchromning), og somlegeringsmetal i rustfrit stål. Desuden indgår chrom i en række kemiske forbindelser, hvoraf de mest almindelige er hexavalente eller trivalente. Kromforbindelsene bruges på en række forskellige områder, blandt andet i farvepigmenter, i lædergarvning, som træimprægnering og i tekstiler. Risikoen for at blive udsat for chrom er især stor for mennesker, der arbejder i industrier, hvor chromholdige kemikalier bruges, og for cigaretrygere. For de fleste mennesker vil den største chromindtagelse dog komme fra fødevarer. Hexavalente chromforbindelser er de mest skadelige. De er kræftfremkaldende ved indtagelse, kan give allergi ved hudkontakt, og er også giftige for organismer i både vand og jord. Derfor har myndighederne fastsat begrænsninger for at hexavalente chromforbindelser ikke må bruges i cement og kemiske produkter.;;; 10618;mst;Denatureret alkohol;;Alkohol (ethanol) tilsat et stof, der får det til at smage grimt. Også kaldet denatureret sprit (husholdningssprit). De fleste denatureringsmidler er giftige. Typisk er det diethylfthalat*, der tilsættes alkoholen og får det til at smage grimt.;;; 10619;mst;Diethylfthalat;;(DEP) bruges som denatureringsmiddel til alkohol og som blødgører i en række forskellige produkter. Denatureringsmiddel tilsættes for at alkohol (sprit) til teknisk brug ikke drikkes. Derudover findes diethylphthalat i kosmetik. Diethylphthalat er skadeligt for organismer i vand.;;; 10621;mst;Hormonforstyrrende stof;;Hormonforstyrrende stoffer kan påvirke mennesker og dyrs hormonsystemer og herved skade os, vore børn, dyrene og deres afkom. I dyreforsøg kan man se at disse stoffer påvirker hormonbalancen, f.eks. ved at dyrene får misdannede kønsorganer. Det er endnu uvist, om brugen af meget små mængder hormonforstyrrende stoffer i for eksempel kosmetik eller via miljø kan skade mennesker. Mennesker optager oftest stofferne gennem maden, men også i små mængder gennem huden. Ud over de industrielt fremstillede kemiske stoffer, der mistænkes for at kunne forstyrre hormonbalancen, udskiller mennesker og dyr også naturlige hormoner med urinen. Disse ender hovedsageligt via spildevandet i f.eks. vandløb, hvor de kan påvirke dyr, der lever dér. Det samme gælder for de kunstige hormoner, man udskiller, hvis man spiser p-piller. Fostre (og dermed gravide) og børn er særligt udsatte for hormonforstyrrende stoffer, fordi de selv kun producerer kønshormoner i meget små mængder. På specielle tidspunkter i fostrenes udvikling, hvor bestemte organer dannes, vil de efter al sandsynlighed være særligt sårbare over for påvirkning af hormonsystemerne. Eksempler på stoffer, der anses eller mistænkes for at være hormonforstyrrende er nonylphenol, DDT, DDE, dioxiner, PCB, organiske tributylforbindelser og dibutylphthalat, der f.eks. bruges i neglelak, BHA, der bl.a. bruges i ansigtscremer og børnekosmetik, butylparaben, der er et meget anvendt konserveringsmiddel i alle typer af produkter og UV-filtrene 3-benzylidene camphor, 4-methylbenzyliden camphor, octyl methoxycinnamate og benzophenon-3.;;; 10623;mst;Hexavalente chromforbindelser;;Forbindelser af chrom, som forekommer blandt andet i tekstiler, fossile brændstoffer og pigmenter. Hexavalent chrom findes også i elektroniske produkter som mobiltelefoner og fjernsyn. Hexavalente chromforbindelser er særligt giftige overfor mennesker og miljø. Hexavalente chromforbindelser kan give allergi ved hudkontakt og er kræftfremkaldende ved indånding og indtagelse. Eftersom de er problematiske både for mennesker og miljø, har myndighederne fastsat begrænsninger for brugen af hexavalente chromforbindelser i kemiske produkter og i cement.;;; 10624;mst;Ethylen;;Kemisk formel C2H. Ethylen er en farveløs gas med en sødlig lugt. Det fremstilles som biprodukt i oprensningen af den råolie der bliver hentet op fra eksempelvis boreplatforme. Ethylen bruges blandt andet til fremstilling af ethanol (alkohol),polyethylenog talrige andre forbindelser. Ethylen stimulerer også frugtmodning og produceres af modne frugter, f.eks. kan et modent æble fremme modningen af andre æbler. Ethylen anvendes også ved modning af bananer idet disse plukkes og sendes afsted grønne. Når de skal sælges, behandles de med ethylen som inducerer modningen inden de er klar til salg.;;; 10625;mst;Farvepigmenter;;Pigmenter tilsættes produkter for at give dem en bestemt farve. For eksempel er det farvepigmenter, som giver trykfarver til papir deres kulør. Farvepigmenter bruges også i mange andre produkter, blandt andet i plastik, maling, skocreme, hårfarver, neglelak og læbestift. Der findes organiske og uorganiske pigmenter. Nogle pigmenter indeholder tungmetaller, og er da problematiske i miljøet fordi tungmetaller kan påvirke evnen til at få børn hos mennesker og dyr. Et andet væsentligt problem ved de uorganiske pigmenter er, at de kan indeholde kræftfremkaldende stoffer som cobalt og tungmetaller. I modsætning til farvestoffer kan pigmenter ikke opløses i vand og de kan ikke nedbrydes.;;; 10627;mst;Fedtstoffer;;Fedtstoffer kan være: 1) animalske fedtstoffer, f.eks.lanolin, smør og andefedt. 2) planteolier, f.eks. olivenolie, solsikkeolie og rapsolie. 3) mineralske olier, f.eks. stearater, udvundet fra råolie.;;; 10628;mst;Filmdannere;;Stoffer, der tilsættes produkter for, at de kan danne en sammenhængende film på den overflade, produktet skal påføres. For eksempel tilsættes kosmetikprodukter filmdannere, så de kan danne en sammenhængende film på hår, negle eller hud. I hårbalsam bruges for eksempel kationisketensidersom filmdannere, der gør det nemmere at rede håret ud igen efter vask. Et andet eksempel på filmdannere er fthalaterne, der bruges til det formål i blandt andet maling, trykfarve, lim og fugemasser.;;; 10629;mst;Formaldehyd;Formaldehyde;Kaldes også methanal, og er en farveløs, giftig gas, som bruges i mange forskellige produkter, eksempelvis som konserveringsmiddel i bl.a. malinger og tekstiler. Det findes også i mange af de imprægneringer, der gør tøj lavet af bomuld og viskose mere krølfrit, krympefrit og farveægte. Formaldehyd kan desuden indgå i lim i spånplader, krydsfiner og limtræ. Behandlede træplader, der udsættes for meget fugt og høje temperaturer, kan afgive formaldehyd. Det afgives ligeledes fra nogle lakker, som typisk bruges til lakering af møbler og trægulve. Kosmetiske produkter kan ligeledes indeholde formaldehyd som konserveringsmiddel. Nogle rense- og pudsemidler samt kosmetiske produkter kan indeholder stoffer, der virker som konserveringsmiddel ved at fraspalte formaldehyd (et eksempel er 2-bromo-2-nitropropane-1,3-diol (bronopol*)). Disse formaldehydfraspaltende stoffer er ikke nødvendigvis problematiske, men hvis man er allergisk overfor formaldehyd, bør man være opmærksom på dem. Formaldehyd kan give overfølsomhed ved hudkontakt og menes at være kræftfremkaldende ved indånding.;;; 10630;mst;Fugtighedsgivere;;Stoffer der binder fugtigheden i både produktet og i huden. Det tilsættes til lotion, cremer og shampoo. Eksempler på stoffer der bruges meget er: Butyloctanol, diglycerin, glycerth-20, hydroxyethyl sorbitol, PEG-20 stearat og propylene glycol.;;; 10631;mst;Fysisk filter;;Solcremer har enten et kemisk filter eller et fysisk filter, men kan også have en blanding af de to typer. Det fysiske filter lægger sig som en tynd hinde oven på huden. Der reflekterer det solens stråler, hvorved de forhindres i at passere til hudens celler. De fysiske filtre (zinkoxid og titaniumdioxid) giver ofte produkterne en hvid farve. Hverken zinkoxid eller titaniumdioxid er særligt problematiske for miljø eller sundhed. De fysiske solfiltre beskytter både mod solens ultraviolette B- og A-stråler.;;; 10632;mst;Gelé;;Et fast stof som ikke er hårdt, men blævrende.;;; 10633;mst;Glycerin;;Glycerin kaldes også glycerol og er en simpel lipid, en basal del af fedt. Både dyre- og plantefedt indeholder omkring 10% glycerin. Glycerin er et fugtighedsgivende stof og et naturligt biprodukt i fremstilling af sæbe. Sæbe indeholder varierende mængder af glycerin fordi glycerinen kan fjernes fra den færdige sæbe og tilsættes andre produkter som cremer og lotions. Glycerin er hverken specielt problematisk for miljø eller sundhed.;;; 10634;mst;Organiske halogener;;Organiske stoffer med brom, ,jod, klor og/eller fluor. Organiske halogener er fedtopløselige stoffer, som ophobes i kroppen. Mange af stofferne er svære at nedbryde (persistente) og har effekter på miljøet eller mennesker.;;; 10635;mst;EDTA;;Forkortelse af stoffet, ethylenediaminetetraacetic acid, som kan binde f.eks. metaller i komplekser med andre stoffer. EDTA bruges blandt andet i vaskepulver til at nedsætte hårdheden af vandet, så effektiviteten af vaskemidlet øges. EDTA er svært at nedbryde (persistent) og i vandmiljøet kan det binde til giftige tungmetaller, som ellers er aflejret i bunden. Bindingen til EDTA muliggør, at tungmetallerne igen kan optages og indgå i fødekæden.;;; 10636;mst;TDI;TDI, Tolerable Daily Intake;= Tolerable Daily Intake. Tolerabeldaglig indtagelse*. Forkortes TDI. Udtrykket bruges i forbindelse med fødevarer, når man ønsker at finde den grænse som mennesker kan tåle af et bestemt stof uden risiko for sundhedsskadelige effekter.;;; 10638;mst;Reproduktionsskadelige stoffer;Substances harmful to reproduction;Stoffer der nedsætter evnen til at få børn.;;; 10639;mst;Råolie;Crude oil;Organisk stof dannet af dyr og planter, der døde for mange millioner år siden. Råolie pumpes op fra lommer dybt nede i jorden, og bruges som råstof til mange organiske* forbindelser i det moderne samfund, f.eks. brændstof og plast. Ved afbrænding af råolie frigives CO2 til atmosfæren, hvor det medvirker i drivhuseffekten.;;; 10640;mst;Skumdæmpningsmidddel;Defoamant/Foam inhibitor;Gruppe af stoffer, der tilsættes kosmetiske produkter og andre kemiske produkter som f.eks. maling og rengøringsmidler, enten for at forhindre skumdannelse under fremstillingen, eller for at nedsætte produktets tendens til at danne skum ved brug. Nogle skumdæmpningsmidler er problematiske for mennesker eller miljø. For eksempel er skumdæmpningsmidlet isopropyl alkohol skadeligt for fostre og kan nedsætte evnen til at få børn. Et andet skumdæmpningsmiddel, dimethicon, er potentielt belastende for miljøet.;;; 10641;mst;Smagsstoffer;Flavourings;Smagsstoffer er kemiske forbindelser der skaber en reaktion når de rører tungens smagsløg. Signalet fra tungen fortolkes derefter af hjernen som en specifik smag. Der findes både naturlige og kunstige smagsstoffer, som findes i eller tilsættes mad og drikkevarer.;;; 10642;mst;Smøremidler;Lubricants;Smøremidler er blandinger af stoffer, der tilsættes f.eks. til maskiner for at metaldele kan gnide op af hinanden. Smøremidler kan enten bestå afvegetabilske olierellermineralolier. Brugen af smøremidler medfører normalt ingen væsentlige miljø- eller sundhedsbelastninger.;;; 10643;mst;Spindelolier;Spindle oils;Mineralolier der bruges som smøremidler til spindemaskiner.;;; 10644;mst;Stearater;Stearates;Gruppe af fedtstoffer udvundet af råolie. En blanding af stearat og palmitat bruges til at lave stearin. Derudover bruges stearater blandt andet som fugtighedsgivende middel i kosmetik, til at give shampooer og flydende sæber perleglans og til at blødgøre tekstiler. Stearater er ikke problematiske for sundhed eller miljø. Ved forbrænding eller nedbrydning frigives vand og CO2.;;; 10645;mst;Stearin;Stearine;Stearin til lys er normalt en blanding af stearinsyre og palmitinsyre, som er almindelige fedtsyrer, der findes som fast stof ved stuetemperatur.;;; 10646;mst;Sulfonater;Sulphonates;Estere* eller salte af sulfonsyre (-SO3H), som indgår i fedtstoffer udvundet af råolie.;;; 10647;mst;Octyl methoxycinnamat;Octyl methoxycinnamate;Kemisk UV-filter, der virker ved at trænge ind i huden, og hindrer solens stråler i at skade huden. Bruges i solcremer, læbestifter og læbepomader, deodoranter. På baggrund af strukturen forudsiges stoffet at have høj miljøfarlighed. Octyl methoxycinnamat er vist at være hormonforstyrrende i dyreforsøg.;;; 10649;mst;Propan;Propane;Organisk stof, der er på gasform ved stuetemperatur. Det kan derfor bruges som drivmiddel i spraydåser. Eksempler på produkter hvor propan kan findes er spraydeodoranter, hårspray og barberskum. Det kan også bruges som kølemiddel i for eksempel supermarkeders køleanlæg, hvor det er et godt alternativ til de HFC-gasser, der typisk anvendes og som er meget kraftige drivhusgasser. Som en flygtig kulbrinte er propan til gengæld medvirkende til dannelse af smog*, som er en sammensat luftforurening, man typisk ser i storbyer, og som er giftigt for dyr, mennesker og planter.;;; 10650;mst;Tensider;;Gruppe af overfladeaktive stoffer, som tilsættes f.eks. shampoo og sæbe, fordi de opløser fedt og snavs. Der findes forskellige former for tensider, de mest anvendte er anioniske* tensider, derudover findes nonioniske-, amfotere-* og kationiske* tensider. Forskellen på tensiderne er deres kemiske ladning. De anioniske er negativt ladede, de nonioniske er neutrale, de kationiske er positivt ladede og de amfortere er negativt eller positivt ladet afhængigt af opløsningens pH-værdi. Tensider er generelt giftige over for vandlevende organismer. Det er derfor især om tensiderne er lette eller svære at nedbryde, der er afgørende for om hvor længe de forbliver i naturen, og dermed hvor meget skade de kan nå at gøre.;;; 10651;mst;Titandioxid;Titanium dioxide;Fysisk UV-filter i solcremer og læbepomader. Derudover bruges det i mange andre kosmetiske produkter som mascara, sæbe, lotion, neglelak og make-up fjerner, og desuden som pigment eller UV-filter i malinger og lakker både til udendørs og indendørs brug. Titanium dioxide er hverken problematisk for miljø eller sundhed.;;; 10652;mst;Tocopheryl acetat (Vitamin E);;Tocopheryl acetate er en antioxidant, som bruges i mange kosmetiske produkter som lotion, hårspray, shampoo og sæbe for at undgå at feststofferne i produkterne bliver iltede og dermed kommer til at lugte grimt.;;; 10653;mst;Toluen;Toluene;Organisk opløsningsmiddel, som også kaldes methylbenzen. Det bliver brugt i benzin, da det forhøjer oktantallet*. Det bruges også til trykning af reklamer og brochurer fordi det er et godt opløsningsmiddel for trykfarver. Toluen er sundhedsskadeligt ved indånding, og det er opløseligt i fedt. Det betyder at når toluen indåndes eller optages gennem huden, ophobes det i blandt andet nervesystemet og i fedtvævet. Hvis man udsættes for toluen hver dag vil det ophobes i kroppen. Når toluen-udsættelsen ophører, tager det omkring 20 timer før halvdelen af toluenen i fedtvævet er nedbrudt. Hvis man arbejder med toluen i lukkede og uventilerede rum er der risiko for, at man bliver bevidstløs og i værste tilfælde kan man dø af det.;;; 10654;mst;Triclosan;;Triclosan er et bakteriedræbende kemikalie, der blandt andet bruges i kosmetiske produkter såsom tandpastaer og deodoranter, og i visse andre forbrugerprodukter som rengøringsmidler og tøj. Stoffet er svært at nedbryde (persistent) i naturen, det kan ophobes i levende organismer, og er akut giftigt for organismer i vand.;;; 10655;mst;Træslib;Wood pulp, groundwood;Træslib er papirmasse fremstillet ved findeling (slibning) af træ, eventuelt i forbindelse med en samtidig kogning. Avispapir er lavet udelukkende af træslib.;;; 10657;mst;UV-filtre;UV filters;Stoffer der hindrer solens stråler i at skade huden eller andre overflader. UV-filtre anvendes bl.a. i solcreme og andre kosmetiske produkter. Kemiske UV-filtre virker ved at trænge ind i huden og mindske effekten af strålerne på huden. Fysiske filtre lægger sig oven på huden og hindrer strålerne i at passere til hudens celler. Maling og lakker kan også være tilsat et UV-filter.;;; 10662;mst;Polycarbonat;Polycarbonate;Forkortes PC. Plasttype bestående af polymeriseret carbonat. Polycarbonat er et meget sejt, stærkt og relativt stift materiale. Det bruges til afdækningsskærme til blandt andet skrive-, sy-, regne-, og barbermaskiner. Det anvendes desuden i sikkerhedsudstyr som sikkerhedshjelme til arbejde og sport. Desuden bruges det til biler, for eksempel i baglygter, luft- og kølegitre. Under fremstillingen af polycarbonat er der risiko for frigivelse af bisphenol A, som er hormonforstyrrende* i dyreforsøg. Under fremstillingen bruges også phosgen, som kan være dødelig ved høje koncentrationer, selv ved eksponering i en kort periode. Ved fuldstændig forbrænding af polycarbonat vil der blive dannet vand og CO2.;;; 10663;mst;Organiske opløsningsmidler;Organic solvents;Organiske* stoffer der er gode til at opløse olie, fedt, plast og mange andre stoffer, der ikke kan opløses i vand Et eksempel er terpentin, som bruges til rensning af pensler, der har været brugt til oliemalinger. Organiske opløsningsmidler bruges blandt andet i lak, maling, fugemasse og imprægneringsmidler. Stofferne kan også forekomme i tøj og tekstiler fordi det har været brugt i fremstillingen af det. Der findes flere hundrede opløsningsmidler, og de fleste fordamper let. Fra luften kan opløsningsmidler gå fra indåndingsluften gennem lungerne over i blodet og herfra videre ud i kroppen. Nogle opløsningsmidler kan også trænge igennem huden. Organiske opløsningsmidler kan også skade huden. Den affedtes og nedbrydes, bliver sprukken, og der kan let udvikle sig eksem.Efter langvarig udsættelse kan organiske opløsningsmidler medføre kroniske skader på hjerne og nervesystem. Symptomer kan være hukommelsessvigt, nervøsitet og irritabilitet og efterhånden sværere psykiske ændringer, f.eks. depression.;;; 10664;mst;Organiske stoffer;Organic compounds;"Stoffer der indeholder kulstofatomer (C). Tidligere troede man at de stoffer som levende væsener består af, var helt specielle, og at de kun kunne dannes af levende organismer selv ved hjælp af en mystisk ""livskraft"" som fandtes i dem. Sådanne stoffer blev derfor kaldt organiske stoffer. I begyndelsen af forrige århundrede viste en tysk kemiker at de organiske stoffer også kan laves kunstigt af livløst uorganisk materiale. Det var starten på den organiske kemi. Siden da er den del af kemien vokset og vi kender i dag mange flere organiske stoffer end uorganiske. Eksempler på kunstige organiske stoffer erorganiske opløsningsmidlerogorganiske halogener.";;; 10665;mst;Overfladeaktive stoffer;;Stoffer som gør det lettere at blande vandholdige og olieholdige væsker f.eks. tensider* og emulgatorer*.;;; 10666;mst;Palmitater;Palmitates, Palmitic acid);Kaldes også hexadecanoat. Afledt af palmitinsyre. Palmitat er et af de mest udbredte organiske fedtstoffer og findes i næsten alle dyre- og plantefedtstoffer og olier. Palmitat blandet med stearat er stearin, som bruges til at lave stearinlys af. Palmitater bruges også i visse kosmetiske produkter, som for eksempel barberskum. Palmitat er ikke problematisk for sundhed eller miljø.;;; 10667;mst;Parabener;Parabenes;Gruppe af stoffer der virker som konserveringsmidler. Eksempler på parabener der bruges meget er methylparaben, propylparaben og butylparaben. Parabenerne bruges blandt andet i kosmetiske produkter. Der er mange forskelige parabener, hvoraf nogle er mistænkt for at have hormonforstyrrende effekter* (f.eks. butylparaben), mens andre ikke er det. Stofferne bruges som konserveringsmidler, fordi de har giftvirkning over for bakterier, og må antages også at være giftige over for andre organismer i vandmiljøet (f.eks. alger). Nogle parabener kan fremkalde allergi og hudirritation, men som hovedregel kun hvis de påføres meget udsatte steder (for eksempel tæt på åbne sår).;;; 10668;mst;Paraffin;Paraffin;Et fast organisk stof ved stuetemperatur, som er udvundet af råolie.Paraffin bruges i kosmetiske produkter som mascara, cremer og sæbe. Paraffin er ikke problematisk for sundhed eller miljø.;;; 10669;mst;Parfume;Scent, perfume;En parfume bliver lavet af en blanding af forskellige unikke duftstoffer, som tilsammen giver en specifik duft, eksempelvis jordbær, rose, citron eller blomsterduft. Duftstoffer er typisk forbindelser af terpen, toluen, benzen*, cresol eller phenol. Nogle parfumestoffer kan være allergifremkaldende.;;; 10676;mst;Propylen glycol;Propylene glycol;Organisk alkohol*. Farveløs olieagtig væske, som bruges som fugtgiver og opløsningsmiddel i blandt andet lak og andre midler til at behandle af træ og i kosmetiske produkter som deodoranter, shampoo, mascara, håndrens og bodyshampoo. Propylen glycol er ikke specielt problematisk for miljø eller sundhed.;;; 10677;mst;Polycykliske aromater;Polycyclic aromatics;Se PAH*.;;; 10678;mst;Polycykliske moskusforbindelser;;Gruppe af duftstoffer, der bruges i blandt andet creme, shampoo, balsam, aftershave, sæbe, vaskemiddel, opvaskemiddel, toiletrens og vinduesrens. Eksempler på polycykliske moskusforbindelser er AHTN og HHCB. Ved brug af produkter, der indeholder polycykliske moskusforbindelser, ender stofferne i kloaken, og fordi de ikke fjernes fuldstændig i rensningsanlæggene, ender de i vandløb, søer og havet, hvor de kan optages af dyr og planter. De er svære at nedbryde (persistente), og ophobes i fedtvæv og ender derfor i meget høje koncentrationer hos de øverste led i fødekæden (for eksempel i mennesker). De er blandt andet fundet i menneskers fedtvæv og modermælk. Stofferne er undersøgt i forskellige dyreforsøg, men uden fund af problematiske effekter.;;; 10679;mst;Polyester;Polyester;Fibre fremstillet af polymere*organiske* stoffer fra råolie eller genbrugsplast. Polyester bruges blandt andet i tøj/tekstiler, hvor det giver for eksempel bomuldstøj bedre slidstyrke og dermed holdbarhed. Polyester er ikke problematisk for sundhed eller miljø. Ved forbrænding eller nedbrydning frigives vand og CO2.;;; 10682;mst;Polymerisere;Polymeris(z)e;Danner lange kæder af kemiske stoffer (polymerer*).;;; 10683;mst;Polypropylen;Polypropylene;Forkortes PP. Plast bestående af polymeriseret* propylen*. Polypropylen anvendes blandt andet til beholdere, emballage, belægning, folie, rør, kabelisolering, møbler, husholdningsartikler, og legetøj. Fremstilling, brug og bortskaffelse af polyethylen er ikke forbundet med væsentlige miljøbelastninger. Ved forbrænding eller nedbrydning frigives vand og CO2.;;; 10684;mst;Polystyren;Polystyrene;"Forkortes PS. Plast bestående af polymeriseret* styren*. Polystyren kendes typisk som flamingo, der er opskummet eller ""blæst"" polystyren. Flamingo bruges blandt andet til isolering, støddæmpende emballage, redningsmateriale og drikkebægre. Derudover anvendes polystyren til emballage, engangsartikler, husholdningsartikler, telekommunitkationskomponenter mv. Ved fremstilling, forarbejdning og bortskafffelse af polystyren er der risiko for frigivelse af styren og styrenoxid. Disse stoffer anses for at være kræftfremkaldende. Polystyren er ved høje koncentrationer, mistænkt for at kunne skade evnen til få børn. Ved forbrænding eller nedbrydning frigives vand og CO2.";;; 10685;mst;Polyvinylchlorid;Polyvinylchloride;Forkortes PVC. Plastpolymer bestående af polymeriseret* vinylchlorid*. Der findes både blød og hård PVC. Ren PVC er stærkt og holdbart, og ved tilsætning af blødgørere kan PVC modificeres til alle grader af hårdhed, hvilket giver mange anvendelsesmuligheder. Hård PVC anvendes blandt andet til vandledninger, tagrender, nedløbsrør, vinduer, TV-kabinetter, flasker og dunke. Blødgjort PVC anvendes blandt andet til regntøj og fodtøj, haveslanger, badeforhæng, fødevarefolie, og legetøj. Ved brug kan der fra PVC frigives phthalater* (hvis disse er anvendt). Phthalater mistænkes for at være kræftfremkaldende og for at kunne skade evnen til at få børn. Forbrænding af PVC medfører blandt andet udledning af saltsyre (HCl) og risiko for dannelse af dioxin. HCl medvirker til forsuring af omgivelserne.;;; 10686;JCP;POP-konventionen;POP convention/Convention on POPs;International konvention som er underskrevet af cirka 150 lande fra hele verden og hvis formål er at forbyde produktion og brug (samt evt. import og eksport) af 10 identificerede POP-stoffer. Derudover stræber POP-konventionen mod at forebygge, reducere, og så vidt muligt, fjerne udledning af 2 identificerede POP-biprodukter. De 12 POP-stoffer, som omfattes af konventionen, er aldrin, chlordan, dieldrin,DDT, endrin, hexachlorbenzen, heptachlor, mirex,PCB, toxaphen,dioxinerog furaner.;;; 10687;mst;Brom;Bromine;Grundstof. Kemisk betegnelse Br. Tilhører gruppen af halogener sammen med klor, iod og fluor. Når organiske stoffer indeholder brom vil stofferne ofte blive mere fedtopløselige og kan ophobes i fedtvæv. Ophobning i fedtvævet medfører også en ophobning i fødekæden, sådan at rovdyrene, der er de sidste led i kæden (for eksempel mennesker), udsættes for relativt høje koncentrationer af stoffet. Se også organiske halogener*. Brom er desuden medvirkende til at øge drivhuseffekten.;;; 10688;mst;pH-regulerende stoffer;pH regulator;Stoffer der tilsættes for at justere surhedsgraden (pH). Det kan være enten baser eller syrer. PH-regulerende midler bruges blandt andet i madvarer og i kosmetiske produkter som tandpasta og hårstylingsprodukter. Stoffer tilsættes eksempelvis for at sørge for at et hudprodukt har den samme pH (surhed), som huden. Hudens naturlige pH er 4,5-5,5 varierende efter hvor på kroppen pH bliver målt. Eksempler på pH-regulerende midler er eddike syre, calciumhydroxid, diethylamin, ethanolamin, tartaric acid, calciumsulfat, kaliumsulfat, mononatrium fosfat, dinatrium fosfat, aminomethyl propanol og triethanolamin.;;; 10693;mst;Primær energi;Primary energy;Den primære energi omfatter procesenergi og brændværdi for materialerne. Materialernes brændværdi omfatter den energi, som er bundet i materialerne, og som kan udnyttes ved forbrænding.;;; 10694;mst;PRW90;PRW90;Enheden PRW90 anvendes for vægtede ressourceforbrug i UMIPmetoden*. PR står for personreserver. W står for globale forhold (World). 90 står for, at 1990 er referenceåret for den anvendte forsyningshorisont for de forskellige ressourcers reserver.;;; 10695;mst;Produktionsfasen;;Fasen omfatter virksomhedens aktiviteter i form af fremstilling af selve produktet. Medtager de processer og aktiviteter, der er væsentlige for fremstilling af produktet.;;; 10696;mst;SWOT;SWOT analysis;Modellen der anvendes til at afdække hvilke miljømæssige styrker (Strengths), svagheder (Weaknesses ), muligheder (Opportunities) og trusler (Threats), som et produkt.;;; 10697;mst;Transportfasen;;Fasen omfatter transporten af råmaterialer til producenten, transport fra producenten til forbrugeren, eventuel transport i brugsfasen samt fra forbrugeren til genvinding eller forbrænding.;;; 10699;mst;Vedvarende energi;;Produktion af energi på basis af energikilder der har en lang/uendelig fornyningshorisont. F.eks. solceller, halm, biomasse, etc.;;; 10702;mst;Materialefasen;;Fasen omfatter udvinding og forarbejdning af råstoffer. Det omfatter f.eks. udvinding af jernmalm og forarbejdning til stål eller udvinding af råolie og raffinering til olieprodukter. Her sker afgrænsningen som følge af, hvilke materialer der medtages i vurderingen.;;; 10704;mst;Fytotoksisk;;Giftigt for planter.;;; 10705;mst;Omdrift;;Tiden fra såning eller udplantning af træer til fældning/høst.;;; 10707;mst;Minirhizotron;;En kasse eller et rør, hvor alle eller nogle af siderne er af transparent materiale. Øverst er der et låg, således at mennesker eller udstyr kan føres derned. Minirhizotronet graves ned, typisk således, at låget flugter med jordens overflade. Efterhånden vil rodsystemet i den omgivende jord gendannes efter gravearbejdet og således kunne iagttages langs de transparente flader.;;; 10709;mst;Stomata;Stomata;Læbespalter, spalteåbninger. Mikroskopiske spalter i bladene, hvor åbningen kan reguleres. Jo mere åbne spalterne er, des mere vand fordamper fra bladene.;;; 10710;mst;Vandlidende;;Bruges om jorde, hvor al porevolumen er fyldt med vand gennem længere tid. Der er således ingen luftgange i jorden. Derfor må al gasudveksling mellem jorden og luften ske via diffusion, hvilket nedsætter den hastighed, hvormed udvekslingen kan ske.;;; 10712;mst;Anionisk tensid;;Vaskeaktive stoffer, som kan indgå i de fleste vaske- og rengøringsmidler. De udgør typisk den del af de vaskeaktive stoffer, man kalder de højtskummende. Tilsættes f.eks. shampoo og sæbe, fordi de opløser fedt og snavs. De binder både til fedt/snavs og til vand, og snavset kan derfor fjernes ved efterfølgende skylning. Der findes forskellige former for tensider, men de mest anvendte er anioniske tensider. Derudover findes nonioniske kationiske og amfotere tensider. Forskellen på tensiderne er deres kemiske ladning. De anioniske er negativt ladede, de nonioniske er neutrale, de kationiske er positivt ladede og de amfotere er positivt eller negativt ladede afhængigt af opløsningens pH.;;; 10713;mst;Butan;Butane;Organisk stof, der er på gasform ved stuetemperatur, og derfor ofte bruges som drivmiddel i spraydåser. Det findes for eksempel i spraydeodoranter og hårskum. Tidligere var freon* det mest brugte drivmiddel i spraydåser, men på grund af dets ozonlags*nedbrydende effekter, er det efterhånden udskiftet med for eksempel butan. Butan bruges også som kølemiddel i køleskabe. Butan kan være medvirkende til dannelse af smog, som er en sammensat luftforurening, man typisk ser i storbyer, og som er giftigt for både mennesker, dyr og planter.;;; 10714;mst;Volumenaffald;;Fælles betegnelse for affald der kun kan bortskaffes ved deponering.;;; 12153;JCP;Polyol/polythiol-system;Polyol/Polthiol system;Se Thiol/polyen-system*.;;; 12155;JCP;Kultjære;;Se tjære*.;;; 12156;JCP;TOC;TOC;Total organisk kulstofforbindelser.;;; 12157;JCP;Korttømmer;;Tømmer som er afkortet til en fast længde.;;; 12158;JCP;Metylbenzen;;Se Toluen*.;;; 12159;JCP;TS;;Tørstof*.;;; 12160;JCP;Hårdt træ;Hard wood;Betegner løvtræ og andet hårdt træ. Modsætning til nåletræ, der typisk er blødt.;;; 12161;JCP;Trevejs katalysator;;Se TWS*.;;; 12163;JCP;UV;UV;Ultraviolet*.;;; 12164;JCP;Tøroffset;;Se Vandfri offset*.;;; 12165;JCP;Copepoder;Copepods;Se vandlopper*.;;; 12166;JCP;Ukønnet formering;Asexual reproduction;Se Vegetativ formering*.;;; 12167;JCP;Volumenplast;;Fællesbetegnelse for de plasttyper som udgør hovedparten af verdensproduktionen: Polyvinylklorid, Polystyren, Polyethylenteraftalat, Polyethylen, Polypropylen.;;; 12169;JCP;PET;PET;Se Polyethylenteraftalat*.;;; 12170;JCP;PETP;PETP;Se Polyethylenteraftalat*.;;; 12171;JCP;Polyethylenteraftalat;Polyethylene terephtalate;Forkortes PET eller PETP. Plasttype af polyestertypen. Polymeriseret* ud fra teraftalsyre mv. Bruges bl.a. til sodavandsflasker og som fibre til tekstiler.;;; 12172;JCP;Hotmelt lim;Hotmelt glue;Lim som består af en polymer* som varmes op hvorved den bliver klæbrig. Størkner ved afkøling.;;; 12173;JCP;Photo initiator;Photo-initator;Se Foto initiator*.;;; 12174;JCP;Syreregn;Acid rain;Se sur regn*.;;; 12175;Harder, Bodil;Blomsten;;"EU's miljømærke, som har eksisteret siden 1992. Blomsten viser, at varen er blandt de mest miljøvenlige inden for sin varegruppe. Mærket stiller miljøkrav i alle vigtige faser af produktets livscyklus; fra råvarer til bortskaffelsen af produkter. Kravene revideres hvert 3 - 5 år. Reglerne udarbejdes i et samarbejde mellem repræsentanter fra stat, forbruger- og miljøorganisationer samt handel og industri. I Danmark administrerer Miljømærkesekretariatet mærket. Blomsten er en frivillig ordning, og producenten betaler et gebyr for retten til at bruge mærket. Der er mulighed for at blomstmærke varer indenfor 21 produktgrupper, bl.a. tøj, maling, rengøringsmidler og elpærer. Kriterierne, som skal opfyldes, findes på www.ecolabel.dk.";;; 12176;JCP;Anilin;"Aniline; aminobenzidine";Aminobenzidin, en organisk* base* som hører til gruppen af fenylaminer*. Udgangspunkt for at danne anilin-farver.;;; 12177;JCP;Skov & Landskab;Danish Centre for Forest, Landscape and Planning;Center for forskning, undervisning, formidling og rådgivning vedrørende skov, landskab og planlægning ved Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL). www.sl.kvl.dk;;; 12178;JCP;Wilhjelmudvalget;Wilhjelm Committee;Udvalg som blev nedsat i sommeren 2000 og afleverede sin rapport til regeringen i august 2001. Udvalget, som har navn efter formanden den tidligere industriminister Nils Wilhjelm, har lavet en beskrivelse af de væsentligste problemer for den danske natur og kommet med en lang række forslag til hvordan vi fremover kan beskytte naturen og den biologiske mangfoldighed.;;; 12179;JCP;Wuppertal Instituttet;Wuppertal Institute;Wuppertal Institut for Klima, Umwelt, Energie. Tysk miljøforskningsinstitution. www.wupperthalinst.org.;;; 12180;JCP;Eurostat;;EU’s statistiske kontor.;;; 12181;JCP;Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning;Danish Institute for Food and Veterinary Research;"Fork. DFVF, en sektorforskningsinstitution oprettet den 1. januar 2004. DFVF er dannet ved en sammenlægning af Danmarks Veterinærinstitut og Institut for Fødevaresikkerhed og Ernæring i Fødevaredirektoratet. http://www.dfvf.dk/";;; 12182;JCP;Faunaklasse;;Indeksværdien beregnet ud fra den fundne faunasammensætning og som beskriver den faktiske tilstand.;;; 12183;JCP;Målsætningsklasse;;Den tilstand udtrykt som en faunaklasse som politisk fastsættes som (mindste)målet for et givet vandløb. Oftest vil målsætningsklassen være faunaklasse 5. Det betyder at såfremt faunaklassen (den aktuelle tilstand) er 4 eller lavere er vandløbets målsætning ikke opfyldt. Vandløbsmyndigheden skal herefter iværksætte det fornødne for at forbedre tilstanden til faunaklasse 5 eller bedre.;;; 12184;JCP;Optimal faunaklasse;;Den optimale faunaklasse er den tilstand (indeksværdi) som et givent vandløb vil have såfremt der ikke er menneskelige påvirkninger (upåvirket tilstand). Denne tilstand kaldes også for referencetilstanden, hvilket indebærer at der ikke er hverken forurening, udretninger af vandløbet, rørlægninger, grødeskæring eller lignende. Stort set alle danske vandløb har en optimal faunaklasse på 7. Forskellen mellem den optimale faunaklasse og målsætningsklassen er således et udtryk for størrelsen af den acceptable påvirkning af vandløbet.;;; 10715;mst;Biprodukt;By-product;Et produkt som fremkommer ved produktion af et andet produkt. Ex: Elproduktionen er kun et biprodukt af varmeproduktionen;;; 10716;mst;GC-MS-SIM;GC-MS-SIM;GasChromatografi med MasseSpektrometri med Selektiv Ion Monitoring;;; 10718;mst;NKT;NKT;De tidligere Nordiske Kabel og Traadfabriker;;; 10720;mst;Dissolver;;Hurtigkørende røremaskine der anvendes ved produktion af maling.;;; 10721;mst;Dissolverskive;;Hurtigkørende skive påmonteret dissolver, der fordeler pigmenter og fyldstoffer i rivebasen.;;; 10722;mst;Rivebase;High-pigment colour;Højpigmenteret blanding.;;; 10723;mst;Vortex;;1) Tragt der fremkommer, grundet dissolverskivens hurtige omdrejningshastighed. Under satsning suges råvarerne ned i vortexen. 2) Apparat til at ryste reagensglas i laboratoriet.;;; 10725;mst;Satse;;Tilsætning af pigmenter og fyldstoffer til dissolveren*.;;; 10726;mst;PLC;PLC;Det selvrensende rørsystems styresystem.;;; 10730;mst;Brugsfasen;;Fasen omfatter de aktiviteter, der foregår, fra produktet forlader virksomheden, og indtil produktet kasseres. Drejer det sig om et køleskab, er elforbruget interessant. Drejer det sig om en kaffekop, er den daglige rengøring interessant. For nogle produkter er denne fase vigtig, mens den for andre produkter ikke er væsentlig for miljøet.;;; 10731;mst;Bortskaffelsesfasen;;Fasen omfatter kassering af produktet. Denne proces afhænger af det enkelte produkt. Affaldsbehandlingen for husholdningsaffald og en del industriaffald er i Danmark hovedsagelig forbrænding. For andre typer af kasserede produkter vil genanvendelse være relevant. Ofte er muligheder for genanvendelse lagt fast ud fra materialevalget (metaller kan oparbejdes, visse plasttyper kan ikke).;;; 10736;mst;Fotokemisk ozondannelse;;Den fotokemiske ozon* dannes ved, at udledte flygtige organiske* forbindelser (VOC’er) reagerer med kvælstofoxider* (NOx) ved oxidation af sollys. Smog* kan være et produkt af denne proces. Biltrafik er den væsentligste kilde til kulbrinter og kvælstofoxider, men også andre anvendelser af fossile brændsler spiller en rolle. Kulbrinter udsendes f.eks. også ved afdampning af opløsningsmidler. Ozon er uundværlig som ozonlag, men en alvorlig luftforurening ved jordoverfladen. Ved jordoverfladen har ozon en række skadelige virkninger, såvel for menneskers helbred som på vilde planter og landbrugsafgrøder, idet fotokemisk ozon angriber organisk stof i både planter og dyr.;;; 10737;mst;kWh;;Kilowatt-time. Energienhed. 1 kWh = 3,6 MJ*;;; 10739;mst;Livscyklusvurdering;;"Er en hurtig vurdering hvor resultatet beskriver de største bidrag til miljøeffekter og størrelsen af bidragene gennem produktets livsforløb. Til Livscykluscheck’et anvender man MEKA-princippet, hvor M står for Materialer, E for energi, K for kemikalier og A for andet. Livscyklusfaser betegner de forskellige hovedaktiviteter som produkterne gennemløber i livsforløbet*. Populært kaldet en miljøvurdering fra ""vugge til grav"".";;; 10743;mst;Absorptionsmiddel;Absorbent;Stof som kan absorbere gas eller væske. Absorptionsmidler tilsættes for eksempel kosmetiske produkter for at de kan optage fedt og fugt fra hudens overflade;;; 10745;mst;Alfa-olefine sulfonater;;Gruppe af anioniske tensider*. Eksempel på et alfa-olefine sulfunat, der bruges meget er C16-18 alfa-olefine sulfonate. Se også tensider* og anion*.;;; 10746;mst;Alkansulfonater;;Gruppe af anioniske tensider. Eksempel på et alkansulfonat, der bruges meget er sodium lauryl sulfate (natriumlaurylsulfat), som blandt andet findes i shampoo, tandpasta, lotion, og sæbe. Se også tensider* og anion*.;;; 10747;mst;Alkyl ether sulfonater;;Gruppe af anioniske tensider. Eksempler på alkyl ether sulfonater, der bruges meget er sodium laureth sulfate (natriumlaurethsulfat) og ammonium laureth sulfate (Ammoniumlaurethsulfat). Se også tensider* og anion*.;;; 10748;mst;Aluminium;Aluminium;Kemisk betegnelse Al, er et let metal og det mest almindelige metal i jordskorpen. Aluminium bruges i en lang række letmetallegeringer.;;; 10749;mst;Amorf;Amorphous;At stofferne er amorfe betyder, at deres opbygning er uordnet eller uregelmæssig. Det er i modsætning til et krystallinsk stof, hvis kædestruktur er langt mere ordnet som f.eks. et fint gitter. Det giver de amorfe stoffer nogle specielle egenskaber, for eksempel ved opvarmning, hvilket er tydeligt i gelélys. Her kan man se at den fysiske struktur ikke ændres ved opvarming, geléen bliver derimod bare blød, dernæst flydende, indtil temperaturen er steget så meget at geléen nedbrydes. Amorft plast er desuden op til 92% gennemsigtigt, mens krystallinsk plast kun er gennemsigtigt i meget tyndt forarbejdet materiale.;;; 10753;mst;Basisolie;;Den del af et olieprodukt, som udgøres af olie. Den kan være mineralsk (fremstillet på basis af råolie) eller syntetisk. I et olieprodukt findes herudover en del additiver.;;; 10754;mst;Antistatisk middel;Cyclomethicon;Stoffer som tilsættes materialer (specielt fibre og plastik) for at fjerne statisk elektricitet*. Som antistatiske midler bruges for eksempel metaller, vand og visse salte. Udover fibre og plastik bruges antistatiske midler også i kosmetiske produkter som solcremer og hårbalsam for at reducere statisk elektricitet, f.eks. i håret. Et eksempel på et antistatisk middel er cyclomethicone.;;; 10755;mst;Transportarbejde;;Udtryk for transport af en given vægt over en given distance, hvis f.eks. 10 ton transporteres 10 km er der udført et transportarbejde på 100 ton*/km.;;; 10757;mst;Baktericider;Bactericides;Gruppe af stoffer, som tilhører gruppen af biocider*. Baktericider er i stand til at slå bakterier ihjel. De tilsættes produkter, så de holder længere. Baktericider kan for eksempel tilsættes deodoranter.;;; 10758;mst;Benzen;Benzene;Organisk* forbindelse der består af 6 kulstofatomer bundet sammen i en ring med 3 dobbeltbindinger og 3 enkeltbindinger. Kemisk formel C6H6. Benzen findes blandet andet i benzin og frigives til luften gennem bilernes udstødning. Tidligere har benzen været meget anvendt i opløsnings- og rensemidler, men bruges efterhånden mindre til det formål fordi det kan være kræftfremkaldende.;;; 10759;mst;Butyleret hydroxyanisol;;Stoffet er et antioxidant, hvilket betyder, at det hindrer iltning af andre organiske stoffer. Ved en sådan iltning kommer fedtstoffer i produktet til at lugte og smage grimt. Stoffet er meget giftigt i miljøet og mistænkt for at være bådehormonforstyrrendeog kræftfremkaldende.;;; 10762;mst;Biocider;Biocides;Fællesbetegnelse for stoffer, der er beregnet til at bekæmpe bakterier, svampe, insekter, skadedyr med mere. De kendes i mange produkter som konserveringsmidler eller baktericider og findes blandt andet i myggebalsam, insektspray, musegift og desinfektionsmidler. Biociderne er problematiske i miljøet fordi de netop er lavet til at bekæmpe levende organismer med, og derfor også kan skade dyr, planter, svampe og alger i naturen. Biocider vil fremover blive omfattet af en godkendelsesordning i EU. Det betyder, at producenterne skal søge myndighederne om godkendelse til markedsføring af produkter indeholdende biocider.;;; 10763;mst;Blegekemikalier;Bleaching agents;Gruppe af stoffer som gør ting hvide og fjerner misfarvninger. Blegekemikalier bruges for eksempel til at give papir dets hvide farve, til at blege tøj, der er blevet gråligt og til at fjerne pletter på tøjet. Mange forskellige stoffer bruges som blegemidler. Nogle er problematiske i miljøet, mens andre ikke er det.;;; 10765;mst;Blødgører;Softener;Stoffer, der tilsættes blandt andet plastik, kosmetik, lim og maling for at give produktet en mere smidig og behagelig konsistens. Eksempler på stoffer der bruges meget i kosmetiske produkter er: Acetyleret castor oil, butyloleate, trioleyl phosphate, tristearyl citrate, dibutyl fthalate. I plastik anvendes stofgrupper som fthalater, fosfatestre, citrater og adipater. Nogle blødgørere, eksempelvis nogle fthalater*, er problematiske både for mennesker og i naturen .;;; 10766;mst;Brandhæmmende midler;;Stoffer der tilsættes produkter, som kan blive varme. Brandhæmmende midler tilsættes for at forhindre, at produkterne bryder i brand. Brandhæmmere bruges for eksempel i plastik, tekstiler , tv, computere, mobiltelefoner, køkkenmaskiner og bilinventar. Der findes mange forskellige brandhæmmere, hvoraf nogle er problematiske for mennesker og miljø, mens andre ikke er det. Et eksempel på problematiske brandhæmmere er bromerede flammehæmmere*.;;; 10767;mst;Antiperspiranter;;Stoffer der nedsætter svedproduktionen. Enten ved at påvirke svedkirtler eller ved at blokere de kanaler, sveden transporteres igennem. Eksempler på stoffer der bruges meget er: aluminium klorid, aluminium klorohydrat, aluminium zirconium octaklorohydrat, cobolt acetylmethionale, potassium alum.;;; 10768;mst;Østrogenlignende effekt;Oestrogenic effect (oestrogen-like effect);Effekt som det kvindelige kønshormon, østrogen. En række miljøfremmede stoffer har de senere år vist sig at have denne effekt og kan medføre nedsat forplantningsevne hos mænd, ligesom der er konstateret alvorlige forandringer hos organismer, der lever i vand. F.eks. kan nogle fisk skifte køn.;;; 10769;mst;IVL-testen;;En svensk metode til at måle olieindhold i vand, der har været blandet med olie og rengøringsmidel.;;; 10770;mst;Kationisk tensid;;Stoffer som typisk bruges i slutbehandling i forbindelse med vask, f.eks. i skyllemidler og afspændingsmidler. Kationisk betyder, at molekylerne har en positiv elektrisk ladning.;;; 10771;mst;Koldaffedtningsmidler;;Rensevæsker, der ikke indeholder vand, men er baseret på petroleum*. De indeholder desuden emulgatorer*.;;; 10774;mst;Miljøfremmed stof;;"Et stof, som ikke fremkommer i naturen ved ""naturlige processer"". Nogle af stofferne kan have egenskaber, der fforrykker balancen i naturen. Og nogle af stofferne kan være svære at nedbryde i naturen.";;; 10775;mst;Nonionisk tensid;Nonionic tenside;Vaskeaktive stoffer, som kan indgå i alle typer rengøringsmidler. Ofte vil de i vaskemidler udgøre den del af de vaskeaktive stoffer, man kalder lavtskummende. Nonionisk betyder, at molekylerne er neutrale, altså ikke elektrisk ladede.;;; 10776;mst;NPE;NPE;En forkortelse for en gruppe stoffer, der kaldes NonylPhenolEthoxylater. APE (alkylphenolethoxylater) er gruppebetegnelsen, og herunder hører NPE og OPE (octylphenolethoxylater). NPE tilhører gruppen af nonioniske tensider*. I 1987 indgik brancheforeningen SPT (brancheforening for producenter og importører af blandt andet rengøringsmidler) en frivillig aftale med Miljøstyrelsen om ikke at benytte NPE fra udgangen af 1989. Miljøstyrelsen ønsker, at al brug af NPE skal være ophørt inden år 2000, og det er optaget på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. NPE nedbrydes til NP (nonylphenoler) og beslægtede stoffer, som er svært nedbrydelige. De kan ophobes i levende organismer og er giftige for vandorganismer. NP mistænkes desuden for at have østrogenlignende effekt. (opdateres);;; 10778;mst;Olieseparationstest;;Når rent vand og ren olie blandes, vil blandingen hurtigt skille, og olien flyde ovenpå. Men hvis der er andre stoffer til stede med emulgerende effekt (se emulgatorer*), kan adskillelsen forsinkes eller måske forhindres. Alle autoværksteder har pligt til at have en olieudskiller på afløb, der kan indeholde olie, og der er krav til olieindholdet i det vand, der passerer. Det er derfor vigtigt, at vand og olie ikke blandes op med produkter, der forhindrer olien i at skille fra. En olieseparationstest er en test, der beskriver denne egenskab ved produkterne.;;; 10780;mst;4-methylbenzyliden camphor;;Kemisk UV-filter kan trænge ind i huden og reagere med solens stråler, hvorved de hindrer solens stråler i at skade huden. Stoffet er vist at have hormonforstyrrende effekter og frarådes i Danmark at blive brugt til børn under 12 år.;;; 10782;mst;2-bromo-2-nitropropane- 1,3-diol;;"Konserveringsmiddel, som øger holdbarheden ved at forhindre bakterie vækst eller nedbrydning af produktet. Bronopol bruges blandt andet i flydende sæbe og shampoo. Konserveringsmidler bruges også i andre kemiske produkter som f.eks. rengøringsmidler og maling. Stoffet er svært at nedbryde (persistent) og meget giftigt overfor organismer i vand. Stoffet kan også irritere hud og luftveje og desuden fraspalte formaldehyd*, som kan give allergi. Derfor må produkter højst indeholde 0,1% bronopol, og hvis koncentrationen af formaldehyd i det færdige produkt overstiger 0,05%, skal produktet mærkes ""indeholder formaldehyd"".";;; 10783;mst;BT;;Bruttotons, udtryk for et skibs totale volumen;;; 10784;mst;Bunkers;;Brændstof til skibe.;;; 10785;mst;Knob;Knot;Hastighed, sømil per time, 1 knob er 1,852 km/time.;;; 10788;mst;NT;NT, Net tons;Nettotons, volumen af et skibs lastrum;;; 12097;JCP;Karburet;;Se vandgas*.;;; 12098;JCP;Køkkenbordsmodeller;;Se Køkkenbordssamtaler*.;;; 12100;JCP;Korsblomstrede plantearter;;Se korsblomstfamilien*.;;; 12101;JCP;KFM;;Kubikmeter*fastmasse.;;; 12102;JCP;Li;Li;Kemisk betegnelse for Lithium*.;;; 12103;JCP;Livsforløb;Life cycle;Samlebetegnelse for de processer, der er en forudsætning for eller er konsekvens af produktets eksistens, fra udvindingen af råstoffer over produktion af materialer og fremstillingen og brugen af produktet til dets bortskaffelse.;;; 12104;JCP;Vugge til grav;;Populært udtryk for livscyklusvurdering*.;;; 12105;JCP;LFA;LFA;Logical Framework Approach*.;;; 12106;JCP;LHV;LHV;Forkortelse for lower heating value*.;;; 12107;JCP;Milli-person- ækvivalenter per år;;Milli-person- ækvivalenter per år, mPe, og beskriver hvor stor en andel er en persons økologiske råderum systemet har bidraget med.;;; 12108;JCP;mPe;;Se Milli-person- ækvivalenter per år*.;;; 12109;JCP;Mn-hydroxid;;Fællesbetegnelse for MnO, MnO2 / MN(OH)2.;;; 12110;JCP;Motor oktantal;;Se *MON.;;; 12111;JCP;Bladtab;;Se Nåletab*.;;; 12112;JCP;Naturforyngelse;;Se natur- og selvforyngelse*.;;; 12114;JCP;Ni;Ni;Kemisk betegnelse for grundstoffet nikkel*.;;; 12116;JCP;Nøjsomhedsart;;Se nøjsomhedsplante*.;;; 12117;JCP;APE;;En forkortelse for en gruppe stoffer, der kaldes NonylPhenolEthoxylater. APE (alkylphenolethoxylater) er gruppebetegnelsen, og herunder hører NPE og OPE (octylphenolethoxylater). NPE tilhører gruppen af nonioniske tensider*. I 1987 indgik brancheforeningen SPT (brancheforening for producenter og importører af blandt andet rengøringsmidler) en frivillig aftale med Miljøstyrelsen om ikke at benytte NPE fra udgangen af 1989. Miljøstyrelsen ønsker, at al brug af NPE skal være ophørt inden år 2000, og det er optaget på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. NPE nedbrydes til NP (nonylphenoler) og beslægtede stoffer, som er svært nedbrydelige. De kan ophobes i levende organismer og er giftige for vandorganismer. NP mistænkes desuden for at have østrogenlignende effekt.;;; 12118;JCP;OPE;;En forkortelse for en gruppe stoffer, der kaldes NonylPhenolEthoxylater. APE (alkylphenolethoxylater) er gruppebetegnelsen, og herunder hører NPE og OPE (octylphenolethoxylater). NPE tilhører gruppen af nonioniske tensider*. I 1987 indgik brancheforeningen SPT (brancheforening for producenter og importører af blandt andet rengøringsmidler) en frivillig aftale med Miljøstyrelsen om ikke at benytte NPE fra udgangen af 1989. Miljøstyrelsen ønsker, at al brug af NPE skal være ophørt inden år 2000, og det er optaget på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. NPE nedbrydes til NP (nonylphenoler) og beslægtede stoffer, som er svært nedbrydelige. De kan ophobes i levende organismer og er giftige for vandorganismer. NP mistænkes desuden for at have østrogenlignende effekt.;;; 12119;JCP;NP;Nonylphenols, NP;Forkortelse for nonylphenoler*.;;; 12120;JCP;Økotox;;Se økotoksikologi*.;;; 12121;JCP;Oktan;;Alkan*. Kemisk betegnelse C8H18.;;; 12123;JCP;Oktanol;;Alkohol* afledt af oktan*. Kemisk betegnelse C8H17OH.;;; 12124;JCP;Polyacrylat;Polyacrylate;Hård plasttype fremstillet ved polymerisering* af akrylsyre. Ved forbrænding dannes vand og CO2.;;; 12125;JCP;PEH;PEH;PE* - high density, høj vægtfylde.;;; 12126;JCP;PEL;PEL;PE* - low density, lav vægtfylde.;;; 12127;JCP;Polyolifiner;Polyolifines;Polymer* af olifiner*, gruppe af plaststoffer som kan forbrændes til vand og kuldioxid.;;; 12128;JCP;PR;PR;Se Personressourcer*.;;; 12129;JCP;Fenollim;;Se PF lim*.;;; 12130;JCP;Program Logic Control;Program Logic Control;Se PLC*.;;; 12131;JCP;PC;PC;Polycarbonat*.;;; 12132;JCP;UV-hærde;UV curers;Monomerer* eller forpolymeriserede stoffer som hærder ved bestråling med UV-lys. Vigtig proces ved lakering. Kendes f.eks. fra tandlægen.;;; 12133;JCP;PLA;PLA;Se Polymeriseret mælkesyre*.;;; 12134;JCP;PP;PP;Polypropylen*.;;; 12135;JCP;PS;PS;Polystyren*.;;; 12136;JCP;PUR;PUR;Polyurethan*.;;; 12137;JCP;PVAc;PVAc - Polyvinyl acetate;Polyvinylacetat*.;;; 12138;JCP;PVA;Polyvinyl alcohol;Polyvinylalkohol*.;;; 12140;JCP;Substituant;Substituent;I kemien en betegnelse for en gruppe der substituerer (erstatter) en grundbestanddel. F.eks. en OH-gruppe i stedet for en hydrogen i et organisk* stof.;;; 12141;JCP;Inspektionsbrønd;;Se Rensebrønd*.;;; 12142;JCP;SHF;SHF;Sediment by hot filtration*.;;; 12143;JCP;SCC;SCC;Selvkompakterende beton*.;;; 12144;JCP;SPMD;SPMD;"Semipermeable membrane device*. En membran slange med opløsningsmiddel; slangen er lukket i begge ender. Bruges til passiv opsamling i miljøet. Kan opsættes i både vand og luft. Absorberer hydrofobe* organiske stoffer, som diffunderer gennem membranen og ind i opløsningsmidlet.";;; 12145;JCP;Skærmstilling;;Se Skærmforyngelse*.;;; 12146;JCP;SM;n.m.;Sømil*.;;; 12147;JCP;Sevesodioxin;Seveso dioxin;Se TCDD*.;;; 12148;JCP;Tolerabeldaglig indtagelse;;TDI*.;;; 12149;JCP;PER;PER;Slang for perklorethylen = tetrachlorethylen*. Kloreret opløsningsmiddel. Bruges i renserier.;;; 10789;mst;Specifikt brændstofforbrug;Specific fuel consumption;Udtryk for olieforbrug i gram eller kg/kWh.;;; 10791;mst;tdw;;Tons dødvægt, udtryk for et skibs lasteevne inklusive bunkers, ferskvand, provisioner mm.;;; 10792;mst;TEMA;;Computermodel for beregning af transporters energiforbrug og emissioner.;;; 10795;mst;VOFA;VOFA, Vegetable Oils and their Fatty Acid Esters;Vegetable Oils and their Fatty Acid Esters. Vegetabilsk olier og deres fedtsyre estre*.;;; 10800;mst;Oral;Oral;Gennem munden.;;; 10801;mst;Outsourcing;;Betyder at man flytter processen væk fra virksomheden. Således overlades arbejde og ansvar til en ekstern virksomhed mod betaling.;;; 10804;mst;Reproduktionstoksicitet;Reproductive toxicity;Indflydelse på frugtbarhed, fosterudvikling og trivsel i diegivningsperioden.;;; 10805;mst;Substitution;Substitution;Udskiftning af skadelige kemikalier med stoffer/produkter/processer, der skønnes mindre skadelige;;; 10814;mst;Effektfaktor;;Udtrykker det potentielle bidrag fra et stof til en miljøeffekttype. Effektfaktoren opgives som en ækvivalent mængde af en referenceforbindelse, f.eks. for bidrag til drivhuseffekten som g CO2/g stof.;;; 10815;mst;Effektkategori;;Gruppe af effekttyper. UMIP*-metoden opererer med tre effektkategorier: ressourceforbrug, miljøeffekter og arbejdsmiljøeffekter.;;; 10816;mst;Effektpotentiale;;Potentiale for bidrag til miljøeffekt eller arbejdsmiljøeffekt.;;; 10819;mst;Energiindhold;;Summen af brændværdien af materialet og af eventuelt materialespild samt den procesenergi udtrykt som primærenergi, der er lagt i fremstilling af komponenten eller materialet helt tilbage fra udvindingen af råstoffer.;;; 10820;mst;Substitutionsomkostning;Substitution cost;Meromkostning ved at anvende en given (mindre skadelig) proces frem for en traditionel metode.;;; 10821;mst;Livscyklusanalyse;;Se Livscyklusvurdering*.;;; 10824;mst;Optisk hvidt;;"Farvestof, der fluorescerer* hvidt, dvs. at det opsuger ultraviolette stråler fra lyset og omdanner energien i dem til hvidt lys. Energien i den ikke-synlige del af dagslys bliver altså herved til lysenergi. Papir med optisk hvidt er ""hvidere end hvidt"".";;; 10828;mst;Nitrogenoxider;Nitrogen oxides;Se kvælstofilter*.;;; 10830;mst;Naturnært skovbrug;;Naturnært skovbrug er en samlebetegnelse for mere skånsomme former for skovdrift, hvor bl.a. anvendelsen af naturlig foryngelse og vedvarende skovdække tilstræbes fremfor renafdrift. Ved at arbejde i retning af mere naturnær skovdrift, hvor der bl.a. anvendes naturligt forekommende træarter, vil man fremme variationen i skovene og sandsynligvis få en bedre sundhedstilstand og en større biodiversitet*. Naturnært skovbrug er et eksempel på bæredygtigt skovbrug.;;; 10831;mst;MAL-kode;;Den danske arbejdsmiljølovgivning stiller krav om angivelse af MAL-koder for visse produkter, herunder afvaskere. MAL-koden består af to tal adskilt af en bindestreg. Jo højere tallene er, des større er sundhedsfaren ved arbejdet med produktet. Tallet før bindestregen er et udtryk for produktets flygtighed og kan være fra 00 op til 5. Tallet efter bindestregen kan være fra 1 op til 6 og angiver hvilke personlige værnemidler (f.eks. handsker), der skal anvendes ved arbejdet.;;; 10832;mst;LOAEL;LOAEL;Lowest Observed Adverse Effect Level, den dosis, der fremkalder den mindst alvorlige effekt.;;; 10834;mst;Fokuspunkt;;Bruges her om et ressourceforbug eller effektpotentiale, der er udpeget som værende problematisk. Kan også bruges om en proces i livsforløbet eller en undersamling i produktet, der er udpeget som værende problematisk.;;; 10836;mst;Stort fyringsanlæg;Large combustion plant;Fyringsanlæg med en indfyret (termisk) effekt på 50 MW eller derover;;; 10837;mst;Termisk;Thermic;Vedr. varme eller temperatur. Et termisk oxidationsanlæg forbrænder organiske stoffer ved høj temperatur. Termisk effekt er den med brændslet tilførte effekt (energimængde pr. tidsenhed);;; 10839;mst;Wet scrubber;Wet scrubber;Se Skrubber*.;;; 10841;mst;CAS;CAS;Chemical Abstracts System. I CAS tildeles alle kemiske forbindelser et nr. første gang de bliver beskrevet. Et CAS-nr. er således en entydig beskrivelse af en kemisk forbindelse.;;; 10842;mst;Enhedsomkostning;;Afrensningsomkostning pr. emne, der renses, f.eks. pr. vindue, pr. m² etc.;;; 10843;mst;FDLF;;Foreningen for Danmarks Lak- og Farveindustri.;;; 10844;mst;KRAN-stoffer;;Stoffer, der i følge Arbejdstilsynet er kræftfremkaldende, reprotoksiske*, allergifremkaldende eller neurotoksiske*.;;; 10845;mst;Kvælde;;Bruges til at beskrive, at et hårdt materiale blødgøres og svulmer op.;;; 10846;mst;Lysægthed;;Betegnelse for den grad af modstandsdygtighed (resistens), som et tryk eller en trykfarve har over for belysning. Opgives efter laboratorieforsøg i henhold til den internationale ildskala fra 1 til 8, hvor 8 er den bedste karakter. Normalt betegnes et tryk med lysægthed 6 eller derover som lysægte. Det svarer nogenlunde til, at det vil kunne tåle udendørs belysning i fint sommervejr i mindst 6 måneder.;;; 10847;mst;Referenceforbindelse;;For af miljøeffekterne kan vælges en referenceforbindelse, typisk som et stof, der udgør en væsentlig del af bidraget til effekttypen. Effektpotentialerne for udledningerne udtrykkes i en ækvivalent mængde af referenceforbindelsen.;;; 10848;mst;IR-stråler;;Infrarødt lys. Anvendes bl.a. til belysning (eksponering) af CTP-plader.;;; 10849;mst;Overhead;Overhead, fixed cost;Udvekslinger, der hidrører fra fællesfaciliteter, f.eks. opvarmning, belysning og fællesventilation af bygninger eller kontorlokaler og administration i øvrigt. Skal fordeles på alle produkter, der fremstilles på den pågældende lokalitet.;;; 10851;mst;Ozonlagsnedbrydning;Ozone depletion;CFC'er og andre langtlivede, chlor- og bromholdige forbindelser bidrager til at nedbryde ozon* i stratosfæren* 15-40 km over jordoverfladen. Kan medføre skader på økosystemer og menneskers helbred som følge af stærkere ultraviolet stråling ved jordoverfladen.;;; 10852;mst;Persistent toksicitet;Persistent toxicity;Samlebetegnelse for kronisk økotoksicitet* og kronisk human toksicitet*.;;; 10853;mst;Personreserve;;Den kendte reserve af en ressource, der i 1990 vurderedes at være økonomisk tilgængelig for menneskets udnyttelse. Opgjort pr. person i verden i 1990.;;; 10856;mst;Primært materiale;;Nye materialer, der er fremstillet af nyudvundne ressourcer, ikke af genvundne materialer.;;; 10857;mst;Produktspecifik;Product specific;Om data, der gælder processer, hvor det aktuelle produkt indgår.;;; 10858;mst;Energiprofil;;Søjlediagram over procesenergi eller energiindhold i produktets materialer, produktets komponenter eller i livsforløbets faser.;;; 10859;mst;Reduktionsmålsætning;Reduction target;Politisk målsætning for reduktioner i samfundets belastning af miljøet. Udtrykkes f.eks. i handlingsplaner eller internationale konventioner.;;; 10860;mst;ISO 14001;ISO 14001;"I 1996 har ""the International Standardization Organization"" (ISO*) udarbejdet en række miljøledelsesstandarder. ISO 14001 kan opnås af alle typer af virksomheder. Det er producenten selv, der bestemmer, hvilke miljøkrav virksomheden skal leve op til, men man forpligter sig til løbende at forbedre sig miljømæssigt og at dokumentere sine forbedringer. Forholdene skal vurderes af en uafhængig ekspert. Ved ISO 14001 er der ikke krav om, at der skal udarbejdes en miljøredegørelse, som der stilles krav til i EMAS*.";;; 10861;mst;Referenceprodukt;;Eksisterende produkt, der bruges i indsamlingen af data til at repræsentere en måde at levere den funktionelle enhed på. Livsforløbet for referenceproduktet skal herunder repræsentere de processer, der vil forekomme i livsforløbet for det nye produkt.;;; 10862;mst;Referenceår;Reference year;Det år som man sammenholder udviklingen i f.eks. ressourceforbrug, miljøeffekter og arbejdsmiljøeffekter med.;;; 10863;mst;Reserve;Reserve;Den mængde af en ikke-fornyelig ressource, som det for tiden er økonomisk rentabelt at udnytte.;;; 10864;mst;Ressourceprofil;Resource profile;Søjlediagram over normaliserede eller vægtede ressourceforbrug.;;; 10865;mst;Sekundær kvalitet;Secondary quality;Kvalitet ved produktet, der har væsentlig betydning for brugeren, men som ved definitionen af den funktionelle enhed ikke er kvantificeret.;;; 10948;mst;OR;OR, Odds ratio;Odds ratio som betegner en forholdsmæssig risiko, f.eks. for forekomst af iskæmisk hjertesygdom. Odds angiver forholdet mellem antal syge og antal raske. Er OR over 1, er der en forhøjet risiko. For eksempel svarer en OR på 1,15 til en forøget risiko på 15 %.;;; 10949;mst;Meta-analyse;;Gennemgang med statistisk analyse af foreliggende forskningsresultater;;; 10950;mst;Iskæmisk hjertesygdom;;Manglende blodforsyning af hjertet, f.eks. i forbindelse med åreforkalkning af kranspulsårerne.;;; 10951;mst;Vegetabilsk;Vegetable;Stammer fra planter.;;; 10952;mst;NSO;NSO;Heterocykliske* aromatiske* forbindelser. som indeholder kvælstof (nitrogen, (N)), svovl (S) og ilt (oxygen (O)).;;; 10953;mst;Polymerisering;Polymeris(z)ation;En kemisk proces, hvor de enkelte molekylenheder (monomerer) kædes sammen til en sammenhængende kæde eller netværk, en polymer*.;;; 10954;mst;Sprøjtepulver;Spray powder;Pulver, der sprøjtes på nytrykte tryksager, hvor pulveret lægger sig som en fin hinde på arket, hvorved afsmitning på det efterfølgende ark undgås.;;; 10956;mst;Skæring;Cutting;Når arkene er færdigtrykte, renskæres de i en skæremaskine. Det papirspild, der opstår ved renskæringen, kan minimeres ved bl.a. at vælge tryksagens format svarende til standard papirformater.;;; 10957;mst;Restmonomerer;;I polymere materialer findes ofte restmonomerer, dvs. monomerer (byggesten) som ikke sidder i polymerkæden. Grunden til, at de findes dér, kan skyldes en ikke fuldstændig polymerisation under fremstillingen af polymeren, eller at polymeren nedbrydes. Restmonomererne har som oftest kun sundhedsskadende effekter, når der er risiko for, at disse kommer i direkte kontakt eller indirekte kontakt med kroppen.;;; 10960;mst;Rasterfinhed;Raster resolution;Antal rasterpunkter i et billede pr. løbende cm (ln/cm). I engelsktalende lande, i Sverige og i computer-sprog måles rasterfinhed normalt i lines per inch og betegnes ofte med symbolet #.;;; 10961;mst;Raffinering;Refining;Industriel proces, hvor stoffer, f.eks. olier, renses, bleges, adskilles ved destillation og eventuelt modificeres kemisk for at opnå de ønskede egenskaber.;;; 10963;mst;Præpolymerer;Pre-polymers;Stofferne har gennemgået en begyndende hærdning. D.v.s. de enkelte molekylenheder er kædet sammen til noget større kæder på vej til at blive egentlige polymerer. Grænsen mellem en prepolymer og en monomer er flydende og afhænger både af molekylvægt og viskositet.;;; 10967;mst;Polymer;Polymer;Kemiske stoffer, som består af et meget stort antal molekyl-enheder (monomerer), der er bundet sammen i lange kæder eller store netværk. Mange plastikstoffer er polymerer.;;; 10968;mst;Plukhugst;;Betegnelse, der anvendes i skovbrug, når de enkelte træer fældes efterhånden, som de opnår rette størrelse og alder.;;; 10969;mst;Pletter;;I genbrugspapir er pletter fagbetegnelsen for synlige farvede flager. Hvis returpapiret vanskeligt lader sig disintegrere, kan det resultere i mange store pletter i papiret, det vil sige en kraftig kvalitetsforringelse af papirproduktet.;;; 10972;mst;pH-værdi;PH value;Udtryk for surhedsgraden af en opløsning eller et materiale. pH-skalaen går fra 0 til 14, hvor 0-7 er det sure område, 7 er neutral, og 7-14 er basisk.;;; 10973;mst;Petroleumsprodukter;Petroleum products;"Produkter, som er fremstillet af jordolie (mineralolie) ved destillation, dvs. ""kogning"" hvor olien adskilles i fraktioner efter kogepunkt. Nogle fraktioner er flygtige, som benzin, mens andre er lavtflygtige eller ikke-flygtige produkter. Petroleumsprodukter er bl.a. flaskegas, benzin, petroleum, smøreolier og brændselsolier.";;; 10974;mst;Petroleumsdestillater;Petroleum distillates;Se petroleumsprodukter*.;;; 10975;mst;PEFC;PEFC, Pan European Forest Certification;Er en forkortelse af Pan European Forest Certification. Forvaltningen og brugen af skovene og skovjorden skal dyrkes på en måde, hvor biodiversiteten, produktiviteten, regenerationskapaciteten, vitaliteten og deres potentiale til at opfylde relevante økologiske, økonomiske og sociale funktioner ved både lokale, nationale og globale niveauer opretholdes og ikke forårsager skade på andre økosystemer. Ordningen bygger på seks kriterier for bæredygtigt skovbrug. De seks overordnede kriterier kan findes på hjemmesiden www.pefc.org;;; 10976;mst;Pantone;Pantone;Integreret amerikansk system for kommunikation og blanding af kulører til trykfarver. Systemet bestod oprindeligt af ni grundkulører plus sort og hvid, hvoraf man kan fremstille et større antal blandingsfarver. Antallet af grundfarver stiger jævnligt med nye udgaver af systemet. Til systemet hører prøvebøger og computerprogrammer m.v.;;; 10978;mst;Polyurethan lim;Polyurethane adhesive/glue;Forkortes PUR-lim. Lim som indeholder polyethan. Polyurethan indeholder isocyanater*, hvilket kræver, at limen faremærkes, og medarbejderne skal gennemgå en særlig uddannelse ifølge arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 199 af 26. marts 1985 om epoxyharpikser og isocyanater mv. PUR forekommer både som én-komponent lim og to-komponent lim.;;; 10979;mst;Treating;Treating;En overfladebehandling med flammer eller elektriske udladninger, som gør, at overfladen gøres tryk- eller lakerbar i en sådan grad, at farven/lakken hæfter ordentligt. Treating anvendes primært før trykning på polyethylen* og andre plastfoiler eller plastbehandlet karton.;;; 10981;mst;Vandfri offset;;Kaldes også tøroffset. I trykmaskiner indrettet efter vandfri offset-princippet, anvendes ikke fugtevand.;;; 10982;mst;UV-stråling;UV radiation;Se ultraviolet-stråling*.;;; 10983;mst;UV-stråler;UV radiation;Se ultraviolet-stråling*.;;; 10984;mst;UV-flager;;For at fjerne UV-flagerne fra papirmassen har man eksperimenteret med centrifugering, en forøgelse af papirmassens pH-værdi samt en forøgelse af procestiden, men uden resultat. Tilsætning af natriumhydroxyd reducerer derimod partikelstørrelsen, men ødelægger samtidig cellulosefibrene og kan derfor ikke anbefales. Knusning eller varmepåvirkning af UV-flagerne efterfulgt af en vaskning og/eller blegning af papirmassen kan benyttes for at opnå en tilstrækkelig hvidhed i papiret.;;; 10988;mst;Udstansning;Punching;Anvendes når formen på en tryksag ikke kan opnås ved almindelig skæring af papiret eller kartonen. Arkene indføres i en stansemaskine, hvor stanseforme udstanser emnerne. Derefter sker en afrensning af arket for overskydende papir.;;; 10989;mst;Ubestrøget papir;Uncoated paper;Papir, som ikke er bestrøget (coated).;;; 10990;mst;Træholdigt;Wood-pulp paper;"Burde mere korrekt kaldes ""ligninholdigt papir"". Papir, der indeholder mekanisk træmasse, dvs. at lignin ikke er blevet fjernet ved papirproduktionen.";;; 10991;mst;Stickies;Stickies;Afledt af sticky: klæbende. Stickies er fagbetegnelse for klæbende partikler. Stickies stammer primært fra lim (latex, dispersionslim, hotmelt osv.) Stickies forårsager huller i papiret, og dermed kassation under papirproduktion, samt fejl i efterfølgende trykprocesser, fordi partiklerne sætter sig i trykkerimaskinen.;;; 10993;mst;Stivelseslim;Starch glue;En naturlim, dvs. lim, hvor bindemidlerne kommer fra kartofler, hvede, majs og lign. Disse bløde, hvide, let flexible lime bruges primært til fremstilling af papirposer, bølgepap og lignende, hvor papir limes mod papir.;;; 10994;mst;To-komponent lim;;Lim som bliver hård ved tilsætning af en hærder. Almindelige typer kan være epoxy-, carbamid-, phenol-, resorcinol- og polyurethanlim PUR*.;;; 10995;mst;Termofolie;;En plastfolie, der anvendes til kachering*. Termofolien er fra leverandørens side forsynet med lim. Ved kachering opvarmes termofolien, hvorved limen smelter, og termofolien klæber sig til trykarkene.;;; 10997;mst;TCF;TCF, Totally chlorine free;Totally chlorine free. Betegnelse for papir, som er fremstillet af fibre, der ikke er bleget med chlor eller chlorholdige kemikalier.;;; 10998;mst;Sølv;Silver;Kemisk betegnelse Ag, et grundstof. Sølv er et halvædelt metal, hvis salte anvendes som lysfølsom bestanddel af fotografisk film. Sølv er meget svært opløseligt og ophobes i levende organismer som planter, dyr og mennesker. Der er fastsat grænser for udledningen af sølv til det ydre miljø, da sølv vurderes som et miljøfarligt stof, der er giftigt for organismer i vandmiljøet. Undersøgelser tyder på, at ophobning af sølv i organerne kan give forskellige skader.;;; 11000;mst;Syntetisk;Synthetic;Kunstig. Betegnelse for stoffer, der er fremstillet af den kemiske industri i modsætning til naturstoffer, f.eks. vegetabilske og animalske.;;; 11002;mst;Svanen;A type of Danish ecolabel;Se Svanemærket*.;;; 11003;Harder, Bodil;Svanemærket;A type of Danish ecolabel;"Nordisk Ministerråds miljømærke, som har eksisteret siden 1989. Danmark tilsluttede sig mærket i 1997. Svanemærket viser, at varen er blandt de mest miljøvenlige inden for sin varegruppe. Mærket stiller miljøkrav i alle vigtige faser af produktets livscyklus; fra råvarer til bortskaffelse af produkter. Kravene revideres hvert 3.- 5. år. Reglerne udarbejdes i et samarbejde mellem repræsentanter fra stat, forbruger- og miljøorganisationer samt handel og industri. I Danmark administrerer Miljømærkesekretariatet mærket. Svanemærket er en frivillig ordning, hvor producenten betaler gebyr for retten til at bruge mærket. Der findes mulighed for at svanemærke en lang række produkter, bl.a. tryksager og papir. Kriterierne, som skal opfyldes, findes på www.ecolabel.dk.";;; 11004;mst;Oxidativ tørring;;Kemisk proces, hvor visse bindemidler (tørrende olier, f.eks. linolie, eller alkyder) optager ilt fra luften og denne ilt danner broer mellem bindemidlets molekyler, som bindes sammen i et solidt netværk.;;; 11005;mst;Træfrit papir;Wood-free paper;"Burde mere korrekt kaldes ""ligninfrit papir"". Papir fremstillet af kemisk papirmasse. Lignin i træet er fjernet ved kemiske processer og tilbage er de rene cellulosefibre.";;; 11006;mst;Typologi;Typology;En systematisk klassifikation af typer.;;; 11009;mst;Randmoræne;Terminal moraine;Landskabsform dannet langs indlandsisens rand;;; 11010;mst;Redox-potentiale;Redox potential;Et mål for et systems (f.eks. en jords) tendens til at reducere eller oxidere kemiske elementer. Måles i volt (V) eller millivolt (mV). Et positivt og højt redox-potentiale indikerer at oxiderede forhold eksisterer. Hvis redoxpotentialet er lavt eller negativt, findes de kemiske elementer på reducerede former.;;; 11011;mst;Redox-processer;Redox processes;Samlebetegnelse for oxidation* og reduktion*.;;; 11013;mst;Riparisk zone;Riparian zone;Vådområder i ådale og langs vandløb;;; 11014;mst;Seepage-meter;Seepage meter;Instrument til måling af opsivning af grundvand gennem vandløbsbund eller jordoverflade.;;; 11015;mst;Semi-permeabel;Semi-permeable;Betegnelse for jordart som vand vanskeligt strømmer igennem.;;; 11016;mst;Slugtest;Slug test;Metode til måling af jordens hydrauliske ledningsevne. Måling foretages i piezometer*.;;; 11017;mst;Biogeokemi;Biogeochemistry;Studiet af omdannelser og transport af kemiske stoffer til og fra lithosfæren (den øvre del af jordskorpen), atmosfæren, hydrosfæren og de levende organismer (biosfæren).;;; 11018;mst;Trykniveau;;"Mål for grundvandets energiniveau; måles som grundvandsstandens niveau i boring eller piezometer*.";;; 11020;mst;Ådals-magasin;;Ådalsmagasin er blot en betegnelse for ådalens aflejringer i form af tørv, sand, ler, gytje som er afsat;;; 11021;mst;Boringens specifik ydelse;;Er boringens ydelse i m3 pr. meter afsænket vandspejl. Sy/s60 = m3/mVS;;; 11022;mst;Boringens forerør;;Rørstykket fra overkanten af boringens filter til terræn.;;; 11023;mst;Boringens virkningsgrad;;Forholdet mellem den målte specifikke ydelse, samt en teoretisk beregnet specifik ydelse.;;; 11024;mst;Boringens slamboks;;Blindrør under boringens filter, hvor eventuelt finkornet materiale og okkerslam kan bundfældes uden at stoppe dele af boringens filter.;;; 11025;mst;Sandsuger;;Er en let sandspand, som bruges til at rense en boring op med.;;; 11026;mst;Boringens forerørsafslutning;;Tæt forsegling af boringens top ved terræn.;;; 11027;mst;Boringens pakstykke;;Overgang mellem boringens filter og forerør i boringer som er udført med adskilt forerør og filter (typisk ældre boringer).;;; 11028;mst;Boringens slidsefilter;;Er et stykke rør som er opslidset med et stort antal smalle korte slidser, således at boringen kan dræne grundvandsmagasinet;;; 11029;mst;CO;CO;Kuloxid, kulilte. Dannes ved ufuldstændig forbrænding af kul og kulstofholdige stoffer, f.eks. i forbrændingsmotorer. CO er en meget giftig gas og medfører ved større koncentrationer døden.;;; 11035;mst;Diluvial;;Adjektiv, der refererer til sediment, der er deponeret af strømmende vand i et flodleje, på en flodslette eller i et delta. Diluvium bruges i ældre dansk, geologisk litteratur om istids-aflejringer i modsætning til aflejringer dannet i den postglaciale periode, der betegnes som alluviale aflejringer.;;; 11036;mst;Effektiv porøsitet;;Mål for hvor stor en procentdel af et jordvolumen der udgøres af porer som er vandførende. Den effektive porøsitet er mindre end eller lig porøsiteten.;;; 11039;mst;GOI;GSI;Forkortelse for Grundvand/Overfladevands Interaktion i ådalstyper;;; 11040;mst;GOI-type;;Indenfor en given vandløbsstrækning er interaktionen mellem grundvand og overfladevand karakteriseret ved at foregå på een og samme måde, som benævnes en GOI-type. Der kan ikke forekomme flere GOI*-typer inden for den samme vandløbsstrækning.;;; 11041;mst;GSI;GSI, Ground water - surface water interaction;Ground water - surface water interaction. Engelsk betegnelse for GOI*.;;; 11043;mst;Heterotrof denitrifikation;Heterotroph denitrification;Bakteriel reduktion af nitrat, hvor bakteriernes energibehov dækkes ved samtidig oxidation* af organisk materiale (f.eks. tørv). Det organiske materiale er også kilde til bakteriernes forbrug af kulstof til opbygning af biologisk væv.;;; 11044;mst;Piezometer;Piezometer;Tyndt rør stukket ned i et grundvandsførende lag. Benyttes f.eks. til måling af trykniveau og udtagning af vandprøver.;;; 11045;mst;Hydraulisk ledningsevne;Hydraulic conductivity;Mål for et jordlags evne til at lede vand.;;; 11047;mst;Lækage-koefficient;;Mål for et jordlags gennemtrængelighed for vand. Defineres som jordlagets hydrauliske ledningsevne divideret med lagets tykkelse.;;; 11048;mst;Magasin-koefficient;;Forholdet mellem det vandvolumen, der ved gravitation frit kan afdrænes fra en jord, og jordens samlede volumen.;;; 11049;mst;Menneskeskabt variant;;Menneskeskabte varianter er ved ådale en betegnelse for at der er sket en påvirkning af det naturlige samspil mellem grundvand og overfladevand f.eks. ved hovedafvanding (dvs. udretning og flytning af vandløb), detailafvanding f.eks. dræn og grøfter, mv.;;; 11050;mst;Minerogen;;Betegnelse for jord der udelukkende består af mineralsk* materiale.;;; 11052;mst;Naturlig variant;;Aflejringer i ådalsmagasinet, som er styrende for grundvandets strømningsveje fra ådalsmagasinet til vandløbet. Den naturlige variant beskriver derfor den rumlige udbredelse af lav- eller semigennemtrængelig og højgennemtrængelig aflejringer i ådalsmagasinets øverste aflejringer (engelsk: riparian zone).;;; 11053;mst;Organogen;;Jord opbygget overvejende af organisk (tørv) fremfor uorganisk materiale.;;; 11055;mst;Numerisk model;Numerical model;Matematisk EDB-model, f.eks. til at beregne grundvandsstrømning og stoftransport.;;; 11057;mst;EURO-normer;;Fælles EU-grænseværdier for lastbilmotorers (diesel) maksimale udslip af NOx, CO, HC og partikler.;;; 11060;mst;Energiindholds-metoden;;Fordeler det primære energiforbrug og emissioner (udslip) på den producerede el og varme efter energiindholdet.;;; 11064;mst;EPA;EPA;Environmental Protection Agency (USA-EPA). Den amerikanske miljøstyrelse.;;; 11065;mst;Ex-site;;Aktivitet, som ikke foretages på den aktuelle grund (= ex situ*).;;; 11066;mst;Flygtighed;Volatility;Et stofs evne til at gå på dampform.;;; 11068;mst;GC/FID;GC/FID;Gaskromatografi med flammeionisationsdetektor, analysemetode.;;; 11069;mst;GC/MS;GC/MS;Gaskromatografi med massespektrometrisk detektor, analysemetode.;;; 11074;mst;Intrinsic;Intrinsic;"Engelsk ord som betyder ""naturligt"".";;; 11075;mst;Inhomogen;;Ikke ensartet.;;; 11076;mst;Vandgas;;Vandgas dannes ved at der blæses damp ind under risten i en ovn, således at de glødende koks spalter vand til brint og ilt. Ved at tilsætte yderligere olie fås karbureret vandgas.;;; 11077;mst;Kapillar barriere;;Et system af mindst to hældende lag af forskellig tekstur, hvor et lag af fint materiale er placeret oven over et lag af grovere materiale. Pga. forskellen i kapillartryk i de to lag vil det fine lag bortlede infiltrerende vand.;;; 11081;mst;Mobilt anlæg;;Transportabelt anlæg.;;; 11084;mst;Nitratreducerende;Nitrate reducing;Nitrat* bliver reduceret til frit kvælstof under iltfrie af bakterier.;;; 11086;mst;Sømil;Nautical mile;1 SM = 1.852 m, 1 km = 0,54 SM.;;; 11088;mst;HC;HC;Kulbrinter*. Organiske* forbindelser, der f.eks. sætter sig på partikler fra udstødningsgassen. Giver en ubehagelig lugt og kan være sundhedsskadelige.;;; 11091;mst;ladmeter;;Flademål, angiver antal meter lad i fuld bredde på trailer, hænger eller lastbil.;;; 11092;mst;Lanemeter;;Et mål for, hvor mange meter lastvognsbane, der er til rådighed på et skib.;;; 11101;mst;TEU;TEU, Twenty foot Equivalent Unit;Twenty foot Equivalent Unit. Mål for containerskibes størrelse. 1 TEU = en 20’ container.;;; 11103;mst;Adsorbent;Adsorbent;Et materiale, som opsuger et stof;;; 11105;mst;Afskæringskriterier;;Afskæringskriterier angiver for arealer med meget følsom arealanvendelse det niveau af jordforurening over hvilket, der bør ske en total afskæring af al kontakt med jord, f.eks. ved oprensning eller afgravning.;;; 11108;mst;Aromatisk;Aromatic;Aromatiske forbindelser er organiske forbindelser i ringe, hvor kulstofatomer i ringen kun er tilknyttet tre andre atomer. Aromatiske forbindelser har en øget stabilitet i forhold til andre molekyler. De mest typiske eksempler er forbindelser med en eller flere benzenringe (6 kulstofatomer), men andre aromatiske forbindelser findes bl.a. i kvælstof-, ilt- og svovlholdige ringsystemer (pyridin, pyrrol, thiophen og furan). Toluen (toluol) og xylen (xylol) er de mest anvendte aromatiske opløsningsmidler. Se NSO-forbindelser*.;;; 11109;mst;Asfalt;Asphalt;Asfalt er en blanding af stenmaterialer og bitumen*. Tjære har været anvendt i stedet for bitumen i årene før og lige efter 2. Verdenskrig, men efter ca. 1972 bruges alene bitumen i asfalt.;;; 11110;mst;Bioventing;;Ved bioventilation tilføres ilt eller atmosfærisk luft til den umættede zone, med henblik på at fremme aerob mikrobiel nedbrydning af miljøfremmede organiske stoffer.;;; 11112;mst;Ro-Ro;Ro-Ro;"Roll on/roll off (""køre på"" og ""køre af"") skibe er indrettet til at transportere tog, lastvognstog, trailere og sættevogne samt containere og anden last, der er udrustet så den kan køres ombord.";;; 11113;mst;Metyleret;;Betegnelse for et stof hvor et (eller flere) brintatomer er substitueret af en metylgruppe (-CH3).;;; 11117;mst;Katode;Cathode;Den negative elektrode.;;; 11118;mst;Kinetisk;;Om proces styret af bevægelsen (transporten) af stoffer.;;; 11120;mst;Kompleks;;1) Kemi: Bruges ofte om et opløst ionpar sammensat af en central del (f.eks. et tungmetal-atom) og en ligand (f.eks. klorid). 2) I geologien et legeme sammensat af to eller flere intrusioner*.;;; 11121;mst;Leaching;Leaching;Udvaskning af metaller med vand eller ekstraktionsmidler (f.eks. syrer);;; 11122;mst;Ligand;;Molekyle eller ion (f.eks. klorid) som er bundet til et centralatom (i denne forbindelse især et metalatom) i et kompleks*.;;; 11123;mst;Ioniserbar;;Evne til at blive elektrisk ladet (= danne ioner*) ved optagelse eller afgivelse af elektroner.;;; 11124;mst;Rhizosfære;Rhizosphere;Rodzonen. Den zone i jorden som er tættest på rødderne.;;; 11125;mst;Matrix;Matrix;"Her primært anvendt om jordmediet i sig selv bestemt af de specifikke bestanddele i jorden. Matrice: Indenfor miljøområdet anvendes udtrykket om det ""medie"" som man måler i, f.eks. luft, sediment, jord.";;; 11127;mst;Migration;;Bevægelse, vandring.;;; 11129;mst;NTA;NTA, Nitrilo triacetic acid;Nitrilo-Tritatic-Acid, Nitrilo-tri-eddikesyre.;;; 11130;mst;Oktanol-vand;;Størrelse som angiver i hvilket forhold et stof vil fordele sig mellem to lige store rumfang af oktanol og vand;;; 11133;mst;Polaritet;Polarity;I en kemisk binding deler kernerne elektronskyen. Afhængigt af de enkelte kerners egenskaber kan skyen være forskudt. På denne måde opstår et elektrisk felt, som kan være mere eller mindre kraftigt. Jo kraftigere felt desto mere forskudt er ladningen og jo mere polariseret er forbindelsen.;;; 11136;mst;Redox-forhold;Redox relationship;Se redox*potentiale*.;;; 11137;mst;Revegetation;Revegetation;Genbevoksning af et område der har været uegnet for plantevækst p.g.a. forurening.;;; 11138;mst;Ionstyrke;;Et mål for indholdet af ioner*, f.eks. i en vandig opløsning.;;; 11140;mst;Pallepladser;;Flademål, angiver antal af paller a 0,8 x 1,2 m (EURO-paller) der kan transporteres.;;; 11141;mst;Autotrof denitrifikation;Autotrophic denitrification;Bakteriel reduktion af nitrat, hvor bakteriernes energibehov dækkes ved samtidig oxidation* af uorganiske stoffer som f.eks. pyrit (FeS2). Kulstof (C) til opbygning af biologisk væv kommer hovedsagelig fra kuldioxid (CO2).;;; 11142;mst;Økotoksicitet;Ecotoxicty;Giftighed overfor planter og dyr. Giftvirkning, der ændrer struktur eller funktion af de økosystemer, som udsættes for påvirkningen;;; 11150;mst;Anode;Anode;Den positive elektrode.;;; 11153;mst;Hexavalent;Hexavalent;Seksladet.;;; 11154;mst;Chelatering;;En særlig form for kompleksering (se kompleks) hvor liganden oftest danner en stabil ring omkring centralatomet;;; 11158;mst;Dialyse;;Adskillelse af let og vanskeligt diffunderende partikler ved hjælp af en membran.;;; 11160;mst;Ekstrahent;;Stof (typisk et opløsningsmiddel) der anvendes til at frigøre/ekstrahere f.eks. metaller fra jord.;;; 11162;mst;Elektrode;Electrode;Stav, plade eller lignende hvorigennem elektrisk strøm føres til eller fra væske, fast stof eller luftart.;;; 11163;mst;Elektrolyt;;Væske (typisk syrer, baser opløst i vand, smeltede salte eller lignende) der kan adskilles i ioner, som drages mod hver sin elektrode. Se elektrolyse*.;;; 11165;mst;Biomining;;Udvinding af ædelmetaller ved hjælp af forsuring via tilsætning af svovloxiderende bakterier.;;; 11166;mst;Sorbere;Sorbers;Stoffer som sætter sig fast på jorden, sorberer til jorden og udvaskes meget lidt eller langsomt. Processen når de sætter sig fast, kaldes sorption*.;;; 11168;mst;Milligram;;1 tusindedel af 1 gram. 1 mg = 0,001 g.;;; 11169;mst;Milli-Q-vand;;Vand renset gennem osmose*-anlæg.;;; 11170;mst;Mobilt;Mobile;Betegnelse for et dyr, plante eller stof der nemt kan flytte sig.;;; 11171;mst;MON;MON;Måles ved højt omdrejningstal og simulerer herved forholdene under landevejskørsel. For benzin er MON typisk ca. 10 enheder mindre end MON;;; 11173;mst;Mutagen effekt;;Påvirkning af cellernes arveanlæg (DNA*).;;; 11174;mst;Naftener;Napthenes;Navnet anvendes normalt i olieindustrien til at beskrive cyklisk* alifatiske* - eller alicykliske - forbindelser, f.eks. cyklohexan.;;; 11176;mst;Oktantal;;Mål for benzins evne til at modstå tændingsbankning. Oktanskalaen bygger på egenskaberne hos en blanding af isooktan (oktantal = 100), og n-heptan (oktantal = 0). Se også Oktan*.;;; 11177;mst;Oliebranchens Miljøpulje;;Olieselskaberne betaler 5 øre for hver liter solgt benzin til Oliebranchens Miljøpulje (OM), som sørger for undersøgelser og oprydning af forurening på nedlagte benzintanke.;;; 11179;mst;RVP;RVP, Reid Vapour Pressure;Reid Vapour Pressure: Speciel test til måling af damptryk ved 100°F (38°C);;; 11180;mst;Olefiner;;Ligekædede kulbrinter med varierende indhold af kulstof.;;; 11184;mst;Åndingstab;;Åndingstabet opstår fordi benzindampene i tanken udvider sig om dagen, når det er varmt, og trækker sig sammen om natten, hvor det er koldere. Herved siver benzindampe ud af tanken om dagen, og frisk luft trækkes ind om natten;;; 11185;mst;Advektiv transport;;(1) Den proces med hvilken opløste stoffer transporteres med det medium, de er opløst i, f.eks. nitrat transporteret med strømmende grundvand (processen betegnes i andre forbindelser for konvektiv transport). (2) Den horisontale transport af energi i form af fri varme (eng.: sensible heat) ved bevægelse af luftmasser.;;; 11188;mst;Selektering;Selection;Udvælgelse med et bestemt formål for øje, her anvendt om forskningsmæssig udvælgelse af planter med henblik på at forbedre planternes egenskaber i en bestemt retning.;;; 11190;mst;Alluvium;Alluvial deposit;Alluvium bruges i ældre dansk, geologisk litteratur om postglaciale aflejringer i modsætning til aflejringer dannet i forbindelse med istiden, der betegnes som diluvium eller diluviale aflejringer.;;; 11192;mst;Research oktantal;Research Octane Number;Se RON*.;;; 11195;mst;log kOW;log kOW;Logaritmen til fordelingskoefficienten for oktanol-vand forholdet. Et mål for flydende stoffers opløselighed i vand.;;; 11197;mst;Translokering;Translocation;Flytning, f.eks. af stoffer fra en del af en plante til en anden del (typisk fra roden op i bladene).;;; 11198;mst;Udvaskning;Leaching;Proces hvor vand fjerner stof fra en fast fase. Jorden mister vigtige næringsstoffer ved udvaskning, hvor jordens næringsstoffer opløses i nedsivende regnvand og siver ned til grundvandet eller føres til søer og åer, hvor kvælstof og fosfor kan forårsage problemer med overproduktion af alger.;;; 11203;mst;Aldehyder;Aldehydes;Organisk stof, som indeholder en CHO-gruppe.;;; 11206;mst;Valens;Valence, valency;Et tal som angiver, hvor mange brintioner et atom af et bestemt grundstof kan forbinde sig med eller erstatte.;;; 11207;mst;Katodisk beskyttet;;Rustbeskyttelse ved hjælp af påføring af f.eks. zink. Se katode*.;;; 11208;mst;log kOC;log kOC;Logaritmen til fordelingskoefficienten i forhold til jordens organiske kulstof. Et mål for stoffets evne til at sorbere til organisk stof.;;; 11209;mst;Korrosionsbeskyttelse;;Beskyttelse mod tæring/nedbrydning af materialet ved en belægning eller en udfældning af et stof på materialet;;; 11211;mst;Speciering;Speciation;Opdeling af et stof i kemiske former (specier) enten gennem bestemmelse eller beregning, f.eks. fordelingen af et tungmetal i opløsning som henholdsvis fri ion og kompleksbundet.;;; 11212;mst;Katalytiske krakkere;;Enhed på et raffinaderi, hvor kulbrinter nedbrydes til andre kulbrinter ved en katalytisk proces. Se Katalysatorer*;;; 11214;mst;Henrys konstant;;Mål for forholdet mellem damptrykket og koncentrationen i vand for et stof.;;; 11216;mst;Genotoksisk;Genotoxic;Om påvirkning som skader cellernes arveanlæg (DNA);;; 11217;mst;Blindprøver;Blank determination;Prøver af rent vand som analyseres for at kontrollere laboratoriets analysekvalitet.;;; 11516;dmu;µl;µl;Forkortelse for mikroliter, dvs. 1/1.000.000 l.;;; 11520;dmu;Afgrødernes kvælstofnorm;;Til og med 1998 er afgrødernes kvælstofnorm lig den økonomisk optimale kvælstof gødskning til afgrøderne. Fra 1999 er afgrødernes kvælstofnorm den økonomisk optimale gødskning minus VMP II normreduktionen. En afgrødes kvælstofnorm angives i kg N/ha (forstået som handelsgødnings-N eller effektiv husdyrgødnings-N).;;; 11522;dmu;Ålegræs;Eelgrass;Zostera marina. En blomsterplante, som lever under vandet langs hovedparten af de danske kyster.;;; 11523;dmu;Alveoler;;Lungeblærer.;;; 11530;dmu;Anlægsbidrag;;Den stofmængde som forlader dambruget med vandet ved udløbet. Anlægsbidraget er summen af dambrugsbidraget* og vandløbsbidraget*.;;; 11536;dmu;Artsbarriere;Species barrier;Biologisk forhindring som hindrer dannelsen af afkom mellem to individer fra forskellige arter.;;; 11540;dmu;Astma;Asthma;Åndedrætsbesvær pga. reversibel indsnævring af bronkier (se disse);;; 11544;dmu;Bioaktivt kvælstof;;Kvælstoffraktion, som kan udnyttes af alger til vækst.;;; 11552;dmu;Bronkier;Bronchi;Rørformede forbindelser og luftveje mellem luftrøret og lungeblærerne;;; 11560;dmu;Congen-mønster;;Se PCB*.;;; 11562;dmu;Dambrugsbidraget;;Den stofmængde, som det samlede dambrug bidrager med i udløbsvandet. Dambrugsbidraget omfatter således den stofmængde som genereres i selve produktionsanlægget – produktionsbidraget – efter at denne mængde er blevet yderligere omsat og eventuelt reduceret i produktionsdammene, bundfældningsanlæg, eventuelle rensningsforanstaltninger og bagkanal. Dambrugsbidraget er således lig med anlægsbidraget minus vandløbsbidraget.;;; 11575;dmu;DMA;;Differential Mobility Analyser.;;; 11579;dmu;Dyrket areal;;"Areal med landbrugsafgrøder plus brak; skov og juletræer indgår ikke i det dyrkede areal.";;; 11581;dmu;Effektiv kvælstof i husdyrgødning;;Den mængde kvælstof i husdyrgødningen, som kan erstatte en tilsvarende mængde kvælstof i handelsgødning. Effektiv kvælstof i husdyrgødningen svarer stort set til husdyrgødningens ammoniumindhold.;;; 11584;dmu;Ekstern belastning;;Den (næringsstof)transport, der foregår til et givet geografisk område f.eks. en fjord. Kan omfatte atmosfærisk nedfald, tilførsler fra vandløb og punktkilder, tilførsel fra tilgræsende vandområder.;;; 11595;dmu;Fitness;Fitness;Antallet af succesfulde afkom i et givet miljø. Hvis et individ har en relativ høj fitness, har det en relativ stor sandsynlighed for at føre sine gener videre til næste generation i adskillige kopier.;;; 11597;dmu;Flageller;;Er en eller flere lange tynde trådlignede udvækster hos flagellater, sædceller og andre celler. Flagellerne laver rytmiske bølgeformede bevægelser, der gør cellen i stand til at bevæge sig. Hos fastsiddende former laver flagellen en vandstrøm, som bringer føde hen til cellen.;;; 11598;dmu;Flux;Flux;Massestrøm - afgivelse fra et materiale angivet i masse per overfladeenhed per tidsenhed. Specielt om transport af (nærings)stof mellem f.eks. bunden og vandfasen.;;; 11601;dmu;Foderkvotient;;Kaldes også den biologiske foderkoefficient og er forholdet mellem mængde forbrugt foder og fisketilvæksten inklusiv døde fisk.;;; 11614;dmu;Genetisk variation;;Mål for mængden af forskellige gener i en bestand* eller art.;;; 11615;dmu;Genom;Genome;Betegnelse for den samlede mængde DNA i en celle.;;; 11618;dmu;Granulocytter;;Hvide blodlegemer, der udskiller reaktive iltforbindelser/frie iltradikaler, når de stimuleres;;; 11621;dmu;Harmoniareal;Area with a fertiliser requirement;"Områder med gødningsbehov som bruges i beregningen af om der er ""harmoni"" mellem landmandens areal og husdyrenes gødningsproduktion. Harmoniarealet beregnes som det dyrkede areal minus brakområder (nonfood afgrøder regnes ikke som brak i denne sammenhæng).";;; 11626;dmu;Heterotrofi;;Når organismer optager organisk stof enten i opløst form eller ved at spise andre organismer. Heterotrofe* organismer får energi fra det organiske stof.;;; 11628;dmu;Høstet areal;;Betegnelsen anvendes for arealer med afgrøder som høstes.;;; 11636;dmu;Inflammation;Inflammation;Betændelsreaktion;;; 11640;dmu;JMPR;JMPR;Joint Meeting on Pesticide Residues. Fælles møde mellem WHO og FAO’s eksperter, hvor forskellige forhold ved pesticider for landbruget og sundheden bliver sammenvejet, og globale grænseværdier for pesticidrester i fødevarer bliver fastlagt.;;; 11641;dmu;Kardiovaskulære;;Som angår hjerte og blodkar;;; 11642;dmu;Kausal;Causal;Forårsagende, årsag til.;;; 11652;dmu;Korsblomstfamilien;;Plantefamilie, som blandt andet er kendetegnet ved at blomsten har fire kronblade siddende over for hinanden, f.eks. raps, kål, sennep og radiser.;;; 11654;dmu;Krydsning;Cross-fertilization;Befrugtning fra en anden art eller sort af planter eller dyr.;;; 11658;dmu;Kvælstofbehov;;Kvælstofbehovet angiver i landbruget den økonomisk optimale kvælstof gødskning til en afgrøde eller til et areal.;;; 11660;dmu;Kvælstofkvoten;;Kvælstofkvoten angiver hvor meget kvælstof, der højst må tilføres et areal baseret på arealets størrelse, afgrødefordelingen og afgrødernes kvælstofnorm*. Begrebet anvendes f.eks. for ejendomme, grupper af ejendomme eller for hele landet.;;; 11667;dmu;Ligase;;"Enzym, som ""limer"" DNA-stykker sammen.";;; 11670;dmu;Lungecancer;Lung cancer;Lungekræft.;;; 11672;dmu;Makrofager;Macrophages;Hvide blodlegemer, der kan optage fremmedlegemer og mikroorganismer;;; 11676;dmu;Medianminimum;;Er et mål for minimumsvandføringen i et vandløb. Det beregnes som medianen* af den årlige minimumsvandføring i et vandløb, typisk over mindst 20 år.;;; 11677;dmu;Mediatorer;;Signalstoffer (kommunikation mellem cellerne);;; 11679;dmu;Metabolit;Metabolic product, metabolite;Stof, som dannes ved en biokemisk ændring af et kemisk stof, oftest inde i en levende organisme.;;; 11684;dmu;Miljøfarlig stoffer;;Er stoffer, som er giftige for levende organismer. De fleste af stofferne er svære at nedbryde i miljøet. De miljøfarlige stoffer kaldes også miljøskadelige eller miljøfremmede stoffer.;;; 11689;dmu;Morbiditet;;Sygelighed;;; 11690;dmu;Mortalitet;;Dødelighed;;; 11699;dmu;Nedbrydersamfundet;;En samling arter, der nedbryder dødt organisk materiale til mindre kemiske komponenter.;;; 11705;dmu;nm;nm;Nanometer (milliontedel millimeter);;; 11713;dmu;Nukleotid;Nucleotide;Molekyle, som består af en kulhydrat* (deoxyribose), en fosfatgruppe, samt en af baserne adenin, guanin, cytosin eller thymin. Indgår i DNA*.;;; 11717;dmu;Oksidativt stress;;Ubalance mellem dannelse af reaktive iltforbindelser og forsvar mod dem bl.a. i form af antioksidanter;;; 11718;dmu;Omsætningshastighed;;Mål for hvor hurtigt et stof eller en bestand omsættes.;;; 11719;dmu;Opdrætsbidrag;;Den stofmængde, der tilføres gennem processerne i selve dambruget, dvs. den mængde, der kommer frem til rensningsforanstaltningerne minus vandløbsbidrag og effekten af eventuel recirkulering. Opdrætsbidraget adskiller sig fra produktionsbidraget ved at inkludere den stofomsætning, som finder sted i selve opdrætssystemet udover den omsætning der finder sted i fiskene.;;; 11736;dmu;Picogram;Picogram;0,000.000.000.001 gram.;;; 11745;dmu;PNEC;PNEC, Predicted No-Effect Concentration;Predicted No-Effect Concentration, det beregnede nuleffektniveau.;;; 11750;dmu;Produktionsbidrag;;Tilførslen af stof fra selve produktionsprocessen, dvs. den stofmængde der stammer fra foderspild, fækalier mm. Er lig stofbidrag fra produktionen for de stoffer, hvor der ikke er en egenomsætning - det gælder f.eks. for total fosfor.;;; 11754;dmu;Proteinasehæmmer;Proteinase inhibitor;Protein, der hæmmer de enzymer (proteinaser), som er ansvarlig for nedbrydning af proteiner til aminosyrer i fordøjelsessystemet. Ved høje koncentrationer af disse stoffer kan der opstå mangel på essentielle aminosyrer.;;; 11757;dmu;Receptor;Receptor;Særligt sted på cellemembranen, hvor der kan bindes eksempelvis hormonstoffer eller giftstoffer.;;; 11764;dmu;Restriktionsenzym;Restriction enzyme;Et enzym, som genkender bestemte rækkefølger af nukleotider (baser på DNA-stregen) og “skærer” DNA molekylet over i to halvdele på en karakteristisk måde. Der findes forskellige restriktionsenzymer, og alt efter hvilket man bruger, bliver der skåret forskellige steder i DNA-molekylet.;;; 11765;dmu;Resuspension;Resuspension;Havbundens opblanding i vandet som følge af, at havbunden bliver rodet rundt af bølgepåvirkning eller en stærk vandstrøm.;;; 11768;dmu;RQ;RQ, Risk Quotient;Risikobrøk, Risk Quotient, RQ = PEC*/PNEC*.;;; 11773;dmu;Sekundære plantestoffer;Secondary plant substances;En gruppe stoffer, der ikke indgår direkte i plantens primære metabolisme, men som er kendt for at virke som plantens forsvar mod sygdomsfremkaldende svampe og planteædende insekter.;;; 11774;dmu;Sekventere;Sequencing;Bestemme rækkefølgen af baserne i et stykke DNA eller aminosyrerne i et protein.;;; 11776;dmu;Selektionsgener;;Gener, som ved gensplejsning bliver indsat sammen med det “nyttige” gen, som enten gør cellen/organismen resistent mod en sygdom eller gør den i stand til at leve på et specielt substrat.;;; 11777;dmu;Signifikans;Signficance;Er et udtryk for graden af væsentlighed i en sammenhæng. Signifikans for en sammenhæng udtrykkes statistik ved, at sandsynligheden for ingen sammenhæng er meget lille (oftest < 5%).;;; 11781;dmu;SM200;SM200;Partikelmonitor.;;; 11782;dmu;SMPS;SMPS;Scanning Mobility Particle Sizer.;;; 11785;dmu;Standard error;Standard error;Spredning. Et mål for variationen på en stokastisk variabel, som estimeres ved standardafvigelsen. Spredning og standardafvigelse forveksles ofte i den videnskabelige litteratur. Betegnelsen spredning forudsætter implicit en modelantagelse for data.;;; 11791;dmu;Svovlbrintebufferkapacitet;Buffer capacity of hydrogen sulphide;Hav- eller fjordbundens evne til at tilbageholde svovlbrinte (H2S) der dannes i den iltfrie bund, når organisk stof nedbrydes med sulfat (SO42-) som åndingsmiddel.;;; 11792;dmu;Svovlbrintefront;;Hvor dybt i havbunden, der er svovlbrinte nok til at farve en sølvtråd sort (også benævnt detektionsdybde). Svarer nogenlunde til den dybde, hvortil svovlbrinte når op efter, at svovlbrint er dannet nede i havbunden under den iltede zone.;;; 11795;dmu;TCDD;TCDD;2,3,7,8-tetrachlorodibenzo-p-dioxin, Sevesodioxin. I Seveso i Norditalien i 1976 skete et udslip af store mængder af dette stof, som er et af de mest giftige kemiske stoffer. Se dioxiner*.;;; 11798;dmu;TEOM;TEOM, Tapered Electronic Oscillating Microbalance;Tapered Electronic Oscillating Microbalance.;;; 11800;dmu;TMDI;TMDI, Theoretical Maximal Daily Intake;Theoretical Maximal Daily Intake. Den teoretisk maksimale daglige indtagelse af rester af pesticider i fødevarer.;;; 11803;dmu;Total oplukning;;"En metode, der nedbryder prøven (""lukker den op"") ved brug af flussyre for at destruere silikater inden metalanalyser.";;; 11807;dmu;TU;TU, Toxic Unit.;Toxic Unit.;;; 11809;dmu;TWC;;Trevejs katalysator*, forkortes TWS. Fjerner både kulilte, organiske* stoffer og kvælstofilter*.;;; 11814;dmu;Udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning;;En beregningsteknisk størrelse, som anvendes på ejendomsniveau i gødningsregulerings- og kontrol-øjemed. Udnyttelsen angives i pct. og beregnes ud fra en ejendoms samlede kvote og gødningsforbrug: (kvælstofkvote – handelsgødnings-N) / total husdyrgødnings-N*100.;;; 11819;dmu;Vandløbsbidrag;;Den stofmængde, som tilføres dambruget i indløbsvandet fra vandløbet og fra grundvand.;;; 11820;dmu;Vandlopper;Copepods;Er små krebsdyr, typisk 0,5 - 4 mm lange, der lever i de frie vandmasser, på bunden eller som parasitter. Deres navn skyldes, at de ofte svømmer i små hop ved at bevæge deres lange antenner. Vandlopper kaldes også copepoder.;;; 11823;dmu;Vandmiljøplanens overvågningsprogram;;Ved Vandmiljøplan I’s vedtagelse i 1987 blev der etableret et landsdækkende overvågningsprogram. Programmet er i 1998 afløst af det nationale program for overvågning af vandmiljøet 1998-2003 (se under NOVA-2003*) og senere af NOVANA* (2004-2010).;;; 11824;dmu;Viruskappe;;Proteinstruktur, som beskytter virusets gener mod det omgivende miljø når viruset befinder sig uden for plantecellen.;;; 11825;dmu;VPF;VPF, Value of a Prevented Fatality;Value of a Prevented Fatality;;; 11827;dmu;Ydre danske farvande;;Nordsøen, Skagerrak og Østersøen plus de sydlige dele af Øresund (syd for Drogden Tærsklen).;;; 11828;dmu;Udifferentieret plantecelle;Undifferentiated plant cell;Callusvæv eller sårvæv. Planteceller som ikke er specialiserede til en bestemt funktion.;;; 11829;Pia Lassen;Præstationsprøvning;Proficiency testing;Måling under veldefinerede omstændigheder til kontrol af et laboratories analyseevne/kvalitet. En trediepart sender en prøve til til laboratoriet, hvor indholdet er kendt af tredieparten, men ukendt af laboratoriet.;;; 11830;Svend Binnerup;Nitritoxiderende bakterier;Nitrite oxidizing bacteria;"Disse bakterier er autotrofe*, dvs. de kan opbygge organisk stof af uorganisk stof (CO2) ligesom grønne planter. De bruger dog ikke lysenergi til processen, men kemisk energi, som de får ved iltning af uorganisk stof (nitrit) ved kemolitotrofi. Kendteste slægt er Nitrobacter*.";;; 11831;Svend Binnerup;Ammoniumoxiderende bakterier;Ammonium oxidizing bacteria;"Disse bakterier er autotrofe*, dvs. de kan opbygge organisk stof af uorganisk stof (CO2) ligesom grønne planter. De bruger dog ikke lysenergi til processen, men kemisk energi, som de får ved iltning af uorganisk stof (ammoniak) ved kemolitotrofi. De kendteste slægter er Nitrosomonas* og Nitrosococcos.";;; 11832;Leksikon;Abscisse;;x-koordinaten i et xy-koordinatsystem;;; 11834;Leksikon;Aerotriangulation;;Aerotriangulation er en flyfotogrammetrisk* metode. Koordinater og størrelser, der er nødvendige for at tegne kort, beregnes med edb ud fra koordinater, der er målt i flyvefotografier. Grundlaget for beregningen er kendskabet til terrænkoordinater til nogle få punkter i fotografierne. Metoden anvendes til nykoordinering af fikspunkter.;;; 11835;Leksikon;Altimetri;;Højdemåling foretaget vha. fly eller satellit. Radar eller laser stråler sendes mod jorden eller havoverfladen. Ved at måle tidsforskellen for den reflekterede stråle kan man beregne afstanden fra måleinstrumentet til den målte overflade.;;; 11836;Leksikon;Analog;Analog;Medie og datarepræsentation brugt for grafiske kortprodukter trykt på papir eller plastmaterialer. Bruges som modsætning til digital*.;;; 11837;Leksikon;Approbation;;Godkendelse.;;; 11838;Leksikon;Arrondering;;Ordet betyder afrunding og benyttes om landbrugsejendommes facon. En ejendom har en god arrondering, hvis dens jorder ligger samlet omkring bygningerne.;;; 11839;Leksikon;Artikelnummer;;Betegnelse for matrikelnummer i Sønderjylland indtil 1971.;;; 11840;Leksikon;Asthenosfære;Asthenosphere;Den del af jordens øvre jordkappe, der strækker sig fra ca. 100 til ca. 300 km dybde. Materialet er plastisk og seismiske bølgers udbredelseshastighed er her meget lav.;;; 11842;Leksikon;Bathymetri;;Havbundens dybde.;;; 11843;Leksikon;BBR;;Bygnings- og Boligregistret. Indeholder oplysninger om bygninger samt bolig- og erhvervsenheders anvendelse, konstruktion, udformning, alder, arealer, installationsforhold og lignende. Registret anvendes bl.a. til ejendomsvurdering, statistik samt administration i offentlige og private virksomheder. BBR ajourføres af kommunerne i forbindelse med byggesagsbehandling efter generelle retningslinier fastsat af Kort & Matrikelstyrelsen.;;; 11844;Leksikon;Bebyggelsesprocent;;Ved bebyggelsesprocent forstås det samlede etageareals procentvise andel af grundstykkets areal.;;; 11846;Leksikon;Boliglov;Housing act;Ved boliglov forstås her Lov om Boligbyggeri.;;; 11848;Leksikon;By- og landzoneloven;;By- og landzoneloven er en tidligere gældende lov, der trådte i kraft d. 1/1-1970. Loven er nu afløst af Planloven*.;;; 11849;Leksikon;Bykommune;;En kommune, der i overvejende grad består af byzoner. Se zoneinddeling*.;;; 11850;Leksikon;Centrifugalkraft;;Fysisk kraft, hvormed et legeme, der bevæger sig i en cirkel, synes påvirket bort fra centrum.;;; 11851;Leksikon;Corioliskraft;;Efter den franske fysiker Coriolis (1792-1843). Om vindretning og vandstrømning: Kraft, der virker afbøjende på alt, hvad der bevæger sig langs jordoverfladen. Den opstår, fordi cirkelbevægelsen ved jordoverfladen omkring jordaksen varierer i hastighed fra ækvator mod polerne.;;; 11852;Leksikon;Cylinderkoordinater;;Koordinater, hvis 3 enhedsvektorer i et xyz-orienteret koordinatsystem er radius (x-y planet), højden (z) og vinklen i x-y planet til x-aksen.;;; 11853;Leksikon;Cylinderprojektion;;Kortprojektion, hvor jordens kugleflade afbildes på en cylinderflade. Mercator-, System34- og UTM-projektionerne er cylinderprojektioner.;;; 11854;Leksikon;Datum;Datum;Geodætisk reference. Et sæt af parametre og kontrolpunkter der benyttes til præcist at definere jordens tredimensionale form, beliggenhed og origo i forhold til dens tyngdefelt. Datum danner basis for et plant koordinatsystem.;;; 11859;Leksikon;DVR90;;Dansk Vertikal Reference 1990. DVR90 er det nye danske højdesystem. Middelvandstanden i de danske havne i år 1990 er Nulpunktet i DVR90. DVR90 som er introduceret i Danmark i år 2002 er afløseren for det ældre højdesystem DNN.;;; 11860;Leksikon;Ejendomsjournal;;Register over landbrugsejendomme og samlede faste ejendomme i Sønderjylland.;;; 11861;Leksikon;Ejendomsregister;;Register over ejendomme. Henviser til det i kommunalt regi drevne Ejendoms StamRegister (ESR).;;; 11863;Leksikon;Ejerlavsbetegnelse;;Betegnelse, der er sammensat af navnet på ejerlavet, og (i de fleste tilfælde) navnet på sognet, f.eks. Engelstrup By, Everdrup.;;; 11864;Leksikon;Ekspropriation;;Tvangsmæssig afståelse til det offentlige af privat ejendom. Kan ifølge grundloven kun finde sted, hvor almenvellet kræver det og mod fuld erstatning. Forekommer hyppigst af grundarealer til vejudvidelser, jernbaneanlæg, militære øvelsespladser o.lign.;;; 11865;Leksikon;Ekspropriationsloven;;Lov om fremgangsmåden ved ekspropriation* vedrørende fast ejendom. Loven fastsætter de formelle krav til ekspropriation vedrørende fast ejendom for staten eller for koncessionerede selskaber, jvf. lovens § 1.;;; 11866;Leksikon;Ellipsoide;Ellipsoid;Tredimensional ellipse. En geometrisk 3-dimensionel figur, som definerer en tilnærmet model af jordens form. I praksis er der tale om en omdrejningsellipsoide, som er cirkelformet på den ene led (rundt om ækvator) og ellipseformet på den anden (rundt om datolinien f.eks.). Der findes ca. en snes ellipsoider i brug rundt om i verden. Ellipsoiden bruges til at overføre opmålte fikspunkter fra terrænet til en kortprojektionsplan.;;; 11867;Leksikon;Epicenter;;Det punkt på jordoverfladen, hvorunder et jordskælv* er sket.;;; 11868;Leksikon;EUREF89/ETRS89;;En fælles Europæisk referenceramme for opmåling og kortlægning. EUREF89 er den europæiske referenceramme som anbefales i INSPIRE sammenhæng. Navnet EUREF89 og ETRS89 bruges rundt om i Europa om denne referenceramme. Ved kortlægning i samme referenceramme opnås at kort kan sammenstilles på tværs af landegrænser. Ved omlægning af danske kortværker til EUREF89 opnås at al opmåling (GPS*), kortlægning, bearbejdning og udveksling foregår i et og samme system. Samtidig opnås at GIS* systemer umiddelbart er i stand til at håndtere koordinatssystemet.;;; 11869;Leksikon;Fælles ObjektTyper;;Forkortes FOT. Ved FOT forstås kortelementer der er fælles for de tekniske og topografiske kort. Eksempelvis er en vejmidte et FOT-element, der passer ind i både kommunens tekniske kort og den landsdækkende topografiske grundkortdatabase TOP10DK*. Vejmidten vedligeholdes og ajourføres kun som FOT-element. Ved at definere flere FOT-objekttyper (eksempelvis bygninger, vejmidter og vandløb) undgås dobbeltarbejde ved ajourføring af kortværkerne. FOT-objekttyperne kan blive en væsentlig del af den fælles geografiske infrastruktur på tværs af kommune, amt og stat.;;; 11870;Leksikon;Fælleslod;;Matrikelnummer, der ved udarbejdelsen af Matriklen af 1844 henlå i fællesskab, og som ved matrikuleringen blev sat i skat under de matrikelnumre, hvor andelen i fælleslodden hørte. Ønsker ejerne fællesskabet ophævet, skal det ske ved udskiftning.;;; 11871;Leksikon;Fæsteafgift;;Gammel lejeafgift i naturalier for gårde som ejeren bortfæstede (udlejede på livstid) til bønder.;;; 11873;Leksikon;Fladtrykning;Flattening;Da jorden roterer, vil centrifugalkraften* forårsage, at kloden trykkes lidt sammen. Dvs. jordens radius er størst ved ækvator.;;; 11875;Leksikon;Flyfotogrammetri;;Måling i fotografier optaget fra luften til brug f.eks. ved kortlægning af større arealer. Se fotogrammetri*.;;; 11876;Leksikon;Folketælling;;Optælling af alle personer i et land.;;; 11877;Leksikon;Formater;;Formater er ift. elektroniske data den måde, hvorpå de er organiseret. Eksempelvis kan et digitaliseret kort være i vektorformat (alle punkter og streget beskrevet ved koordinater og vektorer) eller på rasteformat (hele kortet beskrevet ved, at hver pixel får tildelt en farve).;;; 11878;Leksikon;Fotogrammetri;Photogrammetry;Målemetode, der betjener sig af flyfoto som datakilde. Princippet er, at man reetablerer en virtuel model af det fotograferede område enten i et optisk/mekanisk instrument eller i en computer. I denne model kan man så registrere og indmåle de objekter, der kan identificeres i billederne. Der findes mange grene af fotogrammetrien. I GIS*-sammenhæng hører man mest om flyfotogrammetri med lodfoto*.;;; 11879;Leksikon;Fredning;;Et styringsinstrument beskrevet i naturbeskyttelseslovens kapitel 6. En fredning virker for at beskytte, pleje, naturgenoprette eller fremme befolkningens friluftsliv i et givet område. Fredningen, der består af rådighedsindskrænkninger eller handlepligter, gennemføres mod erstatning.;;; 11880;Leksikon;Frie jorder;;Arealer i det åbne land, der ikke er undergivet landbrugspligt.;;; 11882;Leksikon;Geodata;;Geodata er en ”samlebetegnelse” for geografisk information. Geodata er data, der beskriver et fænomen på et bestemt sted.;;; 11883;Leksikon;Geofysisk model;;En geofysisk model er et forsøg på at beskrive naturen matematisk og fysisk. En model bruges til at udforske, hvad der ville være fysisk sandsynligt ud fra vores kendskab til jorden.;;; 11884;Leksikon;Geoide;;Den matematiske jordoverflade. Til havs, den overflade, der opstår hvis oceanet ikke bevægede sig. Varierer mellem +/- 100 meter.;;; 11887;Leksikon;GI - Geografiske informationer;;Data om fysiske eller abstrakte fænomener, der direkte med koordinater eller indirekte med f.eks. stednavn eller adresse kan stedfæstes relativt i forhold til jorden.;;; 11888;Leksikon;GIS;GIS;Geografisk InformationsSystem. EDB-system til lagring, behandling, analyse og præsentation af geografiske informationer.;;; 11889;Leksikon;Golfstrømmen;;Varm strøm i Atlanterhavet. Har navn efter Den mexicanske Golf. Strækker sig fra Mexico og op til det nordlige Skandinavien.;;; 11891;Leksikon;Gravimetri;;Se tyngdemåling*.;;; 11892;Leksikon;Gravitation;;Se Tyngdekraft*.;;; 11893;Leksikon;Grundkortudvalget;;Samarbejdsudvalget vedr. grundkort (Grundkortudvalget) har til opgave at sikre en økonomisk og teknisk optimal anvendelse af ressourcerne til fremstilling og vedligeholdelse af grundkort, herunder at sikre, at principperne for samarbejdet vedr. teknisk og topografisk kortlægning konkretiseres. Resultatet af Grundkortudvalgets arbejde skal danne grundlag for et praktisk samarbejde mellem Kort & Matrikelstyrelsen*, kommunerne og evt. andre om etablering og ajourføring af digitale grundkort i Danmark.;;; 11894;Leksikon;Gutenberg, Beno;;Tysk/amerikansk seismolog (4.6.1889 - 25.1.1960). Beregnede som studerende i Tyskland dybden, 2900 km, til jordens flydende kerne, hvorfor kernens overflade ofte er blevet kaldt Gutenberg-diskontinuiteten, eller Gutenberg-Wiechert-diskontinuiteten. Flyttede i 1930 til USA og blev professor ved California Institute of Technology. Deltog i udviklingen af teorier om jordens indre kerne i dialog med den berømte danske seismolog Inge Lehmann, og tolkede visse bølgefænomener i jordens øverste 200 km som tegn på et lavhastighedslag, der i dag kaldes asthenosfæren*. Udviklede sammen med amerikaneren Charles Richter jordskælvenes størrelsesskala, Richterskalaen*. Skrev adskillige betydende bøger om seismologiske emner.;;; 11895;Leksikon;Hartkorn;Danish unit of land valuation based on estimated productivity;Hartkorn var efter 1688 et mål for jords ydeevne, og hartkornsangivelsen dannede grundlag for beskatningen indtil 1904. Hartkont måltes i tønder, der ikke må forveksles med tønder land. 1 tønde = 8 skæpper = 32 fjerdingkar = 96 album. Mindste enhed er 1/4 album.;;; 11896;Leksikon;HELCOM;HELCOM;The Helsinki Commission. Helsinkikommissionen, samarbejde om Østersøens havmiljø.;;; 11898;Leksikon;Hovedkort;;Delkopi af matrikelkortet, hvorpå landinspektøren til den matrikulære sag angiver de ændringer, der skal foretages på matrikelkortet.;;; 11899;Leksikon;Hydrofon;Hydrophone;Trykmåler. Udnyttes ved seismiske eksplosionsundersøgelser i havet.;;; 11901;Leksikon;Hydrosfæren;Hydrosphere;Den del af jordskorpen, som består af vand eller is, d.v.s. vanddampen i luften, vandet i floder, søer og hav, samt vandet nede i jorden og det vand, der er bundet i is i Arktis og Antarktis og i gletschere i bjerge.;;; 11902;Leksikon;Hydrostatisk tryk;;Tryk nede i vand. Ens i alle retninger.;;; 11903;Leksikon;Hypocenter;;Hypocenter, eller hypocentrum, er det punkt under jordoverfladen, hvor et jordskælv* finder sted. For større jordskælv det punkt, hvor forskydningen på jordskælvsforkastningen begynder. Forkastninger er op til 100 km i lodret udstrækning og op til 1000 km i længde. Hypocentrets dybde er mellem 0 og 700 km.;;; 11904;Leksikon;IHO;IHO;International Hydrographic Organisation. IHOs arbejder for at forbedre sikkerheden til søs gennem internationalt samarbejde om standarder for søopmåling, søkortlægning, nautiske publikationer samt videnskaben på det hydrografiske område. Danmark underskrev konventionen i 1970.;;; 11905;Leksikon;IMO;IMO;International Maritime Organisation. FN's samarbejdsorgan for søfart. IMO arbejder med forhold der relaterer sig til sikkerhed til søs, forebyggelse af havforurening fra skibe, sager vedrørende ansvar og erstatning samt fremme af international skibstrafik. Danmark har underskrevet IMO konventionen.;;; 11906;Leksikon;Inklination;;Den vinkel en frit ophængt magnetnål danner med en vandret plan.;;; 11907;Leksikon;INSPIRE;INSPIRE;INfrastructure for SPatial InfoRmation in Europe. EU-kommisionen har i 2001 taget initiativ til at etablere en forpligtigende ramme for den geografiske infrastruktur i Europa. Formålet med INSPIRE er at støtte tilgængeligheden af geografisk information til brug ved formulering, implementering og vurdering af Unionens politikker samt at etablere en ramme for den gradvise udvikling af en harmoniseret geodata-infrastruktur. Miljøministeriet er gennem Kort & Matrikelstyrelsen* ansvarlig for INSPIRE-arbejdet i Danmark.;;; 11908;Leksikon;Inversion;Inversion;1) Matematisk beregningssystem til at finde en model til beskrivelse af data. Eksempelvis beskrivelse af jordmodel ud fra overfladedata. 2) Temperaturen i luften aftager normalt i højden med ca. 1 grad per 100 m. Dette kaldes for en normal eller neutral atmosfærisk tilstand. Om natten og ofte også i løbet af vinterdagene afkøles jordoverfladen hurtigere end luften. Det bevirker, at lufttemperaturen, i stedet for at aftage, stiger med højden. Dette fænomen kaldes inversion, og det fører til en dårlig spredning af luftforurening. De højeste koncentrationer af forureninger fås under inversionsforhold.;;; 11909;Leksikon;Ionosfære;;Højtliggende luftlag, kraftigt ioniseret af solens ultraviolette stråler. Flere lag mellem 80 og 600 km's højde.;;; 11910;Leksikon;Isostasi;;Læren om ligevægten i jordskorpen.;;; 11911;Leksikon;Jævndøgn;;Om hvert af døgnene 20/3 og 22/9, hvor nat og dag er lige lange.;;; 11912;Leksikon;Jetstrøm;;Koncentreret bælte af vestenvinde, der i stor højde (5-15 km) og med store hastigheder omkredser jorden.;;; 11913;Leksikon;Jordaksen;;Jordens omdrejningsakse.;;; 11914;Leksikon;Jordebog;;"1) Middelalderlig fortegnelse over landbrugsejendomme og deres ydeevne. Tjente som beskatningsgrundlag. 2) Herremandens fortegnelse over den landgilde eller fæsteafgift, som fæstebønderne skulle betale.";;; 11915;Leksikon;Jorden;;Jorden er meget nær kugleformet. På grund af jordens rotation er den fladtrykt, så radius er 21 km større ved ækvator (6378 km) end ved polerne (6357 km). Jordens fysiske og kemiske egenskaber ændrer sig i det væsentlige med dybden, d.v.s. at der er større afhængighed af radius, end af geografisk position. Jordens form studeres i faget geodæsi, dens indre studeres i adskillige fagområder inden for geofysik, med seismologi som det væsentligste.;;; 11916;Leksikon;Jordkappen;;"Jordkappen er den del af jorden, der ligger mellem jordskorpen (til dybde 5-70 km) og kernen i dybde ca. 2890 km; består hovedsagelig af silikatmineraler.";;; 11917;Leksikon;Jordkernen;;Se kernen*.;;; 11919;Leksikon;Jordskorpen;;Jordskorpen er jordens yderste skal af en tykkelse på mellem 5 og 70 km under henholdsvis oceaner og bjergkæder, fundet af den kroatiske seismolog Mohorovicic, efter hvem jordskorpens nedre begrænsning, Moho-diskontinuiteten, er opkaldt.;;; 11921;Leksikon;Kataster;;Græsk ord for jordregister med tilhørende kortværk. Ordet bruges i de tysktalende lande og blev anvendt i Sønderjylland i perioden 1864-1820.;;; 11922;Leksikon;Kegleprojektion;;Kortprojektion, hvor jordens kugleflade afbildes på en kegleflade.;;; 11923;Leksikon;Kernen;;Betegnelsen for den del af jorden, der befinder sig dybere end 2900 km. Kernen kaldes også jordkernen. Den består af jern og nikkel og er opdelt i en flydende del, den ydre kerne, fra 2900 til 5000 km's dybde og en fast, indre kerne, fra 5000 km's dybde til centrum i 6370 km's dybde. Det var den danske seismolog Inge Lehmann, der påviste den indre kerne.;;; 11924;Leksikon;Klima;;Temperatur, nedbør, tryk og fugtighed målt som gennemsnit over en given periode.;;; 11925;Leksikon;Købstadsmatriklen;;Matrikel, dvs. register over ejendomme i købstæderne. De tidligere købstæders bygrunde blev matrikuleret i perioden 1863-1885. Kortene over bygrundene blev fremstillet i målforholdet 1:800.;;; 11926;Leksikon;Kommissarius;Who settles compensation payable by the Danish State Railways in respect of compulsory acquisition of land;En person, der leder ekspropriationer vedrørende fast ejendom.;;; 11927;Leksikon;Kondemneret;;Hvis en bygning er kondemneret, foreligger der et forbud mod at benytte den til beboelse eller ophold for mennesker.;;; 11928;Leksikon;Kontinentalskorpe;;Den del af jordskorpen, der ligger under kontinenterne.;;; 11929;Leksikon;Kontinentalsokkel;;Lavtvandsområderne der strækker sig fra kysterne med tidevand og ud til ca. 200 m's dybde.;;; 11931;Leksikon;Konvektionsstrømme;Convection currents;Konvektionsstrømme er bevægelser i væsker og luftarter ved varmepåvirkning. Hvis et materiale opvarmes vil det udvide sig og blive lettere. I de varmeste områder vil materialet derfor strømme opefter, og i koldere områder vil der som kompensation herfor strømme materiale nedefter. Fænomenet medvirker til en temperaturudligning mellem kolde og varme dele af materialet. Konvektionsstrømme kan ses som større eller mindre hvirvler. Modsætningen er lagdelt, stabilt liggende materiale. Konvektionsstrømme optræder i vores stuer, hvor varmeapparaterne opvarmer luften omkring, så den stiger opefter, mens luften synker ned i koldere dele af stuen. De optræder i stor skala i meteorologien. Og de findes i søer og have. Selv i de dybe dele af jorden, jordkappen og jordkernen, er der konvektionsstrømme, ganske langsomme, med en fuld omrøring på mange millioner år. Konvektionsstrømmene i jordkernen er årsag til jordens magnetfelt, mens de i jordkappen er årsag til pladetektonik og dermed kontinenternes vandring.;;; 11935;Leksikon;Kortforsyningen;;Kortforsyningen er den direkte adgang via internettet til ajourførte kort og geografiske data fra Kort & Matrikelstyrelsen*. Den nye distributionsform gør det nemmere at integrere kort og geografiske data i digital forvaltning og i internet-services på hjemmesiden hos borgere, kunder og samarbejdspartnere.;;; 11936;Leksikon;Kortprojektion;Map projection;En matematisk afbildning, som overfører punkter opmålt på den fysiske jord via en ellipsoide til en plan i to eller flere dimensioner. Dette er en forudsætning for at kunne overføre terrænet af den ellipseformede jord til et plant stykke papir. Der findes tre forskellige kortprojektioner: cylinder-, kegle- og planprojektioner, som hver for sig har forskellige ønskede egenskaber, nemlig at de er hhv. areal-, vinkel- og afstandstro.;;; 11938;Leksikon;Landgilde;;Fælles betegnelse for forskellige fæsteafgifter*.;;; 11939;Leksikon;Landkommune;;En kommune, der i overvejende grad består af landzone. Se zoneinddeling*.;;; 11940;Leksikon;Landmåling;Survey;Fastlæggelse af terrænpunkter i forhold til fikspunkter. Basalt drejer det sig om måling af retning og (vandrette) afstande fra dette udgangspunkt.;;; 11941;Leksikon;Lehmann, Inge (1888-1993);;Inge Lehmann er en forsker, der blev kendt over hele kloden førend i Danmark. Seismolog siden 1926 ved Geodætisk Institut. Indførte seismografer til Danmark. Studerede hastighedsfordelingen i jordens indre på grundlag af jordskælvssignaler fra fjerne jordskælv optegnet på danske, grønlandske, europæiske og amerikanske seismografer. Opdagede i 1936, at jorden har en indre kerne med anderledes fysiske egenskaber end andet materiale i jorden. Tillige studier af jordens lithosfære i Europa og Nordamerika, hvorfor lithosfærens nedre begrænsning af nogle forskere kaldes Lehmann-diskontinuiteten. Samlede i 1956 alle tilgængelige oplysninger om danske jordskælv fra år 1074 til dato. Æresdoktor ved Columbia University, New York samt ved Københavns Universitet. Har modtaget talrige internationale æresbevisninger i form af medaljer og æresmedlemskaber af lærde selskaber.;;; 11942;Leksikon;Licitation;;Et udbud af et arbejde el. en leverance, hvorved der opfordres til samtidig afgivelse af skriftlige og bindende tilbud.;;; 11943;Leksikon;Lithosfære;;Lithosfæren er jordens ydre, stive skal, omkring 50 km tyk under oceanerne og over 200 km tyk under jordens gamle kontinenter som Skandinavien. Lithosfæren er opdelt i store plader, der bevæger sig i forhold til hinanden med hastigheder fra 1 mm til godt 10 cm pr. år. Den øvre del af lithosfæren omtales som jordens skorpe, og den dybere del af lithosfæren omtales tillige som den øvre del af jordens kappe. Ny lithosfære skabes til stadighed ved de midtoceaniske rygge, som Island for eksempel ligger på, og lithosfæren føres visse steder ned i mange hundrede kilometers dyb, mest udpræget i kanten af Stillehavet, f.eks. under Japan. Disse bevægelser af lithosfæren tyder på konvektionsstrømme i jordens kappe.;;; 11944;Leksikon;Lithostatisk tryk;;Lithostatisk tryk er det tryk, der findes i jorden, hvor der ikke er andre spændinger end dem, der skyldes den overliggende klippe. Ganske som hydrostatisk tryk, der findes under vand, bliver trykket større jo større dybden er, og det er isotropt. Trykket kan udregnes ud fra vægten af den overliggende søjle af sten. Da en gennemsnitsværdi af vægtfylder af solidt klippemateriale er omkring 2½ gange vands vægtfylde, er det lithostatiske tryk i en vis dybde 2½ gange det tilsvarende hydrostatiske* tryk i samme dybde.;;; 11946;Leksikon;Lodfoto;;Et lodfoto er et flyfoto, hvor kameraets akse har peget (tilnærmelsesvis) lodret ned mod jorden.;;; 11947;Leksikon;Longitudinalbølger;;Se P-bølger*.;;; 11948;Leksikon;Love-bølger;;Love-bølger er elastiske bølger i faste stoffer. De er opkaldt efter den engelske geofysiker A.E.H. Love (1863-1940), som teoretisk forudsagde eksistensen af disse bølger for cirka hundrede år siden. Love-bølger hører til kategorien overfladebølger, og gør sammen med Rayleigh-bølger rede for elastisk bølgeudbredelse langs en overflade af et elastisk medium. Love-bølgerne er afhængige af en lagdeling nær overfladen, med seismiske hastigheder, der er lavere end dem i dybet. Love-bølger optræder ved jordskælv og i mindre grad ved eksplosioner. Bevægelsen af bølge-udsvingene er horisontal og vinkelret på udbredelsesretningen.;;; 11949;Leksikon;Luftfugtighed;Atmospheric humidity;En af de 4 vigtigste meteorologiske parametre (luftens tryk, temperatur, fugtighedsgrad og hastighed). Den relative luftfugtighed er forholdet mellem den eksisterende mængde vanddamp i luften og den mængde, der ville være, hvis luften var mættet (dvs. indeholder maximal mængde) med fugtighed.;;; 11950;Leksikon;Lufttryk;;En af de 4 vigtigste meteorologiske parametre (luftens tryk, temperatur, fugtighedsgrad og hastighed) Tryk måles i kraft pr arealenhed. Atmosfæren er påvirket af tyngdekraften og udøver derfor et tryk på jordoverfladen. Det er i middel 1013,25 kN/m², = 1013,25 mb (millibar). Det svarer til, at der på hver m² stod et lod på 10 tons! En ældre enhed er mm kviksølv (mmHg): 1 atm=760 mm Hg = 1013,25 mb. Lufttryk måles med et barometer.;;; 11951;Leksikon;Magnetfelt;;Jorden har et magnetfelt, hvis poler dog ikke er identiske med de geografiske poler. Magnetfeltet stammer fra bevægelser i jordens kerne. Magnetfeltet omslutter hele jorden og strækker sig mange tusind kilometer ud i rummet. Når ladede partikler fra solen kommer ind i magnetfeltet accelereres de og udsender lys, som vi kan se som polarlys (nordlys).;;; 11952;Leksikon;Måleblad;;Blanket til den matrikulære* sag, hvorpå landinspektører angiver mål til skel, bygninger m.v. Målingen vises som regel som en konstruktion i målestoksforholdet 1:1000 eller 1:500.;;; 11954;Leksikon;Matrikel;Cadastre;Latinsk ord, der betyder fortegnelse. Matriklen bruges i Danmark som officiel betegnelse for registeret over faste ejendomme. Matriklen består af et matrikelregister og et matrikelkort. I matriklen står der bl.a. oplysninger om mål til fastlæggelse af skel.;;; 11955;Leksikon;Matrikelbetegnelse;;Matrikelbetegnelsen for et areal består af matrikelnummer og ejerlav. Denne kombination sikrer en entydig identifikation af landets jordarealer.;;; 12008;Leksikon;Servicefællesskabet for geodata;;Servicefællesskabet for geodata er et samarbejde mellem offentlige brugere og producenter. Formålet er at koordinere arbejdet med stedbestemt information i Danmark. Nogle af de væsentligste opgaver er at sikre sammenhæng mellem forskellige typer af kort og andre digitale data, at sikre adgang til data og at sikre størst mulig udbytte af investeringer i geodata.;;; 12009;Leksikon;Sfæriske koordinater;Spherical coordinate;Eller kugle-koordinater. Koordinater, hvis 3 enhedsvektorer i et xyz-koordinatsystem er radius, vinklen til z-aksen og vinklen til y-aksen (Sammenlign med længdegrad og breddegrad).;;; 12010;Leksikon;Signaturer;Map symbol;I kortværk er signaturer de symboler/skraveringer eller andet, der benyttes til at angive placeringen af f.eks. skove, bygninger, rastepladser osv.;;; 12011;Leksikon;Skel;Property line/boundary;Grænse for et matrikelnummer.;;; 12012;Leksikon;Skelforretning;;Endelig fastlæggelse af et skels rette beliggenhed ved en særlig procedure, der er fastsat i Udstykningslovens kap. V. Ingen sag om skels beliggenhed må indbringes for domstolene, før den er søgt afgjort ved en skelforretning.;;; 12013;Leksikon;Skelmærker;;Godkendte mærker til afmærkning af skel*, som skal være forsynet med krone og ordet 'skel'. Almindeligvis bruges jernrør eller betonpæle.;;; 12014;Leksikon;Skøde;Deeds;Er efter tinglysningsloven ethvert dokument, der overdrager ejendomsretten over en bestemt fast ejendom eller en del af en sådan. I dansk retssprog betegner skøde i reglen den endelige (ubetingede) overdragelse af ejendommen, modsat den foreløbige (betingede) aftale herom (købekontrakten).;;; 12016;Leksikon;Skyer;Clouds;Skyer dannes ved afkøling af fugtmættet luft. Afkølingen foregår ofte ved, at luften udvides ved løftning. Men også varmeudstråling kan føre til skydannelse, f.eks. nat- og morgentåge.;;; 12017;Leksikon;Sogn;Parish;Kirkelig enhed hvis beboere har fælles kirke. Matrikelinddelingen blev i 1979 løsrevet fra den kirkelige inddeling.;;; 12018;Leksikon;SOLAS V;SOLAS V;FN’s konvention Safety of Lives At Sea, som handler om sikkerhed til søs. SOLAS er indgået i regi af IMO*.;;; 12019;Leksikon;Sonar;Sonar;Af SOund Navigation And Ranging dvs. opdagelse og bestemmelse vha. lyd. Apparat til pejling vha. lydbølger (trykbølger).;;; 12021;Leksikon;SSH;SSH;Sea Surface Height - Havets højde. Højden af havoverfladen i forhold til geoiden eller ellipsoiden.;;; 12022;Leksikon;Stednavn;Place name, toponym;Navnet på en geografisk lokalitet. I Danmark findes ca. 25.000 registrerede stednavne med en autoriseret stavemåde. En række er autoriseret af Stednavneudvalget under Kulturministeriet.;;; 12024;Leksikon;System 2000;System 2000;System 2000 er en dansk fællesbetegnelse for de nye internationale referencesystemer i plan og højde der bruges til opmåling og kortlægning. System 2000 består af et nyt fælles europæisk koordinatsystem og af et nyt dansk højdesystem, der er i overenstemmelse med middelvandstanden omkring Danmark.;;; 12025;Leksikon;System 34;System 34;Dansk kortprojektion fra 1934, hvorpå fikspunktsystemet er baseret. Det tilhørende koordinatsystem (referencenet) har y-aksen positiv mod nord og x-aksen positiv mod vest og er placeret således, at Agri Baunehøj har koordinaterne 200 km, 200 km.;;; 12026;Leksikon;System 45;System 45;Dansk kortprojektion fra 1945, der gælder for Bornholm. System '45 er opbygget ligesom System 34, men har et andet nulpunkt.;;; 12028;Leksikon;Temakort;;Et kort, der viser et bestemt tema, f.eks. et vejkort.;;; 12029;Leksikon;Temperatur;Temperature;En af de 4 vigtigste meteorologiske parametre (luftens tryk, temperatur, fugtighedsgrad og hastighed). Temperatur måles med et termometer og angives i grader, i Danmark Celcius.;;; 12030;Leksikon;Terrestrisk fotogrammetri;;Måling i fotografier optaget på jorden til brug f.eks. ved afbildning af bygninger, statuer e.lign.;;; 12031;Leksikon;Tidevand;Tide;Det forhold at vandstanden i havet veksler gennem døgnet. Da der er højvande både på den side af jorden, der vender mod månen/solen, og den, der er længst borte, oplever vi altså højvande og lavvande 2 gange dagligt.;;; 12032;Leksikon;Tiende;;Skat, der oprindeligt svarede til en tiendedel af afgrøderne.;;; 12033;Leksikon;Tingbog;Land Registry;Betegner i tinglysningsloven den bog, i hvilken hver fast ejendom har sit blad, hvor tinglyste rettigheder vedrørende ejendommen indføres. Tingbogen henviser til tilhørende sagsakter, der indeholder genparter af de gældende tinglyste dokumenter. Tinglysningssystemet er lagt om til EDB, men tingbogen indeholder de samme oplysninger som tidligere. Tingbogen er tilgængelig på det lokale dommerkontor og på internettet.;;; 12034;Leksikon;Tinglysning;Registration;Udgående kundgørelse fra offentlig myndighed (retten) om vigtige privatretlige kendsgerninger, særligt vedrørende fast ejendom. Ejendommen kan have tinglyst forskellige byrder (herunder servitutter) og pantehæftelser.;;; 12035;Leksikon;Tønde;;Gammelt flademål: 1 tønde land (forkortet 1 td.ld.) = 5516,2 m². Det areal hvor man såede en tønde korn.;;; 12039;Leksikon;Transversalbølger;;Se S-bølger*.;;; 12040;Leksikon;Triangulation;Triangulation;Opmålingsmetode, der bruges til at bestemme af kordinaterne for et områdes overordnede fikspunkt. Fikspunkterne placeres som hjørner i et stormasket net af trekanter, hvori man måler vinklerne og nogle få sider.;;; 12041;Leksikon;Tropopause;;Grænselaget i atmosfæren mellem troposfæren* og stratosfæren*.;;; 12042;Leksikon;Troposfære;Troposphere;Den nederste del af atmosfæren. Strækker sig ca. 20 km ud. Vejrfænomener foregår her.;;; 12043;Leksikon;Tryk;;Se lufttryk*.;;; 12044;Leksikon;Tsunami;;Tsunami er vandbølger i havet med meget lang bølgelængde, så den ikke erkendes ude på det åbne hav. Men ved en kyst, specielt en smal fjord, bliver den forstærket, så man oplever, at vandet trækker sig mange meter ud fra kysten og derpå overskyller store områder inden for den normale kystlinie. Tsunami er ofte fremkaldt af jordskælv, som breder sig koncentrisk udefter med en hastighed på 725-800 km/t. Omkring Stillehavet er dette fænomen så skræmmende, at der er oprettet en permanent tsunami-varslingstjeneste. Bølger op til 67 m er observeret ved Veldez i Alaska i 1964.;;; 12045;Leksikon;Tyngdefelt;;Jordens tyngdefelt: Gravitationens (tyngdekraftens) størrelse og retning over et givent område. En vigtig parameter i geodæsien* er den rumlige variation i tyngdefeltet, altså hvordan gravitationen ændrer sig fra et sted til et andet.;;; 12046;Leksikon;Tyngdekraft;;Det forhold at enhver masse tiltrækker andre masser - massetiltrækning. Jordens og andre planeters gravitation kaldes tyngdekraft.;;; 12047;Leksikon;Tyngdemåling;;Måling af jordens tyngdekraft over et givent område.;;; 12048;Leksikon;Udjævning;Adjustment;Beregning, hvor man tilstræber at give tilfældige fejl mindst mulig indflydelse. Udjævningen sker ved at tilpasse en kontinuert matematisk funktion, så den beskriver den linie eller flade, der er målt. Formålet med udjævning er at fjerne mindre uregelmæssigheder/ujævnheder på en målt linie eller flade.;;; 12049;Leksikon;Udskiftning;Enclosure;Ophævelse af jordfællesskab (dyrkningsfællesskab) ved, at hver lodsejer får en bestemt del af jorden. Størstedelen af landet blev udskiftet i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet.;;; 12050;Leksikon;Udstykning;Parcelling;Deling af samlet fast ejendom hvorved 1) i marken afgrænsede parceller af et matrikelnummer fraskilles med egne matrikelbetegnelser, 2) arealer, der i forvejen har egne matrikelnumre fraskilles en samlet fast ejendom, eller 3) en til ejendommen hørende andel i en fælleslod fraskilles som en selvstændig ejendom.;;; 12051;Leksikon;Udstykningsloven;Land Registration Law;Lov nr. 137 af d. 7. marts 1990 om udstykning og anden registrering i matriklen har til formål: 1) at betrygge private rettigheder gennem fastlæggelse og registrering af ejendomme og deres grænser og herigennem danne grundlag for tinglysning af rettigheder over ejendomme, 2) at danne grundlag for vurdering og beskatning af fast ejendom, 3) at kunne levere ajourførte ejendomsoplysninger og 4) at bidrage til at sikre overholdelse af anden lovgivnings bestemmelser om ejendomsdannelse og arealanvendelse.;;; 12052;Leksikon;UML;UML;Unified Modelling Language. UML er et sprog til objekt-orienteret analyse og design og kan anvendes til IT-systemudvikling.;;; 12053;Leksikon;UTM-systemet;UTM system;Universal Transverse Mercator. UTM er en international kortprojektion, hvor jordkloden i udsnit afbildes på 60 cylindre, hvis akser står vinkelret på jordaksen i ækvators plan.;;; 12054;Leksikon;Vektorkort;;Vektorkort (grafik) er baseret på vektorer. Disse vektorer er punkter, der er knyttet til hinanden med streger. Alle disse punkter er matematisk udregnet, og vil kunne forstørres og formindskes uden at det går ud over objektets kvalitet. Da vektorobjekter er udregnet via deres indbyrdes afstand, er kortene lavet i vektor også opløsningsuafhængige, dvs. at de er ligeglade om kortene er 100 eller 600 dpi. Et vektorobjekt på 2x2 cm vil altid være 2x2 cm.;;; 12055;Leksikon;Vind;;Vind opstår på grund af trykforskelle i atmosfæren.;;; 12056;Leksikon;XML;XML;eXtensible Markup Language. XML er et af W3C (World Wide Web Consortium) opmærkningssprog (metadatasprog) man generelt kan beskrive data i - og specielt udveksling af data til andre systemer eller til andre formål. XML-komiteen er et teknisk organ som refererer til det Koordinerende InformationsUdvalg (KIU) med det formål at rådgive, igangsætte, etablere og godkende standardiseringsspecifikationer med henblik på at understøtte interoperabilitet i digital forvaltning i bred forstand ved hjælp af XML-baserede teknologier.;;; 12057;Leksikon;Zenit;;Af arabisk 'vejen, retningen'. Punktet på himmelkuglen lodret over ens hoved (modsat Nadir*).;;; 12058;Leksikon;Zoneinddeling;;Ved zoneinddeling forstås landets inddeling i byzone, landzone og sommerhusområder.;;; 12059;Leksikon;Zonekort;;Et zonekort viser inddelingen i byzone, landzone og sommerhusområder.;;; 12060;JCP;Bronopol;;Se 2-bromo-2-nitropropane- 1,3-diol*.;;; 12061;JCP;Perkloretylen;Perchlorethylene;Kloreret opløsningsmiddel. Bruges primært i renserier og tidl. i metalindustrien.;;; 12062;JCP;TRI;TRI;Se Trichlorethylen*.;;; 12064;JCP;Absorbant;Absorbent;Se absorptionsmiddel*.;;; 12065;JCP;Accelerator;Accelerator;Et middel, der øger hastigheden for f.eks. en proces. F.eks. vil varme accelerere tørring og hærdning af lim og lak.;;; 12068;JCP;Statisk elektricitet;Static electricity;"Statisk elektricitet opstår ved gnidning mellem stoffer, og den bliver stærkere, hvis temperaturen er høj og luftfugtigheden lav. Statisk elektricitet kan give stød og små gnister, og kan medføre, at ""håret rejser sig"" og man føler en sitren i huden. Det kan være ubehageligt, men er normalt ufarligt.";;; 12069;JCP;Aromaer;Flavouring agents;Se aromastoffer*.;;; 12071;JCP;BHA;BHA;Se Butyleret hydroxyanisol*.;;; 12072;JCP;Natrium-percarbonat;Sodium percarbonate;Er et blegemiddel, som nedbrydes hurtigt og det anses derfor ikke for, at have særlig skadelig effekt på vandmiljøet.;;; 12073;JCP;Natrium-perborat;Sodium perborate;Udgør 10-30% af mange maskinvaskemidler. Det indeholder grundstoffet bor og kan nedbrydes til borsyre. Borsyre er i større mængde skadeligt for planter og kan derfor give miljøproblemer i visse vandløb.;;; 12074;JCP;Natrium-hypoklorit;Sodium hypochlorite;Bruges også som blegemiddel, og er giftigt for alger og fisk. Generelt er det bedst for miljøet at undgå de blegekemikalier, som indeholder klor (f.eks. natriumhypochlorite), da klor er meget belastende for vandmiljøet;;; 12075;JCP;Bruttoton;Gross tonnage;Se Bruttotonage*.;;; 12076;JCP;CAB;;Se Celluloseacetatbutyrat*.;;; 12077;JCP;Chrom;;Se krom*.;;; 12078;JCP;CCR;CCR;Conradson Carbon Residue*.;;; 12079;JCP;Giardia duodenalis;;Se Cryptosporidium parvum*.;;; 12080;JCP;DEP;;Se Diethylfthalat*.;;; 12081;JCP;Fosfatering;Phosphatizing;Er en behandling af stål eller forzinket stål med en fortyndet opløsning af fosforsyre, sæber, korrosionshæmmere og “katalysator”. Katalysatoren kan enten være nikkel eller kobber. Formålet med en fosfatering er at danne et tungtopløseligt korrosionsbeskyttende fosfatlag på emnerne. Processen gennemføres enten ved en spray og/eller ved dyppeproces.;;; 12082;JCP;Diklormetan;Dichlormethane;Kloreret opløsningsmiddel. Bruges til at fjerne maling, affedte, slipmiddel.;;; 12083;JCP;Ethanol;;Se Ethyl-alkohol*.;;; 12084;JCP;Hydroxider;Hydroxides;Se Fe-oxider*.;;; 12085;JCP;FK;;Se foderkvotient*.;;; 12086;JCP;Formalin;Formalin;Formallin er en vandig opløsning af formaldehyd*, men bruges også om f.eks. dampe.;;; 12088;JCP;Forest Stewardship Council;Forest Stewardship Council;Se FSC*.;;; 12089;JCP;Fysisk solfilter;;Se fysisk filter*.;;; 12091;JCP;GMO;GMO;Se Genetisk modificerede organismer*.;;; 12092;JCP;Glansmåler;;Se Glossmeter*.;;; 12093;JCP;Hexaklorbenzen;;Klorholdigt opløsningsmiddel.;;; 12094;JCP;Ikke-hjemmehørende art;;Se Hjemmehørende art*.;;; 12095;JCP;Hochstand;;Se Hochsitz*.;;; 12096;JCP;ID50;ID50;Dosis af aktivstoffet som bevirker åbenlyse symptomer i 50% af forsøgsdyrene;;; 12150;JCP;Perchlor;Perchlor, Perchlorethylene;Slang for perklorethylen = tetrachlorethylen*.;;; 12151;JCP;Tetrachlorethan;;= tetrachlorethylen*.;;; 12152;JCP;PCE;PCE;Perchlorethylen = tetrachlorethylen*.;;; 12186;JCP;VVM-screening;;Vurdering af hvorvidt et projekt er omfattet af VVM*-pligt.;;; 12187;JCP;Partikler;Particulates (particles - general);En del af luftens forurening findes som partikler af forskellig størrelse. De kan være udsendt direkte som f.eks. flyveaske. De kan også være dannet ved kemiske reaktioner i atmosfæren som f.eks. sulfat eller nitrat, der kommer fra svovldioxid* eller kvælstofoxider. Størrelsen angives som f.eks. PM10* (PM = particulate matter), der betyder massen af partikler mindre end 10 mikrometer*. Det er fortrinsvis relativt store partikler, der også kan have naturlig oprindelse, f.eks. jordstøv eller saltpartikler fra havet. PM2,5* (mindre end 2,5 mikrometer) er kun mindre partikler, der bl.a. skyldes biltrafik og de nævnte sulfat- og nitrat-partikler. Bilerne udsender desuden ultrafine partikler, som er mindre end 0,2 mikrometer. Deres masse er meget lille til gengæld der mange af dem. Mindre partikler er generelt farligere for menneskeligt helbred, fordi de kan nå langt ned i lungerne.;;; 12188;JCP;FOT;;Fælles ObjektTyper*.;;; 12189;JCP;Moho;;Se Mohorovicic-diskontinuiteten*.;;; 12190;JCP;Moho-diskontinuiteten;;Se Mohorovicic-diskontinuiteten*.;;; 12191;JCP;Akvatisk;Aquatic;Et andet ord for vand-;;; 12192;JCP;Forsyningspligtydelse;Water services;Den danske oversættelse af ”water services”, defineres i Vandrammedirektivet* ved som alle ydelser, som for husholdninger, offentlige institutioner eller økonomiske aktiviteter af enhver art stiller følgende til rådighed: a) indvinding, opmagasinering, oplagring og behandling af samt forsyning med overfladevand eller grundvand*. b) anlæg til opsamling og rensning af spildevand med efterfølgende udledning til overfladevand.;;; 12193;JCP;Følsomt indvindingsområde;;De dele af områder med særlige drikkevandsinteresser og af indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse, som er særligt følsomme over for en eller flere typer af forurening, dvs. hvor der er forhøjet risiko for et en påvirkning på jordoverfladen kan føre til forurening af grundvandet. Udpeges en regionplanen.;;; 12194;JCP;Grundvandsdannelse;;Den proces hvor regnvand siver ned gennem jorden til den mættede zone og bliver til grundvand. Grundvandsdannelse sker i grundvandsdannende områder*.;;; 12195;JCP;Grundvandsdannende områder;;Område hvor jordlagenes karakter og grundvandets trykforhold gør det muligt for regnvand at sive ned gennem jorden og blive til grundvand. Det grundvandsdannende område hvor vandet til en bestemt indvinding dannes, kaldes også det grundvandsdannende opland.;;; 12196;JCP;Grundvandsforekomst;;En separat mængde grundvand i et eller flere grundvandsmagasiner. Det er den enhed, der skal opfylde en målsætning efter Miljømålsloven.;;; 12197;JCP;Indsatsplan;;Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse udarbejdes for alle indsatsområder som er udpeget efter Vandforsyningsloven. Amtsrådet er forpligtet til at udarbejde indsatsplaner, kommuner og vandværker kan gøre det frivilligt.;;; 12198;JCP;Indsatsprogram;;Et indsatsprogram indeholder de foranstaltninger, der skal gennemføres i et vanddistrikt, med henblik på at beskytte, forbedre og restaurere alle overfladevandområder og grundvandsforekomster.;;; 12199;JCP;Indvindingsopland;;Indvindingsoplandet til en indvindingsboring eller en kildeplads er det område i grundvandsmagasinet*, hvor vandet strømmer mod indvindingen.;;; 12200;JCP;Miljømål;;Målsætning for grundvand, overfladevand eller habitater* efter Miljømålsloven.;;; 12201;JCP;Vandløbsopland;;Landområde, hvorfra al overfladeatstrømning løber gennem en række mindre og større vandløb og eventuelt søer ud til havet i én enkelt flodmunding eller ét enkelt delta.;;; 12202;JCP;Vanddistrikt;Water district;Administrativ enhed i henhold til Miljømålsloven.;;; 12203;OSH;Båndblade;Fasciated leafs;Et båndblad eller båndformet blad er et fladt, linieformet, tyndt og slapt blad der forekommer hos vandplanter.;;; 12212;OSH;Strandoverdrev;Coastal grassland/heath;Et strandoverdrev er den øverste del af en strandeng, der ligger over det normale højvandsmærke. Overgangen fra saltengen til strandoverdrevet er ofte markeret af et skifte i sammensætningen af planter. Der er ofte en tangvold ved overgangen mellem en salteng og et strandoverdrev.;;; 12213;OSH;Støvblad;Stamen;Støvbladet er det hanlige kønsorgan i en blomst. Støvbladet består af en støvtråd og en støvknap som danner blomstens støv, eller pollen.;;; 12214;OSH;Trind;Terete;Trind betyder tyk og rund.;;; 12215;JCP;Genmodificerede;;Se Genetisk modificerede organismer*;;; 12204;OSH;Halvbusk;Undershrub, shrublet;En halvbusk adskiller sig fra en busk ved at de øverste dele af stænglerne er urteagtige. De øverste dele forsvinder derfor ofte bort om vinteren. En halvbusk bliver normalt op til 25 cm høj.;;; 12205;OSH;Halvskærme;Corymbs;Blomster kan sidde sammen på flere forskellige måder i en plantes blomsterstand. En halvskærm er en klase af blomster hvor alle blomsterne sidder i næsten samme højde. Blomsternes stilke bliver længere jo længere de sidder nede på stængelen, sådan at de yderste blomsterstilke i blomsterstanden bliver de længste.;;; 12206;OSH;Helrandet;Entire;På et helrandet blad har bladets rand eller kant ikke indskæringer. Bladet har altså ikke takker, bugter eller flige.;;; 12207;OSH;Klase;Cluster, truss;En klase er en af mange måder blomster kan sidde sammen på i en plantes blomsterstand. De enkelte blomster sidder på hver sin stilk som alle sidder på samme stængel. Stænglen vokser i længden så hele blomsterstanden bliver forlænget. De nederste blomster i klasen springer først ud.;;; 12208;OSH;Klitsøer;;En klitsø opstår når en klitlavning af og til eller permanent er dækket af ferskvand. Klitsøen er derfor en undertype af naturtypen fugtige klitlavninger. Denne naturtype findes for det meste langs den jyske vestkyst.;;; 12209;OSH;Sporer;Spores;En spore fungerer ligesom et frø, men er mindre og mere simpel i sin opbygning. Den består af en eller få celler som ligger i en hård kappe. I modsætning til frø opstår sporer efter ukønnet formering. Bregner, svampe og tang spreder sig ved hjælp af sporer. Visse bakterier laver også sporer, som et særligt hårdført overlevelsesstadium.;;; 12210;OSH;Sporehuse;"Sporangium; spore case";Et sporehus rummer en plantes sporer. Sporehusene sidder i grupper på undersiden af bregners blade. Hos padderokker sidder sporehusene for enden af de overjordiske skud der enten er grønne eller selvstændige lysebrune forårsskud.;;; 12211;OSH;Stedsegrøn;Evergreen;Stedsegrøn betyder ’altid grøn’. En stedsegrøn plante bærer altså blade året rundt og udskifter deres blade hele tiden. I modsætning til løvfældende planter der smider deres blade samlet om efteråret.;;;

Enciclo
Wikious
Sapientia
Scientia
Boobota
Anandapedia
Sagapedia
Wikithot