satisfacere

Hej, du er kommet her for at finde betydningen af ordet satisfacere. I DICTIOUS finder du ikke kun alle ordbogens betydninger af ordet satisfacere, men du lærer også om dets etymologi, dets karakteristika og hvordan man siger satisfacere i ental og flertal. Alt, hvad du har brug for at vide om ordet satisfacere, er her. Definitionen af ordet satisfacere vil hjælpe dig med at være mere præcis og korrekt, når du taler eller skriver dine tekster. Når du kender definitionen afsatisfacere og definitionen af andre ord, beriger du dit ordforråd og får flere og bedre sproglige ressourcer.

Latin

Etymologi

Fra satis +‎ facere.

Udtale

  • IPA: /sa.tisˈfa.ke.ɾe/, X-SAMPA: /sa.tis"fa.ke.4e/

Verbum

facere

  1. at tilfredsstille
    Mihi ipse numquam satisfacio. — “Jeg tilfredsstiller aldrig mig selv.”

Konjugation

Konjugation af satisfacere
upersonlige former aktiv passiv
præsens perfektum futurum præsens perfektum futurum
infinitiv satisfacere satisfēcisse satisfactūrus esse satisfierī satisfactus esse satisfactum īrī
participium satisfaciēns — satisfactūrus -ra, -rum — satisfactus -ta, -tum —
indikativ singulær pluralis
første anden tredje første anden tredje
aktiv præsens satisfaciō satisfacis satisfacit satisfacimus satisfacitis satisfaciunt
futurum satisfaciam satisfaciēs satisfaciet satisfaciēmus satisfaciētis satisfacient
imperfekt satisfaciēbam satisfaciēbās satisfaciēbat satisfaciēbāmus satisfaciēbātis satisfaciēbant
perfekt satisfēcī satisfēcistī satisfēcit satisfēcimus satisfēcistis satisfēcērunt
futurum perfektum satisfēcerō satisfēceris satisfēcerit satisfēcerimus satisfēceritis satisfēcerint
plusquamperfekt satisfēceram satisfēcerās satisfēcerat satisfēcerāmus satisfēcerātis satisfēcerant
passiv præsens satisfīō satisfīs satisfit satisfīmus satisfītis satisfīunt
futurum satisfīam satisfīēs satisfīet satisfīēmus satisfīētis satisfīent
imperfekt satisfīēbam satisfīēbās satisfīēbat satisfīēbāmus satisfīēbātis satisfīēbant
perfekt satisfactus sum satisfactus es satisfactus est satisfactī sumus satisfactī estis satisfactī sunt
futurum perfektum satisfactus erō satisfactus eris satisfactus erit satisfactī erimus satisfactī eritis satisfactī erunt
plusquamperfekt satisfactus eram satisfactus erās satisfactus erat satisfactī erāmus satisfactī erātis satisfactī erant
konjunktiv første anden tredje første anden tredje
aktiv præsens satisfaciam satisfaciās satisfaciat satisfaciāmus satisfaciātis satisfaciant
imperfekt satisfacerem satisfacerēs satisfaceret satisfacerēmus satisfacerētis satisfacerent
perfekt satisfēcerim satisfēcerīs satisfēcerit satisfēcerīmus satisfēcerītis satisfēcerint
plusquamperfekt satisfēcissem satisfēcissēs satisfēcisset satisfēcissēmus satisfēcissētis satisfēcissēnt
passiv præsens satisfīam satisfīās satisfīat satisfīāmus satisfīātis satisfīant
imperfekt satisfierem satisfierēs satisfieret satisfierēmus satisfierētis satisfierent
perfekt satisfactus sim satisfactus sīs satisfactus sit satisfactī sīmus satisfactī sītis satisfactī sint
plusquamperfekt satisfactus essem satisfactus essēs satisfactus esset satisfactī essēmus satisfactī essētis satisfactī essent
imperativ aktiv passiv
præsensanden futurumanden futurumtredje præsensanden futurumanden futurumtredje
singulær satisface satisfacitō satisfacitō satisfī satisfītō satisfītō
pluralis satisfacite satisfacitōte satisfaciuntō satisfīte satisfītōte satisfīuntō


Afledte ord
Enciclo
Wikious
Sapientia
Scientia
Boobota
Anandapedia
Sagapedia
Wikithot