afschrikken
Conjugation of afschrikken (weak, separable) | ||||
---|---|---|---|---|
infinitive | afschrikken | |||
past singular | schrikte af | |||
past participle | afgeschrikt | |||
infinitive | afschrikken | |||
gerund | afschrikken n | |||
main clause | subordinate clause | |||
present tense | past tense | present tense | past tense | |
1st person singular | schrik af | schrikte af | afschrik | afschrikte |
2nd person sing. (jij) | schrikt af, schrik af2 | schrikte af | afschrikt | afschrikte |
2nd person sing. (u) | schrikt af | schrikte af | afschrikt | afschrikte |
2nd person sing. (gij) | schrikt af | schrikte af | afschrikt | afschrikte |
3rd person singular | schrikt af | schrikte af | afschrikt | afschrikte |
plural | schrikken af | schrikten af | afschrikken | afschrikten |
subjunctive sing.1 | schrikke af | schrikte af | afschrikke | afschrikte |
subjunctive plur.1 | schrikken af | schrikten af | afschrikken | afschrikten |
imperative sing. | schrik af | |||
imperative plur.1 | schrikt af | |||
participles | afschrikkend | afgeschrikt | ||
1) Archaic. 2) In case of inversion. |