almengyldig

almen (“general, universal”) +‎ gyldig (“valid”)

almengyldig

1. true in general, universally true
   • 2014, Jørgen Husted, Wilhelms brev: det etiske ifølge Kirkegaard, Gyldendal A/S, →ISBN:

     Dette første spørger, om der gives en almengyldig moral.

     This first one asks, whether there exists a universally true moral system.

   • 2006, Etik Og Dannelse i Skolen, Gyldendal Uddannelse, →ISBN, page 73:

     Jeg udformer da kravet om egenkærlighed som en almengyldig lov og formulerer spørgsmålet således: Hvordan ville tingene stille sig, hvis min maksime blev en almengyldig lov?

     I then restate the demand for love of one's neighbour as a universally effective law and phrase the question thusly: How would things be, if my maxim was made universally effective law?

   • 2009, Red. Mogens Hansen, 50 Samfundstænkere, Gyldendal Uddannelse, →ISBN:

     Når man har villet noget som almengyldig lov, har man jo rejst en pligt til selv at følge normen, og der er ikke længere noget at tinge om.

     When one has desired something to be universal law, one has incurred the duty to oneself follow the norm, and there is no longer anything to discuss.

   • 2003, Metafysikkens historie, Museum Tusculanum Press, →ISBN, page 263:

     De almengyldige naturlove og forestillingen om tings væsen, herunder den personlige identitet, er således trossager som religionen, moralen og smagen, de er subjektive ligesom de sekundære sansekvaliteter.

     The universal laws of nature and the view of the nature of things, including personal identiy, are, as shown, matters of faith like religion, morals and taste, they are subjective, like the secondary qualities.

• almengyldighed