almensprog

almen +‎ sprog

almensprog n (singular definite almensproget, plural indefinite almensprog)

1. vernacular
   • 2010, Torkild Thellefsen, Bent Sørensen, Peer Bundgård, Danske tegn, BoD – Books on Demand, →ISBN, page 84:

     ... (jf. fx hans teori om teksttyper og tekstgenrer eller den asymmetriske distinktion mellem fagsprog og almensprog), ...

     ... (cf., for example, his theory on types and genres of text or the asymmetrical distinction between jargon and vernacular), ...

   • 1997, Pernille J. Frost, En strid om ord: det politisk korrekte sprog:

     Men almensproget udviser ikke samme demokratiske disciplin og selvcensur.

     But the vernacular does not show the same democratic discipline and self-censorship.

2. (rare) lingua franca
   • 1838, Rasmus Kristian Rask, Samlede tildels forhen utrykte Afhandlinger. -Koppenhagen, Poppske Bogtr. 1834-38, page 287:

     Latinen har pà en vis Måde været sådant et Almensprog for de gejstlige, de lærde og de adelige i det vestlige Evropa og det i mange Hundredår efter at det var ophørt at tales som et levende Sprog; ...

     Latin has, in a sense, been such a common language for the clerics, the scholars and the nobles in Western Europe, and for many centures after it ceased to be spoken as a living language; ...

   • 1959, Svend Erik Stybe, Frederdk Dreier: hans liv, hans samtid og hans sociale tænkning. With a summary in English: Frederik Dreier, his life, contemporaries and social philosophy:

     Dreier henviser også til Rasmus Rask som en af pionererne for tanken om et kunstigt almensprog: ...

     Dreier also refers to Rasmus Rask as one of the pioneers of the idea of an artificial common language: ...