begrebsdannelse

begreb (“concept”) +‎ -s- +‎ dannelse (“formation”)

begrebsdannelse c (singular definite begrebsdannelsen, plural indefinite begrebsdannelser)

1. formation of concept
   • 2012, Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Bjørn Rasmussen, Bodil Steensen-Leth, Dy Plambeck, Hanne Ørstavik, Hanne Marie Svendsen, Hans Edvard Nørregård-Nielsen, Jens Smærup Sørensen, Jørgen Leth, Katrine Grünfeld, Kristian Ditlev Jensen, Leif Davidsen, Pablo Llambías, Rune T. Kidde, Suzanne Brøgger, Ursula Andkjær Olsen, Forfatterprædikener i Sankt Jakobs Kirke: red. Pablo Llambías og Rasmus Nøjgaard, Gyldendal A/S, →ISBN:

     De ville ikke bøje sig for sprogsystemets indbyggede logik, men ville kropsligt være til stede i ordene, et princip, det er værd at indprente sig, selv om det er begrebsdannelserne, der har ført udviklingen videre.

     They would not bow to the inherent logic of the language system, but wanted to corporeally be present in the words, a principle worth noting, even though it is the formation of the concepts that have driven development.

   • 2011, Lars Ole Andersen, Før placeboeffekten: indbildningskraftens virkning i 1800-tallets medicin, Museum Tusculanum Press, →ISBN, page 56:

     Kosellecks begrebshistorie er også en konstruktivistisk teori, men i en mere 'blød' udgave, hvor de sociale udviklinger godt nok påvirker begrebsdannelserne, men hvor disse har en stor uafhængighed og kan slå tilbage og påvirke sociale, politiske, økonomiske og videnskabelige forhold.

     Koselleck's conceptual history is also a constructivist theory, but in a 'softer' version, where the social developments do affect the formations of concepts, but where these latter have great independence and can strike back to affect social, political, economical and scientific conditions.