Hello, you have come here looking for the meaning of the word
hænda. In DICTIOUS you will not only get to know all the dictionary meanings for the word
hænda, but we will also tell you about its etymology, its characteristics and you will know how to say
hænda in singular and plural. Everything you need to know about the word
hænda you have here. The definition of the word
hænda will help you to be more precise and correct when speaking or writing your texts. Knowing the definition of
hænda, as well as those of other words, enriches your vocabulary and provides you with more and better linguistic resources.
Old Swedish
Etymology
From Old Norse henda, from Proto-Germanic *handijaną.
Verb
hænda
- to grip
- to receive, get
- to happen, befall
Conjugation
Conjugation of hænda (weak)
|
present
|
past
|
infinitive
|
hænda
|
—
|
participle
|
hændandi, hændande
|
hænder
|
active voice
|
indicative
|
subjunctive
|
imperative
|
indicative
|
subjunctive
|
iæk
|
hændir
|
hændi, hænde
|
—
|
hændi, hænde
|
hændi, hænde
|
þū
|
hændir
|
hændi, hænde
|
hænd
|
hændi, hænde
|
hændi, hænde
|
han
|
hændir
|
hændi, hænde
|
—
|
hændi, hænde
|
hændi, hænde
|
vīr
|
hændum, hændom
|
hændum, hændom
|
hændum, hændom
|
hændum, hændom
|
hændum, hændom
|
īr
|
hændin
|
hændin
|
hændin
|
hændin
|
hændin
|
þēr
|
hænda
|
hændin
|
—
|
hændu, hændo
|
hændin
|
mediopassive voice
|
indicative
|
subjunctive
|
imperative
|
indicative
|
subjunctive
|
iæk
|
hændis
|
hændis, hændes
|
—
|
hændis, hændes
|
hændis, hændes
|
þū
|
hændis
|
hændis, hændes
|
—
|
hændis, hændes
|
hændis, hændes
|
han
|
hændis
|
hændis, hændes
|
—
|
hændis, hændes
|
hændis, hændes
|
vīr
|
hændums, hændoms
|
hændums, hændoms
|
—
|
hændums, hændoms
|
hændums, hændoms
|
īr
|
hændins
|
hændins
|
—
|
hændins
|
hændins
|
þēr
|
hændas
|
hændins
|
—
|
hændus, hændos
|
hændins
|
Descendants