Perfect passive participle of improperō
improperātus (feminine improperāta, neuter improperātum); first/second-declension participle
{{rfdef}}
.First/second-declension adjective.
singular | plural | ||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
masculine | feminine | neuter | masculine | feminine | neuter | ||
nominative | improperātus | improperāta | improperātum | improperātī | improperātae | improperāta | |
genitive | improperātī | improperātae | improperātī | improperātōrum | improperātārum | improperātōrum | |
dative | improperātō | improperātae | improperātō | improperātīs | |||
accusative | improperātum | improperātam | improperātum | improperātōs | improperātās | improperāta | |
ablative | improperātō | improperātā | improperātō | improperātīs | |||
vocative | improperāte | improperāta | improperātum | improperātī | improperātae | improperāta |