From nærvera (“presence”) + fall (“case”).
nærverufall n (genitive singular nærverufalls, nominative plural nærveruföll)
singular | plural | |||
---|---|---|---|---|
indefinite | definite | indefinite | definite | |
nominative | nærverufall | nærverufallið | nærveruföll | nærveruföllin |
accusative | nærverufall | nærverufallið | nærveruföll | nærveruföllin |
dative | nærverufalli | nærverufallinu | nærveruföllum | nærveruföllunum |
genitive | nærverufalls | nærverufallsins | nærverufalla | nærverufallanna |