tilfældig (neuter tilfældigt, plural and definite singular attributive tilfældige)
positive | comparative | superlative | |
---|---|---|---|
indefinite common singular | tilfældig | mere tilfældig | mest tilfældig2 |
indefinite neuter singular | tilfældigt | mere tilfældig | mest tilfældig2 |
plural | tilfældige | mere tilfældig | mest tilfældig2 |
definite attributive1 | tilfældige | mere tilfældig | mest tilfældige |
1 When an adjective is applied predicatively to something definite,
the corresponding "indefinite" form is used.
2 The "indefinite" superlatives may not be used attributively.