From tro (“to believe, trust”) + værdig (“worthy”).
troværdig (neuter troværdigt, plural and definite singular attributive troværdige)
positive | comparative | superlative | |
---|---|---|---|
indefinite common singular | troværdig | troværdigere | troværdigst2 |
indefinite neuter singular | troværdigt | troværdigere | troværdigst2 |
plural | troværdige | troværdigere | troværdigst2 |
definite attributive1 | troværdige | troværdigere | troværdigste |
1 When an adjective is applied predicatively to something definite,
the corresponding "indefinite" form is used.
2 The "indefinite" superlatives may not be used attributively.