From tro (“to believe, trust”) + værdig (“worthy”).
troværdig (neuter troværdigt, plural and definite singular attributive troværdige)
Inflection of troværdig | |||
---|---|---|---|
Positive | Comparative | Superlative | |
Indefinte common singular | troværdig | troværdigere | troværdigst2 |
Indefinite neuter singular | troværdigt | troværdigere | troværdigst2 |
Plural | troværdige | troværdigere | troværdigst2 |
Definite attributive1 | troværdige | troværdigere | troværdigste |
1) When an adjective is applied predicatively to something definite, the corresponding "indefinite" form is used. 2) The "indefinite" superlatives may not be used attributively. |