Equivalent to værd + -ig. From Old Norse verðugr, from verð (“worth”), compare English worthy, German würdig, Dutch waardig.
værdig (neuter værdigt, plural and definite singular attributive værdige, comparative værdigere, superlative (predicative) værdigst, superlative (attributive) værdigste)
Inflection of værdig | |||
---|---|---|---|
Positive | Comparative | Superlative | |
Indefinte common singular | værdig | værdigere | værdigst2 |
Indefinite neuter singular | værdigt | værdigere | værdigst2 |
Plural | værdige | værdigere | værdigst2 |
Definite attributive1 | værdige | værdigere | værdigste |
1) When an adjective is applied predicatively to something definite, the corresponding "indefinite" form is used. 2) The "indefinite" superlatives may not be used attributively. |