Conjugaison du verbe oskkildit (infinif : oskkildit).
Indicatif | Conditionnel | Potentiel | Impératif | ||
---|---|---|---|---|---|
Présent | Prétérit | Présent | Présent | Présent | |
je | oskkildan | oskkildin | oskkildivččen | oskkildeaččan | oskkildehkon |
tu | oskkildat | oskkildit | oskkildivččet | oskkildeaččat | oskkil |
il/elle | oskkilda | oskkildii | oskkildivččii | oskkildeažžá | oskkildus |
nous deux | oskkildetne | oskkildeimme | oskkildivččiime | oskkildežže | oskkildeadnu |
vous deux | oskkildeahppi | oskkildeidde | oskkildivččiide | oskkildeažžabeahtti | oskkildeahkki |
ils/elles deux | oskkildeaba | oskkildeigga | oskkildivččiiga | oskkildeažžaba | oskkildehkoska |
nous | oskkildit oskkildat |
oskkildeimmet | oskkildivččiimet | oskkildeažžat | oskkildehkot oskkildeatnot |
vous | oskkildehpet | oskkildeiddet | oskkildivččiidet | oskkildeažžabehtet | oskkildehket |
ils/elles | oskkildit | oskkilde oskkildedje |
oskkildivčče | oskkildežžet | oskkildehkoset |
thème négatif | oskkil | oskkildan | oskkildivčče | oskkildeš | oskkil |
Participe passé | oskkildan | ||||
Abessif | oskkilkeahttá | ||||
Gérondif | oskkildettiin | ||||
Nom d’action | oskkildan |