Hej, du er kommet her for at finde betydningen af ordet
Wiktionary:Landsbybrønden/Nynorsk / bokmål. I DICTIOUS finder du ikke kun alle ordbogens betydninger af ordet
Wiktionary:Landsbybrønden/Nynorsk / bokmål, men du lærer også om dets etymologi, dets karakteristika og hvordan man siger
Wiktionary:Landsbybrønden/Nynorsk / bokmål i ental og flertal. Alt, hvad du har brug for at vide om ordet
Wiktionary:Landsbybrønden/Nynorsk / bokmål, er her. Definitionen af ordet
Wiktionary:Landsbybrønden/Nynorsk / bokmål vil hjælpe dig med at være mere præcis og korrekt, når du taler eller skriver dine tekster. Når du kender definitionen af
Wiktionary:Landsbybrønden/Nynorsk / bokmål og definitionen af andre ord, beriger du dit ordforråd og får flere og bedre sproglige ressourcer.
Nynorsk / bokmål
Jeg har ofte lyst til å legge inn oversettelser til norsk når jeg ser det mangler; kanskje også opprette oppslag for ord som ikke har det. Men norsk kommer i flere former (offisielle målformer bokmål og nynorsk, uoffisielle målformer riksmål og høgnorsk), og jeg vet ikke om dere har en politikk på hvordan dere angir dette? Det er et noe komplisert tema, og ikke opplagt hvilken måte man bør gjøre det på (f.eks. behandles det som ett språk på no-wikt, men to på nn-wikt) – men ihvertfall virker det logisk å ha en felles rettningslinje på det, så oppslagene får noenlunde likt oppsett. Det virker litt unødvendig å legge inn oversettelser før noe slikt er på plass, for man må muligens gjøre alt om igjen .. Mewasul (diskussion) 8. feb 2018, 04:26 (UTC)
- Hvis du gør det på en ensartet måde kan man senere skrive en bot der ændre det hele til noget andet. Kinamand (diskussion) 8. feb 2018, 13:36 (UTC)
- På den anden måde er der ingen grund til at udskyde diskussionen. Personligt synes jeg bedst om at behandle norsk som ét sprog ligesom no.wikt gør (idet der selvf. gøres opmærksom på forskelle i bøjninger, køn osv. og at ord kun findes på en variant, som her) , primært fordi vi, hvis vi opretter bokmål og nynorsk, ikke har et sted at gøre af ord og former der falder udenfor de to normer. Det er garanteret blevet diskuteret på de norske wikter, og jeg ved det er blevet diskuteret på en.wikt, bl.a. var der en afstemning om det. Men hvad siger I der har arbejdet med norsk her, som f.eks. Bruger:Teodor605, Bruger:Mede?__Gamren (diskussion) 8. feb 2018, 17:18 (UTC)
- Norsk er greit, men undertiden umuligt altid at angive de rigtige genusformer. Lad os se på første definition af no:brus. Alt i alt har vi brug for mindst tre forme, idet der skelnes mellem:
- brus m (Bokmål/Nynorsk), c (Riksmål).
- Her ser vi sammenfald på bokmål og nynorsk, men det kunne jo være at genus er forskelligt for alle tre sprog!
- Vi kan lave følgende oversættelser på da-wikt, men hvordan skal vi angi Riksmål (eller høgnorsk?) korrekt? Via {{no}}?:
- {{O|no|brus|c}} : Norsk: brus (no) fælleskøn
- {{O|nb|brus|m}} : Norsk bokmål: brus (nb) hankøn
- {{O|nn|brus|m}} : Nynorsk: brus (nn) hankøn
- Faldt lige over et ekstremt tilfælde - no:søppel :
- søppel m, f eller n (Bokmål), m, f eller n (Nynorsk), c eller n (Riksmål)
- Kanske det bedste er at udelade genus på norske oversættelser?
- Det næste er: skal vi understøtte alle tre forme som nu; eller endda udbygge med en fjerde: {{nr}} (for riksmål)? Eller skal vi slå sammen {{nb}} og {{no}}? Og bibeholde {{nn}}? Der findes en nn-wikt men ej en nb-wikt; så, er det den "mest gangbare" vej?
- B Lemeukx (diskussion) 10. feb 2018, 11:12 (UTC)
- Jeg forstår ikke hvorfor du mener at det er "umuligt altid at angive de rigtige genusformer"? Hvis vi samler norsk, bruger vi kun en enkelt kode - no - og specificerer i oversættelsestabeller. Jeg har lagt et parameter til {t} kaldet d der også kan bruges til at specificere dialekter og accenter (det skal selvfølgelig flyttes et andet sted hen for at undgå spagettikode), se her.__Gamren (diskussion) 10. feb 2018, 14:04 (UTC)
- OK, jeg prøver lige med søppel som jo har alle fire genusformer, og som så måtte blive (med en ny parameter g for multiple genusformer; jeg skriver dem bare i rentekst bagved for at vise hvad jeg mener):
- * {{t|no|søppel|d=nb|g=m,f,n}} : søppel (bokmål) (no) hankøn, hunkøn, intetkøn
- * {{t|no|søppel|d=nn|g=m,f,n}} : søppel (nynorsk) (no) hankøn, hunkøn, intetkøn
- * {{t|no|søppel|d=no|g=n,c}} : søppel (no) (no) intetkøn, fælleskøn
- Hvis vi altså afbilder alle genusangivelserne fra no-wikt også her! (Sideidé: Findes der mon en nemmere måde via wikimedia, så at alle navneord indsættes dér - med alle deres genusangivelser, som så kommer automatisk med?), B Lemeukx (diskussion) 10. feb 2018, 15:32 (UTC)
Gamren: det at en del ord faller utenfor gitte normer er også en del av min motivasjon for å behandle norsk som ett språk, på no-wikt. :)
Ellers: alt er mulig, man må bare tenke litt og se hva som vil virke hensiktsmessig.
- Antatt at vi behandler norsk som ett språk, er det ønskelig å oppgi hvilken målform ved oversettelser? (Er egentlig en større ting enn norsk - oppgir dere f.eks. om det er amerikansk eller britisk skrivemåte for engelsk?) På en side gir det jo mer informasjon, på en annen side kan det lett bli litt overveldende, med mange gjentagelser, og (sett at oppslaget finnes) er dette samme informasjon som angis i oppslaget i seg selv.
- Det også er mulig å angi alle kjønn i oversettelsestabellen uten å angi målform, og så gi mer informasjon på hovedoppslaget.
- Mange ord på norsk kan skrives litt ulikt (som kanskje kan være forvirrende til tider - men som også gjør at man har større mulighet til å tilpasse skriftspråket sin egen dialekt). F.eks. kan man skrive sten eller stein, hvit eller kvit, øst eller aust. I nynorsk kan verb slutte på -e eller -a: legge, legga, leggje, leggja; samme gjelder (enda flere varianter) bøteleggja, bøteleggje, bøtelegga, bøtelegge, bøtlegga, bøtlegge, bøtleggja, bøtleggje. Dette sprer seg videre i sammensetninger: stenlegge, steinlegge, steinlegga, steinleggje, steinleggja. (Merk at dette også er et spørsmål vi må jobbe mer med på no-wikt :))
- Skal alle disse formene oppgis i oversettelsestabellen?
- Skal alle formene ha all informasjon? Igjen er det fristende å se på engelsk: Hvor mye informasjon ville dere lagt inn dobbelt på ordparet organise og organize?
Dette er vel større spørsmål enn norsk, men er ganske relevante i denne diskusjonen. Og hvis dere allerede har en praksis på dette er det kanskje lettest å følge den videre :)
- (Sideidé svar: Jeg har en ønskedrøm om at all grammatisk informasjon, og kanskje andre ting også, kan legges inn et sted sentralt slik at alt man trenger å gjøre lokalt er å tilby et grensesnitt. Tenk deg f.eks. at man ikke trenger å angi bøyning på alle språkversjoner, men bare har en mal som henter dette fra noe ala Wikidata. Men tror ikke det kommer i nær fremtid ihvertfall ..)
Mewasul (diskussion) 14. feb 2018, 02:44 (UTC)
- Der er ikke som sådan noget behov for at angive hverken køn eller sprogvariant i oversættelsestabeller; pointen var nok bare, at man så ikke skulle behøve besøge siden, men mange former vil nok gøre det mere besværligt. Hvad angår selve siderne, så udvælger jeg en ordvariant som får al information samt en liste over alternative former (se f.eks. bismuth, fandeme).
- Mht. centralisering af grammatisk info: Under alle omstændigheder ville det kræve noget viden, da der findes ord der staves ens men bøjes forskelligt, som f.eks. øl.__Gamren (diskussion) 14. feb 2018, 12:50 (UTC)
Jeg prøvde meg litt frem – men er fortsatt litt usikker. Hvis dere, som er kjent med deres struktur, skulle legge inn et ord på norsk – det være godkjent i alle målformer, som kaffe, eller kun i bokmål og riksmål, som være (nynorsk har vere eller vera) – hvor ville dere angitt målform? Mewasul (diskussion) 25. mar 2018, 06:07 (UTC)