jeg

Hej, du er kommet her for at finde betydningen af ordet jeg. I DICTIOUS finder du ikke kun alle ordbogens betydninger af ordet jeg, men du lærer også om dets etymologi, dets karakteristika og hvordan man siger jeg i ental og flertal. Alt, hvad du har brug for at vide om ordet jeg, er her. Definitionen af ordet jeg vil hjælpe dig med at være mere præcis og korrekt, når du taler eller skriver dine tekster. Når du kender definitionen afjeg og definitionen af andre ord, beriger du dit ordforråd og får flere og bedre sproglige ressourcer.

Dansk

Personlige pronominer på dansk
	Nominativ	Akkusativ / Dativ
1. pers. sing.	jeg	mig
2. pers. sing.	du - De	dig - Dem
3. pers. sing.	han, hun, den, det	ham, hende, den, det
1. pers. plur.	vi	os
2. pers. plur.	I - De	jer - Dem
3. pers. plur.	de	dem

Etymologi

Fra oldnordisk ek.^[1]

Udtale

IPA: (hjælp) /jai̯/

Personligt pronomen

jeg

Første person nominativ.

Eksempler

Her er jeg.

Oversættelser

Afrikaans: ek ^(af)
Engelsk: I ^(en)
Finsk: minä ^(fi)
Fransk: je ^(fr)
Færøsk: eg ^(fo)
Græsk: εγώ ^(el)
Italiensk: io ^(it)
Islandsk: ég ^(is)
Nederlandsk: ik ^(nl)
Kirgisisk: мен ^(ky)
Kinesisk: 我 ^(zh) (wǒ)
Kurdisk: ez ^(ku)
Latin: ego ^(la)
Luxembourgsk: ech ^(lb)

Plattysk: ik ^(nds) (ick ^(nds))
Norsk: jeg ^(no)
Portugisisk: eu ^(pt)
Rumænsk: eu ^(ro)
Russisk: я ^(ru)
Slovakisk: ja ^(sk)
Slovensk: jaz ^(sl)
Spansk: yo ^(es)
Svensk: jag ^(sv)
Tjekkisk: já ^(cs)
Tyrkisk: ben ^(tr)
Tysk: ich ^(de)
Ungarsk: én ^(hu)

Kilder

↑ "jeg" i Den Danske Ordbog

Enciclo

Wikious

Sapientia

Scientia

Boobota

Anandapedia

Sagapedia

Wikithot