From fore- (“before”) + trække (“to pull”), a calque of German vorziehen.
foretrække (past tense foretrak, past participle foretrukket, attributive common foretrukken, attributive definite or plural foretrukne)
present | past | |
---|---|---|
simple | foretrækker | foretrak |
perfect | har foretrukket | havde foretrukket |
passive | foretrækkes | (rare) trakkes |
participle | foretrækkende | foretrukket |
imperative | foretræk | — |
infinitive | foretrække | — |
auxiliary verb | have | — |
gerund | foretrækken | — |