From højtid (“important occasion, celebration”) + -e- + -lig. Compare with Swedish högtidlig.
højtidelig
positive | comparative | superlative | |
---|---|---|---|
indefinite common singular | højtidelig | mere højtidelig | mest højtidelig2 |
indefinite neuter singular | højtideligt | mere højtidelig | mest højtidelig2 |
plural | højtidelige | mere højtidelig | mest højtidelig2 |
definite attributive1 | højtidelige | mere højtidelig | mest højtidelige |
1 When an adjective is applied predicatively to something definite,
the corresponding "indefinite" form is used.
2 The "indefinite" superlatives may not be used attributively.