lide på

From Old Norse hlíta, cf. Swedish lita. In Danish, it has merged morphologically with the other lide-verbs.

• IPA^(key):

lide på (imperative lid på, infinitive at lide på, present tense lider på, past tense led på, perfect tense har lidt på)

1. (archaic) To trust.
   • 1966, Anders Malling, Dansk salmehistorie:

     Mit Legem gives Graven hen, / Det bliver nu til Jord igien; / Men herliggiort skal jeg opstaae, / Det Løfte tør jeg lide paa.

     My body is given to the grave, / It will now become earth again; / But made lovely shall I return to life, / That promise, I dare to trust.

   • 1833, Christian Pingel, Om capitain-lieutenant og ridder W.A. Graah's undersögelsesreise til østkysten af Grønland i aarene 1828-31, page 45:

     Da han ved Ekallumiut ikkun havde faaet Løfter, som han ikke turde lide paa, reiste han selv Sønder paa, ...

     As he had, by Ekallumiut, only been given promises that he dared not trust, he himself traveled south, ...

   • 1865, Th Thorson, Skildringer fra den slesvigske Krig 1864: Udgivet af Th. Thorson, page 49:

     De Dage, der gik umiddelbart forud for den femte Februar, vare derfor mørke og truende, ikke fordi vi jo fuldkommen turde lide paa vore Folks Mod og Udholdenhed, ...

     The days immediately before the fifth of February were therefore dark and threatening, not because we dared to trust the courage and stamina of our people completely, ...

• forlade sig på, stole på

“lide,5” in Ordbog over det danske Sprog