From under (“under, beneath”) + søge (“search”), after German untersuchen (“examine, investigate”).
undersøge (imperative undersøg, infinitive at undersøge, present tense undersøger, past tense undersøgte, perfect tense har undersøgt)
present | past | |
---|---|---|
simple | undersøger | undersøgte |
perfect | har undersøgt | havde undersøgt |
passive | undersøges | undersøgtes |
participle | undersøgende | undersøgt |
imperative | undersøg | — |
infinitive | undersøge | — |
auxiliary verb | have | — |
gerund | undersøgen | — |