From Old Norse venja, from Proto-Germanic *wanjaną.
vænia
present | past | ||||
---|---|---|---|---|---|
infinitive | vænia | — | |||
participle | væniandi, væniande | vander | |||
active voice | indicative | subjunctive | imperative | indicative | subjunctive |
iæk | væn | væni, væne | — | vandi, vande | vandi, vande |
þū | væn | væni, væne | væn | vandi, vande | vandi, vande |
han | væn | væni, væne | — | vandi, vande | vandi, vande |
vīr | vænium, væniom | vænium, væniom | vænium, væniom | vandum, vandom | vandum, vandom |
īr | vænin | vænin | vænin | vandin | vandin |
þēr | vænia | vænin | — | vandu, vando | vandin |
mediopassive voice | indicative | subjunctive | imperative | indicative | subjunctive |
iæk | væns | vænis | — | vandis, -es | vandis, -es |
þū | væns | vænis | — | vandis, -es | vandis, -es |
han | væns | vænis | — | vandis, -es | vandis, -es |
vīr | væniums, -ioms | væniums, -ioms | — | vandums, -oms | vandums, -oms |
īr | vænins | vænins | — | vandins | vandins |
þēr | vænias | vænins | — | vandus, -os | vandins |