ænda

Hello, you have come here looking for the meaning of the word ænda. In DICTIOUS you will not only get to know all the dictionary meanings for the word ænda, but we will also tell you about its etymology, its characteristics and you will know how to say ænda in singular and plural. Everything you need to know about the word ænda you have here. The definition of the word ænda will help you to be more precise and correct when speaking or writing your texts. Knowing the definition ofænda, as well as those of other words, enriches your vocabulary and provides you with more and better linguistic resources.
See also: ända

Old Swedish

Etymology

From Old Norse enda, from Proto-Germanic *andijōną.

Verb

ænda

  1. to finish, bring to an end
  2. to end (come to an end)

Conjugation

Conjugation of ænda (weak)
present past
infinitive ænda —
participle ændandi, -e ændaþer
active voice indicative subjunctive imperative indicative subjunctive
iæk ændar ændi, -e — ændaþi, -e ændaþi, -e
þū ændar ændi, -e ænda ændaþi, -e ændaþi, -e
han ændar ændi, -e — ændaþi, -e ændaþi, -e
vīr ændum, -om ændum, -om ændum, -om ændaþum, -om ændaþum, -om
īr ændin ændin ændin ændaþin ændaþin
þēr ænda ændin — ændaþu, -o ændaþin
mediopassive voice indicative subjunctive imperative indicative subjunctive
iæk ændas ændis, -es — ændaþis, -es ændaþis, -es
þū ændas ændis, -es — ændaþis, -es ændaþis, -es
han ændas ændis, -es — ændaþis, -es ændaþis, -es
vīr ændums, -oms ændums, -oms — ændaþums, -oms ændaþums, -oms
īr ændins ændins — ændaþins ændaþins
þēr ændas ændins — ændaþus, -os ændaþins

Descendants

  • Swedish: ända
Wikious
Boobota
Sagapedia