From Middle Dutch afcorten. Equivalent to af + korten.
afkorten
Conjugation of afkorten (weak, separable) | ||||
---|---|---|---|---|
infinitive | afkorten | |||
past singular | kortte af | |||
past participle | afgekort | |||
infinitive | afkorten | |||
gerund | afkorten n | |||
main clause | subordinate clause | |||
present tense | past tense | present tense | past tense | |
1st person singular | kort af | kortte af | afkort | afkortte |
2nd person sing. (jij) | kort af | kortte af | afkort | afkortte |
2nd person sing. (u) | kort af | kortte af | afkort | afkortte |
2nd person sing. (gij) | kort af | kortte af | afkort | afkortte |
3rd person singular | kort af | kortte af | afkort | afkortte |
plural | korten af | kortten af | afkorten | afkortten |
subjunctive sing.1 | korte af | kortte af | afkorte | afkortte |
subjunctive plur.1 | korten af | kortten af | afkorten | afkortten |
imperative sing. | kort af | |||
imperative plur.1 | kort af | |||
participles | afkortend | afgekort | ||
1) Archaic. |