From Old Norse kenna, from Proto-Germanic *kannijaną.
kænna
present | past | ||||
---|---|---|---|---|---|
infinitive | kænna | — | |||
participle | kænnandi, kænnande | kænder | |||
active voice | indicative | subjunctive | imperative | indicative | subjunctive |
iæk | kænnir | kænni, kænne | — | kændi, kænde | kændi, kænde |
þū | kænnir | kænni, kænne | kæn | kændi, kænde | kændi, kænde |
han | kænnir | kænni, kænne | — | kændi, kænde | kændi, kænde |
vīr | kænnum, kænnom | kænnum, kænnom | kænnum, kænnom | kændum, kændom | kændum, kændom |
īr | kænnin | kænnin | kænnin | kændin | kændin |
þēr | kænna | kænnin | — | kændu, kændo | kændin |
mediopassive voice | indicative | subjunctive | imperative | indicative | subjunctive |
iæk | kænnis | kænnis, kænnes | — | kændis, kændes | kændis, kændes |
þū | kænnis | kænnis, kænnes | — | kændis, kændes | kændis, kændes |
han | kænnis | kænnis, kænnes | — | kændis, kændes | kændis, kændes |
vīr | kænnums, kænnoms | kænnums, kænnoms | — | kændums, kændoms | kændums, kændoms |
īr | kænnins | kænnins | — | kændins | kændins |
þēr | kænnas | kænnins | — | kændus, kændos | kændins |